Ikast Håndbolds målmand Amalie Milling er blevet indkaldt til den danske kvindelandsholdssamling forud for de kommende landskampe mod Sverige.
Milling støder til truppen, der består af de 16 udtagne VM-spillere samt fem træningsspillere, når holdet møder ind i København mandag den 17. november.
Hun er udtaget som gardering for Althea Reinhardt, der fortsat døjer med knæproblemer.
»Vi har kaldt Amalie Milling ind, fordi vi stadig er i tvivl om, hvor meget Althea Reinhardt kan spille. Amalie er med på samme vilkår som de øvrige træningsspillere, og der er derfor ikke taget nogen beslutning i forhold til VM,« siger landstræner Helle Thomsen.
De danske håndboldkvinder møder Sverige to gange i næste uge som led i de sidste forberedelser, inden holdet rejser til VM i Holland og Tyskland den 25. november.
Når borgerne i Fredericia Kommune går til stemmeurnerne den 18. november 2025, vil de møde Marc Hast Knudsen på stemmesedlen, han er 44 år og uddannet skov- og naturtekniker med speciale i naturpleje, stiller op til kommunalvalget for Enhedslisten.
Til daglig arbejder han i Middelfart Kommunes entreprenørafdeling, hvor han blandt andet bygger legepladser af træ, som han og kollegerne selv fælder. Sammen med pædagoger – og de børn, der skal bruge legepladserne – skaber han grønne åndehuller midt i byen.
»Det er skide fedt,« siger han med et grin. »Vi laver noget, som både er bæredygtigt og giver mening for lokalmiljøet.«
En grøn dagsorden
Marc Hast Knudsen lægger ikke skjul på, at miljøet er hans hjertesag. Hans arbejde med natur og grønne områder har givet ham et klart syn på, hvor der kan gøres en forskel – også politisk.
»Hvis jeg havde muligheden for at ryste nogle landmænd og trække gyllen ud af markerne, så ville jeg da gøre det. Det samme med sprøjtegiften. Vi skal da stoppe med alt det, der ødelægger vores havmiljø og vores åløb,« siger han.
Han peger på, at naturen skal have en langt større rolle i byplanlægningen.
»Vi skal tænke langt mere natur ind i vores byer. Vi skal have de hjemmehørende arter ind i gaderne i stedet for plataner. Planterne skal være til gavn for de insekter, vi faktisk har her i landet,« forklarer han.
Ifølge Knudsen kan selv små tiltag gøre en stor forskel.
»Man kan jo lave en hel masse små biotoper – især vandhuller. Alle ved, at vandhuller og sol giver liv. Hvis man kombinerer det med hjemmehørende arter, der blomstrer, får man et lille økosystem midt i byen.«
Lokalplaner og ansvar
For Knudsen handler lokalpolitik i høj grad om at tænke grønt – også når der bygges nyt.
»Når vi laver en lokalplan og skal bygge et industriområde, så skal vi samtidig tænke overfladevand ind. Vi bliver nødt til at gøre noget andet end bare at sende vandet i kloakken,« siger han.
Derfor ser han Enhedslisten som et oplagt politisk hjemsted.
»Man kan sige, at Enhedslisten er en garanti for, at man ikke går imod miljøbevidsthed. Vi er på miljøets side – det skal man slet ikke være i tvivl om.«
Et lokalt engagement
Selvom han er ny i det politiske felt, er Marc Hast Knudsen ikke i tvivl om, hvad der driver ham: ønsket om at gøre en konkret forskel i det nære miljø.
»Det er her, man kan se resultaterne. Det handler ikke om store tal i en rapport – det handler om, at børnene kan lege i grønne omgivelser, og at naturen får lov til at trives, også midt i byen,« siger han.
Fredericia Gymnasium lagde mandag den 10. november 2025 klasselokale til levende lokalpolitik, da Venstres spidskandidat, Peder Tind, mødte samfundselever, der i denne uge ringer rundt for at lave deres egen meningsmåling frem mod kommunalvalget den 18. november. For eleverne fra 1d og 3d var besøget både et møde med en politiker og en generalprøve på det metodearbejde, de selv skal stå på mål for.
»Jeg synes, det betyder rigtig meget,« sagde Peder Tind om, at gymnasieelever engagerer sig i kommunalvalget. »Det har været en tradition i mange år her, og det er spændende for dem at komme ind i maskinrummet: hvordan fungerer et kommunalvalg, hvordan arbejder vi som politikere, og hvordan fungerer demokratiet i virkeligheden?«
Dagens program var tilrettelagt af samfundsfagslærerne Jeppe Smedegaard Albjerg og Ahmad Zarakit. Deltagerne omfattede blandt andre 1d-eleverne Karen Louise Helmer Nørgaard, Ida Juhl-Berg og Jacob Damkjær Holgersen samt 3d-eleverne Karoline Marsay Dal og Hjalte Bruun. Undervejs blev Tinds svar brugt som afsæt for at skærpe spørgeteknik, afprøve svarkategorier og tale om repræsentativitet.
»Når I skal ringe rundt og skabe den her meningsmåling, er det et vigtigt redskab til at tegne et billede af, hvor valget bevæger sig hen. Vi venter spændt på den måling, der kommer,« sagde Tind og tilføjede: »Det er superspændende, når unge engagerer sig i politik og i samfundsrelevante forhold – det er med til at udvikle vores samfund.«
For eleverne var opgaven alt andet end teoretisk. »Det er jo også spændende selv at skulle prøve,« sagde 1d-eleven Karen Louise Helmer Nørgaard. »Vi er lige startet i 1.g, og sådan noget her har vi jo ikke prøvet i folkeskolen. Det er mega spændende.«
3d-eleven Hjalte Bruun pegede på forløbets tradition og fællesskab: »Vi blev introduceret til det allerede i 1.g, og vores lærer fortalte, at klassen lavede en måling for fire år siden med stor succes. Det har vi set frem til – det føles som at være en del af noget større.«
Samtalen kredsede hurtigt om, hvad man egentlig kan måle lokalt – og hvordan. Eleverne diskuterede, hvornår et spørgsmål bliver ledende, og hvordan en skala fra »helt uenig« til »helt enig« dækker respondenternes oplevelser. Lærerne lagde vægt på, at nysgerrighed skulle følges af metodebevidsthed, og at svar skal kunne omsættes til pålidelige indikatorer, når resultaterne skal formidles.
Tind greb tråden og satte den ind i en aktuel ramme: »Noget af det, jeg altid er opmærksom på, er den lave stemmeprocent – de sidste par valg har den ligget omkring 64 procent. Der har vi en fælles opgave: gymnasieelever, politikere, journalister og samfundsfagslærere. Hvordan skaber vi større interesse for at stemme? Der er mange steder i verden, hvor man ikke har det privilegium.«
Han mindede samtidig om forskellen på landspolitik og kommunevalg: »Kommunalvalg er meget mere personlige. Folk følger ikke altid den ideologiske diskussion til fulde i en kommunal kontekst. Kender man personen og har tillid, kan man godt forlade sit klassiske ståsted. Kommunalpolitik er tæt på – det er her, beslutningerne om, hvordan pengene bruges, virkelig kan mærkes.«
Arbejdet med at aktivere vælgere har allerede fyldt i undervisningen, fortalte en elev fra 3d: »Vi har netop arbejdet med en valgfæste-konkurrence, hvor man kunne vinde til klassekassen for at lave videoer, der aktiverer andre unge – vi forsøgte at vise, hvor kommunen faktisk indgår i vores hverdag.«
Også Erik Schwensen, redaktør på fredericiaavisen.dk under Danske Digitale Medier A/S, deltog i besøget. Det er avisen, der vil bringe elevernes meningsmåling i dagene op til valget. Han fortalte eleverne om, hvordan lokale data kan omsættes til journalistik og skabe debat i kommunen: »Ved sidste kommunalvalg blev det afgjort med 270 stemmer. Nationale opinionsmålinger fanger ikke altid de små lokale forhold, men netop her kan jeres indsats gøre en forskel,« sagde Schwensen.
På kandidatlisten kunne Tind fortælle om bredde og konkurrence: »I Venstre har vi historisk mange kandidater – 19 i alt. Med sideordnet opstilling kan man stemme på nummer 15, og vedkommende kan komme ind, hvis personlige stemmer bærer det. Det gør det til et åbent spil, og vælgerne har meget at vælge imellem.«
Spørgsmålet om »sidste øjeblik« fyldte også. »Man må i virkeligheden føre valgkamp indtil klokken 20 på valgdagen,« sagde Tind. »Der er historisk mange tvivlere, der først tager stilling i den sidste uge – nogle endda i de sidste timer. Når I breaker jeres måling, kommer politikerne til at sidde og tænke: Det er spændende. I kommer til at sætte en dagsorden og skabe opmærksomhed. Er nogen uenige i billedet, kan de jo stemme dagen efter og forsøge at påvirke retningen.«
For eleverne er næste skridt praktisk: telefonlister, spørgeskema, opfølgningsspørgsmål – og gennemsigtighed. Klassen planlægger at offentliggøre deres spørgeramme og redegøre for bortfald og usikkerhed, når resultaterne præsenteres. Pointen er ikke at konkurrere med professionelle institutter, men at lære håndværket bag tal og tolkninger – og at give et kvalificeret indspark til den lokale debat.
Inden han måtte videre til møde på rådhuset, rundede Peder Tind af: »Jeg vil ønske jer held og lykke – og god arbejdslyst. Kæmpe respekt for, at I tager ansvar for det her. Lad os håbe, der er rigtig mange, der stemmer.«
Fredericiaavisen.dk bringer resultatet af gymnasieelevernes meningsmåling i dagene op til kommunalvalget. På redaktionen venter man spændt på at se, hvordan unges engagement i lokalpolitik afspejler sig i tallene. »Når jeres måling kommer,« sagde Tind med et smil, inden han gik, »sidder vi alle sammen og følger med – og den sætter helt sikkert gang i snakken i byen.«
Der var både historisk vingesus og store visioner, da erhvervsminister Troels Lund Poulsen den 10. november lagde vejen forbi Fredericia Musicalteater. På rundvisningen fik ministeren et førstehåndsindtryk af byens stolte musicaltradition og de rammer, som mange håber snart kan blive udvidet.
»Jeg oplever en bygning med meget historie – og jo også en udvikling i forhold til alt det, man har sat sig på her i Fredericia,« sagde Troels Lund Poulsen under besøget. »Musicalgenren kan måske godt trænge til et salgsfremstød i forhold til nogle bedre rammer.«
En udvikling fulgt tæt
Ministerens besøg var ikke tilfældigt. Han har fulgt teatrets rejse tæt gennem flere årtier. »Jeg blev valgt i 2001, og jeg var selv med dengang, der var noget, der hed Vejlam, til at understøtte, at vi fik skaffet midler til at udvikle hele det økosystem, der nu er kommet omkring teateret og Musicalakademiet. Det har jeg fulgt med kæmpe respekt for, hvordan det har udviklet sig over tid,« fortalte han.
For Troels Lund Poulsen er Fredericia Musicalteater et skoleeksempel på, hvordan kultur kan blomstre uden for hovedstaden: »Det er jo en fantastisk historie, og viser jo, at al udvikling ikke nødvendigvis foregår i København. Det foregår jo i hele Danmark. Det handler om at understøtte de økosystemer, hvor det sker, og det er også derfor, jeg er her i dag.«
Teaterdirektøren: Klar til næste skridt
Teaterdirektør Thomas Bay glædede sig over besøget og så det som en mulighed for at vise, hvor langt Fredericia Musicalteater er nået – og hvor meget potentiale der endnu ligger foran.
»Jeg er jo altid glad for, når vi kan vise alt det gode, vi gør, og tale om den værdi, vi leverer som musicalteater. Vi står på 25 års stærk historie, og vi drømmer om at vækste endnu mere,« sagde han.
Men de fysiske rammer er en udfordring: »Hele fagligheden er jo i top, og vi er midt i en fantastisk udvikling. Men hvis rammerne tillader det, så kan vi skubbe endnu mere til den positive udvikling – både for Fredericia og for dansk musical som helhed.«
Bay fortalte desuden, at teatrets ambitioner rækker langt ud over landets grænser: »Vi har nogle drømme sammen med vores samarbejdspartner i AHA Creations om at gøre dansk musical til et eksporteventyr. Vores opgave er at udvikle og skabe titlerne, spille dem her i byen – og så kan vores samarbejdspartner tage dem videre ud i verden og være med til at brande Fredericia internationalt.«
Venstres spidskandidat: »Fredericia skal have et nyt teater«
Venstres spidskandidat i Fredericia, Peder Tind, fulgte ministeren rundt på teatret og brugte anledningen til at fremhæve, hvor meget kulturinstitutionen betyder for byen – og hvordan fremtiden bør se ud.
»Fredericia Musicalteater er et fyrtårn i byen. Det er det, jeg gerne vil vise Troels, og understøtte fortællingen om, hvor dygtige vi er til at skabe morgendagens stjerner – både gennem skolen og de fantastiske forestillinger,« sagde Tind.
Han ser de næste fire år som afgørende for teatrets fremtid: »Drømmen er, at vi skal sætte retningen for et nyt teater. Rammen her er meget slidt, og hvis vi skal fortsætte vækstrejsen og skabe musicals i verdensklasse, skal vi tænke langsigtet. Vores bud i Venstre er, at vi skal bygge et nyt, stærkt musicalteater i Kanalbyen – en vækstmotor for mange år frem.«
Kultur som vækst og identitet
Når Peder Tind ser tilbage på de seneste fire år, peger han på kulturen som et af de helt store fremskridt i Fredericia. »Vi har haft nogle stærke oplevelser – Royal Run, fantastiske forestillinger her på teatret, og et løft omkring vores museum. Fredericia er blevet et kulturelt metropolpunkt for resten af Danmark. Folk taler om os, når de har været til koncert i Eksercerhuset eller set en musical her,« sagde han.
Og ambitionerne stopper ikke her: »Det værste, der kan ske nu, er, at vi trækker i bremsen. Vi har virkelig luft under vingerne – og det skal vi understøtte. Får jeg ansvaret efter valget, vil jeg bruge meget tid på netop det.«
En dag med blik for både historie og fremtid
Dagen på Fredericia Musicalteater bød således både på tilbageblik og store visioner. Troels Lund Poulsen fik syn for sagen i byens kulturstolthed, mens Thomas Bay og Peder Tind benyttede chancen til at tegne en fremtid, hvor Fredericia fortsat skal være Danmarks musikalske kraftcenter.
»Det er jo en fantastisk historie,« som ministeren selv sagde – og måske også begyndelsen på næste kapitel.
Tirsdag aften havde Sydøstjyllands Politi igen travlt på vejene med både narkosager og spirituskørsel.
Klokken 19.55 standsede en patrulje en personbil på Vendersgade i Fredericia, der kørte i sydlig retning. Føreren, en 21-årig lokal mand, fremstod tydeligt påvirket af stoffer og blev testet på stedet.
Politiet fandt desuden 2 gram hash i bilen, en ulovlig foldekniv og en kniv med savtænder på 18,5 centimeter. Manden blev sigtet for både besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven, og der blev udtaget blodprøve.
Senere på aftenen blev en 60-årig mand fra Kolding standset på Storkevej, hvor han kom kørende på en knallert. En alkometertest viste en promille over det tilladte, og han blev sigtet for spirituskørsel.
Fredericia AVISEN havde tirsdag d. 11. november 2025 besøg af Socialistisk Folkepartis Borgmesterkandidat i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen. Det blev til en længere samtale om mennesket bag politikeren, den politiske status for hende og Socialistisk Folkeparti netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtigste temaer og borgmesterkandidaturet fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et fyldigt resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.
SF’s borgmesterkandidat i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen, vil skabe en kommune præget af dialog, velfærd, grøn udvikling og fælles ansvar. Med fødderne solidt plantet i Thy og erfaring fra både skole, ledelse og Folketing, stiller hun op med et klart mål: Fredericia skal have en borgmester, der samler – ikke splitter.
Læreren, lederen og mennesket bag politikeren
Den 44-årige borgmesterkandidat bor i Erritsø med sin mand Allan og deres søn Sebastian på 18 år. Hun er uddannet lærer, har arbejdet 16 år i Fredericia Kommune og siden som skoleleder i Kolding. De rødder, hun har med sig fra Thy, præger hende stadig.
»Mennesket bag politikeren er, altså til daglig, så er jeg jo, som jeg plejer at sige til de mennesker, jeg møder i mit arbejde, da er jeg jo bare forældre, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg er mor til en nu 18-årig dreng og er gift med Allan. Vi bor ude i Erritsø. Jeg er født og opvokset oppe i Thy i det nordvestlige i Jylland.«
Hun beskriver sine værdier som formet af sin opvækst i Thy.
»Når man kommer fra den del af Danmark, så er man fødderne solidt plantet på jorden, og ben i næsen, og et godt gåpåmod. Og man er forholdsvis afbalanceret i, at det skal være ret godt, før man er tilfreds med nogle ting. Og det er nogle af de værdier, jeg tager med mig i både mit arbejde, men også i mit privatliv, og også når jeg arbejder i politik.«
Malene Søgaard-Andersen beskriver sig selv som et menneske, der holder af at se resultaterne af sit arbejde – hvad enten det gælder politik, undervisning eller noget så konkret som havearbejde og strikning.
»Jeg holder rigtig meget af at se, at der kommer noget ud af det arbejde, vi laver. Jeg strikker rigtig meget, og jeg har faktisk en af mine egne kreationer på i dag. Det betyder noget for mig at kunne se, at der sker noget,« siger hun med et smil.
Vejen ind i politik
»Jeg læste til lærer i Aarhus fra 2001 til 2005. Og det var jo lige midt i en opbrydningstid, sådan internationalt. […] Og det satte et eller andet i gang i den unge Malene. Jeg tror på det tidspunkt, der har været 22 år eller sådan noget. Og det synes jeg bare var fuldstændig grundlæggende uretfærdigt.«
Det var dér, hun fandt SF.
»Jeg bliver medlem af SF og bliver sådan ret hurtigt aktiv, der handler det primært omkring det her med, at vi gerne vil fred i stedet for krig. […] Men rimelig hurtigt får jeg også øje på, at der er noget nationalt i forhold til, hvordan vi har skruet vores samfund sammen, og hvordan vi forstår hinanden og den måde, vi samarbejder om vores fælles ansvar.«
Hun kom siden i Folketinget som suppleant for Jesper Pedersen, udtaler blandt andet:
» Og jeg havde overhovedet ikke brug for betænkningstid. Jeg vidste bare, at det var en kæmpe mulighed […] Jeg fik lov til at have ansvaret for nogle ret store ordførerposter. Jeg har blandt andet været skatteordfører og arbejdet med boligbeskatning.«
Samarbejde og resultater
Malene Søgaard-Andersen peger på samarbejde som en rød tråd i sin politik.
»Jeg tager det med mig, at vi har set, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder og læner os hen over bordet mod hinanden. I stedet for at trække os væk fra hinanden og bekrige hinanden.«
Hun fremhæver SF’s mærkesager i den forgangne periode:
»Vi har kæmpet for at få nogle ting i forhold til børneskoleområdet, og vi har med de sidste to budgetforlig sammen med de andre forligspartier fået sænket klasseloftet, prioriteret midler til tolærerordning, sikret, at der er flere ressourcer til pædagoger i indskolingen.«
Hun tilføjer: »Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er lang vej igen, hvis vi skal have nogle lærere og pædagoger i folkeskolen, der tænker, at nu er vi kommet i mål med, at vi faktisk kan løse vores opgave på en god måde. […] Men vi er på vej, og lærerne og pædagogerne i folkeskolen er glade hver gang, vi prioriterer den.«
Mærkesager: børn, velfærd og grøn udvikling
Malene Søgaard-Andersen peger på daginstitutioner, folkeskoler og ungdomstilbud som afgørende mærkesager for SF.
»Hvis man finder mig rundt omkring i lygtepælen, eller i hvert fald et billede af mig på en plakat, så kan man se, at der står en lille tekst, hvor der står, at vi bygger det gode børneliv op igen. Og det mener vi helt bogstaveligt.«
»Vi skal bygge det gode børneliv op igennem daginstitutioner med minimumsnormeringer, gennem en prioritering af folkeskolen og stærke ungdomstilbud, så de unge også føler, at de har noget at lave i deres fritid,« siger hun.
Og hun mener, at Fredericia skal være grøn i handling – ikke kun i visioner og påpeger, »Vi vil rigtig gerne arbejde for, at vi reelt bliver grøn i verdensklasse. Lige nu er det jo en af vores visioner. Og vi har bare svært ved at se, at der bliver arbejdet med andet end pyntegrønt.«
Partiet har også haft markante resultater med grønne initiativer som gratis bybusser.
»Vi er stolte af, at vi har fået mere grøn trafik med de gratis bybusser. Det har været en mærkesag for os i mange år, og vi kan se, at det har stor betydning for borgerne,« fortæller hun.
Men det grønne skal videreudvikles.
»Vi vil have, at Fredericia bliver grøn i verdensklasse. Det kræver konkrete tiltag – ikke bare pyntegrønt. Vi skal skabe flere grønne områder og en grøn trafikplan, der gør det nemmere at tage bus og cykel.«
»Fredericia har brug for en ny borgmester«
»Vi mener i SF, at Fredericia har brug for en ny borgmester. Og det mener vi, at vi har, fordi vi skal have en borgmester, der vil sætte sig for bordenden og invitere til et samarbejde. En borgmester, der vil være optaget af, at vi skal skabe en udvikling til gavn for vores kommune, hvor alle kan bidrage og være med. Og en borgmester, der er optaget af, at vi skal have en god dialog, både politisk, men også sammen med vores borgere.« siger Malene Søgaard-Andersen.
Malene Søgaard-Andersen er klar til at tage ansvaret, hvis vælgerne vil give hende nøglerne til borgmesterkontoret i Fredericia. Hun mener, tiden er inde til et nyt samarbejdende lederskab, hvor borgerne og byrådet bliver inddraget på en anden måde, end det sker i dag.
»Jeg vil være optaget af, at vi skal have en god dialog om, hvordan vi løser de udfordringer, vi står overfor som kommune. Jeg vil være tæt på, let tilgængelig og åben for dialog, ligegyldigt om man er forvaltningschef, politiker eller lærer eller pædagog.«
En borgmester med værdier og blik for mennesker
»Som menneske er jeg meget værdibaseret, så jeg tænker, at vi bliver nødt til at have nogle gode dialoger om, hvordan vi skal nå vores målsætninger. […] Når man bedriver ledelse, så er man ikke noget i sig selv. En leder er ikke noget uden alle de mennesker, der hjælper en til at lykkes i hverdagen.«
Hun lover at være en borgmester, der lytter og samler. »Jeg vil være sådan en borgmester, der står på nogle værdier, om at vi skal være nysgerrige på, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre i vores kommune. Og jeg vil være optaget af at være tæt på og let tilgængelig og være åben for dialog, ligegyldigt om man er forvaltningschef, politiker eller lærer eller pædagog.«
»De gode dialoger skal fortsætte«
Valgkampen nærmer sig sin afslutning, og Malene Søgaard-Andersen er optimistisk.
»Vi har været rundt til nogle spændende debatter, og vi skal også have nogle stykker, blandt andet en i morgen, sammen med jer ude i Messe C […] og det er simpelthen så rart at opleve, at der er mange borgere, der er optaget af, hvordan vi skal lykkes med vores opgave. […] Jeg synes, der har været nogle rigtig gode dialoger, og dem er jeg sikker på, der fortsætter både resten af valgkampen, men også ind i den nye byrådsperiode. Det vil jeg i hvert fald rigtig gerne tage ansvaret for.«
Se og lyt til hele interviewet her:
Tv-interview m. Malene Søgaard-Andersen d. 11. november 2025 om sig selv og KV25
Et stykke dansk modehistorie går nu på hæld. Efter 57 år i Vejle har Panayotis Brudekjoler – kendt som landets førende brudekjolehus – drejet nøglen om. Det sker, selv om butikkerne aldrig har haft bedre driftstal, fortæller Michael Panayotis, der i dag leder familievirksomheden.
»Det føles paradoksalt, at Gældsstyrelsen tirsdag formiddag havde indkaldt os til møde i Skifteretten i Kolding, for butikkerne har aldrig driftet bedre,« skriver Michael Panayotis i et opslag på Facebook.
Han peger på, at eftervirkningerne fra coronapandemien i sidste ende blev for store: »Jeg må desværre se i øjnene, at en uoverskuelig gæld fra corona-tiden har indhentet os. De to år med nedlukninger gav en kort opblomstring i 2022, men så fulgte senfølgerne af færre dates, færre forelskelser, færre frierier og i sidste ende færre bryllupper.«
Trods konkursen er der stadig håb om, at Panayotis-navnet vil leve videre. Michael Panayotis oplyser, at interesserede købere arbejder på at videreføre virksomheden.
Fra skrædderi til nationalt modeikon
Historien om Panayotis begynder i 1968, da den græske skrædder Panayotis Diakovasilis åbnede sin første butik i små lokaler på Gormsgade i Vejle. Brudeindustrien var dengang presset, og den unge skrædder måtte supplere med alt fra oplægning af bukser til kostumer til et lokalt cirkus for at få økonomien til at hænge sammen.
I 1970’erne blev Panayotis et landskendt navn, ikke mindst for sine banebrydende designs. Han brød med traditionerne og designede brudekjoler i alt fra grøn silke til hotpants – og i 1971 vakte han international opsigt, da han skabte en sort brudekjole, der blev omtalt verden over.
Virksomheden voksede, og Panayotis blev kendt for sin håndværksmæssige kvalitet og for at holde fast i de klassiske skræddertraditioner. »Det vigtigste er, at man har hjertet med, når man driver sin virksomhed – uanset hvad man laver,« har han tidligere fortalt om virksomhedens filosofi.
En familie og et brand med generationer bag sig
I 2005 blev næste generation for alvor en del af historien, da Michael Panayotis – søn af grundlæggeren – giftede sig med Gitte Panayotis, og parret overtog driften. Siden har butikken udviklet sig fra et klassisk atelier til et moderne brudekjolehus.
Panayotis har i de senere år modtaget flere priser, blandt andet titlen som Årets Brudebutik 2017 og den prestigefyldte Danish Retail Award 2019, som den eneste brudekjoleforretning nogensinde.
I 2018 blev Panayotis også kendt for tv-serien Say Yes to the Dress på Kanal 4, hvor danske brude kunne opleve butikken indefra.
En institution i dansk bryllupskultur
Med sin historie, sine designs og sin kompromisløse tilgang til håndværket har Panayotis gennem fem årtier sat sit præg på dansk bryllupskultur.
»Mange tror, at det er en glamourøs branche, hvor der kun er glade kunder, men bag hver tilfreds brud ligger der et enormt stykke arbejde. Når man ser en glad brud, der har fået sin drømmekjole, ved man, hvorfor man gør det,« sagde Panayotis Diakovasilis i forbindelse med virksomhedens jubilæum.
Nu lukker atelieret i Vejle, men fortællingen om Panayotis lever videre – i tusindvis af brudekjoler, billeder og minder fra generationer af brudepar, som begyndte deres store dag i butikken på Gormsgade.
Enhedslisten går til kommunalvalget i Fredericia med et klart signal: Partiet peger ikke på Socialdemokratiet og den nuværende borgmester Christian Bro, men på sig selv og en ny politisk retning for kommunen. På et medlems- og bestyrelsesmøde tirsdag den 11. november – blot en uge før valget – har Enhedslisten vedtaget et omfattende forhandlingsgrundlag, der indeholder 25 konkrete krav til den kommende valgperiode. Listen danner grundlag for partiets deltagelse i konstitueringsforhandlingerne og for Enhedslistens politiske arbejde i byrådet fra 2026 til 2029.
I pressemeddelelsen, der er sendt ud tirsdag aften af partiets borgmesterkandidat Cecilie Roed Schultz, skriver Enhedslisten, at man går til valg på at skabe »en mere retfærdig, grøn og demokratisk kommune«.
»Lykkes det Enhedslisten at få borgmesterposten, vil vi bruge den til at skabe forandringer, der kan mærkes i fredericianernes hverdag. Hvis vi ikke selv opnår borgmesterposten, vil vi støtte den kandidat, der bedst kan garantere resultater i tråd med vores prioriteringer,« skriver Cecilie Roed Schultz.
De 25 punkter spænder fra social- og velfærdspolitik til klima, transport og borgerinddragelse – og skal fungere som et konkret forhandlingsmandat for partiets konstitueringsgruppe.
Blandt de centrale krav er: – Folkeskolen skal løftes med mindst 50 millioner kroner i valgperioden for at styrke trivsel, faglighed og fællesskab. – Minimumsnormeringer i alle daginstitutioner i alle åbningstimer året rundt. – Gratis skolemad og mellemmåltider i daginstitutionerne skal gøres permanente, hvis evalueringerne viser gode resultater. – En samlet plan for renovering af skoler og institutioner for at sikre gode rammer for børn og ansatte. – Et nyt Ungeråd Fredericia med beslutningskompetence og eget budget. – Ingen lukning af skoler eller daginstitutioner i landsbyer.
Derudover ønsker partiet at annullere besparelsen på konkurrenceudsættelser, så der skabes tryghed for kommunens ansatte, og at dækningsafgiften genindføres, så erhvervslivet bidrager mere til fællesskabet.
Enhedslisten lægger samtidig op til en markant grøn omstilling i kommunen. Partiet vil have solceller på alle egnede kommunale bygninger og sikre, at bæredygtighed bliver en fast del af al nybyggeri og renovering.
Kommunens natur skal bindes sammen af grønne korridorer og vilde levesteder, og der skal anlægges en sammenhængende natursti hele vejen rundt om Fredericia.
Også byudviklingen i Kanalbyen skal ifølge partiet gentænkes: »Kanalbyen skal være en grøn, folkelig og levende bydel med blandede boligformer, fællesskaber, kultur og natur,« fremgår det af udmeldingen.
Enhedslisten vil styrke den kollektive trafik, så de gratis gule busser får flere afgange, og de blå busser bliver gratis inden for kommunegrænsen. På længere sigt skal der arbejdes for gratis busforbindelser til nabokommunerne.
Samtidig foreslår partiet en kommunal handleplan mod børnefattigdom, en strategi mod social ulighed i sundhed og minimumsbemanding på plejehjem og bosteder.
I pressemeddelelsen lægger Cecilie Roed Schultz vægt på, at kommunens ansatte skal have et bedre arbejdsmiljø og lavere sygefravær. Enhedslisten ønsker, at myndighederne følger anbefalingerne for sagsmængder pr. sagsbehandler, og at borgerne får større indflydelse gennem borgerforslag, lokale budgetter og årlige møder, hvor politikere og borgere sammen prioriterer udviklingen i kommunen.
Med vedtagelsen af de 25 punkter stiller Enhedslisten sig klar som et selvstændigt politisk alternativ, der både søger indflydelse og forandring.
»Vi ønsker et Fredericia, hvor fællesskab, klima og velfærd prioriteres over kortsigtede løsninger. Vi stiller os til rådighed for forandring – og for fredericianerne,« skriver borgmesterkandidat Cecilie Roed Schultz.
Konstitueringsforhandlingerne i Fredericia begynder umiddelbart efter kommunalvalget den 18. november.
Ældre borgere oplever markante huslejestigninger, når de flytter i plejebolig – selvom boligen bliver mindre. Nu vil udvalgsformand David Gulløv (S) se nærmere på sagen.
En borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri. Det kan virke som et paradoks: En ældre borger flytter fra sin egen bolig til en plejebolig på et kommunalt plejehjem – og oplever alligevel en kraftig stigning i huslejen. For formanden for Senior- og Socialudvalget i Fredericia, David Gulløv (S), kalder situationen både uforståelig og uholdbar.
I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan borgerens mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.
Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.
»Det virker urimeligt, hvorfor man som patient skal betale alle fællesarealer til en plejeinstitution,« skriver borgeren og opfordrer byrådspolitikerne til at forklare rimeligheden.
Reglerne ligger ikke i kommunen
De markant højere huslejer har sat gang i en debat i Fredericia, efter at pårørende til ældre har delt historier om voldsomme stigninger ved flytning til kommunale plejecentre. Mange undrer sig over, hvorfor beboerne skal betale for fællesarealer gennem huslejen – selvom de bor i en kommunal plejebolig.
Ifølge David Gulløv ligger forklaringen i lovgivningen.
»Det kan virke meget mærkeligt. Jeg kan sagtens se udfordringen i det. Jeg synes, det skal give mening, og det skal være forståeligt på en eller anden måde. Det kommer også an på, hvordan plejehjemmet er opført. Der ligger jo nogle regler, og det er jo regler, som vi egentlig ikke selv afgør – de er afgjort et helt andet sted i forhold til lejeloven. Vi kan diskutere rimeligt eller ej, men det er jo ikke noget, vi kan gøre noget ved,« siger han.
Han understreger, at kommunen ikke må dække udgifter, som efter loven skal betales af beboerne selv.
»Det må ikke være en del af kommunens drift,« siger han.
»Det gør mig frygtelig ondt«
Alligevel gør sagen indtryk på udvalgsformanden.
»Jeg kan sagtens forstå, at det er uforståeligt for borgerne. Det gør mig frygtelig ondt, når jeg hører, at nogle ældre stort set ingen penge har tilbage sidst på måneden. Jeg tror, de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt har prøvet at stå i sådan en situation – men det er noget helt andet, når man er gammel og ikke længere kan løbe hurtigere for at få det til at hænge sammen,« siger han.
Ifølge Gulløv er det et spørgsmål om værdighed.
»Det gør mig ondt, uanset hvem man er, at man knap nok har til dagen og vejen, når de første udgifter er betalt. Det gør mig rigtig ondt,« siger han.
Vil tage sagen op allerede i denne uge
David Gulløv fortæller, at sagen allerede er på hans radar – og at udvalget vil drøfte den snarest.
»Vi kigger på det. Og det begynder jeg på allerede i løbet af den her uge,« siger han. »Lige nu sidder jeg som formand for Senior- og Socialudvalget, så jeg har en opgave. Forhåbentlig kan jeg få lov til at følge opgaven til dørs efter valget.«
Han lægger ikke skjul på, at det bliver en vanskelig proces.
»Det er svært at sige, om vi overhovedet kan gøre noget ved det. Men hvis der er noget, vi kan gøre noget ved, så synes jeg, vi skylder hinanden som politikere at kigge ind i det. Og det gør vi. Det er helt klart mit mål,« siger han.
Hvor går grænsen?
På spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvad ældre selv skal betale for, tøver han et øjeblik.
»Jeg ved ikke, om der på den måde er nogle grænser. De ældre sidder jo også alt efter, hvem de er, og hvad de har som formål. Så sidder de jo med forskellige kroner på lommen og forskellige muligheder for at betale,« siger han.
Han tilføjer:
»Det handler om, at tingene skal give mening. Nogle ting kan vi måske gøre noget ved – og det er mit mål: at gøre noget ved det, vi kan gøre noget ved.«
En debat om værdighed og rimelighed
Sagen i Fredericia føjer sig ind i en landsdækkende debat om, hvorvidt ældre borgere skal betale husleje og fællesudgifter på linje med almindelige lejere – selv når de flytter i kommunale plejeboliger.
For David Gulløv handler det i sidste ende om respekt for borgernes livssituation:
»Vi skal kunne forklare, hvorfor tingene er, som de er. Og når vi ikke kan det, må vi se, om reglerne er rimelige. Det skylder vi de ældre,« siger han.
OPINION. Folkeskolen er fantastisk og helt sikkert langt bedre end dens rygte, men den er udfordret og de seneste trivselsmålinger viser desværre et lidt dystert billede for Fredericias folkeskoler. Helt basalt er der for mange børn der ikke trives.
Som folkeskolelærer på 20. år kender jeg til nogle af udfodringerne. De mange elever der desværre taber kontakten til folkeskolen og rammes af hverdagens mange krav og forviklinger. Dem hvor den sociale rygsæk er lidt for fyldt med dårlige oplevelser og penalhuset sjældent er blevet fyldt hjemmefra. Men den største gruppe er de elever der rammes af et skoleliv der bliver mere og mere komplekst. Flere faglige forventninger, flere velmente projekter og afbrydelser i hverdagen, flere stressede voksne, mere skærm og urealistiske krav fra en omverden og et tempo som alt for ofte er for højt.
Det mest effektive middel er ikke krav og symbolpolitiske markering, men helt fundamentalt mere nærvær, anerkendelse og rum til forskellighed.
Først og fremmest skal vi sikre mere nærvær til børnene og de unge. For de mindste skolebørn handler det om, at de ikke presses for hurtigt i skole, at klassekvotienterne er lave og at der er plads til rum og samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Når vi når lidt længere op handler det om tid og plads til CO-teaching og pædagogiske ressourcer til de små, men vigtige samtaler om dagligdagens udfordringer.
Børnene skal have mere ro på, men det skal de professionelle i den grad også. Lad os få et ”projektstop” fra kommunens side. Sætte en solid stopklods op for nye spændende pædagogiske projekter og snuptagsløsninger, som måske virker i en teoribog eller i en powerpoint, men alt for sjældent skaber reel forandring i praksis. Lad os i stedet bringe ressourcerne tættere på praksis så den pædagogiske vejledning og støtte tager udgangspunkt i det der er brug for på den enkelte skole. De fagligt dygtige lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen har helt sikkert kompetencer og viden til at ændre det der skal ændres, men en lille hånd i ryggen.
