KIF Kolding har fra sæsonen 2024-2025 indgået en 3-årig kontrakt med den rutinerede venstrefløj Lars Skaarup, der skifter fra Skanderborg AGF Håndbold.

Den 31-årig fløjspiller har igennem de seneste 6 sæsoner været en profil for Skanderborg AGF håndbold samt det tidligere Skanderborg Håndbold. I sidste sæson scorede Skaarup 82 mål for den østjyske klub.

– Vi har i Lars Skaarup fundet den direkte afløser for Bjarke Christensen på venstre fløj. Vi er overbeviste om at Skaarup tilføjer masser af rutine til positionen i samspil med unge Frederik Bay, udtaler sportsdirektør Lars Christiansen.

– Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme til KIF Kolding. jeg føler det er det helt rigtige tidspunkt at skifte videre i min karriere. Jeg ser frem til at bidrage med en fart, mål samt udstråle en masse energi. Sidst men ikke mindst er der altid god opbakning i Sydbank Arena, så jeg glæder mig til at spille foran alle fansene og være med til at hente en masse point, siger Lars Skaarup.

KIF Kolding glæder sig til at byde Lars velkommen i klubben fra sommeren 2024, og se ham udfolde sig i KIF-trøjen.