SPORT. Dansk elitesport har igen haft et år i absolut verdensklasse, og nu er spændingen skudt i gang. De første fem nominerede til Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025 er offentliggjort. I alt 15 atleter indgår i feltet, som afsløres løbende frem mod kåringen ved SPORT 2025 i Herning den 3. januar.
Formand for DIF og formand for dommerkomitéen Hans Natorp glæder sig over det høje niveau, der igen præger dansk sport.
»Det er altid en fornøjelse at følge, hvordan danske atleter igen og igen leverer toppræstationer på den største internationale scene. De første fem finalister har ikke blot opnået imponerende resultater i fem forskellige sportsgrene. De har også vist de røde og hvide farver frem på allerfornemmeste vis på medaljeskamlen og gjort danskerne stolte« siger han.
Også Team Danmarks formand Lars Krarup hæfter sig ved, hvor stærkt de nominerede står efter et år fyldt med resultater.
»Atleterne har igen i 2025 vist Dannebrog frem over hele verden. At det hvert eneste år er en ualmindelig svær opgave at udvælge de nominerede til Danmarks fornemmeste idrætspris, siger alt om dansk eliteidræts høje niveau, og kigger man på listen over de fem første nominerede til Årets Sportsnavn har hver og en gjort indtryk. Det har krævet præstationer ud over det sædvanlige for at blive nomineret til Årets Sportsnavn 2025« siger han.
De første fem nominerede
Feltet spænder bredt over både cykling, hestesport, badminton, bueskydning og skydning:
Jonas Vingegaard, cykling: Vinder Vuelta a España, bliver nummer to i Tour de France og ligger nummer to på verdensranglisten.
Cathrine Laudrup-Dufour, dressur: Henter to EM-sølvmedaljer og en EM-bronze.
Anders Antonsen, badminton: Vinder Indonesia Open, French Open, VM-bronze og er nummer to på verdensranglisten.
Mathias Fullerton, bueskydning: Tager World Games-guld, VM-sølv, EM-guld og er nummer ét i verden.
Rikke Mæng, skydning: Vinder EM-guld, World Cup-sølv og ligger nummer tre på verdensranglisten.
Prisuddelingen har rødder tilbage til 1991, og blandt tidligere vindere finder man profiler som Viktor Axelsen, Caroline Wozniacki, Mads Pedersen og Jonas Vingegaard. I år uddeles prisen i partnerskab mellem Club La Santa, DIF og Team Danmark, som sammen udvælger de 15 nominerede før dommerkomitéen vælger årets endelige vinder.
Kåringen finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor SPORT 2025 bliver sendt direkte på DR1. Med prisen følger 75.000 kroner og en af dansk idræts mest prestigefyldte titler.
Danskerne strømmer ud i naturen som aldrig før, men rundt om i landet halter kommunerne efter, når det gælder faciliteter til de mange fællesskaber, der dyrker motion under åben himmel. En ny kortlægning fra Danmarks Idrætsforbund peger på, at kun 19 ud af 98 kommuner har et egentligt mødested for outdooridrætten, og fire kommuner har faciliteter på vej.
Ifølge de nyeste tal fra Idrættens Analyseinstitut er 58 procent af danskerne over 16 år aktive i naturen. Mountainbike, orienteringsløb, løb og stand up paddle er blandt de aktiviteter, der trækker, og naturen er blevet danskernes foretrukne motionsarena. Men selv om lysten er stor, er rammerne ikke fulgt med.
Thomas Bach, næstformand i DIF, kalder situationen et benspænd for fællesskabet.
»Rigtig mange danskere nyder at bevæge sig i naturen, og corona-perioden har været med til at sætte ekstra skub på den udvikling. Det er godt for både vores fysiske og mentale sundhed. Desværre er rammerne ikke fulgt med den eksplosive vækst, hvilket gør det meget svært at dyrke fællesskabet omkring aktiviteten. Der mangler mødesteder til at dyrke det sociale for både idrætsforeninger og de, der organiserer sig på egen hånd« siger han.
Aalborg Kommune er blandt de få, der er godt med. Her fungerer Vestre Fjordpark allerede som samlingssted for svømmere, kajakudøvere og andre vandsportsaktiviteter. Derudover er en ny friluftspavillon på vej i Kongshøj Skov.
»Med en friluftspavillon skaber vi ikke bare ly for regnen, vi skaber rammer for fællesskab, bevægelse og naturoplevelser på tværs af generationer. Mountainbikere, spejdere og skoleklasser får et naturligt samlingspunkt, der gør det lettere at vælge naturen til – også når vejret driller. Det er præcis den slags initiativer, der gør friluftslivet mere tilgængeligt og inkluderende, og som vi som kommune skal bakke op om. Og vi oplever at det ikke bare understøtter eksisterende aktiviteter, men også skaber synergier mellem foreninger og skaber nye fællesskaber og aktiviteter« siger Jes Lunde, rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.
Kortlægningen er lavet i samarbejde med blandt andre DGI, Lokale og Anlægsfonden, Friluftsrådet og Nordea-fonden. Her fremgår det også, at outdoormødesteder typisk ligger i bynær natur eller større naturområder og fungerer som steder, hvor forskellige idrætsgrene kan mødes.
DIF ønsker outdooridrætten højere op på dagsordenen frem mod kommunalvalget og peger på, at flere mødesteder vil gøre det langt lettere for både foreninger og selvorganiserede motionister at mødes og udvikle fællesskaber i naturen.
De kommuner, der allerede har etableret mødesteder, tæller blandt andre Silkeborg, Haderslev, Vejle, Esbjerg, Kolding og Vejen. Flere kommuner som Roskilde og Holbæk har nye faciliteter på vej.
Når vælgerne om få uger skal sætte deres kryds til byrådsvalget, er det ikke personlig prestige, der driver Søren Andersen fra Det Konservative Folkeparti og Jan Riisager fra Venstre. Det understreger de begge, da AVISEN møder dem til en længere samtale om økonomi, ledelse og borgernes tillid til byrådet.
»Der er ikke så meget på spil for mig personligt. Det synes jeg faktisk, der kører fint. Jeg synes måske, der er mere på spil i forhold til den enkelte borger i byen,« siger Søren Andersen og peger på, at det kommende byråd står midt i en rejse, hvor retningen langt fra er givet.
Han oplever, at flere borgere er i fare for at »komme til at stå på perronen«, hvis politikken fortsætter som hidtil. Sammen med blandt andre Jan Riisager har han forsøgt at komme med nye forslag og tænke anderledes, som han formulerer det.
Kritik af borgmesterpartiets linje
Særligt kommunens økonomistyring får de to kandidater til at spærre øjnene op. De undrer sig over, at borgmesterpartiet ikke har været med i budgetforligene de seneste år – og at vælgerne stadig ikke har fået en klar plan for hverken økonomien eller politikken.
»Hvis ikke man har en økonomisk plan for, hvordan man skal drive virksomheden, så vil man gå til grunde på et eller andet tidspunkt,« siger Jan Riisager og sammenligner kommunen med en stor virksomhed:
»Selvom man har det mest unikke produkt i hele verden, så går det galt uden styring. Hvis ikke man har lagt frem, hvad man går til valg på, så burde man som borger stille sig selv spørgsmålet: Hvad har de egentlig lyst til?«
Søren Andersen trækker på sine 37 år i bankverdenen.
»Hvis man skal forlænge noget eller stille nye kreditter til rådighed, så skal man jo have indsigt i budgetter, tanker om kunder og konkurrencesituationen. Det virker underligt, at man har en stor økonomi som her – uden at melde åbent ud, hvad det betyder, og hvilke knapper der skal drejes på for at optimere det. Det er symptomatisk, at man bare sætter sig med korslagte arme og ikke bidrager konstruktivt,« siger han.
Deres kritik går både på manglende åbenhed og manglende løbende styring.
»Hvis budgetterne ikke holder, så er der nogen, der svigter på delmålene. Man skal jo ikke først opdage et hul i skolevæsenet kvart i tolv. Det kunne man have fanget langt tidligere, hvis nogen havde overblik,« siger Søren Andersen.
Ledelse er ikke bare en titel
Begge kandidater vender flere gange tilbage til ledelse – eller mangel på samme.
»Når man ikke har en lederuddannelse eller har prøvet at være leder i mange år, så er det svært. At være politisk leder gør ikke i sig selv, at man er god leder. Nogle vil bare gerne være borgmester og glemmer at informere hele organisationen om, hvordan vi gør tingene klogest,« siger Jan Riisager.
Søren Andersen supplerer:
»Når jeg kigger på en virksomhed, ser jeg på, om der er en fornuftig bestyrelse, og om ledelsen er kompetent. På samme måde burde man spørge sig selv i en kommune: Har vi overblik? Spiller vi hinanden gode? Lytter vi til de faglige kompetencer, der allerede er ansat?«
Han oplever i dag et system præget af »lukkethed og små cirkler«, hvor det er svært for både borgere og medarbejdere at se den overordnede retning.
Ønske om mere åbenhed og borgerinddragelse
Et centralt mål for de to er at gøre politikken mere gennemskuelig og borgerne mere inddraget.
»Rigtig mange ting bliver afgjort i de enkelte udvalg. Når der så er byrådsmøde, er det hele næsten afgjort, inden man stemmer. Jeg så gerne, at man i højere grad synliggjorde, hvad der sker før og omkring de enkelte beslutninger,« siger Jan Riisager.
Han drømmer om mere borgerinddragelse – blandt andet ved at lytte langt mere til foreninger og brugergrupper:
»Vi vil gerne sætte byen lidt mere fri. Mere borgerinddragelse, mere lydhørhed. Hvis man lytter mere til for eksempel handicaporganisationer, cyklistforbund og foreningslivet, så føler flere sig hørt – også dem, der i dag måske bare er »to ud af 1300 sager«.«
Søren Andersen oplever, at mange borgere er blevet trætte af »mundhuggeri« og taburet-snakket:
»Der er rigtig mange, uanset alder og baggrund, der er trætte af det evindelige ævl og bævl. De vil hellere have nogle nøgterne mennesker, der vil noget godt for byen, og som lytter. Sådan nogle prøver vi at være,« siger han.
Skepsis over for »verdensklasse«-retorik
De to kandidater lægger ikke skjul på, at de har svært ved at se sig selv i de store armbevægelser om, at folkeskolen eller kommunen er »i verdensklasse«.
»Nogle gange får man en kop kaffe, og så er den simpelthen for tynd. Sådan har jeg det med nogle af de budskaber, der bliver sendt ud,« siger Jan Riisager.
»Vi kan ikke få en skole i verdensklasse. Men vi kan få en skole, der fungerer virkelig godt her i byen, hvor alle bakker op. Vi kan heller ikke få verdens bedste havmiljø, for det bestemmer vi ikke alene. Men vi kan få en god havn, der skaber job og beskæftigelse.«
Søren Andersen peger i stedet på en mere jordnær tilgang:
»Jeg vil hellere fokusere på den enkelte og hjælpe folk videre derfra, hvor de er – i små skridt. I stedet for at tale om stangspring og rekorder, må vi finde ud af, hvad der skal til, for at man kan komme over overliggeren. Det er min filosofi.«
Erhverv, foreningsliv og ansvar
Både Søren Andersen og Jan Riisager har dybe rødder i erhvervslivet og foreningsdanmark. Søren Andersen nævner selv sit mangeårige engagement i håndbold, fodbold og bestyrelsesarbejde, mens Jan Riisager blandt andet har modtaget Fredericia Kommunes CSR-pris.
»Jeg har haft ansvar for rigtig mange mennesker, ikke kun dem, der var ansat, men hele deres familier. Hvis ikke jeg havde arbejde til dem, gik det ud over en hel familie. Den ordentlighed og omhyggelighed tager jeg med ind i politik,« siger Jan Riisager.
Han fortæller om samarbejder med Jobcenter, Business Fredericia og EUC Lillebælt, hvor hans virksomhed har været med til at få kontanthjælpsmodtagere og udsatte i praktik og job.
Også den del vil han gerne bygge videre på i byrådssalen:
»Vi kan få flere veteraner og udsatte i arbejde, så de føler, de har noget at byde ind med hver dag. Det kræver, at vi giver nogle af byens enheder lidt mere frihed, så de ikke er så styret af Christiansborg.«
Ambitioner for erhverv og arbejdspladser
For Søren Andersen er erhvervspolitikken et af de områder, hvor kommunen kan og bør rykke sig markant.
»Vi burde ligge højere på erhvervsvenlighed. Vi har jernbane, vi har vand, vi har motorvej og en stor havn – alt burde være til stede. Business Fredericia gør et stort stykke arbejde, og byen ser helt anderledes ud, end da jeg kom hertil. Men vi kan mere. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev næstbedst i landet på erhvervsfokus. Det er et realistisk, men ambitiøst mål,« siger han.
To kandidater – to begrundelser
Spørgsmålet til sidst er det oplagte: Hvorfor skal vælgerne sætte deres kryds ved netop dem?
»Man skal stemme på mig, fordi jeg er garanti for et samlende individ i et fremtidigt byråd. Jeg kan samarbejde med alle, jeg har respekt for alle, og jeg er god til at lytte,« siger Søren Andersen.
»Jeg er god til at få ting til at ske og finde fællesnævnere, som alle kan tappe ind i, så byrådet kan fremstå dynamisk og enigt – uanset hvilken plads jeg får. Med mit liv inden for ledelse og bestyrelsesarbejde får man én, der har noget at have det i og som kan få to plus to til at blive fem.«
Jan Riisager formulerer sit svar sådan:
»Jeg har en lyst og et gåpåmod til at gøre en forskel – og jeg ved, at jeg kan. Jeg har arbejdet med mennesker, der stod langt fra arbejdsmarkedet, jeg har fået CSR-prisen i 2024, og jeg er vant til at tage ansvar for både ansatte og deres familier. Den ordentlighed og medinddragelse vil jeg tage med ind i byrådet for at skabe en bedre by.«
Og selv om de kommer fra hver sit parti, ser de sig selv som et makkerpar, der kan trække samme retning.
»Hvis man kan nogenlunde tappe ind i mig, så kan jeg godt tage fat i tømmerne,« siger Søren Andersen med et smil.
»Og så kan Jan tage fat i gearstangen. Så skal vi nok få det der fikset.«
Når Per A. Moos Laursen stiller op for SF i Fredericia, er det med en kombination af miljøpolitisk engagement og social bevidsthed. Han vil have handling bag ordene om grøn omstilling, rydde op i kommunens gamle forureninger og skabe en beskæftigelsespolitik, der hjælper mennesker videre – ikke parkerer dem.
»Mit hovedfokus er miljøpolitikken. Vi skal have gjort noget ved forureningen af Lillebælt og have nedbragt udledningen af næringsstoffer fra landbruget. Samtidig skal vi tage støjproblemerne i byen alvorligt – det er et voksende problem for mange,« siger Per A. Moos Laursen.
Han peger desuden på et emne, der ifølge ham er blevet overset: de gamle jordforureninger i Fredericia. »Der er især områder som Randalsvej og Randalshaven, hvor der for mange år siden blev deponeret giftigt affald – blandt andet tromler med skummaterialer fra gamle fjernvarmefabrikker. Det er aldrig blevet ryddet op, og ingen taler om det længere. Det er et overset miljøproblem, vi bliver nødt til at tage fat på,« siger han.
En ny kurs for beskæftigelsespolitikken
Ud over miljøet er Per A. Moos Laursen optaget af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige udfordringer. Han mener, at mange borgere på kontanthjælp er blevet tabt i systemet. »Vi har et stigende antal ledige, der hænger fast i kontanthjælpssystemet. Mange af dem har psykiske diagnoser, men venter i årevis på afklaring, fordi psykiatrien halter. Det er helt urimeligt,« siger han.
Han ønsker en markant ændring af beskæftigelsesreformen, som ifølge ham rammer de svageste. »Reformen bør rulles tilbage på centrale punkter. Vi skal genopfinde en ordentlig social- og beskæftigelsespolitik, der handler om revalidering, afklaring og førtidspension – ikke om tvang og kontrol. Mange af de her mennesker har ingen arbejdsevne tilbage, og de skal have ro og værdighed i stedet for at blive sendt rundt i systemet,« siger SF-kandidaten.
Grøn energi og solceller på kommunens tage
Per A. Moos Laursen ønsker, at Fredericia bliver forgangskommune for grøn energi. Han foreslår, at kommunen – i samarbejde med energiselskaber – går forrest med at opsætte solceller på kommunale bygninger. »Vi har enorme tagflader på skoler, plejehjem, rådhuset og i Tavlov-området, hvor der ligger store lagerhaller. Det er oplagte steder at etablere solceller. Kommunen bør tage initiativet og være med til at skabe selskaber, der kan realisere projekterne,« siger han.
Han ser den grønne omstilling som en økonomisk investering, ikke en udgift: »Det handler ikke kun om klima, men også om at skabe arbejdspladser og sikre Fredericia en bæredygtig fremtid. Det er her, vores næste store potentiale ligger.«
Vil spare på eliteidræt
Når det gælder finansiering, mener Per A. Moos Laursen, at kommunen kan frigøre midler ved at skære ned på støtten til eliteidræt. »Jeg synes, det er urimeligt, at Fredericia Kommune betaler huslejen på Monjasa Park for FC Fredericia. Det er trods alt en privat virksomhed, ikke en kommunal opgave. Det samme gælder støtten til håndbolden i Hansen Arena. Vi kan bruge pengene bedre på grøn omstilling og velfærd,« siger han.
Ønsker respekt og samarbejde i byrådet
Per A. Moos Laursen håber på et nyt byråd med en bedre samarbejdskultur. »Det er nødvendigt, at vi lærer at tale til og med hinanden på en respektfuld måde. Den seneste periode har været præget af for mange konflikter og for lidt dialog. Vi skal tilbage til et byråd, hvor man kan samarbejde om løsninger i stedet for at skændes om problemer,« siger han.
En kommune med grøn kurs og socialt ansvar
Hans vision for Fredericia er klar: en kommune, der tager hånd om både miljøet og menneskerne. »Fredericia skal videre med den grønne omstilling. Vi skal have solceller, vindmøller og måske endda genoptage forsøg med bølgekraft – det passer perfekt til vores beliggenhed ved Lillebælt. Samtidig skal vi sikre, at ingen falder gennem systemet, og at velfærd betyder værdighed. Det er den balance, jeg gerne vil arbejde for,« siger Per A. Moos Laursen.
Når tonerne fra »Let Me Entertain You« blander sig med julekalendersange og Nissernes Vagtparade, er det ikke kun et koncertprogram – det er et billede på Fredericias kulturelle puls. Søndag den 14. december klokken 15.00 fyldes Eksercerhuset af musik, tradition og nytænkning, når Fredericia Post Orkester afholder sin årlige julekoncert – for 43. gang.
»Julekoncerten, det er jo efterhånden fast tradition. Jeg tror, det er 43 år siden, det startede,« siger formand Betina Lyngsø med et smil, der rummer både stolthed og respekt for historien.
Et års arbejde – én eftermiddag i lys og lyd
Julekoncerten er ikke bare endnu en optræden. Det er kulminationen på et helt års arbejde. »Vi arbejder faktisk med det helt fra januar,« fortæller Lyngsø. »Vi har to store koncerter – dels 5. juli på Landsoldaten og så den her julekoncert. Vi har også nogle små nede ved krydstogtskibene, men det er de store, hvor vi simpelthen bruger nærmest hele året på at forberede os på, at det skal være i orden.«
Efter mange år på Fredericia Teater har orkestret nu fundet ro i de nye rammer. »Vi blev jo rykket fra Fredericia Teater for fem år siden. Men nu er der egentlig faldet fin ro på, og vi er blevet glade for, at det ser ud, som det gør,« siger hun.
Koncerten er både en fejring af julen og af fællesskabet – et fællesskab, der i stigende grad favner generationerne.
Unge stemmer, gamle traditioner
For Fredericia Post Orkester handler julekoncerten i år om at bygge bro mellem byens mange musikalske lag. »Vi prøver at binde aktørerne i Fredericia sammen. På den måde, at vi bruger unge musical-solister – altså nyuddannede musical-solister. De er faktisk vokset op i Fredericia, de her to solister: Cristopher Rørmose og Kathrine Lemmeke Madsen,« fortæller Lyngsø.
Sammen med en lokal fløjtesolist og et særligt indslag med6.juli garden, der repræsenterer den næste generation af musikere, som orkestret gerne vil åbne dørene for.
»Vi vil rigtig gerne sikre en fødekæde, så når gardisterne er blevet for gamle til garden, kan de også have lyst til at spille ved os,« siger hun.
Denne lokale forankring og ambition om at skabe sammenhæng er en del af Fredericia Post Orkesters DNA – et orkester, der både bærer byens historie og dens fremtid i sit repertoire.
Et program, der spænder fra »Lion King« til »Julefeber«
Selve koncertprogrammet er et møde mellem generationer, genrer og stemninger. »I år har vi en del musicals. Vi har Lion King. Så har vi Let Me Entertain You og et nyt skrevet potpourri med julekalendersange fra de seneste fem år – altså med Tinka, Valdes Jul,Julefeber og alle klassikerne,« fortæller Betina Lyngsø.
Men orkestret værner stadig om de gamle traditioner: »Vi har også den nyeste Kongemarch på programmet, og så selvfølgelig Nissernes Vagtparade. Det er altid med, men vi prøver også at forny det lidt.«
Det er denne balance mellem det kendte og det nye, der giver koncerten sin særlige energi – og som ifølge Lyngsø afspejler både byens og orkestrets udvikling.
»Traditionelt har det jo egentlig været sådan, at man tror, det er gammel musik, vi spiller, men det er faktisk tilpasset nutiden. Vi har også nogle yngre i orkestret, som vi lytter til, hvad de gerne vil have, og vi øver det også til, hvad de ældre gerne vil have.«
Et fællesskab i takt med byen
Fredericia Post Orkester er et af de kulturprojekter, der binder byen sammen på tværs af alder, baggrund og ambition. For mange publikummer er julekoncerten blevet et fast holdepunkt i december – en musikalsk ramme om forventningens glæde.
»Det plejer at være, at folk tager rigtig godt imod det,« siger Lyngsø. »Jeg håber, at folk tager julestemning og en lyst til at deltage i næste år med sig. Fordi netop at have den der tradition, at folk de kommer gang på gang – det betyder noget.«
Men der er også praktiske hensyn: økonomien er presset, og orkestret er afhængig af støtte. »Vi vil jo forfærdelig gerne have, at det giver overskud. Lige nu kan vi ikke helt få det til at køre rundt. Men kommunen er så hjælpelig med at give os en underskudsdækning,« siger hun.
Kulturen som kontinuitet
Midt i en tid, hvor mange musikforeninger og amatørorkestre kæmper for at overleve, står Fredericia Post Orkester som et eksempel på, at tradition og fornyelse kan spille sammen i takt. Det handler ikke kun om musik – men om byens evne til at skabe kulturel kontinuitet og engagement på tværs af generationer.
»Kom i godt humør,« siger Betina Lyngsø og smiler. »Det er meget glad musik, og man kan ikke andet end at synes, det er godt. Det synes vi jo.«
Når koncerten rammer sin sidste tone den 14. december, er det ikke kun en afslutning på et års arbejde – men begyndelsen på det næste.
Venstres Pernelle Jensen: »Det er glædeligt, at vi får et sundhedstilbud mere til Fredericia«
Der er næsten et år mellem, at en patient bliver henvist til en høreklinik – og til, at vedkommende rent faktisk får sit høreapparat. Ventetiden i Region Syddanmark er op mod 52 uger, og ifølge Venstres Pernelle Jensen, der stiller op som kandidat til regionsvalget, er problemet akut i Sygehus Lillebælts optageområde.
»Hvis man kigger på landsplan, så er der ca. 300.000, der har brug for et høreapparat. Så kigger man på ventetiden i vores region, og der er den ret lang – særligt her i Sygehus Lillebælts optageområde. Der har vi en ventetid på 52 uger,« siger hun.
Årsagen er ifølge Jensen ikke kun et spørgsmål om kapacitet, men også et udtryk for, at frit sygehusvalg i praksis presser de syddanske klinikker.
»Ventetiden er lang, fordi vi bliver presset af mange patienter fra Region Midtjylland. De har en meget lang ventetid, og så er der jo frit sygehusvalg – så vælger de høreklinikken her i Sygehus Lillebælt. Det skaber en meget lang ventetid for vores egne borgere og vores egne patienter.«
Nye hørebokse og flere hænder
For at komme presset til livs foreslår Venstre – med opbakning i regionsrådet – en række konkrete tiltag. Blandt dem er flere hørebokse, der kan lette ventetiden og bringe behandlingen tættere på borgerne.
»Noget af det, man kan gøre, det er, at man kan sætte nogle flere hørebokse op. En høreboks er jo et sted, man kommer ind og får lavet en høreprøve og får justeret sit høreapparat,« siger Pernelle Jensen.
Der er lagt op til, at regionen kan opsætte 1–3 ekstra hørebokse i sundhedshusene, blandt andet i Kolding og Fredericia Sundhedshus.
»Det er jo glædeligt, at vi får det her tilbud til Fredericia, fordi det vil jo gøre, at patienterne her har ret kort vej til en høreklinik – altså hvis den kommer til at ligge oppe på Sundhedshuset. Og det er jo det forslag, jeg siger, at vi foreslår.«
Derudover ønsker hun at ansætte flere audiologiassistenter, som kan aflaste de specialiserede høreklinikker, og at udvide den såkaldte “samme-dag-service” – et tilbud, hvor man kan blive både udredt og få sit høreapparat samme dag, som allerede fungerer på Odense Universitetshospital.
»Det tilbud, de har på OUH, hvor man kan komme til udredning og få et høreapparat samme dag, det foreslår vi også at brede ud til de andre sygehuse,« siger hun.
Et spørgsmål om lighed – og lyd
For Jensen handler det ikke kun om teknik og kapacitet, men om lighed i sundhed. Når borgere i Fredericia og Kolding må vente et helt år på noget så grundlæggende som at kunne høre, går det ud over både livskvalitet og deltagelse i hverdagen.
»Det er jo glædeligt, at vi får et sundhedstilbud mere til Fredericia, så borgerne her i byen ikke skal til Vejle, men kan tage det på Fredericia Sundhedshus,« siger hun.
Et høreapparat er ikke bare et hjælpemiddel – det er et redskab til at bevare kontakten til verden omkring sig. For mange ældre betyder det forskellen på at kunne følge med i samtaler, deltage i fællesskaber – eller isolere sig i tavshed.
Når ventetiden overstiger et år, risikerer man, at problemerne vokser. Nogle opgiver helt at få hjælp, mens andre ender med forværring af hørelsen og sociale følgevirkninger som ensomhed og depression.
Regionens rolle i et frit valg
Udfordringen peger også på et strukturelt problem, som mange regioner kæmper med: at patienter krydser regionsgrænserne i jagten på hurtigere behandling. For mens frit sygehusvalg på papiret giver mere valgfrihed, skaber det i praksis uens belastning af systemet.
Det er netop det paradoks, Pernelle Jensen ønsker at adressere: at friheden til at vælge ikke må føre til ulighed mellem regionerne.
»Når Region Midtjylland har længere ventetid, søger mange patienter mod os. Og det er forståeligt. Men vi bliver nødt til at sikre, at vores egne borgere ikke ender bagerst i køen,« siger hun.
Forslaget om hørebokse og ekstra personale er derfor ikke kun et spørgsmål om logistik, men om lokal kapacitet og prioritering – at borgerne i Syddanmark ikke skal betale prisen for strukturelle ubalancer.
Perspektivet: Hørelsen som lighedsmål
De kommende måneder skal regionen vurdere, hvordan initiativerne kan gennemføres. Hvis planerne bliver realiseret, kan de nye hørebokse i Fredericia og Kolding stå klar i løbet af 2026.
Dermed bliver Sygehus Lillebælt et pilotområde for en ny model, hvor ventetiden kan reduceres markant – og hvor behandlingen kommer tættere på patienterne.
For Pernelle Jensen er målet klart: at skabe et sundhedsvæsen, der ikke bare måler effektivitet, men mærkes i hverdagen.
»Det er jo glædeligt, at vi får et sundhedstilbud mere til Fredericia, så borgerne her i byen ikke skal til Vejle, men kan tage det på Fredericia Sundhedshus,« gentager hun. »Det er det, lokalpolitik skal handle om – konkrete forbedringer, der gør en forskel i menneskers liv.«
Vi kommer igen i år med en tv-debat om kommunalvalget. Faktisk kommer vi med to debatter. Den første, som du kan se i dag, stiller det åbne spørgsmål, hvilket Fredericia vi skal have i fremtiden. Den sidste debat kommer dagen før valget, så det er absolut sidste time. Den har vi kaldt for duellen:
I den sidste debat vil vi fokusere på, hvor der er enighed eller uenigheder. Det gør vi ved at give samtlige spidskandidater mulighed for at møde hinanden en mod en. Derfor vil alle få en mulighed for at stå overfor dem, der er enige med, knap så enige med eller uenige med. Men fremfor alt vil det give vælgerne et indtryk af, hvor langt de forskellige politikere er fra hinanden.
Politikerne har allerede været til mange valgdebatter, så de har fundet formen. Men eftersom sandhedens time nærmer sig, vil det alligevel være med en stor indsats, når de bevæger sig ind på scenen i MESSEC.
Vi har valgt at lade politikerne diskutere, fremfor at bestemme hvad de må snakke om. Kort sagt vil du få et indtryk af, hvordan den politiske stemning reelt er, kort tid før kommunalvalget den 18. november 2025.
Der er mange vælgere, der endnu ikke har bestemt sig. Det skaber stor usikkerhed om valgresultatet. Alt kan med andre ord ske. Hvordan vil partierne finde hinanden, nu hvor blokpolitikken har været død de sidste 1½ år?
Optakten til den store valgaften den 18. november kan du følge på AVISENs platforme, og vi følger naturligvis op på det, der bliver sagt i debatten.
Fredericia Kommune harbbesluttet at tildele 275.000 kroner til DanmarkC TV’s projekt »Motivation er vejen til forandring«, et beskæftigelsesforløb for unge og voksne borgere, der står langt fra arbejdsmarkedet. Allerede i vurderingens første fase lagde forvaltningen vægt på, at projektet bliver drevet af mennesker med fagligt socialfagligt afsæt, nemlig Theis Søndergaard, uddannet pædagog med erfaring i arbejdet med udsatte unge og voksne, samt Marianne Thomsen, cand.mag., mangeårig studievejleder og tidligere byrådsmedlem for SF.
Det var disse menneskelige kompetencer – kombineret med DanmarkC TV’s etablerede arbejdsfællesskab – der blev kernen i Fredericia Kommunes faglige begrundelse. Dermed er projektet ikke en udvidelse af stationens medievirksomhed, men en socialt forankret beskæftigelsesindsats, hvor omdrejningspunktet er relationer, struktur og praktisk opgaveløsning.
I 2025 besluttede Fredericias §17, stk. 4-udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv at oprette en investeringspulje på 1 million kroner. Formålet var at give kommunen mulighed for at afprøve nye, metodeudviklende indsatser, der kan bringe udsatte borgere tættere på beskæftigelse.
Puljen må ikke bruges til driftsstøtte, men kun til projekter, der afprøver nye veje – og som gennemføres i samarbejde med eksterne aktører såsom socialøkonomiske virksomheder eller organisationer med særlige kompetencer. Det var ind i den ramme, DanmarkC TV og dets projektgruppe søgte.
Forvaltningen bemærkede hurtigt, at lokaltv-stationsmiljøet har fungeret som en inkluderende arbejdsplads, hvor borgere med forskellige udfordringer allerede gennem flere år har haft mulighed for at indgå i meningsfulde rutiner, enten i praktik eller som frivillige.
At projektet desuden blev drevet af Theis Søndergaard, der som uddannet pædagog har indgående erfaring med relationsarbejde, og af Marianne Thomsen, der har arbejdet med unge og voksne i komplekse livssituationer – og samtidig har politisk erfaring – styrkede ansøgningens faglighed fra begyndelsen.
Forløbet »Motivation er vejen til forandring« varer op til 12 måneder og kan rumme 10 borgere ad gangen. Målgruppen er borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet – ofte mennesker, der er tæt på at blive vurderet til førtidspension, og som ikke trives i traditionelle beskæftigelsesforløb.
Det er kombinationen af arbejdsfællesskab og stærk socialfaglig støtte, som kommunen ikke kan levere alene – men som projektgruppen hos DanmarkC TV kan tilbyde gennem deres erfaring.
Menneskene bag: pædagogisk erfaring og politisk indsigt
I evalueringen fremhæver forvaltningen igen og igen, at projektets styrke ligger i de mennesker, der skal drive det:
Theis Søndergaard, pædagog har i en årrække arbejdet med unge og voksne med særlige behov, både i institutionelle rammer og i mere åbne miljøer. Hans rolle i projektet er at sikre, at hver enkelt deltager bliver mødt med struktur, forudsigelighed og en tryg relation – tre afgørende elementer i progressionen for borgere med psykiske eller sociale udfordringer.
Imens det tidligere SF-byrådsmedlem, Marianne Thomsen med en baggrund som studievejleder har rådgivet unge med frafaldsrisiko, borgere med angst eller depression og mennesker, der har haft svært ved at finde fodfæste i uddannelses- og arbejdsliv. Hendes politiske erfaring giver desuden projektet en ekstra dimension: hun forstår de systemer, deltagerne skal navigere i – og kan oversætte mellem borgernes behov og kommunale krav.
For Fredericia Kommune er dette menneskelige kapital vel så væsentligt som projektets faglige ramme. Henriette Graversen: “Projektet ligger inden for normal praksis og markedspris”
Sagen om DanmarkC TV har været debatteret politisk, blandt andet fordi kommunen allerede samarbejder med stationen på enkelte områder. Men i sin faglige udtalelse skriver fagchef Henriette Korf Graversen, at projektets økonomi og metode ligger på linje med andre beskæftigelsesforløb:
»DanmarkC TV’s pris ligger inden for det prisleje, som jobcenteret sædvanligvis betaler eksterne leverandører for jobforløb. Projektet ligger mellem 530 og 1050 kroner pr. borger pr. uge, hvilket er markant lavere end flere andre aktører.«
Hun tilføjer, at kommunen ikke stiller krav om, at en aktør skal være registreret socialøkonomisk virksomhed: »Det er ikke et krav, at aktøren skal være en registreret socialøkonomisk virksomhed. Projektet er søgt af Jobcenteret med henblik på at afprøve en ny måde at støtte ledige borgere på.«
Den politiske proces – hvem stemte hvordan?
Beslutningen blev truffet i Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten stemte for bevillingen. Dansk Folkeparti undlod at stemme. I den tidligere behandling i §17, stk. 4-udvalget undlod medlem Kristian Bendix Drejer at stemme.
Fredericias historie i efterkrigstiden står nu skarpt frem i en ny, omfattende fotobog, »Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder«. Bogen er første bind i serien »Fredericia i årtier« og udkommer 18. november på Turbine Forlaget.
Værket er redigeret af Lisbeth Aagaard Lykke, museumsinspektør ved Museum Fredericia, og Emil Tellerup, der for mange fredericianere også er kendt fra håndboldbanen som tidligere målmand i Fredericia HK. Nu kan han føje titlen forfatter til sit CV.
Bogen rummer hele 374 sider med hundreder af fotografier fra Lokalhistorisk Arkivs samlinger. De viser en by i stærk udvikling, hvor Fredericia i 1950’erne og 60’erne vokser ud over voldene, hvor de første højhuse skyder op ved Indre Ringvej, og hvor skibsværft, klædefabrik og superfosfatfabrik skaber travlhed og arbejdspladser.
Her er billeder af hverdagsliv og festdage: lege på fortovene, husmødre i hjemmene, fabriksarbejdere i skiftehold og den traditionsrige fejring af 6. juli. Også store nationale øjeblikke er med, blandt andet da Dario Campeotto vandt Dansk Melodi Grand Prix på Fredericia Teater i 1961 – første gang showet blev afholdt uden for København.
Hvert af bogens 12 kapitler indledes med korte tekster, der sætter scenen og forklarer udviklingen i perioden. Bogen giver dermed både vidnesbyrd og fortælling – en levende rejse ind i en tid, som mange nutidige fredericianere selv har oplevet, eller som deres forældre og bedsteforældre har fortalt om.
Fakta: Titel: Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder Forfattere: Lisbeth Aagaard Lykke (red.) og Emil Tellerup Forlag: Turbine ISBN: 9788743607366 374 sider / Vejl. pris 349,95 kr. / Udgives 18. november 2025
Er du træt af flotte løfter uden løsninger? Her er et der virker fra dag 1.
Mange voksne i Fredericia står i dag i en situation, hvor livet rammer lidt hårdere, end kalenderen viser. Det er ikke, fordi de ikke vil søge hjælp — men fordi de ganske enkelt ikke aner, hvor de skal gå hen. Systemet er blevet så uoverskueligt, at selv stærke mennesker kan føle sig som en pensionist på TikTok: Man ved godt, der sker noget vigtigt, men man fatter ikke helt, hvordan man kommer derhen.
Derfor bør Fredericia have en slags Børnetelefon – for voksne. En enkel hotline, bemandet af mennesker der kender kommunen, systemet og mulighederne. Ét sted, hvor voksne i udfordrede situationer kan ringe ind og sige: ”Jeg har brug for hjælp… hvor starter jeg?”
For mange vil det være netop dét, der får dem til at lette sig fra sofaen og tage det første skridt i stedet for at sidde fast i skam, usikkerhed eller forvirring. Løsningen er ikke flere pjecer, flere hjemmesider eller flere menuer på borger.dk. Løsningen er nærvær, varme og en stemme i røret, der siger: “Vi finder ud af det sammen.”
Det er sund fornuft. Det er billig forebyggelse. Og det vil spare både mennesker og kommunen for langt større problemer senere.
Fredericia skal være en kommune, hvor det er let at få hjælp — ikke en labyrint for dem, der i forvejen har det svært.
