Ny bankdirektør på plads i nyt banksetup

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

FINANS. Med fusionen mellem Nykredit Bank og Spar Nord mærkes forandringerne nu også ved Lillebælt. De to afdelinger i Fredericia og Middelfart skal fremover ledes samlet, og posten som direktør er gået til Chi Kim Ruby.

Hun bliver direktør for Spar Nord Lillebælt på Bødkervej i Fredericia og Nykredit Bank på Havnegade i Middelfart. Samtidig siger Spar Nord farvel til bankdirektør Torben Ploug. Det betyder derfor også meget for Chi Kim Ruby at varetage rollen og valget af hende med ydmyghed og stolthed.

»Det er selvfølgelig overvældende, men jeg har også sagt farvel til to rigtig gode kollegaer. Jeg er stolt og ydmyg over, at jeg har fået muligheden« siger Chi Kim Ruby.

Hun ser frem til opgaven og lægger vægt på, at kunderne får noget ud af fusionen.

»Jeg tror faktisk, at fusionen kommer kunderne til gode, fordi de får mere konkurrencedygtige produkter og gode priser. For kunderne vil det kun være en fordel« siger hun.

I en tid med forandring er det vigtigt at holde fast i de værdier, der kendetegner lokale banker.

»Nærhed og relationer er værdier, der ligger os tæt. Det er noget, vi allerede arbejder med, og det vil vi fortsat have fokus på fremadrettet« siger hun.

Fusionen betyder samtidig, at bankerne fortsat er foreningsejede, hvilket forpligter på en anden måde end de børsnoterede banker.

»Vi er ikke børsnoteret ligesom de større banker. Vi er foreningsejet, og det betyder, at vi har nogle forpligtelser, fordi vi er ejet af kunderne. Derfor skal vi give tilbage til kunderne og til lokalsamfundet« siger hun.

Det er både kunder og medarbejdere, som skal føle sig trygge i processen.

»Medarbejderne skal have medindflydelse på den rejse, vi er på, og de skal involveres i det, der kommer til at ske. Jeg er ikke i tvivl om, at fusionen bliver god, når vi er på den anden side. Der ligger et stort arbejde foran os, men det klarer vi med det team, vi har på begge sider« siger hun.

For hende bliver det en ny opgave at favne to byer på én gang, men også en mulighed for at udvikle en fælles kultur.

»Jeg glæder mig til at udvikle banken til at være en stor fællesbank – både på Nykreditsiden og Spar Nord-siden« siger hun og tilføjer, at den største udfordring bliver implementeringen.

»Den største udfordring bliver alle de forandringer, vi skal igennem. Det gælder både systemer og den samlede implementering« siger hun.

To afdelinger med hver deres historie fortsætter under de kendte navne, men med fælles ledelse og en direktør, der både kender opgaven og ser mulighederne i samspillet mellem Fredericia og Middelfart.

Unge talenter fra Fredericia Triathlon Team markerer sig i national serie

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Fredericia Triathlon Team kan nu skrive endnu en triumf ind i klubbens stolte historie. Den unge talentfulde triatlet Milo Vinther-Bjerg har sikret sig titlen som Danmarksmester i Draft Triatlon Serien for ungdom i aldersgruppen U14-15.

Efter seks afdelinger hen over 2025-sæsonen stod Milo øverst på podiet med 395 point, blot ét point foran nærmeste konkurrent. Det blev afgjort i weekendens finale, hvor han leverede sit bedste stævne til dato.

»Det har været en fuldstændig fremragende sæson, hvor jeg sluttede af med mit bedste stævne nogensinde. Jeg kom som nummer to op af vandet, tog føringen på cyklen og holdt den hele vejen til mål, hvor jeg kunne løbe over stregen som nummer ét« fortæller en glad Milo.

Han var ikke den eneste fra Fredericia Triathlon Team, der markerede sig. Lærk Kring sikrede sig en flot tredjeplads i den samlede stilling i samme aldersgruppe med 387 point. Også Daniel Sandberg Tønnesen gjorde en fin figur og sluttede som nummer ni.

Hos pigerne i U14-15 endte Lillie Frida From, Ida Kofoed Pedersen og Filippa Tamberg samlet som nummer fire, fem og seks, mens Vigga Clausen, Rebecca Raben og Alberte Raunskov deltog i U16-17 og leverede stærke præstationer.

Draft-serien for de 14-15-årige består typisk af 400 meter svømning, 10 kilometer cykling og 2,5 kilometer løb, med mindre variationer fra afdeling til afdeling.

Med de samlede resultater står Fredericia Triathlon Team endnu en gang som en af landets stærkeste klubber på ungdomssiden. Klubben har gennem flere år været kendt for at udvikle unge talenter, og årets præstationer viser, at den position ikke blot fastholdes, men styrkes.

For Milo Vinther-Bjerg er Danmarksmesterskabet en stor milepæl, mens det for Fredericia Triathlon Team er endnu et bevis på, at der i byens unge atleter ligger en betydelig sportslig fremtid.

Kritik af Tøjhuset: Støtte uden ansvar

Af
Poul Rand
-
0

Tøjhuset byder ind til Lokal aften Fredag d. 17 oktober 2025. En aften i lokal musikkens navn. Et rigtigt godt tiltag MEN. 

Tøjhuset modtager hvert år et ikke ubetydeligt millionbeløb i kommunal støtte. Derfor er det ganske enkelt uforståeligt, at man i afslaget til lokale bands ikke tager højde for, at der kun er omkring 11 ansøgere – og at man ikke udvider arrangementet, så alle lokale musikere kan få en chance.

I stedet afvises flertallet, mens de få udvalgte får spilletid. Det er dybt kritisabelt. Vi taler om en kommunal kulturinstitution, der lever af borgernes penge, men som åbenlyst ikke formår at løfte de lokale musikmiljøer. Det ligner enten nepotisme eller et skandaløst fravær af dømmekraft.

Samtidig udnyttes gratis arbejdskraft uden for den danske model, og musikerne møder et oplæg fyldt med amatørfejl:

• Uklarhed om udvælgelseskriterier – hvad lytter man egentlig efter?

• Praktik mangler: spilletid pr. band, changeover, load-in, lydprøver, gæsteliste, merch, parkering.

• Backline ikke specificeret: trommesæt, forstærkere, klaver – alt holdes i tåger.

• PR-krav uklare: ingen klare leverancer eller deadlines.

• E-mail-tilmelding i stedet for en professionel formular med samtykke og datasikkerhed.

• Billetinfo og publikumsforhold mangler – inkl. tilgængelighed for handicappede.

Kort sagt: Tøjhusets ledelse sidder på borgernes penge, men leverer en amatøragtig håndtering af lokale talenter.

Hvis jeg bliver valgt ind i byrådet, vil jeg arbejde for, at kommunal kulturstøtte forpligter. Borgernes penge skal ikke bruges til at pleje en snæver elite – de skal understøtte de mange. Vi skal have et Tøjhus, der løfter hele Fredericias musikliv, ikke bare de få udvalgte.

Poul Rand, Byrådskandidat Liberal Alliance

Ullerup Bæk Skolen: Forvaltningen erkender fejl i økonomistyring – politisk uro vokser

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KOMMUNALT. Efter sommerferien er problemerne i Ullerup Bæk Skolens budget vokset frem i fuldt dagslys. Et merforbrug på 4,6 millioner kroner og manglende afdrag på 1,5 millioner kroner fra tidligere år har skabt en situation, hvor ansættelser er blevet bremset, ressourcer strammet og bekymringerne blandt både medarbejdere, forældre og politikere er vokset.

Magnus Kudahl te Pas, chef for Børn og Læring i Fredericia Kommune, giver nu en forklaring på, hvordan uoverensstemmelserne kunne opstå.

»Vi er blevet opmærksomme på, at der har været usikker systematik i den økonomiske opfølgning og sammenhæng mellem de enkelte økonomistyringsværktøjer, hvilket blandt andet har betydet, at Ullerup Bæk Skolen har igangsat nødvendige økonomiske tilpasninger for sent,« siger han.

Ifølge ham handler det helt konkret om fejl i overførsler af mer- og mindreforbrug mellem årene og fejl i estimering af ferieafregning. Resultatet er, at skolen nu står med en alvorlig økonomisk udfordring, som kræver handling her og nu.

Ansvar og konsekvenser

Magnus te Pas understreger, at ansvaret ikke alene ligger ét sted:

»Vi har alle et ansvar for at overholde det politisk besluttede budget og vores økonomiske politik. Distriktsskolerne varetager deres del af budgettet, og her er en vigtig opgave at have overblik, forudse udfordringer og igangsætte nødvendige tilpasninger, så vi kan nå at handle rettidigt. Det samme gælder, hvis der er mindreforbrug.«

Da kommunen først i forbindelse med 2. budgetopfølgning før sommerferien og endeligt i august blev opmærksom på fejlene, blev det nødvendigt at sætte hårdt ind.

»En overskridelse af budgettet i den størrelsesorden, som vi ser lige nu på skoleområdet, kræver handling,« siger Magnus te Pas. »For at minimere budgetoverskridelsen er det nødvendigt, at vi på tværs af hele skoleområdet har en generel tilbageholdenhed resten af året, ligesom der er et administrativt fleksibelt ansættelsesstop.«

Færre medarbejdere – men løfte om tryghed

Den melding har vakt uro blandt skolens ansatte og forældre. Men Magnus te Pas understreger, at der ikke er tale om fyringsrunder:

»Der er ansat for mange medarbejdere på Ullerup Bæk Skolen i forhold til budgettet og elevtallet. Det betyder, at man over en årrække vil opleve, at der bliver færre medarbejdere. Det kunne eksempelvis være, at en lærer overflyttes til en anden afdeling eller et andet skoledistrikt, hvor der opstår en vakant stilling.«

Han tilføjer: »Vi gør os meget umage for at sikre job til vores medarbejdere. Det gør vi blandt andet ved at betragte skoleområdet som én samlet enhed, hvor man kan sikres job på tværs af afdelinger og distrikter.«

Forvaltningen arbejder tæt sammen med Danmarks Lærerforening og MED-udvalg for at minimere utrygheden. Men Magnus te Pas gør det også klart, at faldende elevtal uundgåeligt betyder færre midler til skolerne.

Kvaliteten skal fastholdes

På spørgsmålet om, hvordan man kan sikre kvaliteten af undervisningen og fritidstilbuddene, svarer Magnus te Pas klart:

»Vi er som kommune forpligtet til at sikre kvaliteten i folkeskolen, og det går vi ikke på kompromis med – heller ikke i den nuværende situation. Derfor er vi i dialog med skolen om opgaven, ligesom vi samarbejder med Danmarks Lærerforening og det lokale MED-udvalg.«

Fremtidens styring

En af de løsninger, som forvaltningen nu arbejder på, er en revideret økonomiforvaltningsproces i samarbejde med direktør Karen Heebøll.

»Det indebærer en tættere opfølgning af økonomien på skolerne, og en fastere ramme omkring anvendelse af fælles økonomistyringsværktøjer samt opfølgning på disse. De nye procedurer vil sikre, at risiko for misforståelser reduceres, idet der alene arbejdes i et fælles system,« forklarer Magnus te Pas.

Nye strukturelle ændringer

Som led i processen er stillingen som fritidsleder på Skolesvinget ikke blevet genopslået. Samtidig flyttes daginstitutionen Skovlodden per 1. januar 2026 fra Ullerup Bæk Skolen til distriktet Ulleruphave.

»Det giver mest mening, at Skovlodden er organiseret sammen med de øvrige dagtilbud i kommunen og ikke sammen med skolerne. Landsbyordningen har vist sig ikke at være bæredygtig med den størrelse, som Skovlodden og skolen har på nuværende tidspunkt,« siger Magnus te Pas.

En sag der splitter

Sagen om Ullerup Bæk Skolen har vakt debat på tværs af hele byrådet, som kan læses i tidligere artikler her på AVISEN. Fra Enhedslisten peger Cecilie Roed Schultz på, at hun er »meget nysgerrig på, hvor mange øjne der har været på budgettet«, og advarer om, at det er »helt vanvittigt«, hvis både skole og forvaltning har overset fejlene. Socialdemokratiets Vibe Dyhrberg kalder fejlene »noget så simpelt som copy-paste af decemberlønninger«, og hun fastslår, at »sådan noget skal der være styr på«.

Venstres Pernelle Jensen understreger, at »ledelsen ude på skolen har ansvaret« og tilføjer, at rådhuset skal sikre, at budgetterne holder, fordi »ellers skrider økonomien overordnet set«. Fra Danmarksdemokraterne langer Palle Dahl hårdt ud mod forvaltningen og siger, at »min tillid til forvaltningens øje ud til skolerne er nul«. SF’s Connie Maybrith Eden efterlyser mere præcision i økonomistyringen og roser, at der nu arbejdes på en ny model.

Borgernes Listes Karsten Byrgesen erklærer sig klar til at sætte skolen under administration, hvis styringen ikke forbedres, mens Dansk Folkepartis Susanne Eilersen kalder det »dårlig stil«, at ansættelser bremses uden politisk beslutning. Samtidig påpeger Per Breckling fra Fredericia Lærerkreds, at »når vi mangler nogen, og vi skal til at løse andre opgaver, så bliver det svært – så er det en ekstra opgave«.

Ullerup Bæk Skolen-sagen har udviklet sig til en af de største lokale skolesager i årevis. På den ene side lover forvaltningen strammere økonomistyring og ingen kompromiser med kvaliteten. På den anden side rejser både politikere, medarbejdere og forældre spørgsmålet, om det kan lade sig gøre i praksis.

Sagen lander nu på Børne- og Skoleudvalgets bord den 3. oktober, hvor der forventes en mere detaljeret redegørelse og en plan for, hvordan man sikrer både økonomisk holdbarhed og trygge rammer for elever og ansatte.

Fredericia HK viste kampgejst men manglede marginalerne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Fredericia HK måtte fredag aften se endnu et nederlag på tavlen, da holdet tørnede sammen med Skanderborg AGF. Alligevel var der elementer i kampen, som spillerne kunne bygge videre på, og for Martin Bisgaard er analysen klar. Det handlede ikke om at blive kørt over af et overlegent mandskab men snarere om at snuble over egne fejl og misbrugte chancer.

»Jeg synes egentlig, at vi kommer rigtig fint fra start. Vi har fået stabiliseret noget defensivt, og jeg synes, vi dækker godt op i hele kampen,« siger Martin Bisgaard, da han ser tilbage på opgøret.

Det var en kamp, hvor Fredericia pludselig var bagud med fem mål efter en god start på kampen. Og i håndbold er det et hul, der kræver perfektion at indhente. Holdet viste vilje, skabte chancer og fandt vejen tilbage til en spændende afslutning. Men skarpheden manglede, og det blev udslagsgivende.

»Når man først har spillet sig selv bagud med fem mål, så skal rigtig meget gå vores vej for at komme helt tilbage. Det giver vi os selv chancen for, men vi mangler marginalerne og brænder for mange chancer,« siger han.

Det er en bemærkning, der rammer essensen af Fredericia HKs situation. Holdet er på vej, men endnu ikke på plads. Der er strukturer, der fungerer, især defensivt, men fejlene i angrebet gør, at de gode perioder ikke bliver til sejre. Det er en velkendt balance i sportens verden. At kunne se kvaliteten og potentialet uden at kunne omsætte det til point på tavlen.

På banen var stemningen alligevel præget af energi og tro. Holdet nægtede at opgive, og selv i de minutter hvor Skanderborgs fysik og bredde pressede Fredericia tilbage, var der kampgejst.

»Jeg synes, der var kampgejst hele vejen igennem. I håndbold går ting stærkt, og vi spiller os ind i kampen igen med det samme. Vi kæmper hele vejen, og reelt set er det først i de sidste halvandet minut, at vi for alvor taber kampen,« siger Bisgaard.

Det er et billede af et hold, der både kæmper og falder på sine egne fejl. For selvom Skanderborg har et stærkt hold med mange profiler, var det ikke kun modstanderens styrke, der afgjorde kampen. Fredericia havde selv en væsentlig del af ansvaret for nederlaget.

»Offensivt spiller vi egentlig fint, men vi går fejl af hinanden et par gange, laver for mange tekniske fejl og misbruger chancer. På en eller anden måde taber vi lidt til os selv, og det er ærgerligt, for ellers er der meget, der fungerer,« siger han.

Resultatet blev ikke som ønsket, men offensivt var der trods alt lysglimt. Fredericia scorede 30 mål, og det tal står tilbage som en påmindelse om, at spillet fremad banen kan skabe resultater, hvis bare udnyttelsen bliver bedre.

»Det viser, at vi spiller os frem til de rigtige muligheder. Nu handler det om at arbejde videre i det spor, men samtidig skære ned på de fejl og brændte chancer, der kostede os dyrt,« forklarer Bisgaard.

Og det er netop her, fremtiden ligger for Fredericia HK. Det defensive står stærkere end tidligere, og det er fundamentet, der skal bære holdet igennem, når offensiven vakler.

»Vi skal bygge videre på det defensive. Jeg synes, vi holder vores aftaler og står godt, men vi skal gøre det endnu stærkere. Det bliver vores fokuspunkt på træningsbanen, for det er der, vi kan lægge det næste lag på,« siger han.

Der er nederlag, der lammer, og der er nederlag, der peger fremad. Dette hører til i den sidste kategori, fortæller Bisgaard. Fredericia tabte til Skanderborg, men de tabte ikke modet. Og i sport er det ofte forskellen på endnu et skridt tilbage og begyndelsen på en ny vej frem.

45-årig mand sigtet for narkokørsel i Fredericia

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT: En 45-årig mand er sigtet for narkokørsel i Fredericia, et færdselsuheld skabte tirsdag morgen problemer i trafikken på Vesterbrogade, og i Kolding har tre mænd begået et indbrud i et hus i Viuf. Det fremgår af døgnrapporten fra Sydøstjyllands Politi.

Færdselsuheld i morgentrafikken

En 45-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at køre bil under påvirkning af stoffer. Han blev tirsdag klokken 16.42 standset af politiet på Egeskovvej i Fredericia.

Politiet oplyser, at manden var påvirket af både cannabis og tramadol. »Der er taget en blodprøve på manden, og han er blevet sigtet,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Færdselsuheld i morgentrafikken

Tidligt tirsdag morgen klokken 06.25 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Vesterbrogade og Indre Ringvej i Fredericia.

Uheldet involverede en 66-årig mand, der kom kørende nord ad Indre Ringvej med cirka 20 km/t, og en 44-årig kvinde, der kom kørende vest ad Vesterbrogade med cirka 45 km/t.

Politiet oplyser, at en af parterne er kørt over for rødt lys. »Normalt er det part 1, vi går med som skyld i uheldet,« siger Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd, »men det skal naturligvis afklares. Vi efterforsker sagen og afhører vidner, og derefter bliver det afgjort.«

Der var ingen personskade, og ingen ambulancer blev tilkaldt.

Indbrud i Kolding

Sydøstjyllands Politi fortæller, at der er anmeldt indbrud på Dalgasvej i Viuf ved Kolding. Tyvene kom ind gennem et opbrudt vindue til soveværelset, hvor de har gennemrodet skabe og skuffer.

Der er stjålet smykker i guld, herunder ringe, brocher, halskæder og armbånd, samt sølvtøj og bestik. Det samlede antal og værdien af de stjålne genstande er endnu ukendt.

Tre personer er blevet observeret i forbindelse med indbruddet. Den første beskrives som en mand på 30-40 år, 175 cm høj, kraftig af bygning, brun i huden med sort hår og kort skæg. Han bar en sort dynejakke. Den anden er en mand på 165-175 cm, hvid i huden, almindelig af bygning, iført sort hat, sorte sko og en lysegrå hættetrøje. Den tredje er en mand på 150-165 cm med sort skæg, sort dynejakke og mørke sko.

De tre personer kørte fra stedet i en sort BMW iX1 med ukendt registreringsnummer. De blev fanget på videoovervågning fra en nabo, og en hundelufter har også observeret dem.

Politiet efterforsker nu sagen og gennemgår overvågningen nærmere.

Målmandens magtdemonstration reddede point i historisk derby

Af
Andreas Andreassen
-
0

ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en kamp, hvor viljen og evnen til at stå imod presset blev lige så afgørende som det tekniske og taktiske. FC Fredericia og Vejle Boldklub leverede et intenst opgør, der endte 1-1, men som på mange måder fortalte meget mere end resultatet.

Vejle kom bedst fra start og satte sig hurtigt på spillet. Deres kombinationer i høj fart skabte problemer for Fredericia, og især Amin Chiakha viste sig som en konstant trussel i indledningen. Efter bare syv minutter burde han have scoret, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet kastede sig ned og leverede en redning af høj klasse. Kort efter var målmanden på plads igen, da et hovedstød fra et hjørnespark var tæt på at give gæsterne føringen. Den ene gang efter den anden stod han i vejen, og det er ikke en overdrivelse at sige, at Fredericia kun var i live efter det første kvarter på grund af ham.

Det er i de perioder, man ser forskellen på en dygtig og en rigtig god målmand. Den dygtige tager det, han skal, mens den rigtig gode holder sit hold inde i en kamp, hvor det kunne være knækket. Lamhauge udstrålede en ro, der smittede af på forsvaret, og hans redninger i første halvleg blev fundamentet for, at Fredericia senere kunne kæmpe sig tilbage.

Efterhånden som minutterne gik, fik hjemmeholdet bedre fat. Agon Mucolli begyndte at afslutte fra distancen, klogt i det vejr, hvor bolden var glat og svær at holde. Gustav Marcussen viste sine driblinger i venstre side, og Frederik Rieper kom tæt på med et hovedstød. Det var stadig Vejle, der havde initiativet, men Fredericia begyndte at minde Vejle om, at de også kunne true. Pausestillingen på 0-0 var i høj grad et produkt af målmandens præstation, men også af et hjemmehold, der arbejdede sig gradvist ind i opgøret.

Efter pausen fortsatte billedet. Vejle pressede på, og efter 63 minutter fik de endelig hul på bylden. Amin Chiakha modtog bolden i feltet, vendte elegant og sparkede fladt ind bag Lamhauge. Det var et mål af høj kvalitet, og i det øjeblik lignede det, at gæsterne ville trække fra og tage sejren.

Men igen kom Lamhauge i vejen. Bare tre minutter efter målet var Vejle tæt på at øge til 2-0, da de spillede sig helt fri, men Fredericias målmand reddede endnu en friløber. Den aktion blev et afgørende vendepunkt, for i stedet for at kampen blev lukket, fik Fredericia muligheden for at slå tilbage.

Michael Hansen havde på det tidspunkt allerede sat Patrick Egelund og Jakob Vestergaard Jessen på banen, og det gav energi til hjemmeholdet. Ti minutter efter Vejles føring kom udligningen. Egelund fik fat i bolden i feltet, sendte den videre ind foran, og der stod Oscar Buch klar til at sparke 1-1-målet i nettet. Det var et mål, som Monjasa Park vil huske længe – regnen silede ned, fansene stod op, og jubelen rungede over voldbyen.

Resten af kampen blev et studie i intensitet, træthed og dramatik. Vejle havde stadig de største muligheder, men Fredericia kastede sig heroisk ind i duellerne. Anders Dahl og Jeppe Kudsk blokerede skud med kroppen, og publikum rejste sig i beundring over det mod, spillerne viste. Vejle appellerede flere gange for straffespark i overtiden, men dommeren lod sig ikke ryste. På den anden side følte Fredericias fans sig snydt for et rødt kort, da Lasse Nielsen hev en nødbremse og slap med gult. Selv Vejles træner måtte se et gult kort i de hektiske slutminutter, hvor alt var på spil, og hvor kulissen nærmest rystede i blæsten og regnen.

Når man ser tilbage på kampen, er det fristende at tale om to forskellige udtryk. Vejle havde bolden mest, skabte flest afslutninger og viste i glimt, hvorfor de har hentet så mange profiler ind i truppen. Men de manglede kynisme, og de manglede evnen til at udnytte de perioder, hvor de faktisk havde Fredericia nede i rebet. Fredericia havde til gengæld viljen. De fandt kræfterne til at stå imod, de fik skabt deres eget momentum, og de havde en målmand, der tog alt, hvad han kunne komme i nærheden af.

Det er derfor helt logisk, at Lamhauge dagen derpå blev placeret på rundens hold i Superligaen. Hans præstation var ikke bare afgørende for kampen – den var afgørende for, at Fredericia kan holde fast i troen på, at de hører til i ligaen. For en oprykkerklub handler det ikke kun om spillet på bolden, men om at have profiler, der kan levere på det højeste niveau. Lamhauge gjorde netop det, og han gjorde det på en aften, hvor det havde været let at knække.

Det blev 1-1, men tallene viser, hvor tæt det var. Fredericia havde 14 afslutninger mod Vejles 18, de havde en smule mere boldbesiddelse, og de havde flest hjørnespark. Vejle havde flere berøringer i modstanderens felt, men de kunne ikke omsætte det til mål. Det er forskellen på at være på vej frem og at kæmpe med bunden.

For Fredericia betyder pointet mere, end man måske umiddelbart skulle tro. Det var ikke bare en uafgjort i et lokalbrag, det var et bevis på, at de kan stå distancen. For Vejle betyder det omvendt endnu en aften, hvor de burde have fået mere med, men i stedet står tilbage med en følelse af, at skarpheden ikke var til stede.

Når man forlader Monjasa Park efter sådan en aften, er det dog svært at tænke på tabellen. Man tænker på regnen, på stemningen, på rivaliseringen og på de øjeblikke, hvor spillet stod og vippede. Og man tænker på en målmand i gul trøje, der kastede sig, greb, blokerede og med sine redninger holdt sit hold i live. Det er de kampe, der skaber helte, og Mattias Lamhauge blev en af dem. Han må absolut være førstemålmanden hos FC Fredericia i år, til trods for målmandskøbet i den fineste engelske liga.

Tre pointer fra kampen:

  • Fredericia stod distancen. Oprykkerne var presset i perioder, men de fandt energien, organisationen og viljen til at svare igen og sikre sig et point i et historisk lokalbrag.
  • Vejle manglede kynismen. De havde chancerne til at lukke kampen, men manglede skarphed i de afgørende situationer. Det er fortsat den akilleshæl, der gør, at de ligger i bunden af tabellen.
  • Lamhauge var forskellen. Fredericias målmand leverede redninger på nøglemomenter og blev symbolet på holdets overlevelse. At han endte på rundens hold er både fortjent og forventeligt.

Niels Martin Vind: Vi skal ændre distriktskolemodellen – men med omtanke

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Byrådsmedlem for Venstre i Fredericia, Niels Martin Vind, deler partiets ønske om at ændre distriktskolemodellen. Han peger på, at resultaterne i dag er for dårlige, og at eleverne ikke i tilstrækkelig grad består folkeskolens afgangsprøver.

»Jeg bakker totalt op om vores valgprogram, hvor vi gerne vil lave det om. Vi er jo simpelthen ikke nok til at bestå 9. klasse, og det er jo sådan ret hardcore fakta. Så det er vigtigt, at der sker noget,« siger han.

Han peger på, at overgangen i 7. klasse er en af de mest udfordrende perioder for eleverne. »Der sker jo en masse ændringer mentalt og fysisk, især i 7. klasse, og det med at skifte, det tror jeg er svært,« siger han.

Samtidig understreger han, at en ændring ikke må ske forhastet. »Det skal være med langt varsel, så der ikke sker for mange skift. Det er uheldigt, hvis vi kommer til at lave det her om for mange gange. Det er jo åbenlyst, og det skal gøres meget, meget gennemtænkt,« siger Niels Martin Vind.

Han mener, at relationerne mellem lærere og elever er helt afgørende, også hvis skolestrukturen ændres. »Alt drejer sig om relationer for undervisningen og trivsel. Så det er mega vigtigt, at der er nogen, der kender eleverne. Det kan være med til at sikre kvaliteten i undervisningen, hvis man vælger at lægge om,« siger han.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Kirsten Hassing Nielsen: Distriktskolemodellen skal evalueres grundigt

Susanne Eilersen: Vi skal tilbage til helhedsskolen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Dansk Folkepartis 2. viceborgmester i Fredericia, Susanne Eilersen, er ikke i tvivl. Distriktskolemodellen bør skrottes, og folkeskolerne i kommunen skal igen samles som helhedsskoler fra 0. til 9. klasse.

»Den model synes jeg, vi skal have ændret igen, så vi får hele helhedsskoler, altså fra 0. til 9. klasse. Jeg har selv været med til at indføre den en gang i tidens morgen, men jeg synes, vi er blevet klogere på mange ting. Så skal man jo ikke blive ved med at gøre noget, hvis man er kommet et andet sted. Jeg mener, at hvis man kan undgå så mange skoleskift, som det er, når man skal skifte helt ny skole, så tror jeg, det er bedst for børn, der starter i 7. klasse, at de ikke skal ud i det der skoleskift. Og jeg tror også på, at det kan noget, at de større elever også er på samme skole som nogle lidt mindre elever. Det giver en anden dynamik og andre hierarkier i forhold til børn, og hvordan de agerer. Så jeg tror på, at vi skal tilbage til helhedsskolen,« siger hun.

Hun minder om, at distriktsmodellen fra begyndelsen blev indført med et økonomisk sigte. »Det var økonomien, og også antal klasser. Jeg tror, vi dengang satte klasseprocenten op og lavede Frederiks Avedskolen og sådan nogle ting. Så det var med et økonomisk sigte dengang. Men det kom oven i skolereformen, som hele Folketinget stod bag, og det hjalp ikke. Der var stor modstand fra lærerne, og derved blev hele skolestrukturen besværliggjort af, at det andet kom oveni. Derfor synes jeg, vi skal tilbage igen,« siger Susanne Eilersen.

Hun peger på, at en ændring både handler om struktur og klassestørrelser. »Hvis man ikke vil lægge strukturen om og så have udskolinger og grundskoler, så skal vi i hvert fald kigge på vores klassestørrelser fra 7. klasse og op efter. Der mener vi i Dansk Folkeparti, at vi skal sørge for, at der er færre i klasserne. Vi skal ned på maks. 24 elever,« siger hun.

En omlægning skal dog ske med omtanke. »Man kan jo ikke lægge sådan en struktur om midt i et skoleår, det siger sig selv. Så vi må kigge på, hvordan vi kan gøre det bedst muligt for alle, der går i skolerne nu. Det var jo det samme, man gjorde, da man indførte strukturen. Der var også en overgangsfase, og sådan vil det altid være. Man må lægge om, og så kigge på, hvordan man kan få det udfaset på en ordentlig måde med de klasser, der er. Det er der nogen, der er meget mere pædagogisk dygtige til at vurdere, end jeg er,« siger hun.

For Susanne Eilersen er det især overgangen til 7. klasse, der viser problemerne. »Jeg synes, det er en udfordring, at vi har udskolinger. Distriktsmodellen hænger jo sammen med, at vi laver udskolinger. Hvis vi skal rulle noget tilbage, skal vi kigge på det hele igen. Det er en udfordring, når man skal i 7. klasse, at man er 13 år. Der sker så meget, og samtidig skal man forholde sig til nye klasser og nye skoler. Det er dér, vi ofte ser skolevægring slå ud, når man begynder i hovedskole. Så vi skal kigge på både strukturen og formen. Vi skal samle skolerne til helhedsskoler fra 0. til 9. klasse,« siger hun.

Hun understreger, at det også er den retning, nye skolebyggerier vil tage. »Vi vil bygge en ny skole, og den kigger vi kun på som en helhedsskole fra 0. til 9. Og i Taulov har vi også fra 0. til 9. Og der skal ikke være tvivl om, at vi vil skrotte den nuværende model, den har ikke virket efter hensigten, og i sidste ende bliver det dyrere, hvis vi skal bruge flere ressourcer på at hjælpe unge mennesker senere hen i livet,« siger Susanne Eilersen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Peder Tind: Vi skal gradvist tilbage til den klassiske folkeskole

Kirsten Hassing Nielsen: Distriktskolemodellen skal evalueres grundigt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. For Det Konservative Folkeparti i Fredericia er der ingen tvivl om, at distriktskolemodellen har stået urørt alt for længe. Byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen kalder det skammeligt, at den aldrig er blevet analyseret til bunds.

»Vi skal have den evalueret. Det har Det Konservative Folkeparti sagt hele tiden. At vi skal have lavet en analyse af hele modellen, der er i dag,« siger hun.

Hun peger på, at Fredericia ligger lavt, når man ser på elevernes resultater ved folkeskolens afgangseksamen. »Hvis man kigger på karaktergennemsnit og sammenligner det med andre kommuner, der ikke har distriktskolemodellen, så går det jo gevaldigt bedre. Og det kan jo sagtens være en sammenhæng. Men det er jeg ikke ekspert til at kunne sige. Men det er jo fuldstændig rigtigt, at det ligger lavt, når det handler om afgangseksamen i folkeskolen. Og det gør bare behovet endnu større for at få kigget på det hele. Modellen har eksisteret i en årrække nu, og det er skammeligt, at den ikke er blevet evalueret eller analyseret noget før,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun nævner især ledelsesstrukturen som et svagt punkt. »Der er nogle ulemper ved det her med ledelsen. Nærledelse kan godt være en udfordring. Jeg kunne godt tænke mig, at lederen på matriklen havde mere ansvar og mere frihed til at kunne forme den skole, som de gerne vil have. At lederen har ansvaret for budgetterne og også friheden og mulighederne til at danne den skole, de ønsker. Det er i hvert fald noget, jeg synes, man burde ændre,« siger hun.

Overgangen til 7. klasse ser hun også som problematisk. »Det er en udfordring. Det er en udfordring for mange elever. Der er også nogen, der ikke har det som et problem, men det er en udfordring. Og det er jo også derfor, at 17-4-udvalget, der har beskæftiget sig med fremtidens skole, netop har sagt, at en ny skole skal kunne rumme fra 0. til 9. klasse. Der er styrker ved at have både indskoling og udskoling samlet ét sted. Det giver lærerne mulighed for at følge eleverne igennem hele folkeskolen. Risikoen, når man skifter skole i syvende, er, at noget går tabt i overleveringen,« siger hun.

Men hun vil ikke endnu konkludere, at modellen skal rulles tilbage til en fuld 0.–9. struktur på alle skoler. »Nej, det ved jeg ikke. Det tror jeg er for tidligt at sige meget klart. I første omgang har jeg behov for, at vi får en meget, meget grundig analyse af det hele. Og så vil det være ud fra det, at jeg kan vurdere, hvad der skal til,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Christian Jørgensen: Distriktskolemodellen har aldrig fungeret
1...345...1.252Side 4 af 1.252
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER