POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget har indgået en ny aftale, der skal styrke værnet om demokratiet og øge trygheden for folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Aftalen, der blev præsenteret mandag, rummer otte konkrete initiativer og har opbakning fra både regeringen og en række oppositionspartier.
Blandt de centrale elementer er en skærpelse af straffen for politisk motiveret kriminalitet, når forbrydelsen har baggrund i den forurettedes erhverv. Samtidig bliver det fremover strafbart uberettiget at kontakte eller chikanere en person alene på baggrund af dennes pårørendes politiske ytringer eller udførelse af offentligt hverv.
Aftalen indebærer også, at kandidater til folketings-, regions- og kommunalvalg samt Europa-Parlamentet får samme skærpede strafferetlige beskyttelse under valgkampen, som allerede gælder for folkevalgte.
Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at der er tale om et nødvendigt opgør med en udvikling, der har taget overhånd. »Vi skal aldrig acceptere, at folkevalgte og offentligt ansatte udsættes for vold, trusler og chikane på grund af deres arbejde. Det samme gælder naturligvis deres pårørende – og de helt almindelige mennesker, som bliver udsat for politisk motiveret kriminalitet alene på grund af deres arbejde«, siger han.
Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde er problemet særligt udbredt på kommunalt niveau. Hun peger på, at omkring halvdelen af landets kommunalpolitikere har oplevet chikane, trusler eller hærværk. »Folkevalgte, der stiller sig til rådighed for fællesskabet og engagerer sig i vores demokrati, skal naturligvis kunne udtrykke deres holdninger uden frygt«, siger hun og fremhæver samtidig, at aftalen også styrker indsatsen over for de folkevalgtes familier.
Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen henviser til konkrete eksempler på politisk motiveret hærværk mod private virksomheder. »Den form for hærværk er helt uacceptabel«, siger han og understreger, at uenighed i et demokrati ikke må føre til trusler eller ødelæggelser.
Også Moderaterne peger på, at grænsen er overskredet. Partiets retsordfører Nanna W. Gotfredsen fremhæver, at den politiske debat er blevet hårdere, men at trusler og vold aldrig kan accepteres. »Det skal ingen hverken kandidater eller folkevalgte tåle. Og i helt særlig grad skal dette simpelthen ikke tåles som fx pårørende«, siger hun.
Danmarksdemokraterne bakker op om aftalen og lægger vægt på, at både folkevalgte, offentligt ansatte og almindelige borgere skal kunne passe deres arbejde uden frygt. »Vi vil ikke finde os i, at mennesker udsættes for hærværk eller chikane på grund af deres arbejde eller erhverv«, siger Betina Kastbjerg og Dennis Flydtkjær.
Fra SF lyder der samtidig en erkendelse af, at udviklingen er alvorlig. »Det er i orden at være uenig, men for nogle kammer det over og bliver til chikane og trusler rettet mod politikere og endda også deres pårørende«, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hos De Konservative glæder Mette Abildgaard sig især over den skærpede straf ved politisk motiveret kriminalitet. »Man skal ikke frygte at gå på arbejde, heller ikke i slagterbutikken eller i en virksomhed i våbenindustrien«, siger hun.
Radikale Venstre fremhæver, at aftalen kan få flere til at engagere sig politisk uden frygt. »Politisk engagement må ikke føre til chikane, ligesom familiemedlemmer ikke skal udsættes for chikane, blot fordi et familiemedlem engagerer sig politisk«, siger Zenia Stampe.
Med aftalen får politiet samtidig bedre muligheder for at håndtere trusler og chikane online, ligesom der åbnes for, at demonstrationer i særlige tilfælde kan flyttes for at beskytte andres rettigheder og friheder. Målet er ifølge partierne bag aftalen klart at sikre, at demokratisk engagement ikke bliver forbundet med utryghed.
