Jeg læste med stor interesse Thomas Bays indlæg om kulturens værdi for Fredericia, jeg vil gerne starte med at kvittere for både engagementet og indsatsen. Der er ingen tvivl om, at kulturen i Fredericia bidrager til mere end blot gode oplevelser. Den skaber liv i byen, understøtter detailhandel og giver vores by identitet.
Som en, der er vant til at dokumentere ting med tal, har jeg tidligere haft en sund portion skepsis over for udsagnet: “Kultur betaler sig hjem”. Analyser fra Silverlining Research giver et mere nuanceret billede, det er tankevækkende, at man i Randers alene har dokumenteret næsten 300 mio. kr. i skatteprovenu som følge af kulturlivet.
Men vi skal også være ærlige og sige: Ikke al kultur betaler sig hjem. Der findes arrangementer og initiativer, hvor tilskuddet per deltager i realiteten bliver meget højt, og hvor effekten på lokaløkonomien er begrænset. Derfor bør vi fortsat være selektive og ansvarlige, når vi bruger skatteborgernes penge.
Vi skal støtte kulturen, men med omtanke. Investeringer i kulturen skal ske på et grundlag af dokumenterede effekter, gennemsigtighed og klare mål. Ikke bare fordi noget er “kultur eller finkultur”, men fordi det skaber værdi, socialt, økonomisk eller begge dele.
Derudover bør vi også sikre, at alle har adgang til kulturen. Det kunne være gennem sociale billetter, særforestillinger eller lokale samarbejder med skoler, foreninger og plejehjem. Kultur må aldrig blive et elitegode, heller ikke et område, hvor vi slår autopiloten til.
Fredericia har et unikt potentiale. Jeg deler ambitionen om, at byen skal være en stærk kulturkommune. For mig som liberal er det også vigtigt, at vi prioriterer, hvad der virker og tør sige nej til det, der ikke gør.
Når vi investerer klogt i kulturen, så løfter vi ikke bare kommunen, vi løfter også respekten for borgernes penge.
TREKANTOMRÅDET. Kommunerne i Trekantområdet har taget endnu et vigtigt skridt mod en fælles fremtid. De syv kommuner i området – Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen – har nu alle vedtaget en ny fælles kommuneplan, som skal sætte retningen for den fremtidige udvikling af regionen i perioden 2025-2036.
Siden 2004 har Trekantområdets kommuner samarbejdet om at udarbejde en fælles kommuneplan, og regionen er stadig den eneste i landet, der har et så tæt samarbejde om planlægningen af udviklingen.
I den seneste planperiode har kommunerne haft særligt fokus på at finde fælles løsninger inden for udbygningen af vedvarende energi, fremtidens energiforsyning og en balanceret brug af landskabet. Disse emner spiller både en central rolle i den grønne omstilling og udviklingen af bæredygtige lokalsamfund.
Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle Kommune og bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark, fremhæver samarbejdets betydning:
»At lave en fælles kommuneplan, hvor syv kommuner bliver enige om en strategisk retning, er en stor opgave. Men vi oplever igen, at Trekantområdets kommuner ønsker samarbejdet, og at det skaber værdi for både den enkelte kommune og hele området.«
Samarbejde skaber resultater
Udarbejdelsen af kommuneplanen sker i tæt samarbejde mellem kommunernes planchefer og sekretariatet hos Trekantområdet Danmark. Marianne Wolff Lundholt, direktør i Trekantområdet Danmark, sender en stor anerkendelse til alle involverede medarbejdere:
»Det er sekretariatets opgave at bidrage til, at samarbejdet mellem de syv kommuner og deres medarbejdere planlægges og eksekveres effektivt. Arbejdet med kommuneplanen er et fantastisk eksempel på teamwork, så jeg vil gerne sende en stor tak til vores kolleger ude i kommunerne for deres positive tilgang og store engagement.«
Den fælles kommuneplan fastlægger de fysiske rammer for Trekantområdets fremtidige udvikling og bestemmer reglerne for, hvordan arealerne i kommunerne kan anvendes. Det betyder, at erhvervslivet sikres ensartede rammevilkår i alle kommunerne, hvilket giver optimale betingelser for placering af nye virksomheder, boligbyggeri og udbygning af vedvarende energianlæg.
Med den nye plan er der skabt en styrket koordinering om fysiske rammer for energiprojekter, samtidig med at hensynet til naturen, drikkevand og landskabets karakter bevares. Dette sikrer en balance mellem behovet for vækst og udvikling og beskyttelsen af naturen til gavn for både borgere, virksomheder og miljøet.
Udover den fælles overordnede plan udarbejder hver kommune også en lokal kommuneplan, der tager udgangspunkt i lokale forhold og behov. Den fælles kommuneplan løber over en periode på 12 år, men revideres hvert fjerde år af byrådene i de syv kommuner.
KRIMI. En uforsigtig omgang med en cigaret førte torsdag aften til en melding om brand i en lejlighed på Thygesmindevej. Sydøstjyllands Politi modtog meldingen klokken 20.21 og rykkede ud til stedet.
Da politiet ankom, viste det sig, at situationen var mindre alvorlig end først meldt, forklarer politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.
»Da vi kommer derud, så viser det sig, at der i den her lejlighed har været ild i en dyne og i et tæppe,« siger Hans Hoffensetz.
Politiet fik hurtigt kontakt med lejlighedens beboer – en 52-årig mand – som ifølge politikommissæren med stor sandsynlighed selv var årsagen til hændelsen.
»Det, vi får ud af det, er, at han med meget stor sandsynlighed har røget, og derfor har vi vurderet, at han skal sigtes for overtrædelse af beredskabsloven, fordi han har røget i sengen og dermed været uopmærksom,« forklarer Hans Hoffensetz.
Ifølge politiet bredte ilden sig ikke yderligere, men lejligheden blev dog røgfyldt. Der opstod kun materielle skader på dynen og tæppet.
»Heldigvis er der ikke brug for, at der skal evakueres eller andet. Det er alene lejligheden, der bliver røgfyldt. Og så det her, som sagt, dyne og tæppe, der bliver brændskadet,« siger politikommisæren og tilføjer, at beboeren også kom sikkert ud.
Han fortæller desuden, at branden allerede var slukket, da politiet nåede frem.
»Der står blot, at branden er slukket, da patruljen er fremme. Derfor må det være brandvæsenet, der har slukket den, hvis de har fået udkald på den,« siger han.
Den 52-årige mand kan formentlig se frem til en bøde for overtrædelse af beredskabsloven.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
SPORT. Af og til sker det, at sommeren ikke kun byder på tvangsbadning i iskolde, vindblæste bølger ved Østerstrand eller halvlunkne grillpølser, men at årstidens lyse dage også tilbyder Fredericias børn og unge en alternativ ferieoplevelse med høj puls, frisk luft og forhåbentligt et minimum af tennisalbuer. For selvom landet lige nu bugner af sommerskoler i alt fra fodboldens finurlige finesse til spejdernes knopbindende lejrbålshygge, er der også nogle, der tilbringer feriedagene med at svinge en tennisketsjer, endsige lære kunsten bag et topspundet baghåndsslag.
Således åbnede Fredericia Tennisklub endnu engang sine støvede, karakteristisk rødlige grusbaner til årets traditionsrige sommerskole, hvor bolde, net og 15 energiske deltagere i alderen otte til tretten år blev sat fri under kyndig supervision af tre ganske veloplagte trænere. En af disse er den snart tyveårige, nybagte student Jens Holm Lildholdt, der på trods af en vis træthed – forårsaget af studentertidens obligatoriske festligheder, herunder en nylig vogntur rundt i byen – har valgt at bruge en betragtelig del af sommeren på at videreføre klubbens stolte traditioner. En tradition, han selv blev en del af, dengang ketsjeren stadig føltes alt for stor.
På gruset bag klubhuset møder vi ham, mens han med myndig ro og forbavsende overblik fordeler børnene mellem forskellige aktiviteter med tennisbolde, smånet og boldlege, der balancerer mellem teknisk træning og almindelig sommerlig glæde ved leg og bevægelse. Imens bager solen nådesløst ned over Baldersvej, og giver hele arrangementet en stemning af sydlandsk feriehygge – omend uden paraplydrinks, men til gengæld med rigelige mængder vand.
»Vi er i gang med en sommerskole, som Fredericia Kommune har været med til at stå for. Det giver folk mulighed for at melde sig til og komme ud og prøve det af. Der er både nogle, der aldrig har rørt en ketsjer før, og nogle, der har lidt erfaring og er mere øvede. Det handler om at have det sjovt og finde ud af, om tennis er noget for dem,« fortæller Jens og tilføjer med et skævt smil, at det handler om at få åbnet dørene til sporten for flere lokale.
Formålet med sommerskolen er nemlig ganske enkelt at give folk, der måske aldrig før har tænkt på at samle en ketsjer op, mulighed for at prøve kræfter med tennis. For selvom sporten har sin kendte elegance, sit eksklusive ry og rigeligt med fine hvide shorts, er medlemstallene i Fredericia og på landsplan ikke ligefrem eksplosive – en tendens klubben gerne ser vendt med arrangementer som dette.
»Den klare idé er at skabe noget interesse omkring tennis. Forhåbentlig synes folk, det er sjovt og spændende at komme ud og prøve noget nyt. Tennis er jo en sport, hvor der ikke er supermange medlemmer, hverken her i klubben eller på landsplan. Men der er mange, der ved, hvad det er. Derfor er det fedt, at folk kan komme ud og prøve det af – især når vi har en klub, der ligger så centralt her i byen, og hvor folk kan komme ud og udnytte banerne,« forklarer han, mens et par af sommerskolens yngste deltagere øver sig på noget, der kunne minde om slag, men mest af alt ligner en intens kamp mod boldens egen vilje og tyngdekraftens nådesløse logik.
Den unge træner fortæller videre om dagens gang, der starter med lege som stikbold, hockey og stafetter, allerede længe før de første ketsjere svinges. Man kunne fristes til at tro, at aktiviteterne er en snedig strategi, udtænkt for at sikre sig, at børnene brænder overskudsenergi af, inden de skal lære at håndtere tennisboldens uforudsigelige hop og fald. Men sådan hænger det ifølge Jens ikke sammen – eller rettere sagt, ikke kun sådan. For det handler mindst lige så meget om at styrke de sociale muskler.
»Det handler jo også om, at børnene skal snakke med hinanden og måske møde nogen, de ellers ikke ville snakke med. Der kommer jo børn fra mange forskellige skoler herude, så selvom man er på samme alder, er det ikke sikkert, man har mødt hinanden før. På den måde giver det virkelig god mening. Og så holder vi selvfølgelig nogle pauser i løbet af dagen, hvor der også er rig mulighed for at hygge sig sammen,« siger han, mens han med et grin tilføjer, at pauserne og isindtaget bestemt ikke skal undervurderes.
De nye bekendtskaber hyldes også undervejs med nogle særlige traditioner, der belønner deltagernes sociale evner lige så vel som deres sportslige præstationer. Klubben har blandt andet flere årlige nomineringer, der efterhånden er blevet en fast og populær del af sommerskolens traditioner.
»Vi har nogle nomineringer, som vi kører hvert år – det har vi gjort i mange år efterhånden – hvor man bliver belønnet for at gøre en ekstra indsats. Det kan for eksempel være ‘dagens boldsamler’, som gives til den, der er bedst til at samle bolde. Så har vi ‘dagens ven’, som går til en, der gør noget ekstra for at tale med nogen, man måske ikke har snakket med før, eller hjælper de andre. Og så har vi også ‘dagens fighter’, hvor vi fremhæver dem, der virkelig viser, at de gerne vil være her, og som kæmper ekstra meget,« fortæller han om de mange nomineringer.
At Jens selv bruger en betydelig del af sommeren på at undervise børn og andre unge, handler i høj grad om at føre en af klubbens ældste og fineste traditioner videre. I Fredericia Tennisklub går de unge spillere ikke kun videre ud i verden med forhåndsslag og serv som bagage. De vender ofte tilbage som trænere, hvor de kan give noget tilbage til klubben og sporten, som har formet dem. Jens er selv blevet undervist af spillere, der tidligere var elever på sommerskolen, og han føler nu, at det er hans tur til at føre traditionen videre.
»Det har egentlig altid været sådan en tradition her i klubben, at dem, der selv lærte at spille som børn og blev ved med at spille turneringer, også begynder at træne de yngre hold. Når man så bliver ældre og måske flytter væk for at studere, ja, så kommer den næste generation og overtager. På den måde fører vi traditionen videre,« forklarer han og fortsætter:
»Jeg synes, det er fedt at være udenfor og undervise og give noget af alt det videre, som jeg selv har lært herude. Og så er det også bare virkelig hyggeligt at se, at deltagerne bliver bedre, og mærke, at det man gør faktisk betyder noget.«
I de seneste år har nogle af sommerskolens deltagere valgt at fortsætte med tennis, også når ferien var forbi, og hverdagen atter meldte sin ankomst.
»Det er klart, at jo flere dage folk får lov til at prøve det, jo større er chancen også for, at det fænger. Så det giver rigtig meget, at vi har flere hele dage i træk, hvor man virkelig kan komme ud og mærke efter, om det er noget for én.«
Med banerne fyldt og solen bagende fremstår sommerskolen som den slags begivenhed, hvor Fredericia viser sig fra sin mest sommerlige og indbydende side. Her erstattes dagligdagens kedsomhed med begejstringen ved at mærke, hvordan tennisbolden langsomt begynder at lystre. De yngste deltagere opdager hurtigt, at det ikke kræver mange dage på grusbanen, før ketsjeren føles lidt mindre fremmed, og de første spæde serv begynder at finde vej over nettet med nogenlunde præcision – eller i hvert fald inden for rimelig rækkevidde.
Jens Holm Lildholdt, den nybagte student med sommerferiens måske mest vellykkede eksamensprojekt, understreger dog afslutningsvis hurtigt, at succesen ikke nødvendigvis handler om tekniske færdigheder. I stedet er det noget langt mere basalt – men mindst lige så vigtigt – der tæller.
»Det vigtigste er, at børnene synes, det er sjovt. At de kommer igen i morgen med et smil på læben og måske får lyst til at blive ved, ligesom vi andre gjorde,« siger han, mens han betragter en gruppe deltagere, der har parkeret ketsjerne for en kort stund til fordel for dagens sidste pause og snak i skyggen ved klubhuset.
KRIMI. Sommeren er en dejlig tid med grillfester, lange, lune aftener og rigelige mængder alkohol. Men sommerens festlige aktiviteter betyder også en betydelig stigning i antallet af spritulykker på de danske veje.
Hele tre ud af ti alvorlige spritulykker finder sted i månederne juni, juli og august. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet, som netop er offentliggjort af Rådet for Sikker Trafik.
I perioden 2020 til 2024 kom 985 personer alvorligt til skade eller mistede livet i spritulykker. Ud af dem skete hele 297 – næsten hver tredje ulykke – i sommermånederne. Det understreger, at der er en markant overrepræsentation af ulykker om sommeren sammenlignet med resten af året.
»Sommeren er fyldt med grillfester, festivaler og sociale arrangementer, hvor mange nyder de lyse aftener med alkohol. Desværre betyder det også, at nogle sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, hvilket er et alvorligt problem. Tænk over hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted til en festlig aften og sig tydeligt fra, hvis andre i selskabet vil køre bil med for høj promille,« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Han peger samtidig på, at en helt ny lovgivning nu stiller endnu skrappere krav til helt unge bilister. Fra 1. juli er promillegrænsen nemlig sænket til 0,2 for nye bilister, der har haft kørekort i mindre end tre år.
»Det er positivt, at der bliver sendt et klart signal til nye bilister om, at alkohol og bilkørsel ikke hænger sammen. Nye bilister mangler erfaring og rutine, og deres evne til at køre bil bliver påvirket negativt ved selv lave promiller, så derfor er det godt, at nye bilister møder et klart signal om ikke at blande alkohol og kørsel,« siger Jakob Bøving Arendt.
Tallene fra Rigspolitiet viser også, at flere bliver sigtet for spritkørsel i sommerperioden. I juli måned alene står for næsten 10 procent af alle sprit-sigtelser gennem året – og det selvom mange danskere i juli holder ferie uden for landets grænser.
»Vi oplever hver sommer, at der er trafikanter, som drikker for meget og sætter sig ind bag rattet. Derfor kontrollerer vi naturligvis trafikanter, som vi mistænker for at have spiritus i blodet, og det resulterer i både frakendelser af kørekortet og store bøder. Vi skal have stoppet spritbilisterne, inden det går galt, så derfor har vi fokus på området,« lyder det fra politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation.
Både politiet og Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle til at tage ansvar, hvis man ser nogen, der vil køre bil efter at have drukket alkohol. Gode råd kan være at tilbyde vedkommende overnatning, ringe efter en taxa, eller kontakte politiet.
SPORT. Vejle summer af liv og energi, efter at Danmarks største idrætsfestival, DGI Landsstævnet 2025, torsdag blev åbnet med et spektakulært åbningsshow. Over 22.200 deltagere fra hele landet deltager i begivenheden, der sætter fokus på traditionel idræt, nye trends og bæredygtighed.
Under åbningen, der fandt sted på Landsstævnestadion, slog DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen fast, hvor vigtig idræt og foreningslivet er for Danmark:
»Landsstævnet er tradition og fornyelse. Det er store oplevelser og venner for livet. Landsstævnet viser betydningen af at møde op og være med,« sagde hun.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltog også og understregede, at det er fællesskabet og nærheden, som giver mening, især når verden omkring os kan virke usikker:
»Der er nogen, der regerer verden, men I er verden. Det er hovedforklaringen på, at idrætsforeningernes medlemstal fortsætter med at stige. Vi søger sammenholdet i det nære – og måske især når der er ufred i verden,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
Parade med 15.314 deltagere og forrygende åbningsshow
Åbningsdagen startede med en festlig parade gennem Vejle by, hvor hele 15.314 deltagere gik gennem byen på en 2,5 kilometer lang rute med mere end 17 underholdende happenings undervejs.
Efter paraden fulgte et imponerende åbningsshow på Landsstævnestadion med fællessang, en stor faneborg og optræden af X-factor-vinderen fra 2024, Helene Frank. Et kæmpekor med 400 sangere og over 350 aktører medvirkede i det spektakulære show. Gymnaster fra DGI Verdensholdet, lokale foreninger og italienske swaypole-artister var blandt de mange medvirkende, der satte rammerne om en storslået åbningsfest.
Idrætsforeningerne er hjertet i fællesskabet
Formand Charlotte Bach Thomassen understregede i sin åbningstale, at landsstævnet også handler om demokrati og fællesskab:
»Idrætsforeningerne er der, hvor Danmark mødes. Vi er ikke ens, og vi er ikke altid enige, men vi mødes om idræt og får et demokratisk fællesskab. Alle vinder, når alle er med,« sagde hun.
Nye trends og fokus på bæredygtighed
Siden det første landsstævne i 1862 er meget ændret. I 2025 fokuserer landsstævnet ud over gymnastik også på nye idrætstrends som isbadning, padel og pickleball. Derudover er der lagt stor vægt på bæredygtighed med initiativer som reduktion af madspild og gratis cykler til rådighed for deltagerne.
Fakta om DGI Landsstævne 2025:
Afholdes fra torsdag den 3. juli til søndag den 6. juli 2025 i Vejle.
Over 22.200 deltagere, 30 idrætter, 19 koncerter og flere end 300 aktiviteter.
Omkring 4.000 frivillige, primært fra Vejle-området.
DGI og Vejle Kommune står bag arrangementet med særligt fokus på bæredygtighed.
Ny Rosborg-området, tidligere en genbrugsplads, er stævnets centrum og bliver efterfølgende en bæredygtig bydel med plads til 4-5.000 nye borgere.
Næste DGI Landsstævne afholdes i Sønderborg i 2029.
NAVNENYT. Alsik Hotel & Spa har ansat den gastronomiske kapacitet Mette Gassner som ny Food & Beverage Director. Den nyoprettede stilling skal styrke hotellets allerede imponerende kulinariske tilbud. Gassner, der især er kendt for sin ledelse af Michelin-restauranten »Ti Trin Ned« i Fredericia, tiltræder den 1. august 2025.
I den nye centrale rolle får Mette Gassner ansvaret for at udvikle og løbende styrke Alsiks gastronomiske profil. Hun vil føre tilsyn med den daglige drift af Restaurant Alsik samt sikre en exceptionel forplejning til hotellets møder, konferencer, events og særlige arrangementer – herunder også dem, der afvikles på Sergenten.
»Alsik har etableret et stærkt gastronomisk fundament bygget på kvalitet, bæredygtighed og håndværk. Jeg glæder mig til at bygge videre på den arv og sammen med det talentfulde team bringe min egen vision til live,« siger Mette Gassner.
Hun kommer til at lede et mangfoldigt og dygtigt kulinarisk team med køkkenchefer og kokke, der hver dag skaber mindeværdige madoplevelser for hotellets gæster og konferencedeltagere.
Mette Gassner har en imponerende baggrund som uddannet kok og var medejer af »Ti Trin Ned« i Fredericia sammen med sin mand, Rainer Gassner, fra 2001 til 2025. Under hendes ledelse opnåede restauranten en Michelin-stjerne i 2017 og har med succes fastholdt den prestigefyldte anerkendelse hvert år siden. I 2011 blev hun hædret som Årets Kok, og blev dermed den første kvinde i konkurrencens historie, der modtog denne pris.
»Vi er utroligt stolte over at kunne byde en kapacitet af Mette Gassners kaliber velkommen til Alsik Hotel & Spa,« siger Martin Johanning, direktør for Alsik Hotel & Spa. »Hendes omfattende gastronomiske ekspertise kombineret med hendes dybe forståelse for ledelse og udvikling bliver afgørende for, at vi kan fastholde og udbygge Alsiks position som en af landets førende hotel-, konference- og restaurantdestinationer. Med både en ny Food & Beverage Director og en Kommerciel Direktør på plads har vi sat et stærkt hold til at sikre den fremtidige vækst og udvikling.«
POLITIK. Det politiske arbejde for at beskytte havmiljøet i Lillebælt har nået en længe ventet milepæl. Med en bred aftale i Folketinget er det nu besluttet, at fiskeri med bundslæbende redskaber – også kendt som bundtrawl – fremover bliver forbudt i hele Bælthavet, herunder også hele Lillebælt. Aftalen trådte i kraft 2. juli og har været et centralt ønske for SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt, som i flere år har haft netop Lillebælt som mærkesag.
»Vi har længe været vidne til, at Lillebælt har det svært. Og jeg har presset på – både i forhold til indsatser mod iltsvind og stop for bundtrawl som ødelægger bunden. Derfor er det en stor glæde, at hele Lillebælt omfattes af et forbud mod bundtrawl, selvom det burde være sket for længe siden og det faktisk har været aftalt af flere omgange. Så det er et vigtigt skridt i retning af et sundere hav, selvom det kun er et element,« siger hun.
Karina Lorentzen peger på, at bundtrawl ikke bare fjerner fisk, men ødelægger de økosystemer, som skal danne grundlag for et bæredygtigt havmiljø. Derfor har SF i flere forhandlinger skubbet på for et samlet opgør med netop den fiskeriform. I tidligere aftaler har dele af Lillebælt været nævnt, men ifølge hende er det først med denne aftale, at hele området nu får den beskyttelse, det reelt har brug for.
Forbuddet omfatter i alt 18.700 kvadratkilometer hav – et areal svarende til næsten en femtedel af Danmarks samlede havområde – og dækker hele Bælthavet fra grænsen til Tyskland og nordpå gennem Lillebælt, videre op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord. Dermed bliver forbuddet blandt de største enkeltstående marine beskyttelsestiltag i dansk havhistorie. Aftalen er indgået med opbakning fra blandt andet SF, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Alternativet og vil blive implementeret i tæt samarbejde med EU. Inden for to år skal forbuddet også gælde udenlandske fiskere med rettigheder i området.
Lillebælt har i årevis været blandt de mest sårbare havområder i Danmark. Den smalle stræknings placering og lavvandede natur gør den særligt følsom over for miljøpåvirkninger, og mange års fiskeri med bundtrawl har sat sine spor. Havbunden er flere steder nedbrudt og biologisk ensformig, og det rige dyreliv, som engang kendetegnede bæltet, er blevet mærkbart fattigere. Blandt andet er antallet af marsvin – en ikonisk art i området – blevet mere end halveret på bare syv år.
Med forbuddet mod bundtrawl bliver der nu givet ro til havbunden og dens økosystemer. Håbet er, at naturen får mulighed for at genskabe en varieret bundfauna og dermed give grobund for større fiskebestande og flere leveområder for truede arter. Bælthavet er samtidig udpeget til at blive Danmarks første marine naturnationalpark, og det skaber ifølge flere eksperter et unikt udgangspunkt for reel genopretning – hvis den nødvendige politiske vilje og opfølgning følger med.
Karina Lorentzen ser aftalen som en afgørende sejr, men også som et enkelt skridt i en større indsats. Hun gør det klart, at forbuddet mod bundtrawl ikke kan stå alene, hvis man for alvor skal sikre et sundt havmiljø.
»Jeg vil ikke gisne om, hvad det betyder for udviklingen på sigt, for meget afhænger af, hvordan fx også vi lykkes med bekæmpelsen af iltsvind. Men jeg glæder mig over, at der også er en handlingsplan for bevarelsen af ålen med, for den er stærkt presset, og det burde have været et forbud mod at fiske den,« siger hun.
Især iltsvind – som blandt andet skyldes udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand – er ifølge SF-politikeren en af de helt store barrierer for reel fremgang. Hun understreger derfor behovet for sammenhængende løsninger, hvor man ikke kun fokuserer på fiskeriformer, men også på det samlede økologiske tryk, havmiljøet udsættes for.
Med en aftale, der lægger op til markante ændringer i havbrugspraksis har forligspartierne også haft blikket rettet mod de fiskere, der bliver direkte berørt. Et centralt element i aftalen er derfor en række tiltag, der skal gøre det muligt for fiskeribranchen at tilpasse sig de nye rammer. Der afsættes midler til at understøtte fiskere, som i dag er afhængige af bundtrawl, i overgangen til mere skånsomme og miljøvenlige metoder. Målet er, at ingen skal stå alene med de økonomiske konsekvenser af det nødvendige kursskifte.
Men i forhandlingslokalet blev det også besluttet at udskyde en planlagt CO₂-afgift på fiskeri. Et punkt, der for SF vakte skuffelse, da afgiften længe har været et bærende ønske i partiets klima- og miljøpolitik.
»I SF er vi selvfølgelig ærgerlige over, at C02-afgiften udskydes, men til gengæld er der kommet andet gode initiativer inde i aftalen. Og selvfølgelig skal fiskerne også have hjælp til omstilling,« siger Karina Lorentzen.
Hun understreger, at netop den sociale og økonomiske ansvarlighed over for fiskeriet er en vigtig forudsætning for, at aftalen kan bære bredt – også politisk og i praksis. Omlægningen skal ikke kun fungere på papiret, men kunne mærkes i havnebyer og kystsamfund, hvor fiskeriet stadig spiller en rolle.
Derfor lægger SF vægt på, at forbuddet mod bundtrawl ikke må blive en isoleret indsats. Det skal følges op af bredere reformer og investeringer i naturgenopretning og bæredygtig forvaltning af havet – både i Lillebælt og i resten af landet.
Karina Lorentzen gør det klart, at hun ser den nye aftale som et startskud – ikke et punktum. Ifølge hende markerer forbuddet mod bundtrawl det første nødvendige skridt i en langt større bevægelse hen imod et mere balanceret og fremtidssikret havmiljø.
EVENT. Fredericia summer af liv, tradition og fortællinger fra fortiden. Siden mandag den 1. juli har byens gader, volde og pladser dannet ramme om 6. Juli-Dagene – en årligt tilbagevendende markering af udfaldet fra Fredericia i 1849, som har samlet generationer siden 1850. I år er det 175 år siden slaget, og det bliver markeret med seks dage fyldt med historiske oplevelser for både børn og voksne.
Over hele byen – fra Rådhuspladsen til voldanlæggene – vækkes historien til live gennem koncerter, gadeteater, fæstningsmarch, fortællinger og guidede ture. De Danske Landsoldaters teltlejr er slået op, byens gader patruljeres af nattevægtere, og Bymuseet og biblioteket åbner op for aktiviteter i børnehøjde.
Og netop formidlingen til børn og unge er et særligt fokus i år. På Fredericia Bibliotek har børn i løbet af ugen blandt andet kunnet male deres egne træmedaljer og bygge fantasifulde landsoldater af karton og piberensere, mens Museumsgaarden Kringsminde har inviteret til »Børneliv anno 1849« på Rådhuspladsen. Her har børn kunnet stifte bekendtskab med dagliglivet for 175 år siden – og samtidig deltage aktivt i formidlingen.
Ifølge det officielle 6. Juli-program er netop dette børnefokus en vigtig del af festdagene, og borgmester Christian Bro lægger i sin hilsen vægt på betydningen af at give historien videre:
»Det er vigtigt, at vi gør os umage for at huske vores historiske ophav – og endnu vigtigere er det, at vi giver det videre til de næste generationer. For det er dem, der skal sikre, at vi også om årtier samles og markerer Slaget ved Fredericia.«
Nu venter kulminationen i weekenden, hvor lørdag aften byder på det traditionsrige fakkeltog og søndag morgen begynder med 27 kanonsalutter fra Prins Georgs Bastion – en markering, der samler byen om fortællingen om mod, sammenhold og sejr.
Lørdag den 5. juli: Fakler, fortællinger og fællesskab
Lørdagen markerer overgangen fra historisk formidling til de mere højtidelige og traditionsbårne elementer af 6. Juli-Dagene. Dagen starter med fæstningsmarch fra Landsoldatpladsen, hvor deltagerne til fods oplever skanser, mindesten og det fredede voldanlæg. Undervejs fortælles historien om både slaget og byens strategiske betydning, og alle deltagere får diplom, vand og frugt som minde.
På Rådhuspladsen og rundt i byen er der liv og aktivitet fra morgenstunden. De Danske Landsoldaters teltlejr på Prinsessens Bastion holder åbent hele dagen, og her kan børn prøve uniformer, få taget billeder og opleve 1800-tallets lejrliv. Samtidig fyldes byens pladser med folkedans og spillemandsmusik – blandt andet på Axeltorv og Ryes Plads – mens Visekællingen og hendes spillemænd bevæger sig gennem gaderne.
Om eftermiddagen begynder de officielle markeringer. Fra kl. 13 lægges blomster og kranse ved en række monumenter over danske generaler og søhelte – heriblandt Bülow, Rye og de Meza. Kl. 16 optræder Sigurd Barrett på Rådhuspladsen med sit populære show, hvor han formidler Fredericias historie i børnehøjde gennem fortælling og musik.
Senere på aftenen – præcis kl. 18 – hejses de nordiske flag på Landsoldatpladsen, ledsaget af musik fra 6. Juli Garden. Kort efter lægges der kranse til minde om de faldne soldater, og kl. 20.15 fortsætter Fredericia Postorkester traditionen med tappenstreg fra Krigergraven til Landsoldatpladsen, som optakt til aftenens vigtigste begivenhed.
Kl. 22 begynder fakkeltoget, som gennem generationer har været et fast højdepunkt i 6. Juli-Dagene. Faklerne udleveres kort forinden, og optoget bevæger sig fra Landsoldatpladsen gennem byens historiske gader til Bülows Plads. Her holder årets æresgæst, Flemming Nielsen – direktør for Den Danske Naturfond og søn af tidligere borgmester J.B. Nielsen – tale fra balkonen på Meldahls Rådhus. Aftenen afsluttes med »Solnedgang« spillet af Slesvigske Musikkorps og en hilsen fra formanden for 6. Juli Komiteen, Hans Henrik Hansen.
Søndag den 6. juli: Kanoner, procession og fyrværkeri
Søndagen starter tidligt i Fredericia – meget tidligt. Allerede klokken 6.30 brager 27 kanonsalutter ud over voldene fra Prins Georgs Bastion. Ét skud for hver af de faldne danske officerer ved Slaget ved Fredericia i 1849. Traditionen, som har været en fast del af programmet i generationer, markerer indledningen på den mest højtidelige dag under 6. Juli-Dagene.
Kort efter begynder Reveillestyrken og Slesvigske Musikkorps deres march gennem byen, mens flaget hejses over Prinsens Port og morgenmaden serveres gratis i Tøjhusets baggård. I samme åndedrag åbner børnejazz med Flensborg/Venndt DUO, og børn og voksne fylder Tøjhuset med rytmer fra både klokkespil, melodika og sav.
Formiddagen byder også på historiefortælling i kirkerne og på biblioteket, aktiviteter i De Danske Landsoldaters teltlejr og levende udstillinger på Fredericia Bymuseum, hvor man med QR-koder kan vække generalerne Rye, Bülow og de Meza til live. Og midt i det hele: heste og uniformer. Gardehusarregimentets Hesteskadron stiller op på Axeltorv under processionen og byder senere på dagen på åben stald i Kanalbyen.
Klokken 11 går den officielle procession i gang. Først med sørgemarch fra Ryes Plads til Krigergraven, hvor sognepræst Anne Sofie Orheim holder tale. Dernæst fortsætter optoget som sejrsmarch til Landsoldatpladsen og videre mod Bülows Plads. Undervejs lægges blomster og synges fællessange, og ved Meldahls Rådhus afsluttes processionen med taler af partiformand Mona Juul, borgmester Christian Bro og oberst Henrik Graven Nielsen. Til sidst oplæser formanden for 6. Juli Komiteen, Hans Henrik Hansen, et telegram til Hans Majestæt Kongen.
I løbet af dagen er der børneteater med Teater Figuletta, udstillinger i bunkermuseet, jazzkoncerter ved Tøjhuset og igen mulighed for at opleve Sigurd Barrett fortælle Fredericias historie i børnehøjde. Og som det hedder i programmet: »Kom og oplev entertainer, komponist og forfatter, Sigurd Barrett, når han formidler Fredericias unikke historie via spændende fortællinger og sange.«
Om aftenen samles stemningen i Trinitatis Kirke, hvor kirkens pigekor under ledelse af Tobias Dahl Osenbrüg synger sommersange og danske klassikere – før det hele kulminerer med et stort festfyrværkeri fra volden ved Prinsessegade kl. 23.00. En finale, der forener fortælling og fællesskab i lyset af nattehimlen.
Fællesskab og historie – i hele byen
Juli-Dagene er mere end et kulturarrangement. Det er en årligt tilbagevendende fællesskabsfortælling, hvor hele byen samler sig om at mindes, formidle og fejre Fredericias rolle i danmarkshistorien. Arrangementet er et samarbejde mellem Fredericia Kommune, 6. Juli Komiteen, garnisonen og Museum Fredericia – men bliver først for alvor levende takket være den store indsats fra lokale frivillige, foreninger og erhvervsliv.
Blandt aktørerne er Fredericia Shopping, Fredericia Bibliotek, De Danske Landsoldater, Fredericia Jazzklub, Den Danske Scenekunstskole og byens kirker. Meldahls Rådhus og Fredericia Bymuseum fungerer som centrale omdrejningspunkter, og mange af aktiviteterne er gratis og tilgængelige for alle.
Traditioner som kranselægninger og fakkeltog lever side om side med børnejazz, app-spil og kreaworkshops, og med det særlige fokus på børn og familier i år bliver det tydeligt, hvordan formidlingen rækker ind i fremtiden.
Som det fremhæves i programmet: »Det er hvert år en stor glæde […] at se, hvordan familier på tværs af aldre sammen tager del i de mange forskellige arrangementer. Hvordan historien overleveres og traditioner gives videre.«
TRAFIK. Torsdag eftermiddag opstod der en sporskiftefejl i Fredericia, som lige nu giver udfordringer i togtrafikken mellem Fredericia og Vejle. Det oplyser DSB på det sociale medie X.
Fejlen har medført, at regionaltogene, som normalt kører mellem Fredericia og Vejle med stop ved stationerne i Brejning og Børkop, er aflyst. For at hjælpe de strandede passagerer videre har DSB indsat togbusser, der midlertidigt erstatter regionaltogene på strækningen.
InterCity- og Lyntogene er dog ikke direkte påvirket af aflysninger, men passagererne skal forvente mindre forsinkelser på strækningen, mens fejlen udbedres.
DSB har endnu ikke meldt ud, hvornår togdriften forventes at være tilbage til det normale. Rejsende opfordres derfor til at holde sig orienteret via DSB’s trafikinformation på selskabets hjemmeside.
Sporskiftefejl opstår typisk, når teknikken ved sporskifterne svigter, hvilket betyder, at togene ikke sikkert kan ledes fra ét spor til et andet. Det er især problematisk ved travle stationer som Fredericia, hvor der dagligt passerer mange hundrede passagerer.
Situationen har allerede betydet ventetid for nogle rejsende, der må tage højde for ekstra rejsetid og omlægning af deres ruter. DSB arbejder i øjeblikket på for at få fejlen rettet hurtigst muligt.
En sporskiftefejl i Fredericia betyder, at vi i øjeblikket ikke kører med regionaltog mellem Fredericia og Vejle. De erstattes af Togbusser for betjening af Brejning og Børkop. IC- og Lyntog kan køre, dog med mindre forsinkelser. Hold dig opdateret her: https://t.co/PNOEnzHBa6
