Lukket postliste midt i sparerunde – tilfældigt eller belejligt?

Af
Poul Rand
-
0

Indtil for nylig kendte jeg ikke til kommunens åbne postliste. Havde jeg gjort det, kunne Jeg få lyst til at programmere en lille crawler og følge med i, hvad der egentlig rører sig bag murene på rådhuset. Dette kan dog være ulovligte under straffelovens § 263 om uberettiget adgang til andres data/systemer. Uanset, er det for sent. Postlisten lukkes.

Poul Rand stiller spørgsmål ved Fredericia Kommunes beslutning om at lukke postlisten.

Spørgsmålet er enkelt: Ønsker vi en kommune, hvor man kan følge processerne – eller en kommune, hvor man først får indsigt, når beslutningerne er færdige? Når et byråd samtidig taler varmt om borgerinddragelse, er det et uheldigt signal at fjerne et redskab, der netop gør det muligt at følge med, før beslutningerne er truffet.

En postliste fungerer som demokratiets radar. Den fortæller borgere, journalister og politikere, hvilke sager der overhovedet eksisterer. Uden den kan man stadig søge aktindsigt – men kun i noget, man allerede ved findes. Det svarer lidt til at slukke lyset og bagefter sige, at man stadig må kigge rundt.

Timingen er intessant. Lukningen sker netop op til en historisk sparerunde. Når besparelser betyder lukninger, afskedigelser og serviceforringelser, øges behovet for gennemsigtighed – ikke det modsatte. Er det konfliktforberedelse? Er det politisk risikominimering? Eller er det bare administrativ forenkling? Kommunaldirektøren kalder det ikke en politisk sag. Borgmesteren har fuld tillid. Men åbenhed er altid politisk – især når man vælger mindre af den.

Det er lovligt. Det er ikke lovpligtigt at have en åben postliste. Men spørgsmålet er ikke kun juridisk. Det er politisk.

Begrundelsen er ressourcer. Ifølge kommunen bruges der, hvad der svarer til et par årsværk på aktindsigter, der udspringer af postlisten. De timer skal nu “bruges bedre” – særligt i en tid, hvor kommunen står over for besparelser på 150 millioner kroner.

Hvis beslutningen virkelig kun handler om ressourcer, kunne man så ikke politisk have behandlet spørgsmålet? Kunne man have fundet en model med filtrering, digital automatisering eller kvartalsvis offentliggørelse med hjælp fra AI?

Det kan være tegn på en kulturændring. I en sparerunde er borgernes interesse størst. Netop dér burde gennemsigtigheden være størst.

Jeg spørger: Beskytter man i mod at politisk lobbyismen bliver synlig, eller forvaltningen og administrationen mod afmagt og arbejdspres i en kommende sparerunde?

Middelfarts nye skatehal er klar: Lørdag indvies den med konkurrencer og fest

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

LOKALT. Siden august har Middelfart Skateboarding bygget og hamret løs i den gamle industrihal på Tråden. Nu er hallen færdig, ramperne sat, og lørdag den 28. februar klokken 16 slår foreningen dørene op til en indvielsesfest, der byder på alt fra skateboardkonkurrence og pengepræmier til tarteletter og party i KABEL29.

Det er formand Morten Bennetsen, der sammen med et lille udvalg af frivillige har stået i spidsen for at forvandle den rå hal ved Gl. Banegårdsvej 29 til en fuldgyldig indendørs skatepark — et projekt, der har været undervejs i et halvt år, og som nu kulminerer med en officiel indvielse, hvor Middelfarts borgmester Anders klipper snoren. »Vi har gået og bygget helt siden vi fik lov til at komme ind i august. Nu er hallen endelig færdig, og så skal den indvies ordentligt,« siger Morten Bennetsen, der ikke lægger skjul på sin begejstring.

Og ordentligt bliver det. Foreningen har sammensat et program, der begynder med en velkomst og snoreklip klokken 16 og derefter ruller videre med skateboardkonkurrencer i flere niveauer, her en juniorafdeling for de yngste og en åben række for de ældre skatere. Det hele kulminerer med en hemmeligholdthed udfordring under overskriften »Big Surprise Contest«, der lover pengepræmier til de mest vovemodige.

En national legende bag mikrofonen

For at give konkurrencen det rette tryk har foreningen hentet en af dansk skateboardings mest markante figurer til at stå ved mikrofonen. Kim Stær, som Morten kalder en national legende, har sagt ja til at speake hele arrangementet. »Kim Stær er en ældre herre ligesom mig, der bare er virkelig dygtig til at skate og har en fantastisk energi. Han kan alle de vilde tricks, han kan nå ud til publikum — han er simpelthen perfekt til det her,« fortæller Morten Bennetsen.

Og der bliver noget at speake om. Det lokale firma POM Industries, som leverer jern og tidligere har sponsoreret ramper til foreningens udendørs anlæg ved marinaen, har produceret en kæmpe rail specielt til indvielsen — en lang, buet skinne, som skaterne skal grinde eller slide henad. »Det kommer til at minde om det, man ser i snowboarding til OL, bare i lille Middelfarts skatehal,« siger Morten med et grin. »Jeg vil i hvert fald anbefale folk at komme ned og kigge. Man behøver ikke selv at skate, men det er simpelthen spektakulært at se på.«

Fra skatehal til ungemiljø

Skatehallen er en del af det større KABEL29-projekt, der fungerer som ungezone i Tråden — det nye kultur- og fællesskabshus, som er vokset frem i de gamle NKT-haller på Middelfarts trafikhavn. Her har Brobygning Middelfart med støtte fra blandt andre LAG MANK, Lokale og Anlægsfonden og Nordea-fonden skabt et kreativt frirum for unge mellem 15 og 25 år med værksteder, café og nu altså en fuldt udbygget skatepark.

For Morten Bennetsen handler det ikke kun om sport. Det handler om at skabe et sted, hvor mennesker mødes på tværs af alder og baggrund. »Det fede ved skateboarding er, at man mødes på tværs af generationer. Det kan være en på 15, der skater sammen med en på 25 og en på 45. Det er de værdier, vi gerne vil give videre,« forklarer han.

Og netop koblingen mellem skatehallen og det omkringliggende ungemiljø i KABEL29 giver en særlig synergi, mener formanden. Maja Eckhardt Schmidt og Karla Arvad Meier, som driver KABEL29’s café, har sagt ja til at holde fest efter konkurrencen, og der vil være tarteletter til salg. »Jeg tror simpelthen, det bliver så hyggeligt. Det handler også om at skabe et fedt miljø til alle dem, der har lyst til at være en del af det community, der er dernede,« siger Morten.

Et fællesskab i vækst

Middelfart Skateboarding er ikke nogen ny forening, men den har fået nyt liv med indflytningen i KABEL29. Foreningen tilbyder undervisning for nybegyndere, samarbejder med lokale skoler og ungdomsskolen om valgfag i skateboarding, og har desuden lanceret konceptet »Old Bones« for alle over 30, der altid har haft lyst til at lære at stå på et board.

Lørdag den 28. februar er alle dog velkomne, uanset om man er erfaren skater eller blot nysgerrig tilskuer. »Vores hal er så vild. Der er masser af plads til publikum, og det er helt sikkert et kig værd,« siger Morten Bennetsen. »Skateboarding er en rigtig smuk sport at se, og den er interessant, fordi den er så action-packed.«

MGP-vinder Anna Frida fejres med pandekager på Fredericia Rådhus

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

EVENTS. Der blev lovet pandekager. Og pandekager bliver der.

Torsdag den 26. februar slår Fredericia Rådhus dørene op for en officiel fejring af Anna Frida, der lørdag aften sang sig til tops i Børnenes MGP 2026 med sangen »Ligeglad ligeglad«. Klokken 12.30 er hun og hendes klassekammerater fra Kirstinebjergskolen afdeling Havepladsvej inviteret til rådhuspandekager i byrådssalen af borgmester Peder Tind. Og fra klokken 13.15 til cirka 13.45 kan alle borgere møde den nykårede MGP-vinder på rådhuset, hvor hun også skriver autografer.

Det er kulminationen på en uge, hvor Fredericia har haft svært ved at holde begejstringen nede. Allerede lørdag aften brød jublen ud i Fredericia Idrætscenter, hvor over 2.000 mennesker fulgte finalen på storskærm i hal 5 og 6. Tidligere på dagen havde Fredericia Bibliotek holdt MGP-forfest med glimmer, ansigtsmaling og popcorn, og da værterne i Frederikshavn til sidst råbte Anna Fridas navn, var der ingen tvivl – hverken i Arena Nord eller hjemme i Fredericia. »Vi er utrolig stolte over den her sejr. Det er en fantastisk indsats, som virkelig fortjener en stor anerkendelse,« siger borgmester Peder Tind, der allerede tidligt på ugen løftede sløret for planerne om en officiel fejring.

Anna Frida er 13 år, går i 7.a og har skrevet sangen selv. Den handler om at turde stå ved sig selv og sige stop til jagten på at være pæn og perfekt – et budskab, hun har båret med sig gennem hele forløbet. »Jeg kan rigtig godt lide at synge, og så vil jeg bare virkelig gerne ud med et godt budskab,« sagde hun forud for finalen til Fredericia AVISEN.

Vejen til scenen i Frederikshavn har ikke været lige. Sidste år forsøgte Anna Frida at komme med i MGP, men nåede kun til den første audition. I år sendte hun fire sange ind, fordi hun ikke ville lade chancen gå forbi igen. Det var »Ligeglad ligeglad«, der gik hele vejen – først gennem udvælgelsen, så gennem finalen, og til sidst gennem superfinalen, hvor de tre mest populære sange stod over for hinanden. Otte finalister kæmpede om sejren, som blev sendt live på DR1 klokken 19. Hele Danmark stemte. Og hele Danmark valgte Anna Frida.

Mandag blev hun fejret på Kirstinebjergskolen, hvor skoleleder John Agerholm samlede alle elever i hallen. »Du har selv skrevet sangen, og du har selv skrevet musikken, og du fremførte det så professionelt, at du ikke kunne undgå at vinde. Det er hammer, hammer flot,« sagde han fra scenen, inden Anna Frida fik overrakt blomster.

Anna Frida går til sang og musical i sin fritid og er en del af skolens performancehold, der i april skal opføre en musical på Fredericia Teater. Det er altså ikke en pige, der er landet på scenen ved et tilfælde.

Og sejren i Børnenes MGP er ikke den eneste grand prix-triumf med rødder i Fredericia i disse uger. Bare en uge tidligere – lørdag den 14. februar – vandt Søren Torpegaard Lund det voksne Dansk Melodi Grand Prix med sangen »Før vi går hjem« i præcis samme hal i Frederikshavn. Søren Torpegaard Lund er uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia, hvor han som 17-årig blev optaget som den yngste elev nogensinde. Han dimitterede i 2019 og har siden optrådt på landets største scener, heriblandt Fredericia Musicalteater, Det Ny Teater og Det Kongelige Teater. Nu skal han repræsentere Danmark ved Eurovision i Wien den 14. maj.

To grand prix-sejre på to uger. Begge med afsæt i Fredericia. For borgmesteren er det ikke et tilfælde. »Vi slår fast for hele Danmark, at vi er en musikalsk og kulturel hovedstad,« siger Peder Tind. »Når vi leverer på så store scener, sender vi et klart signal om, at vi har ufatteligt dygtige og kompetente talenter i Fredericia. Vi har musicalteateret, vi har musikskolen. Vi har mange, som hver eneste dag sikrer, at der er stærke rammer og muligheder for at udvikle talent i vores kommune.«

Han ser begge sejre som frugten af et bredt og vedvarende arbejde. »Det er frugten af hårdt arbejde og en stor indsats fra mange aktører. Samlet set er det en fantastisk fortælling om, hvad Fredericia Kommune kan, og det gør mig virkelig stolt,« siger borgmesteren.

Anna Frida selv tager det hele, som det kommer. På spørgsmålet om hun overhovedet har kunnet koncentrere sig i skolen efter weekendens begivenheder, svarer hun med et smil: »Ja, for det meste.«

Torsdag venter pandekager i byrådssalen. Og bagefter kan hele Fredericia komme forbi.

Læs også

Anna Frida fejret foran hele skolen efter MGP-sejr: »Det har været ret vildt«

Middelfart Gymnasium & HF slog ring om elev: »Vi blev simpelthen alt for kede af det«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SAMFUND. Luna Arab er 18 år. Hun er født i Syrien og kom til Danmark som femårig med sin familie. Hun har gået i dansk folkeskole, er vokset op i Middelfart og taler det sprog, der tales her. I dag går hun på Middelfart Gymnasium & HF, hvor hun drømmer om at tage en universitetsuddannelse.

Men i Folketingets Indfødsretsudvalg stillede Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn for nylig et spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund om en ung syrer, der søger dansk indfødsret. Ifølge Enhedslistens Peder Hvelplund, der har delt spørgsmålet på Facebook, lød det blandt andet, om ministeren er enig i, at efternavnet Arab er »uforeneligt med at ville være dansk«, og om vedkommende bør »flytte tilbage til sit arabiske hjemland«.

Det spørgsmål fik det til at vende i maven på en hel skole i Middelfart.

»Vi blev simpelthen alt for kede af det«

Betina Axelsen er rektor på Middelfart Gymnasium & HF. Da hun og kollegerne hørte, hvad der var sket, valgte skolen at handle. Ikke som politisk aktør, understreger hun, men som en skole med et ansvar for sine elever. »Man kan sige, at noget af det, der ikke ligger til grund for vores opslag, det er et ønske fra skolen om at være med i en politisk debat. Vi er en skole, som rummer mange forskellige politiske synspunkter, så det er ikke med den dagsorden, vi går ud,« siger Betina Axelsen.

Men der var simpelthen en grænse, der var blevet overskredet. »Der var simpelthen så mange af os, der blev kede af at høre, at en politiker havde nævnt ordet remigration i sammenhæng med en af vores elever. Og det udelukkende på baggrund af hendes efternavn. Ingen overvejelse om, hvem hun er, eller hvad hun har gjort,« siger rektoren.

Resultatet blev et opslag på gymnasiets sociale medier, der sluttede med ordene: »Luna Arab hører til hos os. Ikke som et symbol. Ikke som en brik i en politisk debat. Men som den, hun er: en helt almindelig gymnasieelev, klassekammerat, ven og veninde. Et navn er bare et navn.«

Opslaget spredte sig

Skolen havde forventet, at opslaget ville blive set af forældrene. Måske nogle af gymnasiets samarbejdspartnere. Det gik anderledes. Opslaget spredte sig langt ud over Middelfarts grænser og blev delt og kommenteret i et omfang, der overraskede rektoren.

»Jeg tror simpelthen, at vi har ramt et behov,« siger hun. »Jeg er meget bekræftet i, at Danmark grundlæggende er et virkelig godt samfund, hvor vi respekterer hinanden. Uanset holdninger og det ene og det andet, så gælder det om, at vi kan tage en kop kaffe, og vi kan tale sammen og udveksle meninger.«

Men lige netop det at en ung gymnasieelev blev nævnt ved navn i et politisk spørgsmål alene på baggrund af sit efternavn, har tilsyneladende fået mange til at reagere. »Det tror jeg for rigtig, rigtig mange danskere føles grænseoverskridende simpelthen. At det ikke er noget, vi identificerer os med,« siger Betina Axelsen.

Et mønster fra Indfødsretsudvalget

Mikkel Bjørns spørgsmål om Luna Arab er ikke et enkeltstående tilfælde. Som formand for Folketingets Indfødsretsudvalg har han gjort det til en vane at stille spørgsmål til ministeren, hvor ansøgere til dansk statsborgerskab nævnes ved navn. DR har tidligere dokumenteret, at Bjørn i forbindelse med én behandlingsrunde stillede 53 spørgsmål, hvor han 27 gange nævnte ansøgere ved fulde navn – blandt andet med henvisning til deres opslag på Facebook.

Den praksis er blevet kritiseret af Eva Ersbøll, seniorforsker emerita på Institut for Menneskerettigheder, som har kaldt den »imod almindelige retsstatsprincipper«.

Men hvor tidligere sager har handlet om ansøgeres sociale medier eller baggrund, går spørgsmålet om Luna Arab et skridt videre: Her er det selve pigens efternavn, der bruges som argument.

»Ministeren konstaterer blot lakonisk, at han ikke kan forskelsbehandle. Ikke et ord om, at det ville være helt utilstedeligt, og at han selvfølgelig ikke vil,« som Peder Hvelplund formulerede det.

»Man skal ikke hive en uskyldig gymnasieelev ind«

Betina Axelsen understreger, at skolen ikke ønsker at være politisk aktør. Men hun erkender samtidig, at opslaget var en bevidst markering. »En af vores fornemmeste opgaver – og det gælder alle gymnasier i Danmark – det er at forberede de unge til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Og i det hører jo også, at man siger, hvad man mener,« siger hun. »Her havde vi som ansatte rigtig meget brug for at markere, at det her synes vi er forkert i forhold til det ønske om det samfund, vi har, og de regler, der gælder.«

For hende var det også vigtigt, at eleverne så skolen handle efter de værdier, den underviser i. »Det er også rigtig meget for, at eleverne skal se skolen gøre det, som vi faktisk prøver at opfordre dem til – nemlig at deltage i samfundet med de holdninger, man nu har,« siger Betina Axelsen.

Men der er grænser for den politiske debat, pointerer hun. Man må gerne gå til hinanden, men det skal være mellem ligeværdige deltagere. »Man skal jo ikke hive en uskyldig gymnasieelev ind.«

Et navn er bare et navn

Luna Arab skulle egentlig have været dansk statsborger sammen med sin familie. Men lang sagsbehandlingstid betød, at det ikke lykkedes, og nu skal hun vente nogle år endnu.

Betina Axelsens håb er, at debatten sætter noget i gang. »Dels at vi bør ytre os, når vi har en holdning. Og så synes jeg også, det er værd at overveje, når vi debatterer, om vi gør det på baggrund af nogle holdninger, eller om vi ender med at hænge hinanden ud,« slutter hun.

Fredericia HK vinder vanvittig europæisk thriller i Kroatien

Af
Andreas Andreassen
-
0
Fredericia HK vinder vanvittig europæisk thriller i Kroatien

Der var spillet 60 minutter i OS Kralja Tomislava i Našice, da William Moberg modtog bolden og sendte den i nettet. Kampuret var udløbet. Stillingen var 33-34 til Fredericia HK, og den svenske playmaker blev flået i af jublende holdkammerater på halgulvet i den kroatiske hal. To point var sikret i EHF European Leagues Main Round, og det europæiske eventyr lever videre for FHK.

Men vejen dertil var alt andet end ligetil. For det her var en kamp, der havde alt: En strålende første halvleg, en målmandspræstation i absolut topklasse, et uforklarligt kollaps og en afslutning, der hverken spillere eller tilskuere vil glemme foreløbig.

Fredericia HK gik ind til opgøret med et klart behov for point. Nederlaget 30-32 hjemme mod Kadetten Schaffhausen i første Main Round-kamp betød, at presset var på, og holdets indstilling fra første fløjt bar præg af det. Martin Bisgaard åbnede scoringen efter blot 50 sekunder, og FHK satte hurtigt tempoet i angrebet.

Nexe, der er kendt som et fysisk stærkt og velorganiseret mandskab, der ikke taber til danske hold, fandt aldrig rigtig fodfæste i den første halvleg. FHK kombinerede flot, og især samarbejdet mellem Adam Ljungquist og Kristian Hübert Larsen viste sig uhyre svært at dæmme op for. Ljungquist leverede den ene fine aflevering efter den anden, og Larsen takkede med fire mål på fem forsøg. Kombinationen mellem de to stod for flere af kampens smukkeste angreb.

Bag dem stod Sander Heieren og leverede en præstation, der fortjener sin egen overskrift. Den norske målmand var ganske enkelt uovertruffen i første halvleg og tog den ene redning efter den anden. Nexes farligste mand, Tin Lučin, forsøgte sig igen og igen, men Heieren var med hver gang. Lučin, der endte med ti mål i kampen – ni af dem på straffekast – havde en decideret frustrerende første halvleg fra spil.

Da FHK gik til pause foran 15-19, var det fuldt fortjent. Holdet havde skudt med en stor effektivitet på og Heieren havde leveret varen.

Fra kontrol til kaos

Anden halvleg begyndte, som første halvleg sluttede. Heieren reddede, Mads Kjeldgaard scorede, og FHK øgede hurtigt forspringet. Pelle Segertoft, Kasper Young og Kasper Palmar bidrog alle, og efter 45 minutter stod der 23-29 på tavlen. Seks mål foran på udebane i en europæisk turnering – sejren lignede en formalitet.

Hvad der skete derefter, er vanskeligere at forklare. FHK begyndte at lave tekniske fejl. Bolde blev smidt væk, afslutninger brændt, og det tempo og den disciplin, der havde kendetegnet de første tre kvarter, forsvandt stille og roligt. Nexe lugtede blod. Kroaterne, der hele aftenen havde manglet den sidste skarphed, fandt pludselig et gear mere. Lucian Krajcar og Petar Krupic reducerede, og Manuel Štrlek – den erfarne kroatiske landsholdssspiller – blandede sig med vigtige scoringer.

Minut for minut skrumpede forspringet. Syv mål blev til fem, fem blev til tre, og med ti minutter igen var det en helt ny kamp. Jesper Houmark tog sin sidste timeout ved stillingen 28-32, men det stoppede ikke Nexes momentum. Krajcar scorede til 30-32, og da Štrlek reducerede til 31-32, var panikken til at føle på.

Mads Thymann blev sendt på banen i et forsøg på at stabilisere FHK’s angrebsspil, men FHK brændte igen, og målmand Mihailo Radovanovic – der var kommet ind i anden halvleg og havde stået markant bedre end Marcel Jastrzębski – udlignede selv til 32-32 i tomt mål. Et forspring på syv mål var fuldstændig forduftet på under et kvarter.

Youngs iskolde nerve

I det kaos var det Kasper Young, der fandt roen. Samme spiller, der tidligere i kampen havde brændt flere store chancer og fået to minutters udvisning for en fejludskiftning, fik bolden på fløjen og scorede til 32-33 med halvandet minut igen. Det var en scoring, der krævede nerve, og den havde Young.

Nexe tog timeout med under et minut igen og satte et sidste angreb op, der endte med et kontroversielt straffekast. Anders Kragh Martinusen blev dømt for at stå i feltet, men det lignede i høj grad, at han blev skubbet derind af en kroatisk spiller. Dommerne pegede alligevel på stregen, og Tin Lučin udlignede sikkert til 33-33 på Heieren.

Det sidste angreb

FHK havde bolden og få sekunder til at afgøre det. Og det var her, William Moberg skrev sig ind i klubbens europæiske historie. Svenskeren modtog bolden og kom helt fri med god plads til at afslutte, da kampuret ramte 60 minutter. Bolden sad i nettet. 33-34. Hallen forstummede, mens FHK-spillerne eksploderede i jubel.

Moberg endte med fire mål på fire forsøg – en fejlfri aften offensivt, kronet af det allervigtigste af dem alle.

Når der skal deles roser ud efter en kamp som denne, er det svært at komme uden om Sander Heieren. Den norske målmand stod med 18 redninger og en redningsprocent på 38 – tal der i sig selv er imponerende, men som ikke fortæller hele historien. Heieren var der, når det gjaldt. Han reddede i undertallet, han tog de svære skud, og han holdt FHK inde i kampen, da det hele var ved at skride.

Overfor ham havde Nexe Tin Lučin, der med ti mål var kampens topscorer. Men det store tal dækker over, at ni af hans mål kom på straffekast. Fra spil scorede Lučin kun én gang på otte forsøg – og det skyldes i høj grad Heieren.

Med andre ord: FHK vandt denne kamp uden et eneste straffekast. Alle 34 mål kom fra åbent spil. Det siger noget om holdets offensive kvalitet, men det understreger også, at Nexes ni straffekast – alle scoret af Lučin – var tæt på at blive afgørende den anden vej.

Kasper Young sluttede som FHK’s topscorer med fem mål på syv forsøg. Moberg, Kjeldgaard, Larsen og Segertoft bidrog alle med fire, mens Ljungquist uden at score stort noterede sig tre assists og var central i FHK’s opbygningsspil.

FHK har nu fire point i Main Round efter to kampe og holder drømmen om europæisk avancement i live.

Leder: Om lidt udskrives valget

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er en særlig stilhed over et pressemøde, hvor alle ved, at det er det sidste af sin slags. Tirsdag morgen mødtes Wammen, Løkke og Lose i Struense-værelset på Christiansborg, drak kaffe og så hinanden i øjnene — tre mennesker, der har tilbragt tre år med at forhandle sig frem til kompromiser, ingen af dem var helt tilfredse med, og som nu stod foran kameraerne og præsenterede resultatet som et fælles projekt. Det hed DK2035. Det rækker ti år frem i tiden. Og det handler mest af alt om de næste tre måneder.

For regeringen er færdig. Ikke på papir. Ikke endnu. Men i den forstand, der tæller i dansk politik: som et fælles projekt med fælles vilje og fælles retning. Løkke sagde det selv. »Allersidste nat med kliken.« Han har sagt det før. Denne gang lød det som om, han mente det.

De seneste måneder har budt på et gavebord af sjældent omfang: lavere elafgift, afskaffede punktafgifter på kaffe og chokolade, lavere forældrebetaling, fødevarecheck til pressede familier, og nu en ramme på seks milliarder kroner om året til at sænke momsen på mad. Hver enkelt foranstaltning kan forsvares enkeltvis. Tilsammen tegner de et mønster, som enhver vælger genkender og ingen politiker indrømmer: en regering, der ved, at valget nærmer sig, og som foretrækker at ankomme til det med fyldige hænder.

Det er klassisk politik. Det er ikke visionært. Og det er ikke det samme.

DK2035 præsenterer sig selv som en langsigtet plan, men er i sin kerne en fremskrivning af det uundgåelige. Forsvaret skal opruste, fordi verden forandrer sig. Beredskabet skal styrkes, fordi trusselsbilledet kræver det. Klimaet skal håndteres, fordi vi har bundet os til det. Demografien driver udgifterne uanset hvem der sidder ved magten. Det er ikke visioner — det er regninger, der forfalder, og som enhver ansvarlig regering ville have betalt. At kalde dem for en plan er ikke forkert. Men det er heller ikke helt rigtigt, og årsagerne og begrundelserne virker ikke historisk analyseret, og med forståelse for den virkelige geopolitik, og staternes virke.

De egentlige valg om fremtidens Danmark er ikke truffet. Hvornår kan vi gå på pension? Hvem betaler for den ældrepleje, vi alle ved kommer? Finansminister Wammen har ikke engang afvist, at Store Bededag kan komme tilbage — en fridag, der blev afskaffet for at finansiere et forsvarsløft, som nu altså også løftes markant. Man kan undre sig over regnestykket. Eller man kan bare konstatere, at valgkampen allerede er begyndt, og at principperne kan vente.

Der er ingen grund til at bagatellisere de reelle forskydninger, verden gennemgår. Men der er al mulig grund til at bemærke, hvordan trusselsbilledet bruges — og hvilken funktion det fylder i en dansk valgkampsdramaturgi, der endnu ikke officielt er begyndt. Når DK2035 præsenteres med Forsvarets Efterretningstjenestes vurderinger som det første og tyngste argument, er det ikke kun saglig formidling. Det er billedpolitik. Budskabet er ikke subtilt: verden er farlig, og I har brug for os.

Verden er imidlertid mere kompleks end det fotografi, der tages tirsdag morgen i Finansministeriets mødelokaler. Den geopolitiske virkelighed rummer ikke kun Rusland og Ukraine — den rummer en amerikansk administration, der genforhandler selve grundlaget for den atlantiske alliance, et Kina der agerer på måder, som hverken Washington eller Bruxelles fuldt ud forstår, og en global handelsorden, der krakkelerer langs brudlinjer, som har været synlige i årtier. At reducere dette til et entydigt argument for netop denne regerings fortsatte eksistens er ikke analyse. Det er valgkamp i forklædning.

Og alligevel. Når man ser bort fra planens indpakning og dens politiske timing, er der noget værd at notere om de tre, der faktisk ser klar ud til det, der kommer.

Mette Frederiksen ankommer til valgkampen som den eneste af regeringens ledende figurer, der ikke behøver at forklare, hvem hun er. Hun har overlevet en valgperiode, der bød på inflationskrise, krig i Europa og et regeringssamarbejde, der gnider konstant, og hun står ved udgangen af det med en ro, der enten er ægte eller meget veltrænet — og som i begge tilfælde er et politisk aktiv af første rang.

Lars Løkke Rasmussen er ikke færdig. Han er allerhøjest i gang med at definere, hvad næste kapitel skal hedde. Udenrigsministeriet har givet ham en scene, han trives på, og han forlader den med en selvfølgelighed, der minder om, at han har gjort dette før, og at han agter at gøre det igen. At han tirsdag ikke kunne dy sig for midt i et fælles pressemøde at fremføre Moderaternes næste valgprioritering, er ikke en svaghed. Det er en metode.

Troels Lund Poulsen har måske mest vind i sejlene. Forsvarsministeriet har i denne valgperiode bevæget sig fra periferi til centrum af dansk politik, og Lund Poulsen har fulgt med — eller trukket. Han er den af de tre, der har mest at bygge videre på og mindst at forklare sig på, men det store folkeparti Venstre var under Fogh Rasmussen-regeringerne, er partiet ikke mere. Partiet er delt med Løkkes Moderater og Støjbergs Danmarksdemokrater.

Regeringens tre partier og partiledere vil kæmpe for deres egne projekter nu. Det er ikke en kritik. Det er en konstatering. Regeringssamarbejdet har tjent sit formål — for dem alle — og kaffen i Struense-værelset var formentlig den sidste, de drak i rigtig fællesskab.

Det næste træk tilhører vælgerne. Om lidt.

Andreas Andreassen er ansvarshavende chefredaktør for AVISEN

Idrætsforeninger vil have bred løsning på ny atletikbane i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Omkring 20 frivillige fra Fredericias idrætsforeninger var mandag aften samlet til dialogmøde om fremtidens løbe- og atletikfaciliteter i byen. Bag mødet stod Fredericia Triathlon Team og Fredericia Løbeklub, som ønskede at få behov, muligheder og prioriteringer frem i lyset, inden der arbejdes videre med konkrete løsninger.

Et centralt spørgsmål på mødet var, om Fredericia skal satse på et anlæg med primært elitefokus eller et anlæg målrettet breddeidræt, hverdagsbrug og familier. Ifølge de fremmødte pegede drøftelserne i retning af en bredere løsning, som kan komme flest muligt til gavn.

»Vi har fået bekræftet, at valget mellem elite og bredde ikke bare er en detalje. Det påvirker hele anlæggets funktion, økonomi og hvem der reelt får glæde af det. Umiddelbart giver det mest mening at tænke et anlæg, der kan bruges af mange – foreninger, skoler og almindelige borgere,« siger Carsten Olesen, formand for Fredericia Triathlon Team.

Foreningerne fremhævede samtidig, at de nuværende rammer i Fredericia er utilstrækkelige. I perioder foregår træningen på mindre egnede arealer som parkeringspladser, og de nærmeste egentlige faciliteter findes i Kolding og Vejle.

»Det handler både om kvalitet og sikkerhed. Når vi i perioder træner på arealer med trafik og dårlig belysning, begrænser det mulighederne – særligt for børn og unge og i vinterhalvåret. Et anlæg i Fredericia vil løfte mulighederne for både nuværende og nye udøvere,« siger Carsten Olesen.

Dialogmødet markerer første skridt i en længere proces. Foreningerne vil nu samle input fra mødet og arbejde videre med at konkretisere, hvilke funktioner et kommende anlæg bør rumme. Fokus er på høj brugsværdi, fleksibilitet og fælles adgang.

Næste fase bliver at samle mødeinput, se nærmere på brugerfrekvens i forskellige scenarier og tage dialogen videre med relevante aktører om placering, drift og finansiering.

Fredericias borgere er fælles om valget af medlemmerne i kommunalbestyrelsen

Af
Jens Jørn Pedersen
-
0

OPINION. De sidste mange år har nogenlunde de samme mennesker været ansvarlige for Fredericia kommunes administration og økonomi, og Fredericia kommunes borgere har hver gang valgt disse ansvarlige, hvilket betyder, at kommunens borgere i fællesskab har givet ansvaret videre til disse ansvarshavende kommunalbestyrelsesmedlemmer. Ved kommunalvalget afgiver vi som borgere ansvaret til dem vi vælger!

Efter valget må det forventes, at vi holder fast i magtoverdragelsen og dermed være solidariske med de valgte. Solidariteten må således gælde begge veje, når kommunalbestyrelsesmedlemmerne har taget ansvaret på sig.

Igennem mange år har Fredericia kommune haft en vanskelig økonomi, hvilket til dels skyldes basis i form af befolkningssammensætningen. Men den skrøbelige økonomi hviler også på hele den kommunale administration herunder kommunalbestyrelsen, der synes at have været lidt lemfældige.

Før KV21 blev kommunalbestyrelsens økonomiudvalg fra eksternt hold gjort opmærksomt på, at kommunalbudgettet inklusive fremskrivningen til 2025-26 meget let kunne ende med en så svag likviditet, at kommunen ville blive sat under administration – det er nu!

Det er så vidt vides ikke sket? Men den nuværende kommunalbestyrelse har påtaget sig ansvaret under disse kendte og vanskelige vilkår.

Indtrykket er, at kommunalbestyrelsens kapacitet er af en sådan art, at de struktureret kan håndtere problemerne på trods af, at pressen på nedværdigende og ukonstruktivt har betegnet problemet som ”et hul i kassen” samt andre nedværdigende udtryk. Selvfølgelig skal kommunalbestyrelsen kritiseres, når der er grund til det. Men mon ikke tiden er til, at borgerne står sammen med kommunalbestyrelsen og den kommunale administration, således at gode løsninger kan findes i fællesskab. Denne loyalitet og ansvarlighed skal gælde hele vejen rundt, hvorved den fælles indsats kan løfte hele kommunen og ikke mindst skolerne, der er fundamentet for en god fremtid, op på et positivt niveau.

Hermed opfordres alle også pressen, der har et stort ansvar, til på konstruktiv vis at støtte op om en god fremtid for kommunen som helhed og leve op til ansvaret som magttransparensgørende, så borgerne har noget konkret at forholde sig til.

En plan for fremtiden — eller bare en plan for i dag?

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der var kaffe i det historiske Struense-værelse, og der var øjenkontakt over kopperne. Nicolai Wammen, Lars Løkke Rasmussen og Stephanie Lose mødtes tirsdag morgen, inden de trådte frem for kameraerne og præsenterede det, der i regeringskredse længe har været omtalt som den sidste store sten, der skulle flyttes, inden valgkampen for alvor kan begynde: DK2035, regeringens økonomiske og sikkerhedspolitiske plan for det næste årti.

Kulissen var velvalgt. Struense-værelset minder om, at politik altid har handlet om det muliges kunst — og om at de, der sidder ved bordet, ikke nødvendigvis sidder der i morgen.

Det vidste alle tre godt.

Hvad planen siger

Indholdsmæssigt er DK2035 ikke uden substans. Forsvarsudgifterne løftes til 3,5 procent af BNP allerede i 2030 — fem år før NATO-målsætningens frist — og støtten til Ukraine forstærkes med yderligere 3,8 milliarder kroner i år. Det civile beredskab styrkes med fem milliarder kroner frem mod 2035, og en akutpakke på 1,2 milliarder kroner rulles ud allerede i 2026 til bl.a. nødstrøm og redningsberedskab.

Klimatilpasningen får en samlet ramme på 15 milliarder kroner frem mod 2040 til kystsikring i hele landet. Et nyt klimamål for 2035 på 82 procents reduktion er fastsat. Og hverdagen skal blive billigere: momsen på fødevarer eller frugt og grønt sænkes inden for en ramme på seks milliarder kroner om året fra 2028.

Det er store tal. Og bag dem ligger et finanspolitisk råderum, som Finansministeriet opgør til godt 120 milliarder kroner frem mod 2035 — hvoraf der efter planens prioriteringer realistisk set resterer et prioriteringsrum på omkring 39 milliarder kroner i 2035, når man medregner de sandsynlige udgifter til bevillingsudløb og driftsudfordringer, der ikke er indregnet i de flotte oversigtstabeller.

Det der ikke blev sagt

Men DK2035 er også en plan, der fortæller noget ved sine fraværer.

Løkke efterlyste for et år siden en 2040-plan. Den fik han ikke. Planen rækker præcis langt nok til, at den kan præsenteres som ambitiøs — og præcis kort nok til, at de virkelig svære spørgsmål kan parkeres til efter et valg, der kan komme når som helst.

For hvad sker der efter 2035? Planen selv er åbenhjertig nok til at konstatere, at udfordringerne fortsætter: flere ældre, faldende fertilitet, klimaneutralitet i 2045, og en verdensøkonomi, som ingen kontrollerer. Finanspolitikken er holdbar, konkluderer Finansministeriet — men kun givet de beregningstekniske forudsætninger, der lægges til grund. Og de forudsætninger kan ændre sig.

Realitetsberegninger for en mere langsigtet plan nåede ifølge flere kilder aldrig for alvor op til overfladen. Udsigterne til enighed var simpelthen for dårlige.

Manden der ikke kunne lade være

På pressemødet selv var Løkke den eneste partileder til stede — Frederiksen er statsminister, Lose var der, men Venstres leder var det centrale skuespil ved siden af tallene. Han indledte med at konstatere, at det var »allersidste nat med kliken«, en sætning han har brugt før, og som i dag klang som en mand, der er klar til at pakke sine ting.

Og så kunne han alligevel ikke lade være.

»Nu skal det her ikke udforme sig til et valgkampsmøde,« sagde han — og fremførte i samme sætning Moderaternes næste valgprioritering om bedre rammevilkår for erhvervslivet. Kort efter: »Vi gik til valg på sidst at sætte skatteprocenter ned. Det kommer vi også til at gøre næste gang.«

Det var ikke subtilt. Men det var ærligt.

For DK2035 er på én gang en regeringsplan og en afskedsforestilling. Wammen præsenterede tallene med den ro, der kendetegner en finansminister, der ved, han har leveret inden for rammerne. Lose stod ved siden af og svarede undvigende, da hun blev spurgt, om hun kunne forestille sig en ny regering med Løkke. »Jeg kommer ikke til at lave regeringskonstellationer i dag,« sagde hun.

Løkke bankede på sit ur. Og så var der ikke flere spørgsmål.

Planen og virkeligheden

DK2035 er ikke en svag plan. Den rummer reelle prioriteringer i en tid, hvor verden har ændret sig hurtigere end de fleste havde troet muligt for bare tre år siden. Men den er heller ikke den store fremsyn, der løser de spørgsmål, danskerne faktisk venter på svar på: hvornår kan vi gå på pension, hvad koster det at drive virksomhed her, og hvem betaler regningen, når vi bliver endnu ældre.

De spørgsmål tilhører tilsyneladende den næste regering.

Hvem den så bliver sammensat af, var der ikke nogen i Struense-værelset tirsdag morgen, der ville sætte navn på.

FHK jager point i Kroatien – følg kampen mod RK Nexe LIVE

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia HK gæster kroatiske RK Nexe i anden kamp i EHF European Leagues Main Round. Efter 30-32-nederlaget hjemme mod Kadetten Schaffhausen er der brug for point, hvis det europæiske eventyr skal leve videre.

Kampstart klokken 20.45 – følg med her.

1...525354...1.510Side 53 af 1.510

FHK-træner fandt de rette greb i værktøjskassen

Patrick Viborg - 0
Jesper Houmark peger på en stærk defensiv og vellykkede taktiske greb som nøglen til FHK’s 28-23-sejr over GOG, der sender fredericianerne op på fire...

Svensker spillede uvant hovedrolle for FHK

Passager med kokain sigtet efter politistop

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

Slutspils-Sander fyrede den af for FHK