KOMMUNALT. Det er fredag morgen, og Økonomi- og Erhvervsudvalget skal behandle årsregnskabet for 2025. På papiret ligner det en rutinesag. Regnskabet er 6,3 millioner bedre end budgetteret. Serviceudgifterne holder sig inden for den statslige ramme. Den finansielle strategi overholdes, 75 procent af den langfristede skattefinansierede gæld er afdækket med fast rente, og kommunens likviditet lever til overflod op til målsætningen.
Men under de pæne overskrifter ligger der en anden fortælling.
Den gennemsnitlige kassebeholdning er opgjort til 638,4 millioner kroner. Kommunens eget mål er 150 millioner. Forskellen er ikke småpenge. Det er en reserve, der er fire gange større end nødvendigt, i et år hvor kommunen samtidig har trukket 207,7 millioner ud af balancen. Forvaltningen bemærker selv, at kassebeholdningen »alt andet lige« vil blive reduceret ultimo 2026, når de overførte budgetter fra 2025 forbruges. Oversat: pengene er der, men de er bundet i projekter, der ikke er gennemført endnu.
Et af de steder, hvor det ikke ser pænt ud, er på driften.
På serviceudgifterne er der et samlet mindreforbrug på 11,2 millioner, men billedet dækker over betydelige forskelle mellem fagområderne. Familie og Sundhedsfremme har merforbrug. Det samme gælder Voksenområdet, hvor Kronehøj, tidligere Kobbelgaarden 3, fremhæves. På skoleområdet er det primært to distriktsskoler, der trækker. Og på Senior og Sundhed er det hjemme- og sygepleje samt plejehjem. Det er fire områder, der samtidig er de mest politisk følsomme, kommunen har. Forvaltningen skriver, at resultatet er »i tråd med det forventede resultat,« og at udgiftspresset »nødvendiggør, at der fortsat arbejdes for at nedbringe udgifterne på de berørte områder.«
Overførselsudgifterne er også højere end budgetteret. Der er flere borgere på dagpenge, ledighedsydelse og seniorpension end forventet, og refusionsindtægterne har været lavere end budgetlagt. Samtidig er udgifterne til engangshjælp og boligstøtte steget.
På anlægssiden er billedet anderledes. Et mindreforbrug på 11,5 millioner kroner skyldes overvejende tidsmæssig forskydning. Projekter, der skulle have været gennemført i 2025, bliver gennemført i 2026 i stedet. Budgettet følger med over. Det trækker også i en anden retning: kommunen har ikke fået solgt så meget jord, som der var budgetteret med. Mindreindtægt: 40,4 millioner kroner.
Den langfristede gæld kan opgøres til cirka 1,3 milliarder kroner ved udgangen af 2025. Afdragsbyrden ligger omkring 100 millioner om året, hvilket forvaltningen selv beskriver som »ekstraordinært høj.« Forklaringen går tilbage til Corona, hvor der blev lånt ekstra til et forøget anlægsprogram. De regninger betales nu.
Regnskabet er et øjebliksbillede. Det fortæller, at Fredericia Kommune har et komfortabelt likviditetsberedskab og et skattegrundlag, der holder. Det fortæller også, at de områder, hvor borgerne møder kommunen tættest, børnefamilier, socialt udsatte voksne, elever på to bestemte skoler, de ældre i eget hjem og på plejehjem, er de områder, hvor regnskabet viser pres.
Forvaltningen indstiller, at regnskabet godkendes og afgives til revisionens gennemgang. Sagen skal videre til byrådet.
Log ind
Kommentar