BUSINESS. Døren til Geist//Gnist i Gothersgade står åben ud mod gaden, og sommeren går ud og ind sammen med kunderne. Mellem stativerne med shorts og strandkjoler står Jesper Gaarsvig og Marianne Kloster, og beder man dem pege på sommerens bedste oplevelse i forretningen, går snakken hurtigt et andet sted hen end mod kasseapparatet.
»Folk er glade, og der er sket rigtig mange ting i byen hen over sommeren,« fortæller Marianne. Jesper nikker og tilføjer det, der har glædet ham mest i år. »Det har været fedt at se, hvor meget folk har taget alle de ting, der er blevet lavet, til sig. Det er, som om traditionerne er kommet lidt tilbage. Man ser flere og flere unge, der siger, at vi skal huske at fejre 5. og 6. juli. Det er ikke kun dem, der er flyttet væk, som kommer hjem for at fejre det. Folk er stolte af byen,« påpeger han.
Stoltheden rækker tilsyneladende ud over kommunegrænsen. Marianne husker et par gæster fra Viborg, der tilfældigt ramte byen den 5. og 6. juli, blev grebet af stemningen og vendte tilbage sidst på sommeren, da Øllets Dag løb af stablen. Jesper har selv hørt, hvordan byen tager sig ud med gæsternes øjne. »De sagde, at der altid sker helt vildt meget herovre. Turisterne er virkelig imponerede,« siger han.
Sommeren bringer da også løbende nye ansigter ind ad døren, ofte på vej mellem havnen, volden og gågaderne, og bag disken betyder de tilrejsende mere end omsætning. »De er med til at skabe liv i byen. Og når man snakker med dem, er de virkelig glade for det, byen har at byde på, og for hvor flot den er,« fortæller Marianne. Turisterne finder vel at mærke hertil uden det, der ellers fylder de danske kystbyer om sommeren, og det hæfter Jesper sig ved. »Vi har jo ikke tusind sommerhuse omkring byen, så vi skal trække turisterne på en anden måde. Men jeg synes faktisk, der kommer flere og flere.«
Uanset hvor gæsterne kommer fra, kan sommeren gøres op i stof og snit nede i bunkerne på bordene. Vejret har været med de lette varer, og spørger man, hvad der er røget mest over disken, behøver Jesper kun ét ord. »I år må det være shorts.« Marianne føjer kjolerne og strandkjolerne til og peger på noget, denne sommer har gjort ved garderoben. »Sommeren har været lang i år i forhold til nogle af de andre, og man mangler jo ikke kun tøj til feriekufferten, men også til hverdagen og på arbejdet.«
For når solen står på uge efter uge herhjemme, rækker shortsene fra ferien ikke langt, og så må der suppleres op. I butikken handler flere generationer på én gang, sønner i hver deres alder, en datter, mor og far, og prislejet spænder fra det tilgængelige til det dyrere. »Vi har noget til alle aldre. Lige pludselig kan manden også få lov at shoppe, eller hvis konen køber noget til manden, kan hun jo også lige finde noget til sig selv bagefter,« smiler Marianne.
Aldersgrænser er der heller ingen af på det, de selv holder mest af ved sommeren i Trekantområdet. Når talen falder på det, behøver ingen af dem tænke længe, og svaret peger samme vej som resten af byen i disse uger, mod vandet. Det er der, sommeren i Fredericia bor, og det ved de to godt, selv om de tilbringer dagene mellem stativerne i Gothersgade. »Fredericia er helt unik på det punkt. Vi har vand på tre sider af byen. Man kan bare gå ned til stranden og hoppe i,« siger Jesper. Marianne breder mulighederne ud, og hun kan blive ved. »Du kan tage på Østerstrand, hvor der er masser af liv, eller køre ud til Bøgeskov, hvis du gerne vil have lidt mere ro. Der er virkelig mange muligheder. Og så har vi volden, stranden og alle de grønne områder.«
Deres sommertip ligger i naturlig forlængelse af resten af samtalen, og det kræver ingen billet og gælder hele sommeren. Brug byen. »Husk at komme ned og nyde byen. Jo mere vi bruger den, jo flere fede aktiviteter kan vi skabe,« lyder det fra Jesper, inden Marianne runder af med en henvisning til Fredericia Shopping, Visit Fredericia og byens butikker, der nok skal fortælle, hvad der sker. »Jo mere opbakning der er, jo bedre bliver det,« som hun siger.
