Malene Søgaard-Andersen: Vi skal styrke fagligheden og give de unge retning

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SF’s borgmesterkandidat i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen, hilser Dansk Industris nye ungeudspil velkomment. For hende handler det om at give eleverne et stærkere fagligt fundament, sikre mere praksis i skolen og skabe sammenhæng mellem undervisning, erhvervsliv og fremtid.

»Vi er på vej med flere af de ting, som Dansk Industri peger på. I Fredericia har vi i budgettet prioriteret at indføre to lærere i dansk og matematik i 9. klasse. Det starter fra næste skoleår, og det er et vigtigt skridt for at styrke elevernes faglige niveau,« siger Malene Søgaard-Andersen.

Hun understreger, at det faglige løft ikke kun skal begynde i udskolingen, men meget tidligere.
»Fokus på læsning og forståelse starter i indskolingen. Det er her, fundamentet bliver lagt. Men lige nu er det afgørende at få stoppet den negative udvikling, hvor for mange elever ikke består dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.«

Ordningen med to lærere i 9. klasse skal give eleverne mere støtte, flere perspektiver og bedre undervisning.
»Når de møder ind efter sommerferien, vil der i flere af timerne være to lærere til stede. Det giver både mere tid til den enkelte elev og mulighed for at arbejde med forskellige læringsformer,« siger hun.

Samtidig bakker SF-profilen op om Dansk Industris forslag om efteruddannelse af lærere.
»Efter- og videreuddannelse giver rigtig god mening. Vi har tidligere haft mulighed for at søge midler fra lærernes kompetencefond, og det skal vi bruge aktivt. Det gælder ikke kun matematiklærere – også dansklærere har brug for løbende kompetenceudvikling.«

Fredericia har i flere år arbejdet målrettet med erhvervspraktik, og det skal ifølge Malene Søgaard-Andersen nu gøres endnu mere systematisk.

»Det er allerede besluttet, at alle elever i 8. klasse skal i erhvervspraktik. Det skal give de unge erfaringer og hjælpe dem med at finde ud af, hvad de brænder for. Man kan altid diskutere, om det også skal gælde 9. klasse, men det vigtigste er, at vi bruger praktikken aktivt som et uddannelsesværktøj.«

Fredericia har også en erhvervsplaymaker, som skaber kontakt mellem skoler og virksomheder.

»Det er en kæmpe styrke. Hun fungerer som brobygger og åbner døre til virksomheder, som kommunen ellers ikke ville have adgang til. På den måde får vi skabt forbindelser mellem unge, skoler og erhvervsliv. Det er et samarbejde, vi skal udnytte endnu bedre,« siger hun.

Unge uden job og uddannelse

Over 65.000 unge i Danmark står uden job eller uddannelse, og det bekymrer Malene Søgaard-Andersen.

»Det er katastrofalt, for vi har brug for arbejdskraften. Vi mangler hænder i velfærden, på skolerne og på plejeområdet. Derfor skal vi blive bedre til at hjælpe unge i gang – både gennem uddannelse og praktikforløb. Her spiller UU-vejledningen en vigtig rolle.«

Hun peger på, at vejen til en ungdomsuddannelse ofte begynder med faglig succes i folkeskolen.

»Hvis man ikke består folkeskolens afgangseksamen, har man sværere ved at komme videre. Derfor er det vigtigt, at flere elever får bestået dansk og matematik, så de har et bedre afsæt.«

Kun en tredjedel af de unge i Danmark har i dag et fritidsjob, og det mener Malene Søgaard-Andersen er et fælles ansvar at ændre.

»Vi kan som kommune bidrage ved at skabe muligheder. Et fritidsjob giver ansvar, erfaring og kontakt til arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel være på plejehjem eller i samarbejde med lokale virksomheder. Vi skal undersøge, hvordan vi kan styrke det samarbejde,« siger hun.

Samtidig peger hun på, at transport fortsat er en udfordring for mange unge.

»Vi har allerede besluttet at udbygge vores net af gratis bybusser i Fredericia, så det bliver lettere at komme fra A til B. Men de unge holder sig jo ikke inden for kommunegrænsen – mange tager uddannelse eller job i nabokommuner. Derfor er der brug for et regionalt samarbejde om både kollektiv trafik og cykelstier, så de unge kan komme trygt frem og tilbage.«

Dansk Industri foreslår også en årlig vejledning til unge, der står stille efter gymnasiet – det bakker Malene Søgaard-Andersen op om.
»Det er en rigtig god idé. Vejledning kan gøre en forskel, især hvis den foregår i tæt samarbejde med virksomhederne. Det handler om at hjælpe de unge videre og vise, hvilke muligheder der findes, så de ikke går i stå.«

For SF’s borgmesterkandidat handler det ikke kun om fag og praktik, men også om at bringe virkeligheden tættere på undervisningen.

»Jeg tror, at det starter i skolen. Hvis vi åbner skolen op for det omkringliggende samfund, kan eleverne se, hvordan deres læring hænger sammen med virkeligheden. Hvis en forælder i klassen arbejder som jurist, ambulancefører eller håndværker, kan man invitere vedkommende ind og vise, hvordan viden bruges i praksis. Det skaber motivation, og det er her, forbindelsen mellem skole og arbejdsliv begynder.«

En rød-grøn vision for de unge i Fredericia
Malene Søgaard-Andersen mener, at arbejdet med de unge skal ses som en langsigtet investering.
»Når vi styrker folkeskolen, giver vi de unge bedre muligheder. Når vi samarbejder med erhvervslivet, åbner vi døre. Og når vi hjælper de unge udenfor systemet, viser vi, at ingen bliver glemt. Det er sådan, vi bygger et stærkt Fredericia – både socialt og økonomisk,« siger hun.

Fodgænger ramt i Kolding – og mand anholdt efter uro på tog

Af
Redaktionen
-
0

Sydøstjyllands Politi har søndag håndteret to episoder, en i Kolding og en Horsens. Det oplyser vagtchef Torben Møller søndag aften. I

Klokken 10.17 blev der anmeldt et færdselsuheld på Østerbrogade i Kolding, hvor en bilist havde ramt en fodgænger.

»En bilist kom kørende fra Domshusgade og svingede ind på Østerbrogade, hvor han påkørte en fodgænger. Der er tale om en ulykke med ringe materiel skade og ingen alvorlig personskade,« fortæller Torben Møller.

Bilisten er en mand i 80’erne fra lokalområdet, mens fodgængeren er en mand i 30’erne – også fra Kolding.

Uro på tog i Horsens
Senere på dagen, klokken 13.58, fik politiet en anmeldelse fra DSB om en urolig passager på Horsens Station.

»DSB ville bortvise en person fra toget, men han blev aggressiv over for patruljen og ønskede ikke frivilligt at forlade toget. Han tiltalte betjentene med ukvemsord og blev derfor anholdt,« siger vagtchefen.

Der er tale om en mand i 30’erne fra Aarhus-området, som blev taget med til politistationen.

Susanne Eilersen (O): »Vi skal starte i folkeskolen, hvis vi vil give de unge en fremtid«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericias 2. viceborgmester og DF-profil Susanne Eilersen bakker op om Dansk Industris nye ungeudspil, men hun peger på, at Fredericia allerede er i gang med flere af de initiativer, DI foreslår. For hende handler det om at give de unge et stærkt fundament – og det starter i folkeskolen.

»Vi har lige vedtaget et budget, der prioriterer folkeskolen markant. Vi begynder med at sænke klassekvotienten til 24 elever i 7. klasse, og målet er, at det på sigt gælder alle klasser. Samtidig arbejder vi med to-lærerordninger og efteruddannelse af lærerne, så de har de faglige kompetencer, der skal til – også når det handler om elever, der har det svært,« siger Susanne Eilersen.

I Dansk Industris udspil foreslås det, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029. Det er ambitiøst, men realistisk, vurderer Eilersen, der selv har en baggrund som lærer.

»Det er et stort mål, men vi skal derhen. Jeg synes, det giver rigtig god mening at opkvalificere vores lærere, så de står stærkere fagligt – det kommer både elever og lærere til gavn. Det handler om at styrke fagligheden og give alle børn bedre muligheder,« siger hun.

Samtidig ønsker hun et langt tættere samspil mellem skole og erhvervsliv.

»Jeg kunne godt tænke mig, at erhvervspraktikken blev obligatorisk igen i 8. og 9. klasse. Den forsvandt med en tidligere skolereform, og det var en fejl. Eleverne skal ud og opleve, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, og det kan også give dem et fritidsjob bagefter. Skolen skal åbne sig mod erhvervslivet – og erhvervslivet skal åbne sig for skolen,« siger hun.

I Fredericia arbejder kommunen allerede med en såkaldt erhvervsplaymaker – en person, der skaber kontakt mellem skole, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

»Det er vigtigt at have en togholder, der får parterne til at tale sammen. Det sikrer, at de unge møder virkeligheden, og at virksomhederne får øjnene op for de talenter, der findes lokalt,« siger Eilersen.

Hun peger desuden på det store antal unge, der i dag står uden job eller uddannelse, som en udfordring, der kræver fælles indsats.

»Vi har et paragraf 17, stk. 4-udvalg i Fredericia, hvor kommunen samarbejder med både fagbevægelsen og erhvervslivet. De gør et godt stykke arbejde, men vi skal fortsætte den indsats og blive endnu bedre til at fange de unge, der falder ud af systemet. Mange har psykiske udfordringer, og derfor skal sundhedsvæsenet og regionen også på banen,« siger hun.

Når det gælder unges fritidsjob, erkender hun, at der stadig er arbejde at gøre.

»Vi har haft fokus på det i flere år, og det er noget, vi skal holde fast i. Et fritidsjob er vigtigt, fordi det lærer unge ansvar og giver dem erfaring med arbejdslivet. Hvis vi samtidig får genetableret erhvervspraktikken, kan det være med til at skabe de kontakter, der giver job bagefter,« siger Susanne Eilersen.

Hun mener også, at de fysiske rammer omkring unges uddannelse skal hænge bedre sammen – blandt andet når det handler om transport.

»Vi har investeret meget i cykelstier og gratis bybusser, og det skal vi fortsætte med at udvikle. Men vi skal også sikre, at busserne kører de rigtige steder og på de rigtige tidspunkter, så unge faktisk kan bruge dem til skole og arbejde. Det er sund fornuft,« siger hun.

DI foreslår desuden, at kommunerne skal tilbyde årlig vejledning til ufaglærte studenter, så de ikke mister retning efter gymnasiet.

»Kommunen har et ansvar for de unge, men det kan vi ikke løfte alene. Gymnasierne og regionerne skal også bidrage. Det er vigtigt, at vi holder kontakt til de unge efter endt uddannelse, så de ikke går i stå, men kommer videre i job eller uddannelse,« siger hun.

For Susanne Eilersen er målet klart: Fredericia skal være en kommune, hvor unge får de bedste forudsætninger for at lykkes.

»Den vigtigste investering, vi kan lave, er i børn og unges trivsel. Hvis vi taber dem i folkeskolen, bliver det svært at samle dem op senere. Gode daginstitutioner og skoler skaber robuste, glade børn, der har lyst til at lære og mod på livet. Det er grundlaget for alt andet, også for erhvervslivet og fremtidens arbejdsmarked,« siger hun.

Tommy Rachlitz Nielsen: Det er et stort ansvar at repræsentere Fredericia i bestyrelser

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når man bliver valgt til byrådet, følger der ofte mere med end politiske møder og lokalpolitik. For mange politikere betyder det også pladser i bestyrelser og selskaber, hvor kommunen har ejerandele. En af dem, der påtager sig den opgave, er Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti, der blandt andet sidder i bestyrelsen for ADP A/S og i flere mindre lokale udvalg.

»Det er jo meget forskellige ansvar, der følger med. Jeg sidder eksempelvis i bestyrelsen for Skærbæk Lystbådehavn, fordi kommunen har givet garanti for et lån i forbindelse med udvidelsen af ydermolen. Når vi har garanteret for et lån, skal vi naturligvis også sikre, at der er styr på driften og økonomien. Men jeg blander mig ikke i den daglige ledelse – jeg følger bare med i, at tingene fungerer,« fortæller Tommy Rachlitz Nielsen.

Det er dog en anden type ansvar, han har i ADP A/S, hvor Fredericia Kommune er hovedaktionær.

»I ADP er det et meget større ansvar. Det er en reel virksomhedsbestyrelse, hvor vi er med til at sætte den strategiske retning for virksomheden. Vi træffer beslutninger om, hvad ADP skal arbejde med fremadrettet, og hvilke investeringer direktionen får mandat til at gennemføre. Det er både spændende og krævende,« siger han.

Et af de områder, ADP har arbejdet med, er den grønne omstilling. »Vi har blandt andet besluttet at etablere datterselskabet ADP EI, som arbejder med infrastruktur til grøn energi og CO₂-håndtering. Det er her, planerne om et CO₂-hub i Fredericia bliver udviklet – et projekt, der potentielt kan skabe mange arbejdspladser. Det er et konkret eksempel på de beslutninger, vi sidder med i bestyrelsen,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Arbejdet kræver både tid og forberedelse. »Der er seks årlige bestyrelsesmøder, men dertil kommer strategiseminarer, ad hoc-møder og en del online møder, hvor der skal træffes hurtige beslutninger. Det seneste år har været ekstremt krævende, fordi vi har arbejdet med frasalget af 14 procent af ADP. Det har været en kompleks proces, og jeg tror ikke, der har været et år med så mange timer brugt på bestyrelsesarbejde. Der har været masser af telefonsamtaler med formanden og direktøren for at få alle detaljer på plads,« fortæller han.

Derudover er han næstformand i ADP EI – dog uden ekstra aflønning. »Jeg mener ikke, jeg skal have dobbelt honorar. Det hører med til det samlede arbejde, jeg laver i ADP,« siger han.

Som kommunens repræsentant ser Tommy Rachlitz Nielsen det som sin primære opgave at varetage Fredericias interesser. »Jeg sidder der som ejerrepræsentant for Fredericia Kommune, der ejer størstedelen af ADP. Mit ansvar er at sikre, at de beslutninger, der bliver truffet i ADP, også gavner kommunen og vores borgere. Det er efter min mening det vigtigste,« siger han.

Han modtager 100.000 kroner årligt i honorar for bestyrelsesarbejdet – et beløb, der er fastsat af generalforsamlingen. »Det beløb kan man se på kommunens hjemmeside. Jeg synes faktisk, honoraret er rimeligt. Det er jo blevet vurderet og fastsat politisk for mange år siden, og der har ikke været ændringer siden. Jeg ser det som en del af mit samlede byrådsarbejde. Det handler ikke kun om møderne i ADP, men også om forberedelse, ansvar og det samlede arbejde for kommunen,« siger han.

»Jeg arbejder bestemt for de penge, jeg får. Og man kan sige, at borgmesteren og næstformanden i ADP’s bestyrelse får mere end jeg gør, selvom vi reelt har mange af de samme opgaver. Men sådan er strukturen nu engang,« tilføjer han med et smil.

Tommy Rachlitz Nielsen lægger ikke skjul på, at bestyrelsesarbejde er en vigtig – men ofte overset – del af det kommunalpolitiske ansvar. »Det fylder meget, og det er vigtigt, at borgerne ved, at vi sidder der for at sikre, at kommunens interesser bliver varetaget. Det er et stort ansvar, men også en spændende del af jobbet.«

Christian Jørgensen (I): »Fredericia skal have en langsigtet plan for folkeskolen«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

For Liberal Alliances byrådskandidat Christian Jørgensen er det klart, hvor arbejdet med at skabe fremtidens arbejdsstyrke skal begynde – i folkeskolen. Han kalder Dansk Industris ungeudspil »et godt og nødvendigt opråb«, men mener, at Fredericia allerede har brug for et mere grundlæggende løft.

»Vi skal starte i det nye byråd med at sætte folkeskolens udvikling på dagsordenen. Jeg vil tage initiativ til et møde med de relevante fagpersoner – skoleforvaltningen, skoleledelserne, lærerne og naturligvis de politiske repræsentanter – så vi kan få lavet en langsigtet plan for, hvordan vi løfter folkeskolen i Fredericia,« siger Christian Jørgensen.

Han hæfter sig særligt ved de lave karakterer i dansk og matematik, som Dansk Industri også fremhæver.

»De grundlæggende færdigheder i dansk og matematik er forudsætningen for alt andet. Vi ser udfordringer, ikke bare i Fredericia, men generelt i hele landet. Uden et solidt fagligt fundament får de unge mennesker det svært – uanset om de drømmer om at blive håndværkere, teknikere eller arbejde med IT. Derfor skal vi have langt mere fokus på kernefagene,« siger han.

Han hilser idéen om efteruddannelse af lærere velkommen, men understreger, at løsningen ikke ligger i at pege fingre.

»Jeg tror ikke, problemet er lærerne. Lærerne er en del af løsningen. Det handler mere om den politiske og ledelsesmæssige prioritering af fagene. Jeg er positiv over for, at lærerne får mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling – men det skal ske i dialog, ikke som et diktat ovenfra. Vi skal lytte til dem, der står midt i klasselokalet,« siger han.

Christian Jørgensen ser samtidig store muligheder i at bringe erhvervslivet tættere på folkeskolen.

»Jeg synes, det er en glimrende idé, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. Det er med til at give dem indsigt i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, og det kan tænde en gnist hos mange unge. Jeg er også fortaler for, at man får mere erhvervsliv ind på skoleskemaet – det kan være gennem teknologiforståelse, arbejdskendskab eller samarbejde med lokale virksomheder. Det handler om at give eleverne en realistisk fornemmelse af, hvad der venter dem,« siger han.

Han peger også på, at Fredericia allerede har et værktøj, som fungerer.

»Vi har en erhvervsplaymaker i kommunen, som fungerer som bindeled mellem skolerne og erhvervslivet. Det er helt afgørende. Der skal være en kontaktperson, der samler trådene, skaber netværk og sikrer, at de gode intentioner rent faktisk bliver til virkelighed. Det handler ikke nødvendigvis om at ansætte en masse nye folk – det handler om, at den rigtige person får tid og mandat til at tage ansvaret,« siger han.

Men den største udfordring ligger ifølge ham uden for klasseværelset – nemlig blandt de mange unge, som i dag står uden job eller uddannelse.

»Over 65.000 unge i Danmark står uden for arbejdsmarkedet, og det er trist. Det er mange, og det er et problem i et samfund, hvor vi mangler arbejdskraft. Her har både de unge selv og deres forældre et ansvar, men samfundet har også et ansvar. Vi skal blive bedre til at skabe muligheder og give de unge en succesoplevelse. Jeg håber, at omlægningen af jobcentrene kan være en del af løsningen, men det kræver et vedvarende fokus fra alle parter,« siger han.

Han ser også et potentiale i at styrke fritidsjob som en del af løsningen.

»Det er for få unge, der har et fritidsjob i dag. Et fritidsjob giver erfaring med ansvar, samarbejde og struktur – alt sammen ting, der gør det lettere at komme videre på arbejdsmarkedet. Kommunen skal understøtte det, men det er også en opgave for erhvervslivet. Dansk Industri bør inspirere sine medlemmer til at tilbyde flere fritidsjob. Det er en investering i fremtiden,« siger Christian Jørgensen.

Han støtter desuden forslaget om at give ufaglærte studenter et årligt vejledningstilbud.

»Det er en god idé. Mange unge mister retningen, når gymnasiet er slut. En opfølgende samtale kan være lige det skub, de har brug for, for at komme videre i job eller uddannelse. Kommunen bør være medspiller i sådan en model,« siger han.

Når han skal pege på den vigtigste investering, der kan sikre, at de unge får lyst til at blive en del af fremtidens arbejdsmarked, tøver han ikke.

»Den vigtigste investering er at styrke folkeskolen og skabe forbindelsen til erhvervslivet. Det handler om at gøre undervisningen levende og relevant. Hvis eleverne oplever, at det, de lærer, hænger sammen med virkeligheden, så får de både lyst til at lære og til at bidrage. Det er dér, vi skal starte,« siger Christian Jørgensen.

Kære Børne- og Skoleudvalg – I har svigtet folkeskolen og det er tid til nye kræfter

Af
Kirsten Hassing Nielsen
-
0

Jeg har lige haft den fornøjelse at deltage i valgdebatten om skoleområdet arrangeret af Fredericia Lærerkreds. Og skoleområdet er et af de vigtigste emner at debattere i valgkampen 2025. 

Men det er også en anledning til at se virkeligheden i øjenene. Fredericias folkeskole er gennem årene kørt skævt, og Børne og Skoleudvalget har svigtet sit ansvar gennem de seneste 5-10 år. Der har været fokus på det forkerte; alt for meget detailregulering og for mange, der vil gøre sig til eksperter på folkeskolens område. Men lad os lige få slået fast; det er lærerne og pædagogerne der er fagpersoner og politikerne der skal skabe rammerne for folkeskolen. Så lad os starte der. 

I de seneste 5-10 år har vi set faldende faglighed, stigende mistrivsel, skolevægring og en folkeskole, hvor lærere og forældre alt for ofte oplever at råbe forgæves. Børne og skoleudvalget har ikke handlet på det, og har ikke vist viljen til at gøre det nødvendige. 

Det tyder på, at Børne og skoleudvalget er blevet lidt slidt i kanterne, og der skal nye kræfter til. 

Skoledebatten fredag aften bekræfter for mig, at vi trænger til at lytte mere til lærerne, flytte langt flere beslutninger ud på skolerne, og sikre at lærernes faglighed kommer tilbage i centrum. Og så skal vi væk fra at træffe alle mulige tilfældige beslutninger, som påvirker hverdagen på skolerne unødigt, og som kun skaber dårlige arbejdsvilkår. Det bør f.eks. være en selvfølge, at lærerne har deres udstyr i orden og at vi reagerer hurtigt på lærernes bekymringer for den enkelte elev. 

Det er ikke nok at lave flere handleplaner, temamøder og pæne strategier på papir. Der skal handling til. For mig og Det Konservative Folkeparti er det på høje tid, at vi viser, at vi prioriterer folkeskolen, børnenes læring, trivsel og lærernes arbejdsvilkår.

Det er ikke kun pengene, der mangler – det er også retningen.Børne og skoleudvalget har haft rig mulighed for at sætte den retning og levere resultater. Det er ikke sket.

Derfor er det tid til nye kræfter. Fredericia har brug for politikere, der tør stille krav, tage ansvar og sætte faglighed og dannelse først. 

Folkeskolen er fundamentet for vores bys fremtid. Den fortjener politikere, der tør sætte retningen og levere resultater.

To biler udbrændte i Kolding – og flere sager i Fredericia natten til søndag

Af
Redaktionen
-
0

Natten til søndag har Sydøstjyllands Politi været ude til flere hændelser i både Kolding og Fredericia. Det fortæller vagtchef Mathias Møller.

I Kolding blev politiet klokken omkring midnat kaldt til Kongebrogade, hvor to parkerede biler stod i brand.

»Begge biler udbrændte. Vi ved endnu ikke, hvordan branden er opstået, men sagen bliver efterforsket. De to ejere er underrettet, og vi har ikke truffet nogen personer i forbindelse med branden,« siger vagtchefen.

Tidligere på natten – klokken 01.19 – blev der desuden slået alarm om brand i en lejlighed på tredje sal i Sjællandsgade, men det viste sig at være en fejlalarm.

»Der var ingen brand, og beboerne kunne hurtigt vende tilbage til deres lejligheder,« oplyser politiet.

I Fredericia foretog en patrulje en rutinemæssig standsning på Indre Ringvej, som førte til en sigtelse for narkokørsel.

»Føreren, en mand fra Fredericia i starten af 30’erne, viste tegn på påvirkning af stoffer og blev anholdt og taget med til blodprøve. I bilen fandt vi desuden amfetamin, og han er derfor også sigtet for besiddelse,« fortæller Mathias Møller.

Karsten Byrgesen: »Folkeskolen er i frit fald – og det er ikke lærernes skyld«

Af
Janus Bang
-
0

Det skulle have været en almindelig politisk debat i forbindelse med et lærerkreds-årsmøde, men for Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste udviklede aftenen sig til langt mere end det. Mødet efterlod ham både bekymret og beslutsom.

»De havde inviteret til en politikerdebat i forbindelse med deres årsmøde, og det blev en meget større oplevelse, end jeg havde forventet,« fortæller Byrgesen. »Inden mødet havde lærerkredsen udsendt nogle spørgsmål og problematikker, som politikerne skulle forholde sig til. Da jeg læste dem, tænkte jeg: Det her er jo i virkeligheden spørgsmål, vi skal stille lærerne – ikke noget, jeg som politiker skal sidde og svare på.«

»Fredericias folkeskoler er i frit fald«

Ifølge Byrgesen er folkeskolen i Fredericia i dyb krise. Ikke på grund af lærerne, men fordi systemet har svigtet.

»Vi har i mange år set, hvor kloge politikerne og forvaltningerne har været på skolens vegne – og det er kun gået én vej: nedad. Fredericias folkeskoler er simpelthen i frit fald,« siger han.

Han peger på en række konkrete problemer, som lærerne selv har fortalt ham om. Blandt andet den manglende ledelse og de udhulede lokale strukturer, der har gjort hverdagen vanskelig.

»Lærerne fortæller, at beslutningsprocessen i folkeskolen er håbløs. Der er ikke længere nogen reel ledelse ude på skolerne. Man har nedlagt stillinger, og der er hverken en leder eller en pedel, man kan gå til. Det betyder, at lærerne står med opgaver, de aldrig burde have – som at tørre bræk op efter eleverne, fordi ingen andre gør det,« fortæller han med et suk.

Økonomien spænder ben

Ifølge Byrgesen er det økonomiske system bag folkeskolen med til at forværre problemerne.

»Når et barn skal have specialundervisning, koster det tre til fire gange mere end et barn i almenundervisningen. De penge tages fra almenområdet, og dermed efterlades skolerne konstant i underskud. Det er helt skævt,« siger han.

Han mener, at den økonomiske struktur gør det umuligt for skolerne at levere en stabil kvalitet – og at forvaltningens detailstyring forstærker problemet.

»Forvaltningen blander sig for meget«

For Byrgesen er en af hovedårsagerne til skolens problemer den politiske og administrative indblanding i dagligdagen.

»Det er folk, der ikke er fagligt uddannede til at undervise børn, som sidder og bestemmer, hvordan skolerne skal drives. Det giver ingen mening. Man burde lade skolerne fungere som selvstændige driftsenheder. Staten sætter målene for undervisningen, kommunen leverer rammerne – og så skal man ellers holde fingrene væk,« siger han.

Han ser det som en grundlæggende ledelsesfejl, at kommunen forsøger at styre skolernes hverdag i detaljen.

»Når man sidder på et kontor og regner ting ud uden at forstå virkeligheden i klasselokalet, så går det galt. Lærerne står med 15-16 børn, hvoraf flere ikke taler dansk og slet ikke kan kommunikere med hinanden – og alligevel skal de levere undervisning. Mange fortæller mig, at de aldrig når til selve undervisningen, fordi al tiden går med konflikter, afrapporteringer og trivselssager.«

Lærernes trivsel under pres

Det, der gjorde størst indtryk på Byrgesen, var lærernes beskrivelser af deres arbejdsvilkår.

»De siger direkte, at det er forfærdeligt. De føler sig vigtige, men totalt tilsidesatte. De bliver ikke hørt, og der er så langt til kommunen, at de føler, det er håbløst at få hjælp. Når selv hyggen i lærerværelset bliver kvalt af papirarbejde og klagesager, så er der noget rivende galt,« siger han.

Han nævner også eksempler på lærere, der er så nedslidte, at de nærmest kæmper sig igennem dagen.

»En lærer fortalte mig, at hun nogle dage bare sætter eleverne til at læse på deres iPads, velvidende at de fleste ikke gør det. Hun sætter sig med hovedet i hænderne og tæller minutterne, til timen er overstået. Det er hjerteskærende, og sådan kan vi ikke have det,« siger Byrgesen.

Skolelivet uden fællesskab

Et andet punkt, der bekymrer ham, er de sociale aktiviteter, som ifølge mange lærere er blevet skåret væk.

»Før var lejrskoler og udflugter noget af det, der skabte fællesskab og dannelse. Nu er det nærmest umuligt at arrangere, fordi økonomien ikke hænger sammen, og fordi forældrene stiller enorme krav. Når børnene så hjemmefra hører deres forældre kritisere lærerne, bliver det kun sværere at skabe respekt og samarbejde i skolen,« siger han.

»Vi kender problemerne – og vi kender løsningen«

Som repræsentant for Borgernes Liste vil Karsten Byrgesen forsøge at ændre kursen. Han mener, at løsningen skal findes sammen med lærerne selv – ikke i et konsulentfirma fra København.

»Jeg vil samle lærere fra alle distrikter, og så sætter vi os sammen med papir og blyant. Først beskriver vi problemerne, derefter løsningerne. Vi skal ikke bruge penge på store analyser og konsulentrapporter. Vi kender allerede både problemerne og løsningen,« siger han.

For ham handler det om at give folkeskolen friheden tilbage.

»Mål og rammestyring – det er det, vi skal tilbage til. Staten sætter målene, kommunen leverer rammerne, og så skal lærerne have lov til at udføre deres arbejde. Det er sådan, vi redder folkeskolen fra frit fald.«

Pernelle Jensen: Vi skal give de unge flere muligheder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Dansk Industri har lanceret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere. Udspillet handler om alt fra styrket vejledning og bedre transport til øget samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv. I Fredericia hilser formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget, Pernelle Jensen (V), flere af forslagene velkomne – og peger på, at mange af dem allerede er en del af kommunens arbejde.

»Vi har i Fredericia længe haft fokus på, hvordan vi styrker de unges muligheder – både i folkeskolen, i overgangen til ungdomsuddannelser og på vej ud i arbejdslivet,« siger Pernelle Jensen.

Vil styrke fagligheden og mindske inklusionen

Et af Dansk Industris centrale forslag handler om at øge elevernes faglige niveau, især i dansk og matematik. Det er et fokus, der deles i Fredericia.

»Vi arbejder målrettet med at styrke dansk og matematik, især i udskolingen. Vi har sat flere ressourcer af og har et klart mål om at løfte niveauet og resultaterne ved afgangsprøverne,« fortæller Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på, at for store klasser og for høj inklusion stadig er en udfordring.

»Vi ønsker mindre klasser og flere mellemformer, så der bliver mere ro og bedre plads til læring. Vi er i gang med at rulle en klassestørrelse på 24 elever ud i hele skolevæsenet – den er allerede indført i indskolingen og udskolingen,« siger hun.

Om Dansk Industris ambition om, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029, siger hun:

»Det er et ambitiøst mål, og der skal ligge en god plan for det. Jeg synes, det giver mening at styrke lærernes kompetencer, men jeg har ikke oplevet, at vi lokalt har store udfordringer med matematikundervisningen.«

Praktik skal give retning for de unge

Et andet punkt i Dansk Industris udspil er ønsket om, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. Også her ligger Fredericia foran.

»Det har vi gjort i mange år, men nu bliver det obligatorisk, og det hilser vi kun velkomment. Erhvervspraktikken er vigtig, fordi den hjælper de unge med at finde ud af, hvad de vil. Det giver erfaring og gør det lettere at vælge uddannelse bagefter,« siger Pernelle Jensen.

Fredericia har desuden sin egen erhvervsplaymaker, som bygger bro mellem virksomheder og unge.

»Det fungerer rigtig godt. Vores erhvervsplaymaker skaber kontakt til virksomheder, som kommunen ellers ikke har direkte adgang til. Hun åbner døre, og sammen matcher vi de unge med de rigtige virksomheder. Det er et samarbejde, der virker, fordi erhvervslivet i Fredericia virkelig tager ansvar,« siger Pernelle Jensen.

Dansk Industri peger også på, at alt for få unge i dag har et fritidsjob – kun omkring en tredjedel. Også det område er på dagsordenen i Fredericia.

»Vi har en fritidsjobkonsulent, som arbejder målrettet med at hjælpe unge ud i fritidsjob. Det gør vi i tæt samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og arbejdsgivere. Vi kan se, at det virker, og det giver de unge erfaring, ansvar og selvtillid,« siger Pernelle Jensen.

Et andet fokus i DI’s udspil er at gøre det lettere for unge at komme i skole og på arbejde. I Fredericia har man de seneste år investeret markant i både cykelstier og kollektiv trafik.

»Vi har lavet sikre skoleveje til alle folkeskoler – og nu også til de privatskoler, der ligger i midtbyen. Samtidig har vi indført gratis buskort til unge, og det har faktisk fordoblet antallet af buspassagerer. Nu sætter vi endda flere busser ind på de mest populære ruter, fordi efterspørgslen er så stor,« fortæller hun.

Kommunen holder øje med de unge, der falder ud

Mere end 65.000 unge i Danmark står uden job eller uddannelse, og her arbejder Fredericia målrettet med at holde kontakten til alle unge i kommunen.

»Vi ved, hvem de unge er, og vi følger op på hver enkelt. Vi har blandt andet ungeenheden, akutpædagoger og samarbejder med Nextworks, hvor unge matches med virksomheder. Det virker. Vi har fået 25 procent kortere tid på forsørgelsesydelse for de unge, og det betyder, at flere hurtigt kommer i gang med uddannelse eller job,« siger Pernelle Jensen.

Flere studiejobs i samarbejde med virksomheder

På spørgsmålet om, hvilken investering hun ser som den vigtigste for at få flere unge til at vælge erhvervslivet og blive en del af fremtidens arbejdsmarked, svarer Pernelle Jensen:

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik flere studiejobs i samarbejde med vores lokale virksomheder – ligesom man ser i universitetsbyerne. Det ville give unge mulighed for at få erfaring, mens de studerer, og samtidig hjælpe virksomhederne med rekruttering. Vi har forsøgt at få det i gang før, men det er svært. Det er dog noget, jeg stadig håber på, at vi kan lykkes med.«

Fredericia er dermed allerede godt på vej med mange af Dansk Industris forslag – men som Pernelle Jensen understreger, handler det om at fortsætte arbejdet med samarbejde og lokal forankring.

»Vi skal hele tiden tænke på, hvordan vi kan skabe de bedste muligheder for de unge – uanset om det handler om faglighed, praktik eller adgang til job. Det er vores fælles ansvar,« siger hun.

Fredericia pressede mestrene – men måtte se sig slået i Parken

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der var både mod, kvalitet og dramatik, da FC Fredericia for første gang nogensinde spillede i Parken. Oprykkerne leverede en kamp, der længe stod på vippen, men måtte til sidst se sig slået 3-2 af FC København i en intens lørdagskamp i 3F Superligaen.

Kampen begyndte, som man kunne forvente på nationalarenaen. FCK tog initiativet, mens Fredericia stod kompakt og lurede på omstillinger. Alligevel var det gæsterne, der først viste tænder, da Moses Opondo og Emilio Simonsen i fællesskab fik skabt kampens første store mulighed, som FCK-keeper Dominik Kotarski måtte redde. Afslutningen fr Simonsen manglende lige det sidste.

Efter 21 minutter fik hjemmeholdet dog hul på bylden. Et indlæg fra Elias Achouri blev rettet af, og Viktor Claesson prikkede bolden i mål med hælen til 1-0. Det blev også pausestillingen efter en første halvleg, hvor FC Fredericia holdt sig flot inde i kampen og endda tvang Kotarski til flere redninger.

Fem minutter efter pausen blev kampen for alvor spændende. Gustav Marcussen blev nedlagt i feltet, og dommer Sandi Putros pegede på pletten. Marcussen tog selv straffesparket og udplacerede Kotarski sikkert til 1-1 – og gav dermed Fredericia håb om en stor overraskelse.

Men glæden varede kort. Blot fire minutter senere begik Opondo et straffespark i den anden ende, og Youssoufa Moukoko sendte FCK tilbage i front med et sikkert spark i hjørnet til 2-1. Mattias Lamhauge gættede rigtigt, men kunne ikke nå bolden.

Fredericia stod fortsat godt imod og forsøgte at true hjemmeholdet, men i det 78. minut blev forskellen i kynisme tydelig. Mohamed Elyounoussi fandt Junnosuke Suzuki på kanten af feltet, og den japanske forsvarer sendte bolden i nettet til 3-1.

De fleste troede, kampen var afgjort, men FC Fredericia nægtede at give op. Seks minutter før tid udnyttede Oscar Buch en fejl i FCK-forsvaret, da Suzuki sendte en fejlaflevering direkte ud i fødderne på indskiftede Emil Dall, som lagde den videre til Buch. Han sparkede bolden forbi Kotarski og skabte ny spænding ved stillingen 3-2.

I kampens slutfase pressede FC Fredericia på for udligningen. Jeppe Kudsk fik en hovedstødschance i overtiden, men bolden gik over mål, og kort efter fløjtede Sandi Putros af.

FC København hentede dermed sin første hjemmesejr i Superligaen siden juli mod Vejle Boldklub og brød en frustrerende stime uden sejr i Parken. For FC Fredericia blev det ottende nederlag i træk, men præstationen viste, at holdet stadig har både fight og tro – og at de kan måle sig med landets bedste, når alt går op i en højere enhed.

FC Fredericia spiller igen søndag den 9. november, hvor modstanderen er Viborg FF.

1...293031...1.342Side 30 af 1.342
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER