Anni Bremer Poulsen
1959 – 2025
Jan Ernstsen
1958 – 2025
Elke Leonhardt Kronsted
1964 – 2025
Inger Margrethe Larsen
1946 – 2025
Lisbeth Hilda Christiansen
1939 – 2025
Ove Johannes Lundin
1927 – 2025
Gunnar Daugaard
1930 – 2025
Bent Pedersen
1943 – 2025
Tove Marie Tannebæk
1933 – 2025
TRAFIK. Ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov fortsætter, og i den kommende tid vil der ske nye ændringer, som trafikanterne bør være opmærksomme på.
Fra den 23. juni vil Skærbækvej være spærret på broen over motorvejen. Denne spærring varer helt frem til november 2025, hvor ombygningen forventes afsluttet.
Samtidig vil den nordøstlige frakørselsrampe fra Fyn også lukke den 23. juni og være spærret frem til slutningen af juli. Til gengæld åbner den nordvestlige tilkørselsrampe mod Kolding igen den 27. juni efter en periode med spærring.
Den sidste rampe, der endnu er spærret, nemlig den sydvestlige frakørselsrampe fra Kolding, forventes at åbne igen midt i august. Dermed vil alle fire ramper i tilslutningsanlægget være åbne umiddelbart efter sommerferien.
Vejdirektoratet beklager de gener, disse trafikomlægninger medfører. Samtidig henstiller myndighederne kraftigt til, at trafikanterne fortsat benytter de skiltede omkørsler, så sikkerheden på vejene og arbejdsforholdene for entreprenørerne i området kan sikres bedst muligt.
SPORT. FC Fredericia er i gang med et markant tilbygningsprojekt, hvor den eksisterende VIP-lounge på Monjasa Park udvides med cirka 480 kvadratmeter. Når byggeriet er afsluttet, ønsker klubben at skænke den nye bygning til Fredericia Kommune.
Tilbygningen, som forventes igangsat i juni og færdiggjort ultimo september, finansieres gennem sponsorater og sponsorerede arbejder fra lokale virksomheder. Den samlede værdi af projektet udgør cirka 3,7 millioner kroner.
»Som bekendt arbejdes der med en ca. 300 m² udvidelse af den eksisterende VIP-lounge. Byggeriet påtænkes gennemført med FC Fredericia som bygherre,« fortæller FC Fredericia i en officiel henvendelse til Fredericia Kommune.
I projektet indgår udover forbedrede faciliteter til VIP-gæster ved FC Fredericias hjemmekampe også administrative arbejdsstationer samt udvidede toiletforhold. Dermed imødekommer udvidelsen både de sportslige og administrative behov i klubben.
FC Fredericia understreger i brevet til kommunen, at byggeriet kvalitetsmæssigt vil matche eksisterende bygninger på stadion:
»Byggeriet vil i kvalitet og fremtoning matche den eksisterende loungebygning.«
Ifølge klubben selv vil tilbygningen, når den står færdig, blive overdraget til kommunen som en gave med den betingelse, at lokalet fortsat står til rådighed for FC Fredericia ligesom den eksisterende lounge. Klubben har yderligere oplyst, at de selv forventer at kunne løse den resterende finansiering uden bidrag fra kommunen eller FIC.
Fredericia Kommune skal nu politisk tage stilling til, om man ønsker at modtage gaven og acceptere de øgede årlige driftsomkostninger på cirka 50.000 kroner, som kan rummes indenfor driftsbudgettet for Monjasa Park.
Kommunen vurderer, at projektet vil understøtte FC Fredericias nye status som superligaklub, og at det ligger klart indenfor kommunens interesse at udvide stadionfaciliteterne. Kommunens ejendomsafdeling vil deltage i byggeriets tilsyn og kvalitetssikring.
Projektet skal gennemføres i henhold til gældende lovgivning og AB18-entreprisevilkår, og FC Fredericia vil bære ansvaret for arbejdsmiljøet under opførelsen.
»Vi vil hermed forespørge om kommunen eller FIC kan bidrage med et beløb i størrelsen kr. 0,5-1,0 mio.,« lød FC Fredericias oprindelige forespørgsel, som klubben siden har trukket tilbage i et efterfølgende brev.
Fredericia Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg indstiller nu, at Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet træffer beslutning om modtagelse af den gavmilde donation fra FC Fredericia, som markerer endnu et vigtigt skridt i udviklingen af byens sportslige rammer.
TALENTERNE. I de kommende uger sætter vi spot på Fredericias helt unge fodboldtalenter og FC Fredericia Akademiet. Vi har fået mulighed for at komme tæt på livet på akademiet og møde nogle af dem, det hele handler om – de unge spillere selv.
Vi skal høre om akademiets vision, der rækker langt ud over fodboldbanen og har fokus på at udvikle hele mennesker. Vi møder to unge spillere, der tidligere har været gennem andre akademier, hvor fodboldlivet indimellem også kostede personligt – blandt andet en søsters konfirmation. Nu fortæller de, hvordan hverdagen har ændret sig for dem i Fredericia, hvor trivsel og balance går hånd i hånd med ambitionerne på banen.
Undervejs får vi også en snak med trænerne og lederne, der hver dag arbejder med at forme fremtidens fodboldspillere og sætte ord på, hvad den moderne fodboldspiller egentlig skal kunne. Derudover kommer Peder Tind, formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune med sit bud på, hvordan man bedst skaber optimale rammer for talentudvikling, især når faciliteterne på FC Fredericia Akademiet måske ikke helt matcher den gængse forestilling om eliteidræt.
Læs med i den første artikel lige her, hvor vi tager fat på, hvordan FC Fredericia Akademiet arbejder med det hele menneske – og hvor vi allerede nu hører lidt fra spillerne selv.
Mathias Hell og Rasmus Lykkegaard er begge 18 år. De spiller på U19-holdet og drømmer begge om at træde ind på banen foran Monjasa Parks publikum og blive en fast del af byens fodboldhold. Men vejene dertil har ikke været lige. De har snoet sig, tvunget spillerne til at træffe svære beslutninger og sat dem på prøve både som mennesker og som talenter. For de to drenge er fodbolden derfor heller ikke bare et spil med en rund bold, men en måde at navigere i livets krydsfelt af ambitioner, forventninger og personlige afsavn.
Rasmus Lykkegaards historie begynder i Middelfart, hvor han tidligt mærkede, at talentet rakte ud over de lokale baner. Her var han nok en stor fisk i en lille dam, og det stod hurtigt klart, at det jyske fodboldmiljø længere inde i landet måtte udforskes, hvis drømmen skulle realiseres. Men vejen var ikke lige til Fredericia. Først ventede en vigtig modningsproces hos Fredericia KFUM, hvor Ramus blev formet som fodboldspiller, inden han for alvor kunne stå distancen på det niveau, FC Fredericia krævede af sine unge håb.
»Jeg startede faktisk tilbage i Middelfart. Men før jeg kunne komme til Fredericia, skulle jeg spille i KFUM et par år inden sæsonen. Det var i 2013 eller 2014, jeg smuttede derfra. Jeg tog også en tur forbi en anden klub, men nu er jeg tilbage, og jeg føler, at jeg er landet det helt rigtige sted,« fortæller Rasmus om vejen til Fredericia.
Ved siden af Rasmus sidder Mathias Hell, der oprindeligt tog sine første spark på bolden i Taulov. Hans vej mod det elitære fodboldmiljø var heller ikke umiddelbart indlysende. Faktisk havde han været tæt på helt at afskrive FC Fredericia, da klubbens intense fokus og høje krav virkede alt for krævende for den dengang blot 11-årige knægt. Den unge Mathias trak sig tilbage til de mere trygge rammer i barndomsklubben, hvor han havde tid og plads til at finde sig selv som spiller. Først da akademiets talentchef Stephan Nyrup ringede til ham nogle år senere, faldt brikkerne på plads.
»Da jeg var omkring 10-11 år, blev jeg hentet herover for at prøve at træne, men dengang var det faktisk ikke noget for mig. Jeg syntes, det var lidt for seriøst og havde ikke lyst. Først senere, da Stephan ringede til mig og sagde, at nu skulle jeg herover igen, fik jeg lyst til det. Og så startede jeg,« fortæller Mathias, hvis ord måske illustrerer meget godt, hvordan talentudvikling kræver modenhed, timing og en ærlig dialog mellem klub og spiller.
Men det var langt fra givet, at Mathias skulle sidde netop her i dag. Under sin tid på U17 stod han faktisk med en gylden mulighed for at vælge et akademi, som måske kunne have ført ham endnu hurtigere frem mod toppen af dansk fodbold. Et større sted, længere væk hjemmefra og med faciliteter, der på papiret var betydeligt mere attraktive. Mathias valgte dog anderledes. Han valgte FC Fredericia Akademiet, fordi han kunne mærke, at klubben tilbød noget mere værdifuldt end alene at gøre ham til en dygtigere fodboldspiller. Han valgte Fredericia, fordi der her var plads til også at være et helt menneske.
»Sidste år på U17, hvor jeg lige var kommet tilbage fra en anden klub, gik det egentlig skide godt, og så skrev en stor klub, der havde kontaktet Stephan. Stephan og klubben blev enige om, at jeg skulle blive her. Grunden til, at jeg valgte at blive, er fordi jeg godt kan lide FC. Faciliteterne er måske ikke de bedste, men jeg kan godt lide sammenholdet. Det er sådan en lille familie,« siger Mathias ærligt om sit valg.
Både Rasmus og Mathias har således mærket, hvordan et talent ikke udvikler sig lineært, men derimod i uforudsigelige ryk og sving – og ikke mindst, hvor vigtigt det er, at klubben giver plads til netop dét.
Når Mathias taler om akademiet som »den lille familie«, rammer han præcist kernen i akademiets tilgang til talentudvikling. Har man læst den første artikel i serien, ved man allerede, at ord som tryghed og sammenhold på akademiet ikke blot er tomme floskler fra glittede præsentationsbrochurer, men reelle grundpiller i det daglige arbejde med spillerne. Her er tryghed ikke en luksus, men en nødvendighed, og et fundament, hvorpå unge spillere tør tage de chancer og træffe de valg, der er afgørende, når talentet skal foldes helt ud. Når spillerne på akademiet forklarer, hvorfor de har slået rødder her, vender de gang på gang tilbage til samme konklusion, nemlig at det er kombinationen af den ubetinget tillid og solide opbakning, der gør FC Fredericia Akademiet til deres foretrukne fodboldhjem.
Rasmus beskriver præcist, hvordan trygheden direkte påvirker hans præstationer på banen. For ham betyder det alverden at vide, at holdkammeraterne står klar med opmuntring, selv når bolden triller skævt, eller driblingerne bliver en tand for ambitiøse.
»Jeg ved ikke altid, hvorfor jeg laver nogle af de driblinger eller tager nogle skud, men fordi jeg ved, at der er opbakning bagfra, bliver jeg en større spiller, end hvis jeg gik rundt og var utryg med tingene. Og det synes jeg, at FC Fredericia er rigtig gode til at tilbyde, uden at de måske selv helt ved, hvor meget det betyder,« forklarer Lykkegaard. Den subtile, næsten underbevidste tryghed skaber ifølge ham en platform, hvor deres naturlige talent kan udfolde sig uden frygt for fejltagelser.
Mathias sætter med sin lidt mere direkte facon ord på, hvordan akademiets særlige stemning fungerer i praksis. For ham handler trygheden om et ærligt kammeratskab, hvor man hverken frygter konstruktiv kritik eller føler behov for at spille skuespil for holdkammeraterne.
»Vi kan gå til højre og venstre, men stadig få ro bagved. Det er ikke sådan noget, hvor vi går og slikker røv på hinanden hele tiden. Det er et meget sundt forhold, vi har. Der er også en god jagon,« siger Hell med et skævt smil, og tilføjer at det er fraværet af kunstig ros og falske forhåbninger, der giver plads til reel udvikling.
Men selv med et stærkt socialt fundament står de to unge spillere af og til over for vanskelige beslutninger i deres sportsliv. Beslutninger, som kan skabe spændinger – både internt i klubben og hjemme ved middagsbordet. For mens Fredericia-akademiet tilbyder en ramme af tillid og forståelse, har begge tidligere oplevet, hvordan tilværelsen som talent kan føre til konflikter, når egne ambitioner og familiens forventninger kolliderer.
Mathias fortæller for eksempel åbent om en særligt svær oplevelse fra tiden i sin tidligere klub, hvor han blev konfronteret med et af de vanskeligste valg, en ung spiller kan møde. På samme dag som hans søster skulle konfirmeres, var han udtaget til kamp. Frygten for konsekvenserne ved at melde afbud blev så overvældende, at han til sidst endte med at vælge fodbolden frem for familiefejringen.
»Jeg valgte ikke at komme til min søsters konfirmation, fordi jeg skulle til kamp. Jeg var bange for, at mine daværende trænere ville sige, okay, så kommer du bare ikke med resten af sæsonen. Min søster var selvfølgelig ked af det, og mine forældre var også lidt kede af det. Så bliver der også dårlig stemning derhjemme,« fortæller Mathias om den dag, hvor han for alvor mærkede omkostningerne ved livet som ung elitespiller.
Det er en oplevelse, som Rasmus let kan sætte sig ind i. Han har også tidligere stået i situationer, hvor talentlivet skabte frygt for at blive fravalgt, alene fordi man prioriterede familie og sociale forpligtelser uden for banen. Men her peger han på FC Fredericia Akademiet som et sted, hvor der bliver set på spillernes liv som en helhed, og hvor der er plads til at være ung og menneskelig.
»Det gør også bare, at jeg får lyst til at være i den her klub endnu mere,« siger han enkelt.
Ambitionerne hos drengene er klare. De er ambitiøse, men samtidig også realistiske omkring, hvad fremtiden kan bringe. For Mathias handler det helt konkret om en dag snart at få lov at træde ind på Monjasa Parks grønsvær foran byens publikum og mærke suset fra tribunerne.
»Vi er ret enige om, at vi bare skal ind på Monjasa Park og spille. Det glæder vi os virkelig til,« siger han med en selvsikkerhed, der både er ungdommens trodsighed og det modne blik for, at drømmene ligger inden for rækkevidde, hvis man arbejder hårdt nok.
Rasmus deler drømmen, men udtrykker den med lidt mere tålmodighed. Han har set mange spillere komme og gå, og ved, at selvom debuten på førsteholdet er målet, skal man ikke forcere sin udvikling.
»Jeg ville ønske, at jeg kunne få debut for FC, men det er ikke, fordi jeg har travlt. Det ville bare være en drøm,« siger han roligt. Det handler for ham om at udvikle sig skridt for skridt, uden at miste jordforbindelsen undervejs.
De to spilleres ambitioner afspejler samtidig en ny generation af fodboldspillere, der lige så meget vil skabe en stærk personlighed udenfor banen som på den. Ifølge Head of Coaching, René Olesen, handler fremtidens fodboldspiller netop om spillere som Hell og Lykkegaard – unge mennesker, der ikke blot er teknisk dygtige og dristige på banen, men som også tør at træffe modige beslutninger udenfor banen. René beskriver udviklingen som en nødvendighed i en tid, hvor fodbolden bliver mere og mere teknisk, mere individualistisk, og hvor spillere med mod til at gøre noget uventet er eftertragtede.
»Vi kan også godt se, at man søger hen mod spillere nu, som kan noget på egen hånd. Altså kan sætte en spiller selv og bringe sig i overtal, så det ikke bare er spillere, der kan flytte bolden, men faktisk også kan noget på egen hånd og bidrage med masser af fart og tempo. Så det er blevet lidt mere det moderne fodbold, og det er også det, vi ser i de to her, der besidder begge kompetencer,« forklarer træneren med henvisning til Rasmus og Mathias.
Dette eksemplificerer Rasmus, da han nævner, at spillere som Barcelonas unge talent Lamine Yamal inspirerer ham. Det er akkurat den uforudsigelighed, mod og kreativitet, som han ønsker at integrere i sit eget spil, og samtidig også kvaliteter, som FC Fredericia Akademiet forsøger at fremelske hos de unge spillere.
Allerede nu har både Rasmus og Mathias fået en lille smagsprøve på, hvad fremtiden måske kan byde på. Indimellem bliver de inviteret op for at træne med FC Fredericias førstehold, som for kun en måneds tid siden sikrede sig en historisk oprykning til Superligaen. Her får de to talenter mulighed for at opleve tempoet og intensiteten på højeste niveau, og samtidig har de fået en lidt munter velkomst fra de mere rutinerede spillere i form af kælenavnet »Hell & Lykke«.
»Når vi træner med dem, forsøger de heller ikke at pille os ned. Tværtimod er de meget imødekommende og hjælpsomme. At de allerede har givet os kælenavnet ’Hell & Lykke’ viser også, at de tager godt hånd om os,« fortæller drengene med et smil.
Navnet, der får smilene frem hos alle omkring bordet og kombinerer spillernes efternavne, er allerede blevet en fast del af hverdagen på akademiet. På sin vis indkapsler det også fortællingen om to unge spillere, der begge valgte at satse helhjertet på Fredericia frem for at følge mere oplagte og måske lettere veje.
For Mathias Hell og Rasmus Lykkegaard ligger fremtiden stadig åben, og hvis talentet og viljen rækker, står FC Fredericia måske klar til at give dem chancen for at gribe drømmene.
Du kan læse første artikel i serien herunder, hvor vi sætter fokus på, hvordan akademiet arbejder med udviklingen af »det hele menneske«:
VEJRET. Forældre, skoleelever og solhungrende danskere kan begynde at glæde sig. Hvis DMI’s nyeste månedsprognose holder stik, venter der nemlig en lovende start på skolernes sommerferie med flot dansk sommervejr.
Efter en varm afslutning på denne uge går Danmark fra næste uge ind i en mere almindelig sommerperiode med temperaturer mellem 17 og 23 grader i dagtimerne, lyder meldingen fra DMI.
Uge 25 bliver generelt mild, men med lidt skyer og småregn først og sidst på ugen. Ellers kan man nyde lange perioder med næsten tørvejr.
Sidst i juni, i uge 26, bliver der mulighed for solskin, men også chancer for stedvise kraftige byger med torden og måske hagl, især i den østlige del af landet. Temperaturerne forbliver behagelige, mellem 17 og 25 grader.
I begyndelsen af juli (uge 27) kan vejret blive decideret sommerligt, især hvis et højtryk etablerer sig over Nordvesteuropa. Her kan temperaturerne nå op mod 27 grader, lover DMI.
Resten af juli tegner sig med gode chancer for varme og solskin, selvom det også kan blive krydret med perioder med kraftig regn og torden.
Så kort sagt: Sommertøjet frem – men husk paraplyen inden for rækkevidde.
POLITIK. Rockere, platugler og jakkesætsklædte svindlere skal ikke længere have frit spil til at snyde, svindle og stjæle fra fælleskassen. Det fastslår regeringen nu med fem nye initiativer, der skal bremse økonomisk kriminalitet, efter sagen om »Den Sorte Svane« sidste år rystede hele Danmark.
Danskerne tabte kæben, da det i dokumentarserien blev afsløret, hvordan hårdkogte rockere og såkaldt pæne jurister gik hånd i hånd om at snyde med hvidvaskregler, skattebetaling og miljøgodkendelser. Nu melder tre ministre klart ud, at det skal være slut med, at snedige bagmænd kan stikke sugerøret ned i statskassen.
»Vi skal sætte hårdt mod hårdt, når det gælder kriminelle bagmænd og stråmænd. Derfor får Erhvervsstyrelsen et markant løft for at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Vi sætter turbo på myndighedernes samarbejde og sikrer, at data kan deles mellem myndighederne, og vi sikrer et styrket datagrundlag, så de står stærkere i jagten på økonomisk kriminelle,« siger erhvervsminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse.
Særligt stråmænd og rådgivere, der hjælper med at dække over lyssky forretninger, skal nu mærke konsekvenserne af deres handlinger. Samtidig vil regeringen styrke myndighedernes brug af kunstig intelligens (AI) og sikre bedre datadeling mellem myndighederne for hurtigere at spotte og stoppe svindlen.
Justitsminister Peter Hummelgaard peger på, at kampen mod økonomisk kriminalitet kræver vedvarende fokus og nye redskaber.
»De organiserede kriminelle er kreative og skruppelløse, og derfor skal vi hele tiden tilpasse indsatsen og stramme nettet. Nu styrkes sporingsgruppen i NSK, så NSK får flere muskler til at beslaglægge udbytte, der stammer fra organiseret kriminalitet. Hvad enten man tilhører samfundets elite eller er en voldsparat kriminel, er det dybt forkasteligt at svindle og bedrage vores fælleskasse – og det skal vi have bremset,« siger justitsministeren.
Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med den øgede indsats mod kriminelle bagmænd og understreger, at myndighederne allerede har opnået gode resultater i jagten på de kriminelle.
»Vi skal ikke acceptere, når platugler og lyssky typer forsøger at snyde fælleskassen med lidt for smarte konstruktioner. Skattestyrelsen har allerede en stor, systematisk og succesfuld kontrol mod hvidvask, momskarruseller og andre krumspring, ligesom Gældsstyrelsen er skarpt fokuserede på at kradse gæld ind fra virksomheder, der forsøger at slippe udenom. Jeg er glad for, at indsatsen nu bliver styrket yderligere,« siger han.
Som en del af indsatsen undersøger regeringen også muligheden for, at dømte økonomiske kriminelle selv skal betale for efterforskningen. Samtidig er der nedsat et udvalg, som skal se nærmere på strukturelle spørgsmål inden for domstolene frem mod 2027.
POLITIK. Middelfart står til at blive styrket markant som uddannelsesby, efter regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti netop har offentliggjort pejlemærkerne for placeringen af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx).
Den brede politiske aftale indebærer, at epx-uddannelsen skal etableres i i alt 87 byer landet over, hvor Middelfart allerede nu konkret er nævnt som en af de mulige placeringer. Dermed styrkes Middelfarts rolle indenfor uddannelse, hvilket kan bidrage til øget bosætning og udvikling i området.
Uddannelsesminister Mattias Tesfaye understreger i forbindelse med aftalen, at målet er at sikre lige adgang til gymnasiale uddannelser overalt i Danmark:
»Epx skal være lige så tilgængelig som stx – uanset hvor man bor. Det handler om fællesskab, trivsel og ikke mindst om at holde uddannelsesmulighederne åbne for alle,« udtaler Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.
Aftalen fastlægger klare kriterier for placeringerne, herunder etableringen af stærke ungdomsmiljøer, praksisnære undervisningsformer med tæt samarbejde med erhvervslivet samt moderne faciliteter som værksteder og simulationslokaler.
Mens Middelfart altså nævnes konkret i aftalen, står også andre byer med eksisterende ungdomsuddannelser til at skulle udbyde den nye uddannelsesretning, men ikke hvem og hvordan.
Middelfart er dog allerede sikret en stærk position ved at være eksplicit nævnt i aftalen. Det kan give byen en betydelig konkurrencefordel i det fremtidige arbejde med at tiltrække elever, virksomheder og investeringer til området.
Den nye epx-uddannelse forventes at åbne dørene i skoleåret 2030/31, og målet er årligt at give omkring 10.000 flere unge adgang til en gymnasial ungdomsuddannelse.
LOKALT. Det var svært ikke at bemærke, at der foregik noget særligt i Fredericias gader. Solen havde besluttet sig for at give sit allerbedste, og himlen stod helt blå uden antydning af skyer. Midt i denne formiddagsidyl bevægede en flok middelaldrende mænd, håndboldspillere og velkendte lokale ansigter sig gennem byen i en parade, der fik forbipasserende til både at stoppe op og klø sig i nakken. Andre havde allerede luret, hvad klokken havde slået, og ventede ved Landsoldaten på, at optoget skulle passere.
På Rådhuspladsen blev årets modtager af Frederik den III’s Laugs hæderspris traditionen tro offentliggjort klokken 11.11 af laugets selvbestaltede formand Michael Kristensen. Enkelte havde måske allerede bemærket et par røde trøjer bevæge sig diskret op mod pladsen, og kort efter var det officielt – Fredericia Håndboldklub (FHK) er Årets Frederik.
Efter offentliggørelsen bad formanden repræsentanterne fra FHK om at følge med resten af optoget rundt i byen. Her blev det hurtigt klart, at håndboldspillere måske ikke helt hører hjemme i paradeformationer. Da holdets tre profiler Anders Martinusen, Jonas Kruse og Martin Bisgaard skulle finde deres plads, var det en smule tydeligt, at deres hænder var langt mere vant til harpiks end marchtakt. Efter lidt forvirring, et par korte blikke mod sidemanden og et grin eller to var der ingen tvivl om, at spillernes naturlige hjemmebane trods alt er Middelfart Sparekasse Arena – og ikke en parade gennem Fredericias gader.
Undervejs fik optoget både smil frem og skabte lidt mild trafikforvirring, især da en pludselig udrykning kom brasende og måtte finde vej gennem den menneskelige mur. Men gennem byen kom de, og efter paraden mødte vi igen Michael Kristensen, som uddybede, hvorfor valget netop var faldet på FHK.
»Der var ikke tvivl i laugets styrelse og medlemskreds. FHK har gjort det helt fantastisk. De har stået sammen, vist energi og samlet byen i en svær tid. Så der var overhovedet ikke nogen tvivl. Det er bare det rigtige,« lød det fra Kristensen, der muntert tilføjede, at man selvfølgelig havde talt med højere magter for at sikre det gode vejr.
Direktør Thomas Renneberg-Larsen lagde ikke skjul på, at det er en tydeligt stolt klub, der modtager hæderen i år.
»Vi er rigtig stolte over, at vi har fået sådan en pris her som Årets Fæstningsdreng. Det fortjener hele klubben, og det er ikke kun os, der står bag det her i dag. Der er rigtig mange, som har en ære i det her,« sagde Renneberg-Larsen.
Direktøren understregede, at prisen i høj grad handler om klubbens bredere arbejde, og han pegede særligt på betydningen af at få anerkendt de mange mennesker omkring holdet.
»Det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, de gør i det daglige. Det hårde slid, de mange timer, både ansatte og frivillige lægger i det her, betyder, at vi kan give gode oplevelser til byen, til fansene og vores medlemmer. Så det betyder rigtig meget, at det arbejde bliver værdsat.«
Formand Bent Jensen var ligeledes tydeligt begejstret over prisen. For ham handlede det ikke kun om klubbens sportslige præstationer, men især om den rolle, klubben har fået i Fredericia. Jensen, der tidligere selv er blevet kåret som både Årets Frederik tilbage i 2016, ved om nogen, hvor meget det betyder at blive anerkendt for at skabe positiv udvikling i byen.
»At vi kan modtage sådan en pris, det er da helt vildt. Det gør virkelig én stolt af at være årets fredericianer. Nu får vi jo mulighed for at vise, at vi har sat vores aftryk på Fredericia,« sagde formanden og fremhævede, at håndbolden efterhånden har fået en vigtig rolle i byens identitet.
»Vi har jo en stærk historie her i Fredericia, og nu er håndbolden også blevet en vigtig del af byens DNA. Det er noget, vi samles om, og klubbens rolle i byen er mindst lige så vigtig i dag, som den var i går – og det bliver den også i morgen,« lød det bestemt fra formanden.
Spillerne var enige i, at prisen i dag handler om meget mere end deres indsats på banen. Venstefløjen Martin Bisgaard fortalte blandt andet, at klubbens organisation og de frivillige i den grad har haft travlt det seneste år på grund af de europæiske kampe.
»Der er mange, som har måttet give lidt ekstra hele året. Frivillige har været med helt i Odense for at lægge gulv og sætte reklamer op. Det er sådan noget arbejde, man måske ikke altid lægger mærke til, men det betyder utrolig meget for, at det hele kan lykkes. Derfor sender sådan en pris også et klart skulderklap videre til alle dem,« bemærkede Bisgaard.
Jonas Kruse, der selv bor i Fredericia, mærker samtidig tydeligt, hvordan håndbolden samler byen på tværs. Ovenpå prisen beskriver han det som en rød tråd, der går gennem Fredericia – fra gaderne i hverdagen og helt op på tilskuerpladserne, når holdet spiller kamp.
»Nu er jeg jo en af dem, der bor her i byen, og jeg mærker tydeligt opbakningen, når jeg går ned gennem gaden og møder fansene. De er altid villige til at snakke og har altid et godt smil på. Det er fedt, når vi kommer op i hallen og ser de samme mennesker, som vi omgås med til daglig. Der er ligesom en rød tråd mellem byen og hallen,« fortalte Jonas Kruse.
Da dagen gik på hæld, samlede Michael Kristensen op på det hele med sit vanlige lune humør. Han fremhævede stemningen blandt deltagerne i optoget med en humoristisk sammenligning, der viser, at traditionen med at hylde Årets Frederik nok også handler om det særlige fællesskab i lauget.
»Selvom det jo egentlig bare er en flok middelaldrende halvtykke mænd ligesom mig selv, så er det jo ligesom at sætte køer på græs første gang i foråret. De opfører sig jo som om, de var 17-18 år igen og hopper og danser rundt,« sagde Kristensen og rundede dagen af med et grin.
SPORT. Skjern Håndbold har annonceret, at klubben agter at rejse sagen til retten for at sikre adgang til næste sæsons Champions League. Trods en hæderlig indsats og slutspilsplads i DM-finalen, hvor de tabte til Aalborg, mener Skjern, at de retligt har krav på at søge om en europæisk plads – en påstand Dansk Håndbold dog er uenig i, skriver TV2.
Ifølge klubbens advokat, Hans Jeppesen, vurderer man, at Dansk Håndbolds tolkning af kvalifikationsreglerne er fejlagtig:
»Vi synes simpelthen, at der nærmest er tale om et justitsmord, som vi ikke bare vil acceptere. Jeg synes, vi skylder vores spillere, administration, sponsorer og mange, mange fans, at vi følger den her sag til dørs«.
Planen er at indbringe sagen for Håndboldens Appelinstans, og hvis det ikke fører til en tilfredsstillende afgørelse, vil Skjern fortsætte sagen ved de civile domstole .
Udfordringen opstod, fordi DM-finalen kun giver én sikker Champions League-plads – som Aalborg sikrede sig ved finalesejr – mens de resterende europæiske billetter gives til klubber, der har kvalificeret sig via grundspilstabellen. Skjern sluttede som nummer otte, hvilket normalt kun giver adgang til EHF Cup, ikke Champions League.
Dermed står Skjern over for en juridisk kamp, der kan få stor betydning for fortolkningen af den danske række og adgangen til Europas fornemmeste klubturnering.
POLITIK. Fredericia Kommunes borgerrådgiver Liv Lykkegaard har netop offentliggjort sin årsrapport, der viser, at mange borgere oplever kommunens service som både uigennemsigtig og uforudsigelig. Det får nu viceborgmester Susanne Eilersen (O) til at reagere og efterlyse klare forbedringer.
Susanne Eilersen er klar over, at det ofte er borgere, der virkelig har brug for hjælp, der henvender sig til kommunen og senere borgerrådgiverne, derfor gør det også stort indtryk på hende at læse den netop offentliggjorte rapport fra borgerrådgiver Liv Lykkegaard.
»Det er en meget grundig rapport, vores borgerrådgiver har lavet, og den viser tydeligt, hvor vigtigt det er at have en borgerrådgiver. Vi kan se sort på hvidt, at mange borgere stadig oplever kommunen som uigennemsigtig og uforudsigelig,« siger Susanne Eilersen og fortsætter:
»Rapporten viser blandt andet, at der på bare ét år har været en stigning på hele 90 flere henvendelser – fra 294 til 384. Det er en markant udvikling, som tyder på, at vi ikke altid er gode nok til at hjælpe borgerne tidligt i forløbet. Derfor er der mange ting, vi skal dykke ned i og forbedre.«
Susanne Eilersen peger især på, at borgerrådgiverens beretning understreger, at Fredericia Kommune fortsat kæmper med at møde borgerne på en hensigtsmæssig måde. Ifølge rapporten oplever mange borgere nemlig at blive dårligt mødt af kommunen og føler sig ofte misforstået eller nedgjort i kontakten med sagsbehandlere.
»Vi er desværre ikke dygtige nok til at møde borgerne med respekt og forståelse. Kommunen er et serviceorgan, og vi skal møde borgerne, så de føler sig lyttet til, også når de får afslag. Borgerne oplever alt for tit, at deres kontakt med kommunen mest handler om krav, pligter og begrænsninger, frem for dialog og hjælp. Den her rapport viser klart, at vi har meget at arbejde med på den front,« understreger hun.
En af de helt store udfordringer, som rapporten dokumenterer, er lange sagsbehandlingstider, hvilket for mange borgere fører til frustration og usikkerhed. Borgerrådgiveren modtog alene sidste år 88 henvendelser om sager, der trak unødigt i langdrag, og hvor borgerne ikke fik klare tilbagemeldinger.
Susanne Eilersen vil derfor dykke dybere ned i årsagerne til forsinkelserne og undersøge, om arbejdspresset på sagsbehandlerne er for stort:
»Jeg vil helt konkret spørge ind til, hvor mange borgere hver enkelt sagsbehandler sidder med. For hvis vores medarbejdere har for mange sager, så må vi politisk se på, om vi skal ansætte flere eller omfordele opgaverne bedre. Det er også vigtigt at undersøge, hvordan arbejdsgangene er organiseret – måske kan vi gøre tingene på en mere effektiv måde,« siger Susanne Eilersen og tilføjer:
»Rapporten viser også, at borgerne ofte oplever, at deres rådgiver bliver udskiftet, uden at de får besked om det. Det skaber usikkerhed og utryghed. Så der skal vi også sikre bedre overleveringer og klare beskeder til borgerne, så de ikke føler, at de skal begynde forfra hver gang.«
En anden central kritik i rapporten handler om kommunens kommunikation, hvor mange borgere oplever, at breve, afgørelser og vejledninger er svære at forstå. Rapporten dokumenterer, at hele 72 henvendelser alene sidste år omhandlede borgere, der havde behov for hjælp til at forstå en afgørelse eller vejledning fra kommunen.
Susanne Eilersen erkender, at kommunen har en udfordring med den måde, der kommunikeres på:
»Vi skal måske se på, om vi kan give medarbejderne nogle konkrete redskaber eller kurser, så de kan skrive mere klart og forståeligt. Vi ved godt, at lovgivningen er kompleks, men der findes måder at formulere sig på, så almindelige mennesker lettere kan forstå det.«
Hun foreslår samtidig, at kommunen skal blive bedre til at supplere skriftlige svar med mundtlige forklaringer:
»Vi skal også tage os tid til at forklare afgørelserne mundtligt, når borgerne har behov for det. En samtale på fem minutter kan gøre en kæmpe forskel for borgernes oplevelse af kontakten med kommunen. I sidste ende vil det skabe færre konflikter og misforståelser, og dermed spare tid og ressourcer.«
Samtidig peger borgerrådgiverens rapport på en bekymrende udvikling i antallet af henvendelser, der er steget markant fra 294 til 384 på bare ét år. Susanne Eilersen ser stigningen som et tegn på, at Fredericia Kommune ikke i tilstrækkelig grad formår at løse borgernes problemer hurtigt og effektivt. Rapporten viser nemlig en markant stigning i antallet af henvendelser til borgerrådgiveren det seneste år (fra 294 til 384). Adspurgt om, hvordan Susanne Eilersen tolker denne udvikling, svarer hun:
»Jeg er faktisk ked af den store stigning. Det bekymrer mig, fordi det kan tyde på, at vi ikke formår at gribe borgernes udfordringer tidligt nok. Derfor må vi politisk arbejde på at sikre, at vi tager hånd om problemerne første gang, borgerne kontakter os,« siger hun og fortsætter:
»Men stigningen understreger også, hvor vigtigt det er, at vi har en dygtig og uvildig borgerrådgiver, som borgerne kan søge støtte og vejledning hos, når de oplever, at kontakten med kommunen går skævt.«
Endnu et problem, som rapporten klart identificerer, er usikkerheden omkring, hvem borgernes rådgivere eller kontaktpersoner er – især ved udskiftning af medarbejdere. Rapporten nævner eksplicit, at flere borgere oplever manglende information om nye rådgivere, hvilket medfører, at de føler, de skal begynde deres sag forfra hver gang.
Hvordan vil I sikre, at borgerne altid ved, hvem de kan kontakte – især ved sagsbehandlerskift, sygdom eller orlov?
»Vi må simpelthen kræve, at der sker ordentlige overleveringer mellem sagsbehandlere. Borgerne skal altid vide præcist, hvem de skal kontakte, og den nye rådgiver skal være godt orienteret om sagen, så borgeren ikke føler, at de igen og igen skal forklare deres sag fra begyndelsen,« siger hun.
Hvilke initiativer vil I tage for at sikre, at anbefalingerne i borgerrådgiverens årsrapport faktisk fører til reelle ændringer i Fredericia Kommune. Det er ikke første gang, at en borgerrådgiver skriver de ting, der står i rapporten?
»Kultur er en svær ting at ændre hurtigt, men vi kan ikke lade være med at prøve. Vi må tage endnu en runde med at minde hinanden om, hvordan vi bedst møder borgerne med respekt og ordentlighed. Kommunen skal være til for borgerne – ikke omvendt. Det skylder vi især de sårbare borgere, der har brug for vores hjælp,« slutter Susanne Eilersen.
Læs også
