Chokoladetyve gik amok i Coop 365 – én anholdt med kuffert fyldt med chokolade for 3.445 kroner

Af
Redaktionen
-
0

En usædvanlig sag om butikstyveri udspillede sig onsdag aften i Coop 365 på Vendersgade i Fredericia, hvor to personer systematisk fyldte både en vogn, lommer og en medbragt kuffert med chokolade.

Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at personalet fik fat i den ene gerningsmand, mens den anden forsvandt fra stedet – og efterlod den fyldte kuffert med chokolade i butikken.

Den anholdte, en 41-årig mand uden bopæl i Danmark, blev anholdt klokken 17.53 onsdag og er sigtet for butikstyveri for i alt 3.445 kroner i blandet chokolade.

Manden er fortsat anholdt med henblik på det videre forløb.

Leder: Vi forholder os til fakta, ikke følelser

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er tidspunkter i et lokalsamfund, hvor samtalen begynder at løbe hurtigere end virkeligheden. Hvor der opstår et mellemrum mellem det, der siges højt, og det der faktisk kan dokumenteres. Hvor krogene fyldes med rygter, antagelser og de berømte “jeg har hørt at”. Det er en dynamik, der hører enhver valgkamp til, men som samtidig afslører noget om klimaet i en by: nemlig hvor stor forskel der kan være mellem ord og handling.

Fredericia er midt i en intens periode. Politiske skillelinjer tegnes op, alliancer skifter, og store ord står i kø for at blive sagt. Det er naturligt i en valgkamp, men det er også i disse perioder, at man bliver mindet om forskellen mellem det menneskelige og det politiske. Et menneske kan være venligt, imødekommende og i sin fremtoning både skriftligt og mundtligt sige alt det rigtige. Men når det menneske er politiker, vurderes han ikke på sine smil eller sine formuleringer, men på sine handlinger. Og det er ofte her, forskellen viser sig. En politiker kan sige, at han lytter, at han ønsker dialog, at han vil samarbejde, men hvis adfærden i praksis – dokumenteret i aktindsigter, optagelser og interviews – viser noget andet, så er det handlingerne, der tæller. Som jeg tidligere har skrevet: Det er ikke det, du siger. Det er løgnen i sig selv.

Derfor er det afgørende, at vi som avis bliver ved med at bygge vores journalistik på fakta, ikke følelser. Vi undersøger, læser, dokumenterer og forelægger det, vi finder. Vi skriver ikke for at gøre nogen glade eller vrede, men for at belyse det, der faktisk foregår. Vores opgave er ikke at gengive stemningen i krogene, men at holde os til substansen. Det er ikke vores ambition at forvrænge eller farve. Vores ambition er at bringe det frem, der ellers ville ligge i skyggerne.

Når der cirkulerer rygter og krogsnak, følger vi ikke trop. Vi vender os mod dokumenterne, mod mailtråde, mod optagelser, mod de faktiske konsekvenser for borgere og erhvervsliv. Der ligger respekt i den tilgang: respekt for læserne, for demokratiet og for byen. Og også respekt for dem, vi skriver om. Den mest fair behandling, en politiker kan få, er at blive målt på sine egne handlinger. Ikke på rygter, ikke på spin, ikke på personlighed eller charme – men på fakta.

Fredericia er en by med stærke stemmer, stærke følelser og stærke holdninger. Det skal den være. Men stærke holdninger kan ikke stå alene. De skal have jordforbindelse i virkeligheden. Vi har i de seneste uger set en række politikere sige, at de lytter, at de forstår, at de vil samarbejde. Og samtidig har vi kunnet dokumentere noget andet i mails, aktindsigter og optagelser. Det er ikke en modsætning, man kan forklare væk med patos. Det er en modsætning, der kræver ansvar.

Vi står fast på vores metode. Vi forholder os til fakta, ikke følelser. Vi anerkender menneskelighed, men vi lader os ikke forføre af retorisk varme. Det, der tæller i offentlig forvaltning, er ikke stemningen i et lokale, men sandheden i de dokumenter, der ligger bag.

I en tid hvor mange forsøger at gøre journalistik til en kampplads, vælger vi at være det modsatte: et fast punkt i en uge, hvor så meget flytter sig. Vi fortsætter med at afdække, hvad der kan bevises. Ikke mere, ikke mindre. For sandheden har det med at være det eneste, der består, når alle andre fortællinger er løbet tør for luft.

Og det er sådan, det skal være. Ikke for vores skyld. Men for byens.

Dragsted kræver: Staten må tage regningen – ikke Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

Enhedslistens Pelle Dragsted har rejst sagen om Ørsted i Folketinget. Han langer ud efter regeringen for at lade Fredericia Kommune stå med regningen i en verserende skattesag, der potentielt kan koste kommunen 350 millioner kroner. Onsdag var han i Fredericia, og der gentog han, at han vil kæmpe for, at Fredericias borgere ikke skal straffes i sagen om Ørsteds skattebetalinger.

»Man kan pege pil mange steder hen i det her spørgsmål om ansvar, men der er én, der ikke har ansvaret, og det er Fredericia Kommune,« siger Pelle Dragsted.

Sagen handler om Ørsted, den delvist statsejede energigigant, som har sagsøgt de danske skattemyndigheder for at få udbetalt selskabsskat, der for mange år siden blev betalt til Fredericia Kommune. Ørsted mener, at selskabet burde have haft ret til at betale den skat i Storbritannien – med tilbagevirkende kraft.

»Fredericia har jo i bedste tro regnet med, at når staten sagde, at det her er jeres penge i foreningsskat, så er det jeres penge. Nu risikerer staten så at tabe den her sag. Og så vil man lade Fredericia sidde tilbage med regningen, selvom de er fuldstændig uden skyld i, at det er endt, som det er endt,« siger Dragsted.

Et slag for kommunens økonomi

Hos Fredericia Kommune frygter man konsekvenserne, hvis staten taber sagen. Kommunen vil i så fald blive pålagt at betale de 350 millioner tilbage – penge, der for længst er brugt på velfærd og lokale investeringer.

Byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz peger på den uretfærdighed, mange i kommunen føler. »Vi oplever jo en statsejet virksomhed, som vil have penge tilbage, de har betalt i skat for mange år siden. De penge er jo for længst brugt på velfærd og andre gode ting her i kommunen. Og nu står vi måske over for at skulle betale 350 millioner til Ørsted,« siger hun.

Dragsted: Staten må tage ansvaret

Pelle Dragsted har nu rettet henvendelse til finansminister Nicolai Wammen for at få en garanti for, at Fredericia ikke bliver efterladt med regningen.

»Hvis det er staten, der har indkrævet en skat, som vi faktisk ikke måtte indkræve, og man taber sagen, så skal staten tage tabet på sig. I stedet for at tørre regningen af på borgerne i Fredericia,« understreger han.

Men i Folketingets spørgetid afviste finansministeren at svare på sagen med henvisning til, at den stadig verserer. Det fik Dragsted til at ryste på hovedet. »Jeg spurgte jo ikke til sagens substans, men til ansvaret, hvis staten taber. Det burde man kunne svare på,« siger han.

En sag med store konsekvenser

For Fredericia er beløbet enormt. »Selv inde i København, hvor jeg kommer fra, vil 300 millioner være mange penge. Men i Fredericia er det sindssygt mange penge. Det vil uundgåeligt påvirke ældreplejen, børnene og de psykisk udsatte,« siger Pelle Dragsted og tilføjer: »Finansminister Vammen og staten må tage ansvar og selv finde de penge. Jeg kommer til at blive ved med at presse på.«

Læs også

Fredericia fik ingen garanti: Finansminister Wammen afviser at svare på Ørsted-sagen

Vibe Dyhrberg: »Jeg er bare Vibe fra Fredericia – men jeg vil gerne gøre en forskel«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når man møder Vibe Dyhrberg, møder man ikke en politiker med store armbevægelser. Man møder et menneske, der taler om sit liv med ro og eftertanke.

»Jeg synes jo bare, at jeg er ligesom de fleste andre på min alder. Jeg er bare Vibe fra Fredericia,« siger hun med et smil.

Hun er født og opvokset i byen og stiller nu igen op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Fredericia. For hende handler politik om nærhed – om de mennesker, der får hverdagen til at hænge sammen.

»Jeg tager det med i politik på den måde, at jeg er meget bevidst om, at det er for hele kommunen, vi gør noget for. Det er hele min kommune, jeg gerne vil gøre en forskel for.«

Rødder og retning

Fredericia er ikke bare en by for Vibe Dyhrberg. Det er hjem.

»Så snart vi kører over sådan et Fredericia-skilt, så har jeg det sådan – okay, nu er vi hjemme.«

Den lokale forankring er kernen i hendes engagement. Ikke som en floskel, men som et konkret udgangspunkt for hendes politiske arbejde.

Da hun første gang stillede op i 2021, spurgte hendes ældste datter:
»Mor, hvorfor gør du egentlig det her? Hvad driver dig?«

Svaret kom prompte:
»Jeg vil gerne gøre noget for de familier, der virkelig, virkelig har det svært – og for de familier, der nogle gange går lidt under radaren.«

En vej med omveje

Vibe Dyhrbergs egen vej har været alt andet end lige. Hun gik ud af 10. klasse og troede, hun skulle være dekoratør. Men retningen ændrede sig.

Efter en tid på produktionsskolen fandt hun ud af, at hun havde talent for det nære og menneskelige arbejde. Det førte hende ind i social- og sundhedssektoren.

»Jeg fik øjnene op for, at jeg faktisk kunne noget. Jeg havde en forståelse for mennesker – uanset om de var gamle og på vej hjem, eller havde demens og skulle tackles på en helt særlig måde.«

Som social- og sundhedsassistent mærkede hun den faglige stolthed – men også belastningen.
»Det var et job, der ramte mig på den måde, at jeg tog det med hjem. Jeg begyndte at bekymre mig for meget. Og så endte jeg med stress. Jeg vidste godt, jeg skulle noget andet.«

At starte forfra

Efter sygemelding og med tre børn alene tog hun en beslutning.

»Jeg ringede ude på HF og spurgte: Hvor mange timer skal man egentlig have for at gå i skole? De sagde, at der var en ledig plads, hvis jeg kunne betale for mit enkeltfag i dag. Så gjorde jeg det.«

Hun tog sin HF, videreuddannede sig og fandt gradvist tilbage til sig selv – og til et nyt engagement.

»Når jeg sidder med sager, har jeg billeder i hovedet af mennesker. Det er ikke bare et plejehjem. Det er den kollega, den borger. Jeg er meget bevidst om, at vi skal have dem med i baghovedet, når vi træffer beslutninger.«

Politik i øjenhøjde

For Vibe Dyhrberg handler politik om at skabe hverdage, der fungerer.

»Det er helt klart børnefamilierne. En hverdag skal fungere, uanset om man er én forælder eller to, eller har ét barn eller mange. Alle beslutninger, der påvirker børnefamilier, er jeg meget opmærksom på.«

Men hun glemmer heller ikke de ældre – området, hvor hun selv har haft sine største erfaringer.

»Jeg tænker stadig på de borgere, jeg har arbejdet med. Og på min far, da han blev syg og skulle på plejehjem. Den oplevelse gjorde indtryk.«

De erfaringer har givet hende et blik for, hvordan velfærdspolitik mærkes i praksis. Ikke i tal og tabeller, men i menneskers liv.

Byen som fællesskab

Som politiker ser hun ikke kun Fredericia som en kommune, men som et fællesskab, der hænger sammen på tværs af alder, erhverv og kultur.

»Noget af det, der er vokset for mig, er det her med, at vi skal holde vores by lige. Det gælder midtbyen, erhvervslivet, teateret. Hver gang der kommer teatergæster til byen, lægger de mange penge i byen. Det skal vi værne om.«

Hun taler varmt om stoltheden over byen.
»Folk, der besøger os, siger tit: Det er et fantastisk sted, I har her. Og det er det jo. Vi skal bare huske det selv.«

En stille styrke

Når man spørger, hvorfor hun stiller op igen, kommer svaret uden tøven:

»Jeg har lyst til at fortsætte. Ikke fordi jeg drømmer om store overskrifter, men fordi jeg tror, jeg kan være med til at gøre en forskel – for nogle af dem, der sjældent bliver hørt.«

Der ligger en særlig ro i måden, hun siger det på. Ikke kampgejst, men overbevisning.

»Jeg er bare Vibe fra Fredericia. Men jeg ved, hvordan det føles, når systemet enten virker – eller ikke gør. Og det er derfor, jeg er her.«

Hun smiler, og i det øjeblik forstår man, hvorfor hun stadig stiller op. Ikke for magten. Men for menneskene.

Et juleeventyr i Madsby Legepark

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når november bliver mørk og dagen slutter, før man egentlig er klar til det, tænder Madsby Legepark sine lys. Over gangbroen blafrer de første lyskæder, og man kan allerede høre den svage klirren af kaffekopper og børnelatter, der blander sig med lyden af toget, der tøffer afsted rundt i parken.

»Vi har et julemarked med et par 20 boder, der kommer og sælger alt fra juledekorationer til brændte mandler og andet mad,« fortæller Nanna Urhøj Barth, som står midt i forberedelserne til årets julemarked. Hun er eventkoordinatorelev i Fredericia Kommune og skal for første gang være med til at åbne portene til det, hun kalder »en rigtig god aktivitet for hele familien«.

Når Madsby Legepark forvandler sig til juleland, er det ikke bare et par lyskæder og et grantræ. Det er et helt landskab af stemning. Julemanden flytter ind i parken, og de mindste kan både synge, danse og høre hans historier.

»Så har vi besøg af julemanden, hvor børnene kan komme ned og synge og danse om juletræet og høre historier,« siger Nanna, og stemmen får et smil i sig, som om hun selv allerede kan høre sangene.

Omkring den lille sø kører juletoget, der puster damp ud i den kolde luft og fragter glade familier rundt blandt boderne. Og imellem det hele – en spejdergruppe, et gulv, en lille café, og selvfølgelig: legeparken, som er åben hele dagen.

»Det bliver da bare mega hyggeligt,« siger hun. »En god aktivitet for hele familien. Der er både noget for børn og voksne.«

Gratis adgang, ægte jul

Det praktiske er enkelt: Markedet finder sted lørdag den 15. og søndag den 16. november, og igen lørdag den 22. og søndag den 23. november, hver dag fra klokken 11 til 17.
Og prisen? »Det er gratis,« siger Nanna. »Det er gratis.«

Det er netop den tilgængelige glæde, hun håber, vil få folk til at komme forbi – også bare for at trække vejret lidt dybere, sætte tempoet ned og mærke, hvordan kulden føles venlig, når den blandes med duften af kakao og gran.

»Det fokuserer jo meget på børn, og det er en familieaktivitet,« siger hun.

Hjemstavn og højtider

Fredericia er en by, hvor mange kører forbi – mellem bro og bane. Men Madsby Legepark har altid været et sted, man stopper op. Og måske er det netop derfor, at julemarkedet føles som en særlig slags lokal magi: det binder byen sammen på en måde, der ikke handler om handel, men om samvær.

Forældrene finder kaffe og varme hænder ved bålpladsen. Børnene løber efter nissen, der fodrer gederne. En spejder viser, hvordan man binder en kogleranke, mens en bedstemor sætter sig med et tæppe over benene og ser det hele udfolde sig – år efter år.

Nanna Urhøj Barth har ikke selv været med til julemarkedet før, men hun har allerede mærket, hvor meget det betyder for byen.

»Jeg har ikke været med til det før,« siger hun, »men det bliver spændende.«

Der ligger en umiddelbarhed i hendes stemme – den slags oprigtighed, der gør, at man tror på, hun selv vil stå dér på dagen, måske med en kop kaffe i hånden, og se børnene synge rundt om træet.

En glød i mørket

Julemarkedet i Madsby Legepark er ikke stort på den larmende måde. Det er ikke et tivoli af blinkende lys og plastikposer, men snarere et åndehul i midten af vinteren. Et sted, hvor man kan mærke noget velkendt, noget, der stadig er roligt og nærværende i en travl tid.

Når mørket falder på, og toglyset bevæger sig gennem parken, føles det næsten, som om byen trækker vejret lidt langsommere.

Og måske er det netop det, julemarkedet handler om: ikke bare at sælge eller fejre, men at minde os om, at der stadig findes steder, hvor man bare kan være – midt i lysene, dampen, og duften af brændte mandler.

Når plejehjemmet koster friheden: Ældre ribbes af husleje i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

en borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri.

»Det giver ikke ret meget mening, men det er desværre sådan lovgivningen er,« siger Susanne Eilersen (DF), medlem af Social- og Omsorgsudvalget i Fredericia.

En husleje der skærer ind til benet

I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan hans mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.

Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.

»Det virker urimeligt, hvorfor man som patient skal betale alle fællesarealer til en plejeinstitution,« skriver borgenre og opfordrer byrådspolitikerne til at forklare rimeligheden.

»Det er uhørt, at det er så dyrt«

Ifølge Susanne Eilersen skyldes konstruktionen, at beboere på plejehjem ikke juridisk set bor på en kommunal institution – men i en selvstændig lejebolig.

»Man flytter jo ind i en boligforening, hvor det er ens eget bolig. Og det er jo sådan med boliger, at man skal være med til at betale udgifterne for fællesarealer. Jeg mener, det er lovgivningsbestemt, at det skal være sådan, men det er uhørt, at det er så dyrt,« siger hun.

Hybyhus, som ejes af en boligforening og drives af kommunen, er således underlagt almindelige regler for husleje. Det betyder, at beboerne betaler til alt fra fælleskøkkener og opholdsstuer til gangarealer – uanset at de samtidig betaler for pleje, mad og service gennem kommunale takster.

»Det er jo fordi, det er boligforeninger, der oftest ejer de der plejehjem. Så er det de regler, der gør det. Og det synes jeg, der skal laves om på,« siger Eilersen.

En lovgivning med dyre konsekvenser

Eilersen peger på, at det næppe er Fredericia Kommune, der alene kan ændre praksis.

»Jeg tror ikke, at kommuner kan gøre det. Det er noget, der skal kigges på i forhold til lovgivningen, for det er ikke rimeligt, at man stort set bliver ribbet for alt, hvad man har i pension. Så har man næsten ikke engang lommepenge til at være menneske,« siger hun.

Hun kalder det »trist«, at ældre mennesker efter et langt arbejdsliv ender med så små rådighedsbeløb, at de må vælge mellem frisør, fodpleje og medicin.

»De bliver jo næsten umyndiggjort, fordi de har engang næsten lommepenge, som man har som teenager. Og stod det til mig, så ville jeg gerne finde en anden løsning, for det er simpelthen ikke ordentlighed, at vores ældre ikke engang kan give deres børnebørn en gave,« siger hun.

Skal pensionen følge inflationen?

Dansk Folkeparti har ifølge Eilersen flere gange foreslået, at folkepensionen automatisk reguleres efter inflationen, ligesom lønninger gør.

»Vi har også talt om, om man måske skulle have udbetalt sin pension skattefrit, eller om huslejetilskuddet skal hæves. For vi kan simpelthen ikke være bekendt, at vores ældre i deres sidste leveår lever for lommepenge som teenagere,« siger hun.

Hun vil nu rejse sagen i Fredericia Kommunes socialudvalg.

»Vi skal have kigget på, om det er pensionen, der skal stige, eller priserne på lejeboliger, der skal falde, eller om tilskuddene skal stige. Men vi kan simpelthen ikke være bekendt den situation, mange ældre står i,« siger hun.

En debat der rammer bredt

Sagen fra Fredericia er langt fra enestående. Lignende historier dukker op i kommuner over hele landet, hvor ældre oplever markante huslejestigninger ved flytning til plejebolig – også selvom boligen bliver mindre.

Debatten rejser et grundlæggende spørgsmål: Er plejehjemmet et hjem eller en institution?
Så længe beboerne juridisk set er lejere, skal de betale efter reglerne for almene boliger – også for fællesarealer, som de ikke kan vælge fra.

Men spørgsmålet er, om lovgivningen skal følge den virkelighed, de ældre lever i.

»Det handler om værdighed,« siger Susanne Eilersen. »Vi skal sikre, at vores ældre ikke ender som økonomiske gidsler i systemet.«

Læs også

Socialudvalgsformand: Plejehjemmets huslejer skal give mening

Pernelle Jensen: Vi må ikke glemme de mindste

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Venstres Pernelle Jensen frygter, at daginstitutioner og fritidsområdet drukner i valgkampens skoledebat. Hun vil styrke børns start på livet – og give unge et stærkere fritidsfællesskab.

Mens skoledebatten fylder det meste i valgkampen, minder Pernelle Jensen (V) om, at der findes et helt område før og efter skoletiden, som er lige så vigtigt – daginstitutionerne og fritidstilbuddene.

»Nu har vi brugt meget af valgkampen på at snakke skoler,« siger hun. »Og det har vi jo, fordi der er nogle klare udfordringer dér. Men vi må ikke glemme hele vores fritidsområde og vores daginstitutioner.«

»Et godt fundament starter i daginstitutionerne«

Ifølge Jensen er det i daginstitutionerne, at grundlaget for børns trivsel og læring bliver lagt.

»Daginstitutionerne er jo der, man former børnene og gør dem klar til at komme i skole. Hvis man har et godt afsæt i daginstitutionerne, så får man det lettere i skolen,« siger hun.

Hun fremhæver, at Venstre i mange år har kæmpet for minimumsnormeringer – altså en lavere andel af børn pr. pædagog – for at sikre mere tid, nærvær og kvalitet i hverdagen.

»Venstre har kæmpet i mange år for, at vi har minimumsnormeringer i vores daginstitutioner. Og det har været under voldsomt pres, især i de seneste år,« siger hun.

Hun understreger, at arbejdet ikke stopper dér.

»Det handler om at bygge videre på det, vi allerede har opnået. Det er jo ikke perfekt endnu, men det er et rigtig godt fundament. Og det fundament skal vi gøre endnu stærkere,« siger hun.

Fritidstilbud under pres

Men det er ikke kun daginstitutionerne, der bekymrer Venstres Pernelle Jensen. Også fritidsområdet – både SFO og ungdomstilbud – har været hårdt ramt af spareøvelser.

»Vores SFO-tilbud har været under pres i mange sparerunder, og det samme gælder vores fritidstilbud til de unge,« siger hun.

Hun mener, at det er en fejl, når man i den offentlige debat udelukkende fokuserer på skoletid og undervisning.

»Vi skal ikke glemme de to meget vigtige områder – daginstitutioner og fritidstilbud – i en valgkamp, hvor vi snakker så meget skole. For de hænger sammen. Det er jo hele børns og unges hverdag, vi taler om,« siger hun.

Vil sænke aldersgrænsen i ungdomshusene

Et konkret forslag fra Venstre er at sænke aldersgrænsen for adgang til ungdomshusene fra 15 til 13 år.

»Vi har foreslået at sætte aldersgrænsen ned til ungdomshusene fra 15 til 13 år for at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige fritidstilbud,« siger Jensen.

Hun kalder det »helt fjollet«, at unge ikke må opholde sig i ungdomshusene, før de fylder 15 år – selvom de allerede går i ungdomsskole.

»Det er jo helt skævt, at man kan komme i ungdomsskole, men ikke må være i ungdomshuset, før man bliver 15. Hvis vi vil have flere unge til at bruge de tilbud, skal de jo også kunne komme der, mens de stadig har lyst og overskud til det,« siger hun.

Målet er at skabe en glidende overgang mellem barndom og ungdom – i stedet for at lade de 13-14-årige falde mellem to stole.

»Vi vil gerne skabe en bedre sammenhæng mellem vores fritidstilbud. Det skal være naturligt, at man bevæger sig fra SFO og klubtilbud til ungdomshuset – uden at der er et tomrum imellem,« siger hun.

Positiv stemning i udvalget

Forslaget er allerede på vej ind i det politiske maskinrum.

»Vi har faktisk bestilt en sag på det til næste møde i Unge- og Uddannelsesudvalget,« fortæller Jensen. »Jeg kunne fornemme, at der var en positiv stemning omkring det i udvalget. Så vi når at få sagen behandlet i den her byrådsperiode – og det er jeg rigtig glad for.«

Hun mener, at der er brug for et nyt politisk fokus på børn og unges fritidsliv som en del af den samlede dannelsesrejse.

»Det er vigtigt, at vi giver børnene et godt afsæt i daginstitutionerne og fastholder de unge i sunde fællesskaber, når de bliver ældre. Det hænger sammen. Et godt fritidsliv giver ro, tryghed og trivsel – også i skolen,« siger hun.

En sammenhængende barndomspolitik

Pernelle Jensen ser daginstitutionerne og fritidstilbuddene som en del af den samme fortælling: en sammenhængende barndomspolitik, hvor børn ikke kun ses som elever, men som hele mennesker.

»Vi vil gerne skabe sammenhæng. Det handler ikke kun om undervisning, men om hele børns hverdag – fra de er små i institutionen, til de bliver unge i fritidslivet,« siger hun.

Hun ser arbejdet som et langsigtet projekt, der skal løftes politisk – ikke kun i valgkampens overskrifter.

»Daginstitutioner og fritidstilbud er ikke bare et pædagogisk spørgsmål, det er et værdipolitisk spørgsmål. Det handler om, hvilken start vi giver vores børn, og hvilket ungdomsliv vi ønsker at tilbyde,« siger Pernelle Jensen.

Næsten 4,8 millioner vælgere kan stemme ved kommunal- og regionalvalget på tirsdag

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Når danskerne går til stemmeurnerne tirsdag den 18. november 2025, får i alt 4.785.895 borgere mulighed for at afgive deres stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Tallet omfatter også de 17-årige, der på valgdagen fylder 18 år og dermed opfylder betingelserne for at stemme.

Ifølge en opgørelse fra 11. november er 481.172 af vælgerne udenlandske statsborgere, som bor i Danmark. Heraf kommer 281.316 fra andre EU-lande, Norden eller Storbritannien.

Vælgertallet er foreløbigt og kan ændre sig frem mod valgdagen som følge af fraflytninger, dødsfald og andre ændringer i CPR.

Valget afholdes i landets 98 kommuner og 5 regioner tirsdag den 18. november.

Pelle Dragsted: »Fredericia viser, at gratis bybusser ikke er en utopi«

Af
Janus Bang
-
0

Onsdag den 12. november lagde Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, vejen forbi Fredericia. Anledningen var det kommende kommunalvalg den 18. november, men besøget fik hurtigt karakter af en hyldest til en af byens mest omtalte succeser – de gratis bybusser.

»Jeg synes jo, det er så fantastisk,« lød det begejstret fra Dragsted, da han trådte ud foran Fredericia Banegård. »Når jeg tager rundt i landet, kommer jeg mange steder, hvor folk spørger: Kan det lade sig gøre? Og så kan jeg sige, at ja, det kan det faktisk, for det har Enhedslisten fået indført i Fredericia – med vanvittigt gode resultater.«

Ifølge Dragsted er Fredericia det første sted i landet, hvor samtlige bybusser er gratis. En bedrift, som han mener, partiets lokale frontfigur, Cecilie Roed Schultz, kan tage æren for.

»Det er jo fantastisk, at det ikke kræver, at Enhedslisten har 50 procent af stemmerne. Selvom vi er et stort parti her i byen, så er det imponerende, at Cecilie har fået det her gennemført. Det sender et vigtigt signal til resten af landet om, at den udvikling, hvor busdriften bliver dårligere og dyrere, faktisk kan vendes,« sagde han.

Pulje på 50 millioner til gratis busser

Under besøget kunne Pelle Dragsted desuden løfte sløret for et nyt nationalt initiativ, som direkte er inspireret af Fredericia.

»Inspireret af Cecilies succes her i byen med gratis busser præsenterer vi i dag et forslag om at afsætte en pulje på minimum 50 millioner kroner, så andre kommuner kan få medfinansiering,« fortalte han.

Ordningen skal give kommuner mulighed for at indføre lignende forsøg – med statslig støtte på op til 75 procent. Dragsted nævnte Horsens som et eksempel, hvor det ville koste omkring 20 millioner kroner at gøre bybusserne gratis.

»Sådan en pulje vil kunne hjælpe i hvert fald fem til ti kommuner med at indføre gratis busser. Og hvis det bliver en succes, skal vi selvfølgelig have endnu flere penge ind i puljen,« sagde han.

En håndsrækning til pressede familier

For Dragsted handler gratis kollektiv trafik ikke kun om grøn omstilling. Det handler også om social retfærdighed.

»Det er lidt af et kinderæg,« forklarede han. »Det er godt for klimaet og naturen, men det er også en direkte økonomisk håndsrækning til danskerne. Mange er presset af stigende priser og huslejer. Nu behøver man i hvert fald ikke at have ondt i maven, når man skal tage bussen – heller ikke hvis man er på kontanthjælp, folkepension eller førtidspension.«

Lokal stolthed i Fredericia

For Cecilie Roed Schultz, Enhedslistens spidskandidat i Fredericia, var besøget en anledning til at vise, at lokal politik kan gøre en mærkbar forskel.

»Jeg er virkelig glad for, at vi kan stå på et konkret eksempel på det, vi vil gøre meget mere af: skabe mærkbare forandringer, som almindelige danskere kan mærke i deres hverdag. Det er det, vi kæmper for i Enhedslisten,« sagde hun.

Schultz kunne samtidig fortælle, at partiet aftenen før havde offentliggjort sine 25 punkter til konstitueringsforhandlingerne efter valget.

»De handler udelukkende om politiske resultater – der er ikke en eneste post på listen,« fastslog hun.

»Resultater kræver tillid og hårdt arbejde«

Pelle Dragsted roste den lokale indsats og pegede på Fredericia som et eksempel til efterfølgelse:

»Det viser, at hvis man slider hårdt og vinder tillid – også på tværs af partier – så kan man skabe resultater, selvom man starter som et lille parti. Nu er Enhedslisten ikke så lille i Fredericia længere, men det er stadig et imponerende stykke arbejde.«

Om snakken om et muligt borgmesterembede for Cecilie Roed Schultz svarede Dragsted med et smil:

»Det ville være en fantastisk overraskelse – men det vigtigste er aldrig posterne. Det vigtigste er at få politisk indflydelse til fordel for helt almindelige borgere.«

»Fredericia skal være en grøn dynamo med stærk velfærd og færre børn i fattigdom«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når Lars Olesen stiller op for Socialistisk Folkeparti (SF) til kommunalvalget i Fredericia, er det med en klar ambition om at styrke velfærden, bekæmpe børnefattigdommen og udvikle Fredericia som en grøn og sammenhængende by.

»Jeg går til valg på, at vi skal have en sammenhængende og grøn trafikplan for Fredericia. Vi skal styrke cykelinfrastrukturen og flytte flere ressourcer over i en grønnere sammenhæng,« siger Lars Olesen.

Han peger samtidig på behovet for at investere i kulturen og i folkeskolen, særligt udskolingen, hvor mange unge i dag mangler støtte til at komme godt igennem deres skoleforløb.
»Vi skal udvikle Kulturkasernen, så den bliver et samlingspunkt for kulturliv og fællesskab. Og så skal vi investere i vores udskolingsbørn. Alt for mange unge i Fredericia – hele 17 procent – får aldrig en afgangseksamen,« siger han.

Vil bekæmpe børnefattigdom

En af de største udfordringer i Fredericia, mener Lars Olesen, er den stigende børnefattigdom.
»Vi ser en stor og voksende gruppe børn, der vokser op i fattigdom. Det skal vi tage alvorligt. Vi skal have mere nærvær i folkeskolen – flere timer, mere coaching og en tættere social indsats i udskolingen. Det handler om at reagere hurtigere, når børn får faglige eller sociale problemer,« siger han.

Han foreslår blandt andet, at kommunen flytter socialrådgivere tættere ud i skolerne, så hjælpen bliver mere tilgængelig:
»Vi skal have fremskudt social rådgivning, så de fagpersoner, der kan hjælpe, er tættere på børnene i hverdagen. De skal have mulighed for at sætte ind med små, konkrete indsatser, før problemerne vokser sig store.«

Hvis Lars Olesen får indflydelse på budgettet, er der ingen tvivl om, hvor pengene skal bruges:
»Jeg vil investere mere i folkeskolen. Det er her, vi kan bryde den sociale arv og skabe bedre livschancer. Det kræver, at vi prioriterer anderledes,« siger han.

Til gengæld mener SF’eren, at der kan spares på andre poster.
»Jeg synes, der bruges for mange penge på branding og projekter som Business for the rest of your life. Det kan man godt skære i. Og så vil jeg gerne genindføre dækningsafgiften, så erhvervslivet bidrager mere til fællesskabet,« siger Lars Olesen.

Når talen falder på samarbejdskulturen i Fredericia Byråd, efterlyser Lars Olesen mere dialog og respekt.
»Vi skal være nysgerrige på hinanden og have en mere åben og inddragende måde at lave budgetter og aftaler på. SF har været med i brede budgetforlig de seneste to år, og det er sådan, vi skal arbejde videre,« siger han.

Hans overordnede vision for de næste fire år er klar:
»Fredericia skal være en grøn dynamo midt i Danmark – en kommune i verdensklasse, der kombinerer bæredygtighed med en stærk og solid velfærd. Det handler om at skabe balance mellem grøn udvikling, social retfærdighed og trivsel for alle,« siger Lars Olesen.

1...789...1.338Side 8 af 1.338
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER