Det er et tidspunkt på året, hvor nyhedsstrømmen sænker farten, men hvor behovet for overblik, indsigt og sammenhæng ikke forsvinder. Tværtimod. Det er ofte netop her, man mærker, hvad der betyder noget – og hvem man har tillid til.
2025 har været et særligt år for AVISEN. Et rekordår. Allerede i oktober passerede vi niveauet fra 2024, og siden er læsertallene fortsat opad. I Middelfart og Kolding har interessen været markant voksende, og samtidig har vores nye platform, SYDAVISEN.dk, fundet sit publikum og bidraget med ny rækkevidde og nye læsere.
Den udvikling er ikke tilfældig. Den er resultatet af et valg.
Vi arbejder med nyheder og indsigt, der tager udgangspunkt i det lokale. I byerne, som de faktisk leves. I det, der ikke altid bliver skrevet, men som alligevel former hverdagen, beslutningerne og samtalerne. Vi er til stede, vi følger med, og vi ved mere end det, der kan opsummeres i et opslag på sociale medier.
Det forpligter. Og det kræver opbakning.
Derfor kommer vi i det nye år med flere nyheder, nye formater og nye måder at være en del af fællesskabet omkring AVISEN. Vi udvider vores tilstedeværelse, går fysisk ind i flere byer og åbner samtidig for nye muligheder for dem, der ønsker at støtte arbejdet – både som læsere og som virksomheder.
En del af det er AVISEN Premium. Et fællesskab for dem, der vil mere end bare at læse med. For dem, der ønsker at være med til at sikre, at der også fremover er plads til nyheder og indsigt med lokalt udsyn. Man kan læse mere her: https://ddig.dk/avisen-premium/
Julen er ikke en afslutning. Den er en pause. En mulighed for at sige tak, før vi fortsætter.
Tak til alle læsere, samarbejdspartnere og støtter for tilliden i 2025. Vi ønsker jer alle en glædelig jul.
Voksen- og Seniorområdet har i årevis været blandt Fredericia Kommunens mest udfordrede – med sager om plejehjem, Kobbelgården og ledelsesmæssige problemer. Nu skal en ny direktør stå i spidsen for et område, hvor både medarbejdere, borgere og politikere kræver mere end forklaringer.
Efter at Mette Heidiemann har opsagt sin stilling for at skifte til Region Syddanmark, går Fredericia Kommune nu i gang med at rekruttere en ny direktør for Voksen og Senior. Økonomi- og Erhvervsudvalget skal tage stilling til rekrutteringsproces, ansættelsesudvalg og tidsplan.
På et ekstraordinært møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget mandag den 5. januar skal udvalget tage stilling til, hvordan rekrutteringen af den nye direktør skal foregå. Det gælder både valg af rekrutteringsfirma, sammensætning af ansættelsesudvalg og den konkrete ansættelsesprocedure.
Baggrunden er ønsket om at sikre en stabil overgang og fortsat udvikling af området Voksen og Senior, der dækker centrale velfærdsopgaver i kommunen.
Erfaren rekrutteringspartner foreslås
Forvaltningen foreslår, at rekrutteringsfirmaet Muusmann vælges til opgaven. Valget er truffet efter en markedsscreening, hvor Muusmann vurderes at have det stærkeste samlede tilbud, når både indhold, kvalitet og pris indgår i vurderingen.
Muusmann har ifølge sagsfremstillingen særlig erfaring med rekruttering af direktører og ledere inden for netop velfærds- og seniorområdet.
Udgifterne til rekrutteringen afholdes inden for kommunaldirektørens eget budgetområde.
Bredt sammensat ansættelsesudvalg
Forvaltningen lægger op til et bredt sammensat ansættelsesudvalg med både politisk og administrativ repræsentation.
Fra politisk side foreslås det, at borgmesteren deltager sammen med formændene for Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget samt Senior- og Sundhedsudvalget.
Fra forvaltningen foreslås deltagelse af kommunaldirektøren, en direktørkollega, en chef under den kommende direktør samt en medarbejderrepræsentant.
Derudover skal gruppeformændene i byrådet inddrages i udformningen af jobprofil og stillingsopslag.
Tidsplan frem mod ansættelse
Der er lagt en detaljeret tidsplan for rekrutteringsprocessen, som strækker sig fra januar til foråret 2026.
Allerede den 9. januar gennemføres indledende interviews med borgmester, kommunaldirektør og direktørkollega. Den 19. januar afholdes en workshop med ansættelsesudvalget med fokus på at udarbejde jobprofilen.
Stillingen forventes slået op den 6. februar med ansøgningsfrist den 5. marts. Første samtaler er planlagt til den 10. marts, efterfulgt af testforløb den 19. marts og anden samtalerunde den 24. marts.
Den endelige ansættelse behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 27. marts og forventes samme dag godkendt i byrådet.
Målet er, at den nye direktør for Voksen og Senior kan tiltræde stillingen den 1. maj 2026.
Ekstraordinært møde
Sagen behandles på et ekstraordinært møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget, der afholdes digitalt på Teams mandag den 5. januar kl. 21.00.
Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender både valg af rekrutteringsfirma, sammensætningen af ansættelsesudvalget samt den foreslåede tidsplan.
Der er noget ved Kirppu, der ikke kan forklares med kvadratmeter, standleje eller kommissionssatser. Noget, der handler om stemning, relationer og den måde, mennesker møder hinanden på. Det var netop det, Selma Brandt mærkede første gang, hun trådte ind ad døren i butikken på Vejlevej.
Selma Brandt er ny butikschef i Kirppu Fredericia, og hun er vild med det.
»Jeg synes simpelthen, der er noget over Kirppu. Det der med, at man giver liv til noget, der er brugt – det er fremragende. Og bare det at se glade mennesker rundt omkring. Det er en helt anden atmosfære, end jeg har været vant til,« siger hun.
Selma er opvokset i Fredericia og kom til Danmark fra Montenegro i 1992. Byen har altid været hendes base, selvom livet kortvarigt trak hende til Fyn efter et bryllup i 2013. For fire år siden vendte hun og hendes mand tilbage til Fredericia.
»Jeg har altid været her. Fredericia er hjemme for mig. Og det betyder faktisk noget, når man arbejder et sted, der også føles som hjem.«
Et bevidst skifte
I næsten et årti arbejdede Selma i Lagkagehuset – først i Fredericia, senere i Middelfart. Et job, hun ikke forlod i frustration, men i bevidsthed.
»Jeg har ikke skiftet, fordi jeg var træt af min chef eller mit arbejde. Jeg skiftede, fordi jeg brænder for det her. Det var et aktivt valg.« Valget førte hende til Kirppu – en butik, hvor private lejer stande og sælger deres brugte ting, mens fællesskabet vokser på tværs af kunder, standlejere og medarbejdere.
»Man bliver ikke bare kastet ind i et job. Man bliver kastet ind i en lille familie. Det gælder hele vejen oppefra. CEO’en, distriktscheferne – alle møder dig i øjenhøjde. Der er kram. Der er grin. Og der er ægte interesse.«
Kirppu er bygget på en enkel idé: at gøre det nemt at være en del af den cirkulære økonomi. Man booker en stand, prismærker sine varer via app eller hjemmeside, og følger salget digitalt. Men for Selma er det menneskelige mindst lige så vigtigt som systemet.
»Kunderne ser ikke én som ‘hende ved kassen’. Man kender hinanden. Standlejerne holder sammen. Kunderne holder sammen. Nogle kommer bare for at sige hej. Andre sætter sig med en kop kaffe.« Hun beskriver Kirppu som et sted, hvor man ikke helt kan forklare stemningen – men kan mærke den.
»Når man træder ind, føler man sig bare glad. Der er plads til alle. Man kan være sig selv.«
Den særlige kultur viser sig også internt. Selma fortæller om julefrokosten, hvor medarbejderne slukkede lyset og legede gemmeleg i hele butikken. »De har fået et legebarn i mig – og jeg har fået et team, der virkelig vil mig. Det er win-win.« Hun har været rundt i flere Kirppu-butikker og på hovedkontoret som en del af oplæringen.
»Hver butik har sin egen ånd. Horsens kan noget. Kolding kan noget. Dalum kan noget. Men værdierne er de samme hele vejen igennem.«
Kirppu som en del af byen
For Selma handler jobbet ikke kun om butikken – men om Fredericia.
»Jeg vil gerne have børnene, forældrene, familierne – hele byen – til at opleve det her. Der er stadig mange, der ikke kender Kirppu.« Derfor har hun også taget kontakt til Fredericia Shopping for at få Kirppu endnu mere ind i byens handelsliv. »Kirppu kan noget, som mange andre ikke kan. Det er ikke bare en butik. Det er relationer, glæde og fællesskab.«
Selma er ikke i tvivl om, hvor hun ser sig selv. »Jeg ser mig selv her i mange, mange år. Og jeg kunne godt drømme om, at Kirppu på sigt blev større i Fredericia. Der er så mange muligheder.« Men uanset størrelse er det grundlæggende det samme, hun vil værne om:
»Det handler ikke kun om varer. Det handler om mennesker. Og om at skabe et sted, hvor man føler sig velkommen. Det er derfor, jeg er her.«
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Folk går lidt langsommere, stopper op og kigger ind ad vinduerne. Byen trækker vejret dybere, mens julehandlen finder sit eget tempo.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.
I dag åbner vi låge 22 hos Geist//Gnist, hvor Marianne Kloster og hendes kolleger har skabt en unisex-butik, der bygger på relationer, nærvær og troen på det fysiske møde.
Geist//Gnist er en butik med et bredt udvalg, men fælles for varerne er, at de kan bruges i mange sammenhænge. Her er tøj, sko og smykker til både hverdag og fest, til regnvejrsdage og til de særlige anledninger, hvor man gerne vil finde noget, der holder lidt længere end én sæson. »Det er en unisex-butik. Vi har lidt af det hele – fra hverdagstøj til festtøj, fra sko til smykker. Det skal kunne bruges i mange sammenhænge,« siger Marianne.
Når hun ser tilbage på året, er det netop den måde, kunderne bruger butikken på, der har gjort indtryk. »Det har været et spændende år. Og vi har jo virkelig de dejligste og mest trofaste kunder. Det er dem, vi lever af.« For Marianne handler året ikke kun om salg, men om relationer, der opbygges over tid. Det er kunder, der kommer igen, og som kender både butikken og dem, der står bag disken. Den relation bliver ekstra tydelig i december. »December er en dejlig måned, fordi det er her, relationerne virkelig bliver synlige. Det er her, man begynder at tænke: Hvem skal have hvad. Hvordan hænger familien sammen. Hvem mangler noget.«
I december bliver relationerne ikke kun synlige i samtalerne, men også i det helt konkrete arbejde bag disken. Der er blevet pakket mange gaver ind i butikken de seneste uger, og rutinen sidder efterhånden sikkert. »Vi elsker at pakke ind. Det ligger i fingrene nu,« siger Marianne og fortæller samtidig, at der i år har været en tydelig bevægelse blandt de lokale virksomheder. »Der har været rigtig mange firmaer fra byen, som har valgt at købe deres julegaver i de fysiske butikker i stedet for bare at tage det på en hjemmeside. Det betyder virkelig noget.«
Netop den udvikling rammer noget centralt hos Marianne. For hende handler jul ikke kun om, hvad man giver, men i høj grad om hvordan man vælger gaverne. »Vi har skrevet i vores vindue: Sammen skaber vi julemagi. For julemagien forsvinder lidt, når alt foregår på nettet.«
En cardigan er blandt de gaveidéer, Marianne peger på i december. Længere nede i artiklen deler hun flere bud på julegaver. Foto: Fredericia AVISEN
Hun taler om ønskesedler, algoritmer og klik med lidt eftertænksomhed. »Det er lidt 50-50, om det egentlig er rigtigt, når det kommer hjem. Og så skal det byttes igen. Det bliver meget upersonligt.« Det er det spontane, hun savner. Øjeblikket, hvor man går ind i en butik og vælger en gave med omsorg frem for ud fra en liste. »Jeg vil gerne have den jul tilbage, hvor man gik ud og fandt gaverne selv. Hvor man mærkede, prøvede og valgte med hjertet. Det gør ikke noget, hvis man rammer lidt ved siden af – for man har valgt med omtanke.«
For Marianne er det fysiske butiksliv derfor ikke bare et alternativ til nettet, men en selvstændig værdi. »Det kan noget, at man bliver set. At vi kender hinanden. At vi ved, hvem din datter er, og hvad hun kunne lide sidst. Det kan nettet bare ikke på samme måde.«
Den tanke afspejler sig også i måden, butikken tager sig ud på i december. Geist//Gnist er pyntet op til jul, som den altid er, og når julepynten hænger, og musikken spiller, er der ingen tvivl om, at sæsonen er i gang. »Når dekoratørerne har været her, og julemusikken er tændt, så ved vi, at nu er vi der. Så er julen startet.«
Og det er ikke kun noget, der kan ses. Det kan mærkes. Også hos dem, der træder ind ad døren. »Folk kommer ind med mere åbenhed. Mere lyst til at give. Der er en anden varme i december,« smiler Marianne.
Når snakken falder på årets julegavehits, er det tydeligt, at udvalget spænder bredt. Smykker fra Maanesten er blandt favoritterne, særligt hos de yngre kunder. »Det er smykker, der rammer bredt. De kan bruges af mange, og de har en lethed over sig,« forklarer Marianne.
Maanesten-smykker går igen blandt de julegaver, mange vælger i butikken. Foto: Fredericia AVISEN
Hos den lidt mere modne kunde er det ofte de bløde strik, der bliver valgt. Noget, der både er modebevidst og hurtigt bliver en fast del af garderoben. »Det er sådan et kærligt kram. Noget, man tager på igen og igen.«
Til mændene handler gavevalget i høj grad om pasform og anvendelighed. Bukser og strik, der sidder godt og kan bruges i hverdagen, er populære valg – også fordi prisen ligger et sted, hvor de fleste kan være med. »Det er gaver, der bliver brugt. Og ofte ender de også med at blive lånt eller stjålet derhjemme,« siger Marianne med et smil.
Til mændene er bukser og strik, der sidder godt og kan bruges i hverdagen, blandt de gaver, mange vender tilbage efter.
Geist//Gnist er i december et sted, hvor julen ikke handler om at ramme rigtigt i første forsøg. Den handler om at vælge med omtanke. Om at tage sig tid. Og om at huske, at gaver ikke kun er ting – men relationer. Midt i Fredericia står butikken som et levende eksempel på, hvad det fysiske handelsliv kan, når det får lov at fylde. Et sted, hvor julegaver vælges med nærvær, og hvor julen stadig føles ægte.
I morgen åbner en ny låge i Fredericias julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.
Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet, og handler om, hvad der bør ske, når et valgt medlem forlader det parti eller den liste, vedkommende blev valgt for.
Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at ved regions- og kommunalvalg bør mandatet tilhøre partiet eller listen – ikke den enkelte person. Hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem ikke længere ønsker at repræsentere partiet eller listen, skal vedkommende træde ud af rådet, hvorefter mandatet overgår til den næste på listen. Derudover foreslås det, at man kan indføre en karensperiode på minimum tre måneder.
Formålet er ifølge forslagsstilleren at styrke tilliden til det demokratiske system og respekten for vælgernes stemmeafgivning.
»Jeg synes desværre, vi har set for mange eksempler på, at stemmer reelt flyttes fra ét parti til et andet, efter valget er afgjort. Det undergraver helt grundlæggende tilliden til demokratiet og til de folkevalgte,« siger Kaj Johansen.
Et opgør med praksis efter valget
Borgerforslaget er ikke rettet mod Folketinget, men udelukkende mod regioner og kommuner. Årsagen er, at folketingsmedlemmer er særligt beskyttet af Grundloven, hvor mandatet entydigt tilhører den valgte person.
I kommuner og regioner er situationen anderledes, mener Kaj Johansen. Her er kandidaterne opstillet på partier og lister, og vælgerne afgiver deres stemme i tillid til netop det politiske grundlag.
»Det handler ikke om at stavnsbinde mennesker eller forhindre uenighed. Men når man stiller op for et parti, og vælgerne sætter deres kryds ud fra det, så bør man også respektere det. Hvis ens moralske eller politiske kompas ændrer sig så meget, at man ikke længere kan stå inde for partiet, så må man også tage konsekvensen,« siger han.
Ifølge borgerforslaget bør løsningen være klar: Man forlader kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og mandatet går videre til næste kandidat på listen.
Styrke tilliden – og lysten til at stemme
Et centralt argument i forslaget er, at den nuværende praksis risikerer at skabe politikerlede og mindske lysten til at deltage i valg.
»Når vælgerne oplever, at deres stemme reelt kan ende et helt andet sted end tiltænkt, så mister man troen på systemet. Det her forslag handler om at genopbygge tilliden og gøre demokratiet mere troværdigt,« siger Kaj Johansen.
Han understreger samtidig, at han ikke påstår at have den perfekte model, men at den nuværende ordning er »rigtig, rigtig dårlig«.
»Jeg er sikker på, at man kan finde en model, der er bedre end den, vi har i dag – også selvom den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer.«
Lokalt afsæt – national debat
Borgerforslaget er stillet via den officielle borgerforslagsordning og har allerede fået medstillere fra Middelfart og omegn. Blandt dem er Jeppe Donslund fra Billund, John Erik Kruse, Jacob Bjørnskov Nielsen og Steen Ole Dahlstrøm – alle med lokal tilknytning.
Efter jul vil Kaj Johansen tage næste skridt og kontakte politikere på Christiansborg for at få forslaget drøftet nationalt.
»Man skal starte et sted. Og lige nu oplever jeg, at der er stor genklang i befolkningen – især efter valget – for at gøre noget ved det her. Mange oplever det som manglende respekt for vælgernes kryds,« siger han.
Om borgerforslaget ender med at føre til lovændringer, er uvist. Men debatten om, hvem et mandat egentlig tilhører, er med forslaget for alvor sat på dagsordenen.
POLITIK. Fra begyndelsen af 2026 får en række psykiatriske patienter i Region Syddanmark bedre støtte i tiden lige efter en udskrivelse. Regionsrådet har besluttet at udvide det såkaldte 96-timers behandlingsansvar, så det også kommer psykiatrien til gode på linje med de somatiske sygehuse.
Ordningen betyder, at kommuner og praktiserende læger i de første fire døgn efter en udskrivelse kan kontakte den afdeling, som har behandlet patienten, hvis der opstår spørgsmål eller behov for faglig sparring. Det kan blandt andet dreje sig om medicin, ændringer i symptomer eller behov for hurtig opfølgning. Formålet er at skabe større sammenhæng i patientforløbene og mindske usikkerheden i en sårbar periode.
96-timers behandlingsansvaret har siden november 2023 været gældende for patienter på de somatiske sygehuse. Med den nye beslutning bliver ordningen nu også en del af psykiatrien. Udvidelsen udspringer af den nationale forårsaftale og er tæt koblet til den generelle styrkelse af psykiatrien og arbejdet med den kommende 10-årsplan.
I første omgang omfatter ordningen psykiatriske patienter over 17 år, som har været indlagt i mere end et døgn, er lægeligt færdigbehandlede og har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelsen. Det gælder både patienter, der allerede modtager hjælp, og patienter, der skal i gang med et nyt kommunalt tilbud.
Formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet fra Venstre, ser beslutningen som et vigtigt skridt mod større lighed i sundhedsvæsenet. Hun udtaler »Det her er et vigtigt løft for psykiatrien. Vi har fra politisk side længe ønsket, at det udvidede behandlingsansvar også skulle gælde psykiatriske patienter. At kommuner og almen praksis nu får samme mulighed for råd og vejledning som i somatikken, sender et klart signal om ligestilling – og det kommer patienterne til gode.«
Regionen begynder med en afgrænset målgruppe, men ambitionen er, at flere patienter på sigt skal omfattes af ordningen. Ifølge Mette Bossen Linnet er både regionen og kommunerne indstillet på at arbejde videre med en udvidelse, når de nødvendige rammer er på plads. Hun forklarer »Vi starter med en mindre målgruppe, men både regionen og kommunerne ønsker, at flere patienter skal omfattes i fremtiden. Derfor vil vi arbejde målrettet for at udvide ordningen, så endnu flere psykiatriske patienter kan få et trygt og ensartet forløb – uanset hvor de udskrives til. Men det skal ske i et tempo, hvor rammerne følger med.«
I løbet af 2026 vil Region Syddanmark samle erfaringer fra den første fase og vurdere mulighederne for en bredere udvidelse. Her skal det blandt andet afklares, om børn og unge, der udskrives til botilbud eller sikrede institutioner, på sigt kan blive en del af ordningen. En eventuel udvidelse vil kræve både regionale og kommunale aftaler samt nationale afklaringer om ansvarsfordelingen i kommunerne.
Fredericia er nu centrum for en global energimilepæl. Everfuels HySynergy-anlæg er som det første i verden blevet godkendt til samtidig at stabilisere elnettet og producere certificeret grøn brint. Dermed går byen forrest i udviklingen af et fleksibelt, grønt energisystem, hvor brint ikke blot er et slutprodukt, men en aktiv del af infrastrukturen.
HySynergy-anlægget i Fredericia er et storskala elektrolyseanlæg, der producerer såkaldt RFNBO-certificeret grøn brint. Det nye er, at anlægget nu også indgår i balanceringen af det danske elnet – en opgave, der hidtil har været forbeholdt kraftværker, varmepumper og batterier.
»I dag har vi gjort det, som man i Danmark har talt om i årevis. Vi har bevist, at grøn brintproduktion kan integreres i energisystemet – ikke kun som et molekyle, men som et aktivt balanceringsinstrument,« siger Jacob Krogsgaard, CEO og grundlægger af Everfuel.
Han kalder det en milepæl, ikke blot for virksomheden, men for hele den grønne omstilling i Danmark og Europa.
Et aktivt værktøj i elnettet
Konkret betyder det, at HySynergy-anlægget kan skrue op og ned for sit elforbrug på få minutter – afhængigt af om der er over- eller underskud af strøm i elnettet. Når der er for lidt strøm, reduceres eller stoppes brintproduktionen. Når der er for meget, øges den.
Dermed fungerer anlægget som et fleksibelt reguleringsværktøj i et elsystem, der i stigende grad er baseret på sol- og vindenergi.
»En af de helt store udfordringer i den grønne omstilling er at balancere elnettet, når vi får mere og mere grøn strøm fra sol og vind. Nu har vi – som det første land i verden – et Power-to-X-anlæg, der kan bidrage til den opgave,« siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Energinet.
Han betegner udviklingen som en historisk milepæl og et tydeligt skridt i den rigtige retning for det danske energisystem.
Fredericia som PtX-knudepunkt
HySynergy-anlægget er placeret i Fredericia, hvor byen i forvejen spiller en central rolle i Danmarks energiinfrastruktur. Med havn, raffinaderi, kraftværk, transmissionsnet og nu storskala brintproduktion samles flere af fremtidens energiløsninger på ét sted.
Samarbejdet mellem Everfuel, Energinet og Centrica har været undervejs længe og har nu resulteret i, at HySynergy er blevet godkendt som balanceringskapacitet i elnettet – som det første PtX-anlæg i Danmark.
»Denne milepæl viser, hvad vi kan opnå gennem innovation og samarbejde. Ved at integrere grøn brintproduktion med balancering af elnettet skaber vi en løsning, der både understøtter den grønne omstilling og bidrager til et mere bæredygtigt energimarked,« siger Kristian Gjerløv-Juel, VP for Renewable Energy Trading & Optimisation hos Centrica Energy.
Mere end brint
Udviklingen i Fredericia viser, at grøn brint ikke kun handler om at erstatte fossile brændsler i industrien og transporten. Brintproduktion kan også fungere som en buffer i energisystemet og sikre, at grøn strøm ikke går til spilde, når produktionen overstiger forbruget.
Det er netop denne fleksibilitet, der bliver stadig vigtigere, i takt med at Danmark udbygger sol- og vindenergien.
HySynergy-anlægget kan reagere fuldt ud inden for fem minutter, når Energinet sender signal om op- eller nedregulering. Det gør anlægget til et effektivt redskab i håndteringen af udsving i elproduktionen.
Global interesse
At anlægget i Fredericia er det første af sin slags i verden, vækker også international opmærksomhed. Everfuel ser løsningen som en model for fremtidige PtX-anlæg i Europa, hvor behovet for både grøn energi og stabilitet i elnettet vokser.
»Det her viser, at den grønne omstilling ikke behøver at være et valg mellem forsyningssikkerhed og bæredygtighed. Det kan være begge dele,« siger Jacob Krogsgaard.
Med HySynergy-anlægget placerer Fredericia sig dermed ikke blot som en vigtig brik i Danmarks energisystem – men som et referencepunkt i den globale udvikling af grøn brint og fleksible energiløsninger.
For første gang siden efteråret 2024 forventer flere dagligvarebutikker at sænke priserne frem for at hæve dem. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december 2025. Men selv om tallene peger på et muligt vendepunkt, er der god grund til at tage meldingen med et gran salt.
Ifølge barometeret forventer 21 procent af dagligvarebutikkerne at sænke priserne i løbet af de kommende tre måneder, mens kun 8 procent forventer prisstigninger. Nettotallet er dermed faldet til minus 13. Til sammenligning lå det så sent som i oktober på plus 65 – et niveau, der afspejlede en branche, hvor prisstigninger nærmest var blevet normalen.
Tallene bryder med en lang tendens. I mere end et år har danskerne oplevet dyrere dagligvarer, uge efter uge, uden reelle lettelser ved kassen. Derfor er forventningen om prisfald i sig selv bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er bare, hvad den er værd.
For dagligvarehandlen i dag er ikke de lokale købmænd, der kendte kunderne ved navn og stod til ansvar i lokalsamfundet. Den er domineret af store koncerner, hvor beslutninger træffes centralt, og hvor markedsføring ofte bevæger sig hurtigere end virkeligheden i butikkerne.
De seneste år har forbrugerne igen og igen hørt løfter om prisstop, prisnedslag og »nu vender udviklingen«. Alligevel er indkøbsturen sjældent blevet mærkbart billigere. I stedet har prisfald på enkelte varer ofte været ledsaget af stigninger på andre – eller af kampagner, der kun gælder kortvarigt og på udvalgte produkter.
Det er også værd at hæfte sig ved, at konjunkturbarometeret måler forventninger – ikke faktiske prisændringer. Det fortæller, hvad virksomhederne tror, de vil gøre. Ikke hvad der nødvendigvis ender med at ske, når regnskaber, konkurrence og marginer bliver vejet op mod hinanden.
Samtidig viser barometeret et mere sammensat billede af dansk økonomi. Den samlede erhvervstillid stiger en anelse i december til 101,9, hvilket ligger over det historiske gennemsnit. Industrien og serviceerhvervene viser svag fremgang, mens detailhandlens tillidsindikator falder fra 109,2 til 104,3. Det kan tolkes som en branche, der er blevet mere forsigtig – også i sine løfter.
For detailhandlen kan prisfald være et nødvendigt træk i et marked, hvor forbrugerne holder igen. Mange husholdninger er stadig presset af høje renter, energipriser og generel usikkerhed. I den situation kan dagligvarekæderne være nødt til at slække på avancerne for at fastholde kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at besparelsen fuldt ud lander hos forbrugerne.
Historien viser, at prisfald i dagligvarehandlen ofte er selektive. Nogle varer bliver billigere, andre bliver justeret op. Nogle priser falder midlertidigt, mens grundniveauet forbliver højt. Og når inflationen igen viser tegn på bevægelse, er der sjældent langt fra forventning til ny prisrunde.
Derfor er meldingen om forventede prisfald ikke en garanti – men et signal. Et signal om, at presset på dagligvarekæderne er voksende, og at forbrugernes tålmodighed ikke er uendelig.
Om det i sidste ende betyder billigere indkøb for danskerne, vil først vise sig ved kassebåndet. Indtil da har mange forbrugere lært én ting: at det er klogt at se mere på bonen end på løfterne.
Sandheden skal ikke pakkes ind – den kan gøre ondt. Det er sundt og her kommer den:
Med et nyt byråd, der i vid udstrækning består af gamle, trætte travere, forventer jeg ærligt talt ikke store visioner. Jeg forventer omkostninger. For når manglende visioner og erhvervserfaring bliver en undskyldning for vanetænkning, stopper udviklingen, før den overhovedet er begyndt.
Fredericia har et sjældent stærkt kort med store muligheder: byturisme, sejlerturisme, auto-camperturisme, kunst og kultur – og en ny Kanalby midt i det hele. Alligevel er vi i fuld gang med at udvikle en by med udsigt til vandet, men uden liv ved vandet.
Kanalbyen burde være motoren, der trækker midtbyen fremad. I stedet risikerer den at ende som et pænt boligområde, hvor man sover, parkerer og kører igen. Det er ikke byudvikling – det er en soveby med ekstra kvadratmeterpris.
Sejlere og auto-campister er ikke støj. De er omsætning. De handler lokalt, spiser ude, går ture, bruger byen og skaber synligt byliv. Men i dag sejler og kører mange ganske enkelt forbi Fredericia. Ikke fordi de ikke vil stoppe – men fordi vi ikke rigtig inviterer dem indenfor, ja nogle politikere har direkte skræmt dem væk.
Andre havnebyer har forstået det. De har investeret i gæstehavne, autocamperpladser tæt på centrum og aktive havnefronter. Resultatet er mere liv, mere handel og stærkere byidentitet. Det er ikke raketvidenskab – det er praksis.
I Fredericia kunne vi inden for få år gøre det samme:
• Udvig og opgradere gæstehavnefaciliteter i Kanalbyen og Gl. havn
• Etablere centrale autocamperpladser tæt på by og vand
• Skabe levende promenader og midlertidige byrum
• Sikre tydelige forbindelser mellem Kanalbyen og midtbyen
Dette bør tænkes sammen med klimasikring. Stormflod og højvande er ikke fremtid – det er nutid.Men klimasikring behøver ikke være grå beton og lukkede kanter. Den kan formes som grønne zoner, hævede opholdsarealer og attraktive byrum, der både beskytter og forskønner byen.
Valget er egentlig ret enkelt: Vil Fredericia være en levende handels og havneby med gæster, liv og omsætning – eller en stille bolig-soveby, hvor man kan høre mågerne, men ikke kunderne? En dag kan ADP ikke betale regningen alene – derfor skal handel og turisme tilbage i byen.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har hen over weekenden modtaget et markant antal anmeldelser om ulovlig affyring af fyrværkeri. Det sker på et tidspunkt, hvor lovgivningen er klar, men hvor mange alligevel trykker på lunten for tidligt.
Ifølge politikommissær Nicolaj Husfeldt har politiet haft travlt med henvendelser fra borgere, der har reageret på brag og lysglimt uden for den tilladte periode. Fyrværkeri må på nuværende tidspunkt ikke affyres, og reglerne er ændret netop for at begrænse gener og utryghed i dagene op til nytår, gør politiet opmærksom på.
»Der er jo en grund til, at man har lavet den lovgivning,« siger Nicolaj Husfeldt og understreger, at reglerne er indført for at skabe ro og forudsigelighed. »Det er bare en opmærksomhed på, at man skal vente med at fyre af.«
I Kolding alene har politiet haft syv anmeldelser om fyrværkeri. De er kommet på forskellige tidspunkter af døgnet og fra forskellige steder i byen. Politiet har ikke mistanke om, at anmeldelserne hænger sammen, og der er heller ikke noget, der peger på en koordineret indsats.
»Vi har haft syv her i Kolding, på forskellige tidspunkter og forskellige steder,« oplyser politikommissæren og tilføjer, at det netop gør opgaven vanskelig. Fyrværkeri er hurtigt overstået, og når patruljerne når frem, er affyringen ofte slut.
Politiet har derfor ikke arbejdet ud fra en formodning om sammenhæng mellem sagerne. »Det er svært for politiet. Vi kan jo køre ud, men ofte er det jo allerede slut,« lyder det fra Nicolaj Husfeldt.
Budskabet fra Sydøstjyllands Politi er derfor enkelt og tydeligt. Reglerne er ændret, og privat affyring af fyrværkeri er først tilladt den 31. december og 1. januar. Indtil da er opfordringen klar: Vent.
»Det er en opfordring,« siger politikommissæren. »Man skal vente med at fyre af.«
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
