Kamp efter kamp: Sådan blev frivillighed til fællesskab for ægteparret Birgit og René i FHK

0

FRIVILLIGHED. Klokken er ikke mange, da René Rasmussen tager hjemmefra. Der er kamp i aften, og reklamerne skal ligge klar på gulvet, inden spillerne varmer op. Det er hans opgave. Har været det i to år nu, siden han gik på pension og endelig fik tid til det, hans kone Birgit havde fortalt ham om i årevis.

Birgit startede selv i august 2019. Ikke fordi hun opsøgte det med et klart formål, men fordi livet havde givet hende et skub i den forkerte retning og hun trængte til et nyt et.

»Jeg har været ved DSB i 40 år, og derefter havde jeg et job ved en bager i fire år, indtil jeg faldt og brækkede lårbenet og fik en ny hofte,« fortæller hun. Stemmen er rolig, næsten konstaterende, som om det er en historie, der har fundet sin plads. »Jeg havde været sygemeldt for længe og blev ledig. Det var egentlig også pensionsalderen, jeg var nået til på det tidspunkt.«

Ledighed og restitution er ikke altid det samme som hvile. Det ved de fleste, der har prøvet det. Birgit kendte i hvert fald forskellen. Månederne i sygemeldingen havde en særlig tyngde, ikke den fysiske, men den anden slags, den der sætter sig i maven, når dagene begynder at ligne hinanden for meget. »Jeg følte, at der ikke var nogen, der havde brug for mig. At jeg ingenting udrettede.«

Så læste hun et sted — eller hørte det, hun husker det ikke præcist — at FHK manglede frivillige. Hun tog ud i hallen, fortalte om sine år i billetsalget hos DSB, og de tog imod hende. Siden august 2019 har hun stået der, kamp efter kamp.

Et sted at høre til

I dag sidder Birgit primært i billetsalget. Ikke fordi der er så mange, der køber billet i døren mere — det meste sker online — men der er andre opgaver, og frem for alt er der mennesker. »Man får et forhold til dem, fordi det er de samme, der kommer hver eneste gang, og når kampen starter, er mine arbejdsopgaver egentlig slut, så kan jeg se håndbold samtidig. Det er jo alle tiders,« smiler hun.

Sporten er én ting. Men det, der virkelig holder hende fast, er noget mere lavpraktisk og mere grundlæggende på én gang, nemlig fornemmelsen af at have et sted at høre til. Noget at stå op til, noget der venter. »Det betyder rigtig, rigtig meget at der er nogen at snakke med, og at man ved, man har noget, man skal gøre.«

René kom til på sin egen måde — lidt mere omvejen rundt. En bekendt, han kendte fra arbejdet, spurgte ham to gange, om han ikke ville hjælpe til. Første gang sagde han nej. Han var stadig på arbejdsmarkedet, og timingen var ikke den rette. Anden gang overvejede han det lidt længere.

»Anden gang tænkte jeg, pyt, hvorfor ikke, og så er jeg blevet bidt af det siden,« siger han med et lille grin. Det var ikke mere end det — og alligevel blev det til en vane, og vanen blev til noget han holder af. Inden hver kamp lægger han gulvreklamer og lysreklamer ud og samler dem igen når fløjten lyder, og indimellem rykker han til hvor der mangler hænder. »Det er lidt af hvert, og det er meget hyggeligt,« siger han.

Det er blevet en del af ugen

Spørger man René, hvad der er det særlige ved FHK, tøver han lidt. Det er ikke let at sætte ord på noget, man bare mærker. »Det er bare blevet indgroet i hverdagslivet og weekenden, og jeg glæder mig hver gang til, at vi skal derud — vi begge to,« siger han.

At de er to om det, betyder noget. Ikke fordi et ægtepar behøver at lave alt det samme — det understreger René selv — men fordi det giver dem noget fælles at vende tilbage til. Noget der ikke handler om pligter eller praktik, men om lyst. »Det er fedt, at vi begge to har den her ene ting. Vi behøver ikke at være sammen om alt muligt, men at have noget fælles, noget vi kan snakke om og interessere os for, det betyder rigtig meget.«

Birgit siger det kortere: »Det er dejligt, at vi har noget at snakke om, når vi kommer hjem.«

Om sommeren er der ikke håndbold. Så er der have og hus og alt det andet, livet består af. To pensionister med tid og overskud og en sæson, der holder pause. Men når efteråret kommer og kampene starter igen, er de begge klar. Det passer dem fint, som Birgit konstaterer med den ro, der præger meget af det, hun siger: »Vi har tiden til det jo.«

Til dem, der overvejer det

Bliver de spurgt, om de vil anbefale andre at melde sig som frivillige, svarer begge ja — uden tøven.

Birgit holder det enkelt. En interesse for håndbold hjælper, og man skal kunne lide at møde mennesker. »Hvis man er pensionist og keder sig lidt derhjemme, er det en god måde at komme afsted på. Det er dejligt at have noget at gå op i,« siger hun.

René peger på det, der hele tiden har været sværest at forklare, men som alligevel har siddet fast gennem samtalen: Fællesskabet. Det der opstår mellem mennesker, som ikke kendte hinanden i forvejen, men som uge efter uge mødes om den samme opgave. »Der kommer et rigtig godt kammeratskab ud af det,« nikker han.

FHK’s næste hjemmekamp spilles 14. marts. René er der fra middag. Birgit følger efter til aften. Reklamerne skal ligge klar, billetsalget skal bemandes, og så er der håndbold.

Som altid.

Ti år, tre ventilfolk og en fabrik i Kina. Coreline i Fredericia har skabt noget de fleste kun taler om

0

BUSINESS. Der er ting, man kan forklare folk, og ting, man bare er nødt til at vise dem. Ole Bjørn Jensen rækker en kuglehane i rustfrit stål over bordet på kontoret i Fredericia, et kontor der endnu lugter lidt af nyt, fordi de først flyttede ind i april sidste år, og siger det, han har sagt mange gange før: »Nogle spørger, om det er cykelventiler. Men det handler om, at du har et rør med et flow, og engang imellem skal du spærre af for det flow. Det er den type ventiler vi sælger.«

Det lyder enkelt, og det er det måske også, i sin grundform. Men Coreline laver ikke grundformer. De laver ventiler til industrien, til steder hvor kravene til dokumentation, kvalitet og holdbarhed er meget høje, fordi en fejl kan betyde at en produktion må lukkes ned. Kuglehaner, butterflyventiler, kontraventiler, aktuatorer. Navnene siger de fleste mennesker ingenting, men de sidder overalt, i vandværker og spildevandsanlæg, på kemikaliefabrikker og kraftvarmeværker, i norske laksefarme og på skibe, der sejler under alle mulige flag. »Alle steder, hvor der er en skorsten, der ryger, er der brug for ventiler,« fortæller Ole Bjørn Jensen med et smil.

Tredive år og en idé

For at forstå Coreline må man forstå, at virksomheden ikke opstod af ingenting. Den opstod aftredive års venskab og samarbejde mellem tre mænd, der alle havde tilbragt deres karrierer iventilbranchen og aldrig rigtig havde forladt den. »Vi har alle tre handlet med ventiler imange år, og så opstod muligheden for at skabe noget sammen i Danmark,« siger Ole Bjørn Jensen.

Ole Bjørn Jensen, Allan Kristensen og Henrik Pilborg Fritsche kendte hinanden fra tidligerevirksomheder, hvor de havde arbejdet sammen i årevis. De vidste, hvordan branchen fungerede, hvem kunderne var, og hvad der manglede. Og det, der manglede, var efter deres opfattelse en dansk virksomhed, der ikke bare handlede med ventiler, men som selv producerede dem og dermed kunne stå inde for kvaliteten hele vejen fra tegning til levering.

I 2016 stiftede de Coreline A/S. Fabrikken i Kina var en eksisterende fabrik der startede i 2007 med produktion af butterflyventiler og kontraventiler. I 2017 blev fabrikken 100 procent danskejet og er i dag grundstenen i Coreline’s leveringsprogram. Coreline A/S har et dansk salgsteam og en ambition om at betjene det skandinaviske og europæiske marked med ventilløsninger, der er bedre gennemtænkte og mere holdbare end hvad der ellers er tilgængeligt på markedet.

De startede i en lagerhal tre hundrede meter fra det kontor, de sidder i nu. Der var rigelig plads dengang, for de var få og brugte ikke penge de ikke havde. Det er en sætning, Tommy Knudsen gentager næsten ordret, da han fortæller om de tidlige år, og den lyder som noget, der er blevet sagt mange gange internt, fordi det er en del af virksomhedens selvforståelse, vi bygger med det, vi har.

Manden der spurgte til strategien

Tommy Knudsen kom med seks år inde i historien. Han havde været i handelsbranchen det meste af sit liv, kendte noget til ventiler i forvejen og kunne godt lide tanken om at sælge noget, man selv stod bag. Men inden han sagde ja, stillede han et spørgsmål, som mange ville stille, men ikke alle ville være tilfredse med svaret på; Hvad er egentlig strategien?

»Deres svar var, at vi skal tjene penge, vi skal have det sjovt, og vi skal have det godt,« siger Tommy Knudsen. »Det kunne jeg godt byde ind på.«

Han startede i december 2019. I januar kom corona. Det var, som han selv siger det, en lidt besværlig start.

Men Coreline kom igennem pandemien uden at opsige en eneste medarbejder op. De delte sig i tre hold, et der arbejdede hjemme, et om formiddagen og et om eftermiddagen, fordi ingen vidste, hvad de stod over for, og fordi ledelsen besluttede, at man hellere ville beholde alle og tilpasse sig end fyre nogen og fortryde det bagefter. »Vi sagde ingen op,« fortæller Tommy Knudsen. »Det er en af de ting, vi er gode til. Vi passer på hinanden.«

Der var en stor kunde der faldt fra i samme periode, en der havde købt enormt ind til en bestemt anlægstype som ikke længere blev solgt i samme omfang. Det mærkede de, men de har aldrig haft et år med underskud, og da verden åbnede igen, var holdet intakt.

Ole Bjørn Jensen og Tommy Knudsen har begge tilbragt det meste af deres karriere i ventilbranchen. Nu fejrer de ti år med Coreline A/S i Fredericia. Foto: Fredericia AVISEN

En attraktiv sparringspartner

I dag er Tommy Knudsen afdelingsleder med ansvar for den daglige drift, og han kan mærke,at virksomheden har ændret sig fundamentalt i de år, han har været med.

»Der, hvor vi har adskilt os de sidste par år, er, at vi er gået fra at være ”kasseflytter”, ikke at vi nogensinde kun har været det, til at vi kobler viden og rådgivning på,« siger han. »Ejerne har over hundrede års erfaring tilsammen, og vi har ansat maskinmestre og ingeniører, så vi faktisk er en sparringspartner for vores kunder.«

Der er en vigtig nuance. De fleste af Corelines konkurrenter på det danske marked er nemlig handelsselskaber, der køber kuglehaner fra én producent, butterflyventiler fra en anden og sammensætter et program. Coreline producerer selv størstedelen af deres kerneprogram på fabrikken i Kina, og det giver dem en kontrol over kvalitet og specifikationer, som rene forhandlere ikke har. Når en kunde har brug for en ventil med specielle krav til materiale, tryk eller temperatur, kan Coreline gå direkte til deres egen produktion og tilpasse. »Det er det, der adskiller os primært fra de andre,« forklarer Ole Bjørn Jensen.

Men en fabrik i Kina og et teknisk forspring forklarer ikke alting. Spørger man Tommy Knudsen, hvad der virkelig holder Coreline sammen, handler svaret ikke om ventiler.

Fredagen og fødselsdagen

Hver fredag morgen sidder hele kontoret sammen til morgenbrød. Det varer tyve minutter, enhalv time, som det lige passer, og det handler om, hvordan ugen er gået. Det lyder som en lille ting, men det er den slags små ting der over tid bliver til en kultur, og kulturen hos Coreline er noget begge taler om med en selvfølgelighed der antyder at den ikke er konstrueret, men groet. »Vi skal have det sjovt. Vi skal få nogle ting ud over disken. Og vi skal tjene penge,« siger Tommy Knudsen, og det er tredje gang i samtalen, han vender tilbage til den formulering, og det er nok ikke et slogan, men en leveret sandhed, en måde at styre efter.

»Hvis du går rundt og snakker med folk, tror jeg, de ville sige, at de har det godt,« siger Ole Bjørn Jensen, der ikke har brug for at sælge sin egen virksomhedskultur, men som stoler på, at den taler for sig selv.

Coreline har dog ikke kun brugt ti år på at hygge sig. De har også brugt dem på at vokse.

Skorstene og fiskefarme 

Coreline har i dag kunder over hele Danmark og eksporterer desuden via fabrikken i Kina til forhandlere i USA, Sydafrika og resten af verden. Produktprogrammet er udvidet løbende, og virksomheden har i de seneste år positioneret sig stærkt inden for akvakultur, det vil sige landbaserede fiskeopdrætsanlæg, hvor kravene til ventiler er høje fordi miljøet er krævende, og nedetid koster dyrt. »Vi har en specialist på fiskefarme. Det område går rigtig godt, og der er vi virkelig godt inde med vores ventiler,« fortæller Ole Bjørn Jensen. 

Samtidig har fabrikken i Kina nye udviklingsprojekter i gang, som forventes introduceret til efteråret. Det er noget begge taler om, med en forventning der minder om den energi man ellers forbinder med iværksættere, ikke med en virksomhed, der netop har rundet ti år. Men det er måske netop pointen, at Coreline er en ti-årig virksomhed, der stadig tænker som en iværksætter, fordi den er ejet af folk der aldrig har mistet appetitten. »Efter ti år er der stadig masser af kunder, vi ikke er nået ud til. Og der sker så mange ting i vores produktprogram, at vi kan udvikle os meget mere endnu,« påpeger Ole Bjørn Jensen. 

Ti år og morgenbrød 

Lørdag den 1. marts fyldte Coreline A/S ti år. Det blev fejre med åbent hus i det nye domicil på Prins Georgs Kvarter i Fredericia, et arrangement for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, og en anledning til at se tilbage på en rejse fra lagerhal til tredive ansatte, fra tre mænd med en idé til en virksomhed med egen fabrik, internationale kunder og en bruttofortjeneste, der næsten blev fordoblet fra 2022 til 2023. 

Men når man spørger Ole Bjørn Jensen og Tommy Knudsen, hvad der holder dem i gang, er svaret det samme som det var dengang Tommy spurgte til strategien: Vi skal tjene penge, vi skal have det sjovt, og vi skal have det godt. 

Det er en enkel formel. Men den har virket i ti år, og der er ikke noget, der tyder på, at den holder op.

Klokken ringede, snoren blev klippet — og så var børnevalget i gang

0

BØRN. Valgplakaterne hang allerede, da børnehavebørnene kom marcherende ind. Ti kandidater fra dansk børnelitteratur kiggede ned fra væggene, og én af dem lovede kokasser og hønseprut.

Susanne Eilersen, 1. viceborgmester i Fredericia og tidligere folketingsmedlem, stod klar med en klokke. Præcis som på Christiansborg, forklarede hun børnene, ringer man med klokken, når møderne begynder. Men først ville hun have styr på én ting.

»Har I set alle de plakater, der hænger rundt omkring?« spurgte hun. Børnene råbte ja i kor.

Ti kandidater, ét kryds

Eilersen forklarede det enkelt. De voksne kandidater på plakaterne vil gerne vælges til at bestemme, hvad børnenes mor og far skal i hverdagen. Men børnene har jo deres egne favoritter, og dem kan de gå ind og sætte kryds ved i stemmeboksen.

»Det hedder valg,« sagde hun og tilføjede en anekdote. »Sidste gang vandt Møgmis valget og var størst i Danmark. Dem vil alle børn gerne lege med, men ikke i Fredericia. I Fredericia ville man lege med Hunden Ib. Og det er nemlig det, demokratiet kan. Man må helt selv bestemme, hvem man helst vil lege med.«

Børnene var enige om, at det var smart.

Susanne Eilersen, 1. viceborgmester i Fredericia, forklarede børnehavebørnene, hvad demokrati er — og hvorfor man selv må bestemme, hvem man helst vil lege med. Foto: Fredericia AVISEN

Børnebibliotekar Ulla Skovgaard tog dem derefter med rundt mellem plakaterne og præsenterede feltets kandidater én for én. Årets stemmeseddel er lang, næsten lige så lang som til folketinget, bemærkede hun med et smil.

På den finder man Sally, der siger »nej til pinlige forældre«, og hendes far, der stiller op for sig selv med det noget mere kontroversielle slogan »ja til bandeord«. Lille Tut vil tage på eventyr. Nomerne passer på hinanden. Vildheks passer på naturen. Iqbal Farooq siger ja til opfindsomhed. Mira kæmper for sammenstrikkede familier. Mumbo Jumbo, den biografaktuelle flodhest, lover ja til alle størrelser. Børste vil have gode venner. Og Fluen Ole stiller op med det mundrette budskab »ja til kokasser og hønseprut«.

»Jeg synes, de her valgplakater ser noget sjovere ud end dem, der hænger ude på gaden,« sagde Ulla Skovgaard og kiggede ud over børnene.

De stemmer på livet løs

Anne Margrethe Nygaard Skov, souschef på Fredericia Bibliotek, fulgte åbningen tæt. Hun har prøvet det før og ved, hvad der sker, når stemmeboksene åbner. »Det er altid dejligt, at børnehaverne møder op og tager den demokratiske mulighed til sig i børnehøjde,« siger hun. »De stemmer på livet løs.«

Biblioteket forsøger bevidst at gøre oplevelsen så autentisk som muligt, med lås på stemmeboksen, én ad gangen ind og fuld hemmelighed om, hvad man sætter kryds ved. »Vi efterligner, hvordan det egentlig foregår, når man går ind i en stemmeboks,« forklarer Anne Margrethe Nygaard Skov.

Stemmeurnen er sat frem. Nu er det op til vælgerne. Foto: Fredericia AVISEN

Hun peger på en detalje, der adskiller børnevalget fra det virkelige. Der er aldrig genvalg. Kandidaterne skifter hver gang, og feltet strækker sig fra fireårige til tolvårige vælgere.

»Det er faktisk lidt interessant. Man kan kun stille op én gang,« siger hun. Det gør det svært at forudsige en vinder, men Anne Margrethe Nygaard Skov er ikke i tvivl om, at der er klare favoritter derude et sted.

Demokrati i børnehøjde

Inden hun forlod biblioteket, stoppede Susanne Eilersen op. »Demokrati er utrolig vigtigt. At man lærer det helt fra børnehaven af, at man skal træffe et valg og har sit eget personlige valg, det synes jeg er fantastisk,« siger hun.

For hende handler børnevalget om noget større end bogfigurer og stemmebokse. »Vi ser desværre flere og flere unge mennesker, som ikke benytter sig af deres demokratiske ret. Derfor skal man lege det ind fra barns ben, så det bliver en helt naturlig ting at deltage i demokratiet.«

Valget løber frem til den 24. marts, samme dag som de voksne sætter deres kryds. Den 25. marts tæller Fredericia Bibliotek stemmerne op. Hvem der vinder i Fredericia, og på landsplan, er endnu åbent.

Glemt olie på komfur førte til brand og sigtelse i Fredericia

0

KRIMI. En 27-årig mand fra Fredericia er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven efter en brand i et køkken på Trelde Møllevej i Fredericia tirsdag aften klokken 20.34.

Manden var i færd med at varme olie op på komfuret, da han forlod køkkenet for at gå på toilettet. Da han kom tilbage, havde olien antændt, og ilden havde spredt sig fra komfuret og op i loftet. Alle personer i huset var ude.

Brandvæsenet blev tilkaldt via 112.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Tre bilister standset på én dag i Fredericia: Sprit, stoffer og manglende kørekort

0

KRIMI. Tre bilister blev tirsdag standset af politiet i Fredericia.

Klokken 15.50 standsede en patrulje en personbil på Dalegade. Føreren, en 32-årig mand fra Fredericia, viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer.

Kort efter klokken 16.16 blev en personbil standset på Korskærvej. Her viste det sig, at føreren, en 38-årig mand fra Fredericia, ikke havde førerret.

Om aftenen klokken 19.35 standsede en patrulje en varebil på Holsteinsvej. Føreren, en 36-årig kvinde fra Fredericia, var påvirket af alkohol over det tilladte.

Alle tre er sigtet.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Det er afgjort: FHK skal møde Bundesliga-hold

0

Seks timers køretur fra Fredericia venter, når FHK skal måle kræfter med MT Melsungen. Men modstanderen er ikke den stærkeste udgave af sig selv.

Fredericia Håndboldklub kender nu modstanderen i 1/8-finalen i EHF European League. Det bliver tyske MT Melsungen fra Kassel-området – en køretur på omkring seks timer fra fæstningsbyen.

Den første kamp spilles den 31. marts i Middelfart Sparekasse Arena, inden FHK ugen efter rejser til Tyskland til returopgøret.

Melsungen endte på andenpladsen i deres gruppe efter et noget overraskende hjemmetab på 25-34 mod Vardar, og netop den form tegner et billede af en modstander, der ikke er på toppen af sit spil.

I den tyske Bundesliga har det heller ikke kørt på skinner for Melsungen. Inden deres seneste sejr mod Wetzlar i søndags havde de tabt to kampe i træk i ligaen – og fire i alt, hvis europæiske opgør regnes med. Blandt de skuffende resultater findes et 30-31-nederlag på udebane til svenske Kristianstad, hvilket vidner om, at FHK langtfra er chanceløse mod et ellers fornuftigt bundesligamandskab.

I Melsungen-truppen finder man to danske ansigter i Nikolaj Enderleit og Aaron Mensing. Enderleit er dog aktuelt skadet og dermed et usikkert kort frem mod opgøret mod Fredericia.

Ekspert var imponeret: Flot præstation af Fredericia

0

Fredericia Håndboldklub hentede en 30-29-sejr på udebane mod Kadetten Schaffhausen. TV 2 Sports ekspert er imponeret.

Fredericia Håndboldklub er klar til næste runde i EHF European League efter en 30-29-sejr på udebane mod Kadetten Schaffhausen – og præstationen har ikke været upåagtet.

TV 2 Sports håndboldekspert Bent Nyegaard er begejstret for det, han så fra det danske mandskab, der rejste til Schweiz som underdogs.

»Kadetten var favoritter på forhånd, men jeg må sige, at det var en flot præstation af Fredericia. Den unge keeper Kalle Møller stod virkelig godt, og så må jeg sige, at det var de afgørende aktører, der trådte til, da det skulle afgøres,« siger han til TV 2 SPORT.

Nyegaard lægger ikke skjul på, at han ser sejren som en helstøbt indsats fra FHKs side.

»I alle henseender var det en helstøbt præstation på en svær udebane,« siger eksperten.

Martinusen scorede ti på ti, da Fredericia tog det hele i Schweiz

0

Anders Kragh Martinusen scorede ti mål på ti forsøg, og den 17-årige Kalle Nissen Møller stod en kamp for evigheden, da Fredericia Håndboldklub tirsdag aften vandt 30-29 i Schaffhausen og sikrede sig en plads i Play-offs i EHF European League. Det var ikke smukt til tider, og det var tæt til det allersidste, men FHK holdt fast og kom hjem med det hele.

Anders Kragh Martinusen var aftenens store spiller, da Fredericia Håndboldklub tirsdag vandt 30-29 i Schaffhausen og sikrede sig en plads i Play-offs i EHF European League. Efter kampen lagde anføreren ikke skjul på, at det var stort.

»Det er stort, men det blev tæt. Sejren er vi jo enormt glade for. Vi kommer herfra med en sejr, uagtet hvordan den kommer i hus. Det er jo kæmpe stort for os at gå videre i det europæiske spil. Og det var en del af målsætningen, at det ville vi rigtig gerne,« siger han.

Martinusen var dog også forbløffet over, at FHK endnu engang formåede at holde nerverne i en tæt slutning.

»Jeg er stadig meget forbløffet over, hvordan vi kan blive ved med at lade være med at lukke de her skide kampe. Men vi skal jo også være glade, og vi skal jo kigge positivt på det, og så sige, at den her gang der faldt det heldigvis ud til vores fordel til sidst. Vi spillede en flot kamp, både forsvarsmæssigt, og jeg synes egentlig også angrebsmæssigt,« siger han.

Efter en aften med ti mål og en plads i Play-offs i lommen var der ikke meget energi tilbage hos anføreren.

»Jeg er glad, jeg er tilfreds, og jeg er træt nu. Jeg håber på, at vi får en god aften og en dejlig flyvetur hjem i morgen,« siger Anders Kragh Martinusen.

Læs også

Fredericia er videre i Europa efter dramatisk sejr i Schaffhausen

0

Der var gået tre uger siden det første møde mellem de to hold, og dengang vandt Kadetten Schaffhausen 32-30 i Fredericia. Tirsdag aften skulle FHK så rejse til Schaffhausen og gøre det, som ingen dansk hold nogen sinde finder let, vinde på endnu en svær udebaner i europæisk håndbold. Og det lykkedes. Fredericia Håndboldklub er videre til Play-offs i EHF European League efter en sejr på 30-29 i BBC Arena.

Det startede på den værst tænkelige måde for FHK. Inden kampen var kommet i gang for alvor, havnede holdet i undertal, og Kadettens islandske fløjspiller Óðinn Ríkharðsson, der havde været FHK’s store bekymring inden kampen, scorede to hurtige mål.

Men FHK er et hold, der ved, hvad de vil i Europa i år. Stille og roligt kæmpede FHK sig tilbage. Mads Kjeldgaard tog ansvar og scorede, og da Kalle Nissen Møller kom ind på målet i stedet for Sander Heieren, skete der noget med kampen. Den 17-årige målmand læste Kadettens angreb som en rutineret profil og leverede redning på redning. Med en redningsprocent på 50 i første halvleg var han med til at holde FHK i kampen, da det var allersværest, og han fortsatte sin imponerende præstation ind i anden halvleg. Redninger på Ariel Pietrasik, Marvin Lier, Patrik Martinovic og Óðinn Ríkharðsson igen og igen læste den unge fredericianer Kadettens bedste afsluttere og tog bolden fra dem. Det er svært at forestille sig, at FHK havde vundet uden ham.

Men aftenens helt store skikkelse var Anders Kragh Martinusen. Martinusen var simpelthen usårlig tirsdag aften. Ti mål på ti forsøg, en fejlfri aften fra en spiller, der tog ansvar præcis i de øjeblikke, FHK havde brug for et mål. Når kampen var tæt, og schweizernes tilhængere råbte højt og speakeren sagde “defense“, var det Martinusen, der svarede igen. Igen og igen og igen. Da han scorede sit tiende mål med få minutter tilbage, var det med den ro og præcision, der kendetegner en spiller i topform på den vigtigste aften i sæsonen.

Kampen var tæt hele vejen igennem. Kadetten udlignede, reducerede og pressede. Træneren Hrvoje Horvat havde inden kampen advaret mod FHK’s udestyrke og tempo, og han fik ret. Fredericia fandt præcis det løbespil og den fightervilje, som Mads Thymann havde beskrevet som nøglen til sejr. FHK’s forsvar stod samlet og organiseret gennem store dele af kampen modsat nogle af de seneste kampe, hvor fredericianerne har lukket mange mål ind.

Det var ikke uden drama. FHK fik udvisninger på uheldig vis, dommernes kendelser gav undervejs anledning til undren, og Pelle Segertoft måtte se kampen slutte tidligt efter et rødt kort. Men FHK holdt fast. Da Kadetten reducerede til 29-30 med et minut tilbage, tog Jesper Houmark timeout, og hans spillere gik ud og forsvarede føringen med kold ro.

Da slutfløjtet lød, og Kadettens frikast efter de 60 minutter gik i muren, eksploderede jublen. Fredericia Håndboldklub er videre til Play-offs i EHF European League.

Det er en præstation, der siger noget om dette FHK-holds karakter og ønske om at gøre det bedre end resultaterne har været i denne sæson. Inden kampen var der pres. Holdet havde tabt hjemme mod Nexe og havde brug for at vinde i Schweiz for at komme videre. Det vidste alle. Og i stedet for at bukke under for presset rejste FHK sig og leverede en af sæsonens bedste europæiske indsatser.

Næste stop er Play-offs, hvor modstanderne kan blive hold som MT Melsungen, Vardar Skopje, Benfica Lissabon eller Kristianstad. Men det kan vente til i morgen. I aften tilhører aftenen de spillere og den træner, der tog turen til Schaffhausen og kom hjem med det hele.

Derfor må vi ikke glemme

0

HISTORIE. Danmarks frihed blev også sikret af folk, der ikke var danskere. Det er værd at huske. Et sted, en dato, syv navne – krigen bliver virkelig igen.

Den 10. marts 1943 styrtede et britisk Lancaster-bombefly ned i Lillebælt ud for Lyngsodde. Syv unge mænd mistede livet. De kom ikke fra Danmark. De unge mænd døde i en kamp, der også handlede om vores frihed. De blev mindet i dag med æresvagt og buketter.

Under Anden Verdenskrig fløj tusindvis af unge allierede flyvere ud over det besatte Europa. Mange vendte aldrig hjem. De var ofte kun i begyndelsen af tyverne – med hele livet foran sig.

Alligevel satte de sig i cockpittet, nat efter nat. De vidste, at risikoen var enorm. De vidste, at mange af deres kammerater ikke ville vende tilbage og alligevel fløj de.

Når Forsvarsbrødrene og andre i Fredericia samles ved Lyngsodde i dag, er det ikke kun for at mindes syv flyvere i et styrtet fly. Det er også for at minde os selv om noget større: At Danmarks frihed ikke kun blev sikret af danskere. Den blev også sikret af mennesker fra fremmede lande, som aldrig havde sat deres ben her før – alligevel satte livet på spil i kampen mod tyranni.

Historien viser os, at frihed ikke er gratis. Den er købt og betalt gennem generationer. Derfor må vi heller aldrig glemme dem, der ofrede alt.

Som Winston Churchill sagde under krigen:
“Never in the field of human conflict was so much owed by so many to so few.”

De få, var blandt andet de unge mænd, der sad i cockpittet på Lancaster-flyet over Lillebælt den martsnat i 1943. De kom ikke herfra. Men de døde for en sag, der også var vores.

Derfor skylder vi dem noget så enkelt – og så vigtigt – som at huske. Et Churchill-citat, passende til denne mindehøjtideligheder, er:
“Those who fail to learn from history are condemned to repeat it.”

Historien lever kun, hvis nogen giver den videre. Unge mennesker glemmer, fordi historien ikke bliver gjort levende for dem. Hvis skoler og gymnasier skal inspirere de unge til ikke at glemme, kræver det en anden tilgang end bare en side i historiebogen. Lad eleverne arbejde aktivt med historien – når de selv er med til at formidle den, begynder den for alvor at give mening

Lad elever: Lave podcasts om historiske begivenheder – lave mini-dokumentarer skrive artikler eller debatindlæg – producere SoMe-historier om lokale mindesmærker.

Historie bliver stærk, når man står dér hvor det skete. Studieture kunne gå til: Mindesmærker, gamle bunkere, krigskirkegårde, museer med personlige historier. En ung der står ved en gravsten med en 21-årig flyver på, forstår pludselig prisen for frihed.

Skoler og gymnasier I opfordres hermed til at lade samfundsfagene inkludere denne del af danmarks historien og kontakt gerne forsvarsbrødrene, marineforeninger, militærhistorisk forening samt Museum Fredericia mv. alle kan hjælpe.

Energinet erkender: Hvert femte projekt er forsinket af egne fejl

0
ENERGI. Rigsrevisionen slår i dag fast, at Energinet i årevis har planlagt udvidelsen af det danske eltransmissionsnet for optimistisk. Statsrevisorerne konkluderer, at tidsplaner er...