Omkring 2.000 udsatte samles til Ferie Camp i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Erritsø Idrætscenter danner igen rammen, når Ferie Camp i sommeren 2026 samler omkring 2.000 børn, unge og familier fra hele landet.

Arrangementet finder sted i uge 28 og bliver ifølge arrangørerne endnu en gang afholdt i Fredericia. Her forvandles idrætscenteret i en uge til det, arrangørerne kalder verdens største værested for mennesker, der lever i social udsathed.

Ferie Camp arrangeres af Landsforeningen af Væresteder, som siden 2013 har stået bag afviklingen.

»Vi er glade og stolte af, at vi kan afholde Ferie Camp her i byen igen,« siger Nico Hansen, konstitueret sekretariatschef for Landsforeningen af Væresteder.

Campen gennemføres med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond og Fredericia Kommune. I år har Fredericia Byråd afsat 200.000 kroner til projektet.

Formanden for Social-, Børne- og Ligestillingsudvalget i Fredericia Kommune, Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, bakker op om støtten til arrangementet.

»Vi er med til at give nogle mennesker og familier en god oplevelse. Der er mange børn, der har rigtigt svært ved at komme tilbage i skolen efter sommerferien og ikke have været på sommerferie. De har ikke fået nogen former for oplevelser eller været på nogen ture,« siger hun.

For mange af deltagerne er Ferie Camp en af årets største oplevelser. Her får familier mulighed for at tage på sommerferie, møde nye mennesker og deltage i forskellige aktiviteter.

»Ferie Camp betyder, at de også kan komme tilbage og fortælle, at de har været i LEGOLAND, at de har fået nye venner. At de har sovet i telt. Det er vigtigt for en kommune at være med til,« siger Cecilie Roed Schultz.

Under opholdet bor mange af familierne i telte på pladsen, og mellem 100 og 150 frivillige er med til at få arrangementet til at fungere.

Hos Landsforeningen af Væresteder er planlægningen af årets program allerede i gang.

»Vi arbejder på mange forskellige ting. Nogle af dem er nye, og nogen af dem har vi haft før,« siger Nico Hansen og fortsætter:

»Men jeg lover jer, at det bliver en fantastisk uge med masser af spændende aktiviteter.«

Han glæder sig samtidig over, at arrangementet igen bliver afholdt i Fredericia.

»Vi er meget glade og stolte af, at vi igen kan afholde Ferie Camp i år her i byen. Deltagerne kommer fra hele landet, men det er vores hjemmebane, og vi ved, at det fungerede rigtigt godt sidste år.«

Ferie Camp starter mandag den 6. juli og løber hele uge 28. I løbet af marts åbner tilmeldingen for deltagere.

Skolerne først – ellers flytter familierne ikke til Fredericia

Af
Kirsten Hassing Nielsen
-
0

OPINION. Vi taler meget om bosætning i Fredericia. Om at tiltrække flere børnefamilier. Om vækst, udvikling og en stærk kommune i fremtiden. Den ambition deler Det Konservative Folkeparti selvfølgelig.

Men lad os være ærlige: Ingen børnefamilier flytter til en kommune på grund af flotte strategipapirer. De flytter på grund af kvaliteten i hverdagen. Det samme gør medarbejderne. Derfor er kvaliteten i skolerne helt afgørende, også når vi planlægger bosætningsstrategi.

Hvis vi vil lykkes med en ambitiøs bosætningsstrategi, skal vi prioritere skoleområdet langt højere, end vi gør i dag. Og så bør skolerne måske endda indgå i en bosætningsstrategi.

Forældre vælger kommune ud fra bl.a. trygge daginstitutioner, stærke folkeskoler og gode fritidstilbud. Det handler ikke kun om faglige resultater – det handler om trivsel, ro i klasserne, tydelig ledelse og ordentlige rammer for både elever og lærere.

Vi kan ikke markedsføre os til bosætning, hvis virkeligheden i klasselokalerne halter.

Derfor er det seneste udspil fra Det Konservative Folkeparti også vigtigt i en bosætningssammenhæng. Udspillet har fokus på mere investering i faglighed og trivsel, opgør med forfejlet inklusion og mere hjælp til ufrivilligt skolefravær.

Det er ikke en udgift. Det er en investering.

Hver gang en ressourcestærk børnefamilie vælger Fredericia til, styrker det vores skattegrundlag, vores foreningsliv og vores lokalsamfund. Men det kræver, at vi leverer kvalitet – ikke kun visioner.

Skoleområdet er sammen med daginstitutionerne et vigtigt fundament for vores fremtidige udvikling. Derfor arbejder Det Konservative Folkeparti videre med at sikre den bedste folkeskole i Fredericia.

Hvis vi mener bosætning alvorligt, bør vi derfor starte med skolerne.

Uheld på Lillebæltsbroen sender trafikken i kaos

Af
Patrick Viborg
-
0

Et havareret køretøj spærrer torsdag eftermiddag højre spor på Ny Lillebæltsbroen. Politiet er på stedet, oplyser trafikken.dk.

Det sker på et tidspunkt, hvor mange er på vej hjem fra arbejde, og trafikken erfaringsmæssigt er ekstra tæt i myldretiden.

Samtidig er der meldt om et uheld på Rute 25 mellem Hjarup og Vamdrup i retning mod Toftlund, hvor uheldsstedet endnu ikke er sikret, fremgår det ligeledes af trafikken.dk.

Trafikanter i området opfordres til at udvise særlig forsigtighed i eftermiddagstrafikken.

Fredericia Kommune stopper samarbejde om skolemad

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Kommune og madleverandøren Glade Krudtugler afslutter samarbejdet om levering af skolemad til to af kommunens skoler. Samarbejdet har ikke fungeret som planlagt siden opstarten ved årsskiftet. Udfordringen er, at Kirstinebjergskolens model for skolemad kræver, at maden leveres varm og færdiganrettet, fordi skolerne ikke har modtagerkøkken. Det har vist sig vanskeligere at gennemføre i praksis end forventet og har skabt vedvarende leveranceproblemer.

»Jeg er ærgerlig over, at vi skal finde ny leverandør af skolemad, men vi fortsætter naturligvis med gratis skolemad til eleverne. Kvalitet er vigtigt for os, og vi har høje ambitioner for skolemad som et pædagogisk måltid, der skal fremme elevernes trivsel og madmod,« siger Pernelle Jensen, formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune.

Søren Vilmand, CEO i Glade Krudtugler, kalder dialogen med kommunen konstruktiv, men erkender, at leverancemodellen slog fejl.

»Den valgte leverancemodel har desværre vist sig at være meget vanskeligere at gennemføre i praksis end antaget,« siger han.

Eleverne på Kirstinebjergskolen afdeling Høgevej og afdeling Havepladsvej vil fortsat få gratis skolemad. Glade Krudtugler leverer frem til den nuværende menuplan udløber, hvorefter en midlertidig aftale med en eller flere nye leverandører træder i kraft frem til sommerferien. Fredericia Kommune kører samtidig en ny udbudsrunde, og når eleverne møder ind efter sommerferien, vil det være med en ny leverandør.

Fredericia Kommune er stadig en del af det landsdækkende forsøg med gratis skolemad.

Radikales leder besøgte Fredericias brintfabrik og lovede handling: »Jeg kan næsten ikke holde det ud«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Martin Lidegaard kom til Fredericia med et spørgsmål. Han tog af sted med et svar.

Radikale Venstres politiske leder besøgte torsdag formiddag Everfuels HySynergy-anlæg ved Crossbridge Energys raffinaderi — et af Europas største anlæg til produktion af grøn brint — for at undersøge, om den teknologi, hans parti har gjort til valgkampens omdrejningspunkt, holder i praksis.

Konklusionen var ikke til at tage fejl af.

»Vi er her for at se et af de steder, hvor man faktisk allerede producerer brint, og for at finde ud af, om det er rentabelt. Og det er en stærkt opløftende konklusion, jeg tager med herfra. Det kan ikke alene lade sig gøre, det sker her. Det er rentabelt. Det er konkurrencedygtigt. Og der venter en kæmpe mulighed for dansk industri og erhverv,« sagde Lidegaard.

Martin Lidegaard lyttede koncentreret under besøget på Everfuels brintanlæg i Fredericia. Foto: Fredericia AVISEN

Det var Jacob Krogsgaard, grundlægger og CEO for Everfuel, der viste Lidegaard rundt på anlægget og forklarede teknologien bag. Her bliver vedvarende strøm fra vind og sol omdannet til grøn brint gennem elektrolyse, og brinten leveres enten direkte til det tilstødende raffinaderi via rørledning eller komprimeret på tankbiler til kunder i Tyskland og Holland.

Men besøget efterlod Lidegaard også frustreret. Afstanden mellem det potentiale, han havde set med egne øjne, og den politik der føres, var svær at bære. »Nogle gange tager jeg mig til hovedet over, hvor stor forskel der er på potentialet på det her område og den manglende politiske vilje til at udnytte det. Jeg kan næsten ikke holde det ud,« sagde han.

Martin Lidegaard (B) fik torsdag forklaret teknologien og ambitionerne bag HySynergy-anlægget i Fredericia. Foto: Fredericia AVISEN

Han lagde ikke skjul på, hvad besøget skal bruges til. »Jeg tør godt sige, at hvis vi får magt, som vi har agt, så kommer vi til at tage det her med ind i den kommende regering.«

HySynergy-anlægget i Fredericia har en kapacitet på 20 MW og leverer grøn brint til Crossbridge Energys raffinaderi, som forsyner omkring 40 procent af Danmarks forbrug af flydende brændstoffer. Overskudsvarmen aftages af fjernvarmeselskabet TVIS.

Nu er starttiderne klar: Sådan løber Royal Run i Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. Det er snart to måneder til, men for de mange middelfartere og tilrejsende, der har sikret sig en plads, er forberedelserne allerede godt i gang. Nu er et vigtigt puslespilsbrik faldet på plads: De foreløbige starttider for Royal Run i Middelfart er offentliggjort.

One mile skydes i gang kl. 11.00, 10 km-løbet starter kl. 12.15, og 5 km-løberne går af sted kl. 14.30. Tiderne er foreløbige, og deltagerne vil modtage en mail med den præcise starttid for deres startgruppe, efterhånden som løbsdagen nærmer sig.

Mandag den 25. maj — 2. pinsedag — ventes omkring 14.000 mennesker at løbe og gå gennem Middelfart, når byen for første gang nogensinde er vært for den kongelige motionsfest. Ruterne fører deltagerne langs Lillebælt, gennem havneområdet og ad de historiske gader i bymidten. Kong Frederik X og resten af Kongefamilien deltager, som de gør i alle fem værtsbyer på løbsdagen.

Samme dag afslørede Det danske Kongehus årets løbetrøje på de sociale medier. Kong Frederik X holdt selv den petroleumsfarvede trøje med hvidt tryk frem for kameraet.

Royal Run i Middelfart er udsolgt — og det gik stærkt. Løbet var væk på under to timer, da tilmeldingen åbnede. Vil man alligevel følge med, er der god grund til at stille sig op langs ruten. Og vil man sikre sig en plads til næste gang en stor motionsfest passerer forbi, er de månedlige Træn med-arrangementer et godt sted at starte. Den anden weekend i hver måned mødes løbere og gående i Middelfart til gratis fælles træning — næste gang er søndag den 8. marts kl. 10 i Klubhuset på Sportsvænget 5 i Gelsted.

Maskinmesterskolen åbner dørene på lørdag: »Folk ved ikke altid, hvad der foregår bag murene«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

UDDANNELSE. Én gang om året holder Fredericia Maskinmesterskole åbent hus for alle, der overvejer en fremtid som maskinmester eller automationsteknolog. Lørdag den 7. marts er det forårets tur, og rektor Jens Færgemand opfordrer de unge til at stikke hovedet inden for.

»Folk ved måske ikke altid, hvad der foregår bag murene,« siger han. »Men lige så snart man kommer ind og oplever stemningen og studiemiljøet og snakker med de studerende og møder vores undervisere, så mærker man hurtigt det her med, at vi har nærhed og fokus på den enkelte.«

Dagen giver besøgende mulighed for at opleve skolen, mens den er i fuld drift. Der er aktivitet i laboratorier og værksteder, studievejledere er til stede, og studerende fra 5. semester tager gæsterne med på rundvisning. Om formiddagen er der desuden Maskinmestertalks, hvor studerende, tidligere studerende, undervisere og rektor fortæller om uddannelsen, karrieremulighederne og hverdagen på skolen.

Programmet er primært bygget op om maskinmesteruddannelsen, men automationsteknologer er ligeledes velkomne.

Ifølge Jens Færgemand er det netop mødet med de studerende og underviserne, der gør forskellen for mange besøgende. »De, der har været ude at kigge på andre skoler, siger bagefter, at de er ret overbevist om, at det er her, de skal læse,« siger han.

Et af skolens kendetegn er ifølge rektoren nærheden — ikke kun fagligt, men også menneskeligt. Skolen arbejder aktivt med at tage imod studerende, der har særlige udfordringer, herunder ordblindhed.

Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der typisk tager fire et halvt år. Færdiguddannede maskinmestre arbejder inden for energi, forsyning, skibsfart og industri, og Jens Færgemand lægger ikke skjul på, at uddannelsen er eftertragtet. »Vi vil gøre opmærksom på, at vi har en rigtig god uddannelse, og hvor der er mere eller mindre jobgaranti bagefter.«

Åbent hus finder sted lørdag den 7. marts kl. 10-13 på Fredericia Maskinmesterskole.

Lærernes formand i Fredericia er glad for løfterne om milliarderne: »De har indset, at der er problemer«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

UDDANNELSE. Der er noget, Per Breckling ikke er i tvivl om. Folkeskolen mangler penge. Og endelig ser det ud til, at de er på vej.

»Jeg er bare glad for, at de vil investere, og at de har set, at der er problemer i folkeskolen, og at der skal nogle flere ressourcer til. Det er positivt,« siger formanden for Fredericia Lærerkreds.

Da Socialdemokratiet i begyndelsen af februar præsenterede »Lilleskolen« med et klasseloft på 14 elever i indskolingen og en investering på fem milliarder kroner om året, var Per Brecklings reaktion hverken overraskelse eller ukritisk begejstring. Det var snarere en anerkendelse af, at der endelig er sket noget på landsplan, som Fredericia allerede selv har taget hul på. »Vi taler milliardeinvestering. Det kan jeg kun være glad for, at politikerne på landsplan gerne vil investere i folkeskolen,« siger han.

Fredericia er allerede i gang

For Fredericia har ikke ventet. Byrådet har allerede sænket det lokale klasseloft fra 28 til 24 elever, en beslutning, Per Breckling ser som et vigtigt skridt i den rigtige retning. »Jeg tænker ikke, at vi kan lykkes med skolen, når vi nu har et klasseloft, som hedder 28. Og det har vi jo heldigvis set i Fredericia, at byrådet har indset, at vi skal have klasseloftet ned.«

Om selve tallet 14 er han mere forsigtig. Han genkender den pædagogiske logik — at 14 netop passer til at slå to klasser sammen inden for 28-grænsen — men holder sig fra at tage stilling til, om det er det rette niveau. »En lavere klassekvotient ser jeg som en del af løsningen. Men om 14 er det rigtige i indskolingen, det ved jeg ikke.«

Lokalerne er ikke der

Hans mest konkrete bekymring er ikke lærerne. Det er væggene. »Vi har ganske enkelt ikke lokaler til at kunne lave det her. Og selvom der er afsat seks milliarder til bygninger, så rækker det ikke, det viser flere undersøgelser og almindelig logik.«

Det er et problem, der ikke lader sig løse hurtigt. Og det er ifølge Breckling noget, politikerne må tænke mere over, også selv om udspillet lægger op til en vis fleksibilitet i praktiseringen af loftet.

De 4.000 lærere er inden for rækkevidde

Til gengæld er han mere optimistisk, når snakken falder på de knap 4.000 ekstra lærere, udspillet forudsætter. Hans argumentation ligner den, forskerne hos VIVE har fremført: Lærerne eksisterer allerede, de er bare andre steder. »Vi har over 40.000 lærere, som i øjeblikket arbejder andre steder. Og jeg ved jo personligt, at nogle af dem for eksempel arbejder på privatskoler, hvor man har lavere klassekvotienter, og de har jo blandt andet valgt at flytte derhen med baggrund i det.«

Hvis folkeskolen får lavere klassekvotienter og den massive investering, tror han, at en del af dem kan lokkes tilbage. Det kræver ikke, at alle 40.000 vender hjem — kun en brøkdel. »Det er jo kun ti procent af dem, der ikke arbejder i folkeskolen, vi skal have fat i. Så det tror jeg godt kan lade sig gøre. Ikke fra den ene dag til den anden. Men over tid tror jeg på, at vi kan fastholde nogle af dem, der allerede er der, og få nogle tilbage fra andre jobs. En kombination af mange ting gør, at det kan lykkes.«

Cykelnørder, en filmpatriark og dokumentarfilm: Middelfart:DOX byder på stærke gæster

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

KULTUR. Fire dokumentarfilm, fire samtalepartnere og én by, der for alvor melder sig på landkortet som dokumentarby. Det er rammen om årets MIDDELFART:DOX, og Helle Broen fra Panorama Biograferne lægger ikke skjul på, at gæstelisten er blevet ekstra interessant i år.

Cykelnørder med begejstring

Til filmen om cykellegenden Eddy Merckx kommer to af dansk cykelsports mest kendte stemmer: Brian Holm og Bastian Emil Goldschmidt — makkerparret bag podcasten Café Eddy på Eurosport.

»Brian Holm og Bastian Emil Goldschmidt ved simpelthen alt om cykelsport, og deres podcast Café Eddy hører jeg faktisk selv, ikke fordi jeg går særlig meget op i cykelsport, men jeg er bare fascineret af deres fascination,« siger Helle Broen.

Cykelsportens fortid og nutid: Brian Holm og Bastian Emil Goldschmidt taler om Eddy Merckx til Middelfart:DOX.

Det er nemlig den slags smittende entusiasme, hun tror vil løfte samtalen efter filmen til noget særligt. »Deres begejstring for cykling og alt, hvad der foregår i den verden, er simpelthen så sjovt at høre på. Og man bliver også selv lidt klogere undervejs,« tilføjer hun.

Patriarken møder op

Filmens mest kontroversielle gæst er uden tvivl Peter Aalbæk — filmproduceren bag Zentropa, manden der stod skulder ved skulder med Lars von Trier og satte dansk film på verdenskortet med Dogme-bevægelsen og en lang række af de største danske filmproduktioner.

Men han er også en mand med en kompliceret fortid. MeToo-anklager, grænseoverskridende adfærd og kritik af måden, han behandlede sine medarbejdere på, har fulgt ham de senere år.

»Han er en vanvittig mand på mange måder, men også en vanvittig modig mand,« bemærker Helle Broen. For Patriarken er ikke en hyldestsfilm. Det er et portræt af en mand, der konfronteres med sig selv og sin fortid, og som ikke løber fra det. »Filmen hedder jo Patriarken, og det har han været i mange henseender i hele filmbranchen. Og samtidig har det jo også været enormt grænseoverskridende og provokerende, og han behandlede sine medarbejdere dårligt. Altså, jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige,« erkender hun.

Han har aldrig sparet sig selv. Peter Aalbæk møder op til Middelfart:DOX og taler om filmen om sit eget liv.

Men det er netop det, der gør Aalbæks fremmøde bemærkelsesværdigt, mener Helle Broen. »Jeg synes egentlig bare, at det er modigt at stille sig frem og beskrive det forfald, han er i gang med. Sådan tror jeg også altid, han har været, han har aldrig sparet sig selv. Det der mod er fascinerende.«

MIDDELFART:DOX løber af stablen 18.-22. marts i Panorama Middelfart. Billetter til 50 kr. købes på 0024.dk.

Rolf Sørensen vender tilbage til Tour de France

Af
Patrick Viborg
-
0

Efter to års fravær er Rolf Sørensen klar til at dække verdens største cykelløb igen – bare fra en ny position.

Rolf Sørensen er tilbage. Efter to års fravær vender den tidligere cykelrytter og kommentator tilbage til TV 2’s dækning af Tour de France – men ikke i kommentatorboksen i Frankrig.

I stedet får Sørensen rollen som ekspert og skal bidrage med indsigter, perspektiver og analyser i TV 2’s sportsnyheder, på TV 2 News og i Go’ Morgen Danmark.

»Jeg har cyklet Tour de France syv gange, haft den gule førertrøje og kommenteret løbet 18 gange for TV 2, hvoraf de 17 af dem har været med Dennis Ritter ved min side. Det har været et privilegie, men som de seneste to år også har vist, er det for opslidende for mig at skulle med rundt i Frankrig på trods af min store kærlighed til løbet. Derfor er jeg meget glad for denne løsning, hvor jeg stadig kan være en del af holdet – bare i en anden funktion,« siger Rolf Sørensen til TV 2 SPORT.

1...424344...1.510Side 43 af 1.510

FHK-træner fandt de rette greb i værktøjskassen

Patrick Viborg - 0
Jesper Houmark peger på en stærk defensiv og vellykkede taktiske greb som nøglen til FHK’s 28-23-sejr over GOG, der sender fredericianerne op på fire...

Svensker spillede uvant hovedrolle for FHK

Passager med kokain sigtet efter politistop

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

Slutspils-Sander fyrede den af for FHK