Turan Savas: Politik er mennesker – ikke maskiner

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia har haft tre socialdemokratiske borgmestre på to valgperioder, hvoraf to forlod posten før tid. Det er et tema, der naturligt rejser spørgsmål om stabilitet – også blandt vælgerne. Men for byrådsmedlem og mangeårige socialdemokrat Turan Savas er svaret enkelt: Politik handler om mennesker, og mennesker kan ikke love fire år frem i tiden.

Turan Savas har fået Ridderkorset for sit mange årige virke i lokalpolitik. Flere end de afgåede borgmestre, men han mener ikke, at der er grund til at tale om emnet igen.

»Behøver man virkelig forklare vælgerne det her? Vælgerne ved jo godt, hvad der er sket. Alle ved jo, hvorfor Jacob stoppede, hvorfor Steen overtog, og også hvorfor Steen stoppede, hvor Christian overtog. Det er jo ikke nogen hemmelighed,« siger Turan Savas indledningsvis, da han bliver spurgt de mange borgmesterskift i Socialdemokratiet Fredericia.

Savas, der har siddet flere valgperioder i Fredericia Byråd, mener, at partiet har håndteret de skift loyalt og internt – uden at bryde med vælgernes tillid.

»Det, der er sket i Fredericia, er, at Socialdemokratiet har skiftet personer, men ikke politik. Alle borgmestrene har været socialdemokrater, og de er valgt indefra. Vi har ikke hentet folk udefra eller skiftet partifarve, som man ser andre steder. Det har været partiets egne, som har ført stafetten videre,« siger han.

Han understreger, at de tidligere borgmestre ikke gik af af politiske årsager, men af personlige grunde.

»Jacob Bjerregaard stoppede af personlige årsager. Og Steen måtte også trække sig af personlige årsager. Hvis man går ind og hører hans afskedstale, kan man tydeligt høre det. Det er menneskeligt, og det må vi have respekt for,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at vælgerne stemmer på én borgmester og får en anden midt i perioden, svarer han med et skuldertræk og en realitet.

»Der kan ske mange ting i livet. Det ville være utopisk at give en fireårig garanti på, at et menneske kan blive siddende. Jeg ved heller ikke, om jeg vågner i morgen. Vi er jo ikke maskiner,« siger han.

Han afviser, at tilliden til Socialdemokratiet skulle have lidt et knæk efter de to skift.

»Jeg tror ikke, vælgerne har mistet tillid. De fleste kan godt forstå, at der kan opstå personlige situationer i livet, hvor man er nødt til at sige stop. Det sker i politik, og det sker i erhvervslivet. Vi kan ikke tvinge nogen til at blive i et job, de ikke længere kan eller vil bestride,« siger han.

Til gengæld mener han, at partiet har taget ved lære – og nu står stærkt med borgmester Christian Bro.

»Vi er sikre på, at den person, vi har valgt som borgmester, er den rette. Og vi tror på, at han fuldfører sin periode. Det er der ingen tvivl om. Men at love garantier – det tror jeg ikke, nogen mennesker kan,« siger Turan Savas.

Han stiller selv et modspørgsmål til dem, der taler om usikkerhed.

»Jeg forstår simpelthen ikke den usikkerhed. Hvor kommer den fra? Jeg har ikke hørt nogen borgere stille os det spørgsmål. Jeg møder ingen, der siger, de ikke har tillid. Jeg er helt sikker på, at Christian bliver siddende de næste fire år,« siger han.

Efter mere end et årti i lokalpolitik er Turan Savas vant til, at perioder skifter, og mennesker gør det samme. Men for ham er den røde tråd i politik stadig den samme.

»Det vigtigste er, at vi står ved vores værdier og vores ansvar. Fredericia skal have stabilitet – men stabilitet handler ikke om, at folk aldrig må skifte job. Det handler om, at partiet står fast og leverer resultater for borgerne. Det gør vi,« siger han.

Læs også

Forbindelse til Erdogan-netværk af moskéer skaber politisk uro

DMI: Kommunerne tager Klimaatlas til sig i arbejdet med fremtidens klima

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KLIMA. Skybrud, stigende havniveauer og stormfloder er blandt de klimahændelser, der fylder mest i de danske kommuners arbejde med klimatilpasning. Og når kommunerne planlægger, bruger de i stigende grad DMI’s digitale værktøj Klimaatlas som et fast redskab.

En ny undersøgelse fra IRIS Group blandt 85 af landets 98 kommuner viser, at hele 76 kommuner allerede anvender Klimaatlas aktivt i deres arbejde. Seks kommuner bruger det ugentligt, mens 20 logger ind et par gange om måneden.

Ifølge undersøgelsen er det især data om nedbør og vandstand, der bliver brugt flittigt. Over 85 procent af kommunerne anvender værktøjet i forbindelse med klimatilpasnings- og klimahandleplaner, og mere end halvdelen bruger det i konkrete projekter som kystsikring, byudvikling og risikovurderinger.

Forskningsleder på DMI, Mark R. Payne, peger på, at netop lokale vejrhændelser som skybrud og stormflod kan få store konsekvenser, og derfor er et pålideligt datagrundlag afgørende for kommunerne.

»Når kommunerne fremhæver nedbør og stormflod som de mest centrale klimavariable, skyldes det, at netop disse hændelser rammer lokalt og kan få store konsekvenser. Med Klimaatlas får de et autoritativt og ensartet datagrundlag, som styrker både planlægningen og samarbejdet mellem aktørerne,« siger han.

Resultaterne af undersøgelsen viser også, at værktøjet nyder stor tillid blandt kommunerne. Over 80 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Klimaatlas, og næsten alle – 96 procent – mener, at det giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger i klimatilpasningsarbejdet.

Særligt den lette adgang til komplekse klimadata og DMI’s rolle som troværdig national aktør bliver fremhævet som styrker.

»Vi er meget glade for den store tilfredshed og de konstruktive input fra kommunerne. Klimaatlas er et levende værktøj, som vi løbende videreudvikler, så det bliver endnu mere relevant og anvendeligt – både for kommuner, rådgivere og borgere,« siger Mark R. Payne.

Klimaatlas bliver ikke kun brugt i planstrategier, men også i den daglige sagsbehandling og i dialogen med borgere, politikere og presse. Flere kommuner har flere medarbejdere tilknyttet arbejdet med værktøjet, og det bliver ofte anvendt i samarbejde med forsyningsselskaber og rådgivere.

Undersøgelsen viser samtidig, at kommunerne gerne ser, at Klimaatlas udvikles yderligere. Næsten 90 procent ønsker, at værktøjet fremover kan vise såkaldte koblede hændelser – som når stormflod og ekstrem nedbør rammer samtidig. Derudover ønsker 65 procent en forenklet version, som borgere nemt kan bruge.

Fakta om DMI’s Klimaatlas:
Klimaatlas er et gratis digitalt værktøj, der viser, hvordan det danske klima forventes at udvikle sig frem mod fremtiden. Det bygger på FN’s Klimapanels scenarier og DMI’s egne klimamodeller og viser blandt andet udviklingen i nedbør, temperatur, havniveau og stormflod.
Over 80 kommuner bruger i dag Klimaatlas aktivt som grundlag for klimatilpasningsplaner, risikovurderinger og konkrete projekter. Data kan ses som interaktive kort, grafer og rapporter – og bruges bredt af kommuner, forsyningsselskaber og myndigheder.

Kloakmessen 2026 lover rekordstor aktivitet – og måske en sejltur i en bundfældningstank

Af
Mille Dyhrberg
-
0

MESSE. Når Kloakmessen 2026 løber af stablen i Fredericia den 29. og 30. januar, bliver det med rekordstor opbakning fra branchen. Over 160 udstillere har allerede meldt deres ankomst, og messeområdet udvides til hele 15.000 kvadratmeter – den største udgave nogensinde.

Hos Danske Kloakmestre er forventningerne derfor høje. Formand Verner H. Kristiansen håber på stor tilstrømning – og har endda sat noget på spil for at fejre det.

»Hvis vi kommer over 5.000 besøgende, så har jeg lovet at sejle over Mariager Fjord i en bundfældningstank,« siger den nordjyske formand med et grin.

Hvor sejladsen skal foregå, er dog endnu ikke besluttet.

»Det kan være, jeg tager det smalleste sted, som er få hundrede meter langt, eller at jeg tager hele vejen fra Hobro til Mariager for at få en tur ud af det. Jeg overvejer også at tage den forhåbentlig sødygtige bundfældningstank med på messe, så folk kan se ‘fartøjet’,« fortæller han.

For Verner H. Kristiansen er Kloakmessen årets højdepunkt.

»For os i branchen er det her jo som juleaften. Det at gå rundt og opleve atmosfæren, fagfolk der taler sammen på kryds og tværs, indslag på scenen, demonstrationer af udstyr, DM i kloakarbejde og så videre, det er virkelig skønt,« siger han.

Messen i Fredericia byder på alt fra tunge maskiner til tekniske løsninger, og i år bliver der sat særligt fokus på tv-inspektion, slamsugning samt sikkerhed og arbejdsmiljø.

Ifølge Berlingske har de større aktører inden for slamsugning haft markant vækst de seneste ti år, og det afspejler sig i interessen. Store slamsugere vil endda kunne ses inde i messehallen.

Men Verner H. Kristiansen understreger, at der også er alvorlige emner på programmet.

»Vi oplever desværre nogle gange, at arbejdsmiljø er et konkurrenceparameter. Hvis vi skal ned i en brønd, skal vi være tre mand og bruge særligt sikkerhedsudstyr. Hvis man gør det alene, kan man måske gøre det billigere – men hvad hvis man ikke kommer op igen,« siger han og håber, at messen kan bidrage til en mere fælles ansvarsfølelse i branchen.

Kloakmessen bliver også et sted for vidensdeling om nye udfordringer.

»Der er aktuelt meget fokus på rensning af regnvand fra parkeringspladser og på problemer med højt grundvand. Vi vil gerne være med til at klæde flere på til at løse opgaverne effektivt og sikkert,« siger Verner H. Kristiansen.

Om det ender med en rekord – og en usædvanlig sejltur over Mariager Fjord – må tiden vise. Men formanden lægger ikke skjul på, at han glæder sig »vildt« til nogle travle og festlige messedage i Fredericia.

Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Flere og flere små børn snører gymnastikskoene eller trækker i badedragten. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at 78 procent af danske børn mellem tre og seks år var aktive i en idrætsforening i 2024 – en markant stigning fra 65 procent i 2020. Blandt de seksårige er hele 84 procent nu en del af et idrætsfællesskab.

Tallene vækker stor begejstring i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er landets største børne- og ungeorganisation med over 900.000 medlemmer under 18 år.

»Det bekræfter den tendens, vi også ser i vores medlemstal, hvor vi ser rigtig flot fremgang blandt de mindste årgange. Det er et resultat af det store arbejde, vores idrætter og foreninger gør for at skabe tilbud, der er skræddersyet for de mindste, og hvor legen, idrætsglæden og den motoriske udvikling er i fokus de første år,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Ifølge DIF skyldes fremgangen især en målrettet indsats med aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, bevægelse og basale færdigheder – og hvor forældrene spiller en aktiv rolle. Samtidig har coronaårene givet et midlertidigt dyk i medlemstallene, som siden er blevet mere end opvejet af en kraftig vækst.

Mellem 2018 og 2024 steg medlemstallet for børn op til seks år i DIF og DGI samlet med godt 20 procent – fra 188.462 til 226.228.

Fortsat ulighed i deltagelsen

Selvom kurven peger opad, viser undersøgelsen også, at der stadig er en social ulighed i, hvilke børn der bliver en del af idrætslivet.

86 procent af børn med aktive forældre deltager i en fritidsaktivitet, mens tallet falder til 70 procent blandt børn af forældre, der ikke selv dyrker idræt. Samtidig spiller forældrenes uddannelsesniveau fortsat en tydelig rolle for børnenes deltagelse.

»Vi har en ambition om, at alle børn skal med i idrætsforeningerne. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det et samarbejde med nogle af de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang. Ved at samarbejde med børnehaver og vuggestuer kan vi give alle børn oplevelsen med de aktive fællesskaber og forhåbentlig give både børnene og deres forældre lyst til mere,« siger Karin Ingemann.

Idræt fra vuggestue til forening

Det arbejde sker blandt andet gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som DIF driver med støtte fra A.P. Møller Fonden. Her bliver der arbejdet målrettet med at skabe bedre koblinger mellem dagtilbud og idrætsforeninger samt med at støtte trænere gennem et Trænerløfte og en Trivselsmetode, der skal styrke både læring og trivsel i foreningerne.

De nyeste tal viser, at især gymnastik, svømning og fodbold er favoritterne blandt de yngste. 42 procent af de 3-6-årige går til gymnastik, 29 procent til svømning og 25 procent til fodbold.

Projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge løber frem til 2027 og har et samlet budget på 85 millioner kroner. Det skal sikre, at endnu flere børn – uanset baggrund – får mulighed for at blive en del af de aktive fællesskaber, der danner grobund for livslang bevægelsesglæde.

Ole Steen Hansen: Fagligheden skal styrkes, men det begynder med folkeskolen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Dansk Industri har præsenteret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til kommunerne. Her peger organisationen blandt andet på faglige løft i dansk og matematik, obligatorisk erhvervspraktik, bedre samarbejde med erhvervslivet og en særlig indsats for unge uden job og uddannelse. I Fredericia møder udspillet genklang hos Socialdemokratiets mangeårige udvalgsformand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, som dog minder om, at meget af det allerede er i gang.

»Vi er jo meget enige med Dansk Industri. I vores politik og strategier er det fagligheden i dansk og matematik, vi har sat fokus på, og det arbejder vi allerede med. Men man bliver jo ikke god til dansk og matematik, hvis man ikke kommer i skole, så trivsel er vejen derhen. Det hænger sammen,« siger Ole Steen Hansen.

Han peger på, at Fredericia allerede har arbejdet systematisk med faglige løft gennem de seneste år. »Det meste af det, de foreslår, er faktisk i gang hos os. Det er svært at være uenig i, og jeg er også enig i, at vi skal efteruddanne vores matematiklærere. Vi har tidligere haft initiativer som Elevløftet, hvor matematiklærerne fik et stort løft, og det kunne godt give mening at gøre igen.«

Ifølge Dansk Industri skal halvdelen af landets matematiklærere efteruddannes inden 2029 – et mål, Ole Steen Hansen kalder ambitiøst, men ikke urealistisk. »Det kommer an på, hvordan man gør det. Det behøver ikke at være en lang uddannelse – det kan også være kortere kurser. Men det er klart, at vi skal i gang med noget, for matematik halter stadig lidt bagefter, selvom vi har fået løftet dansk.«

Fredericia har allerede indført obligatorisk erhvervspraktik som en del af kommunens kvalitetsprogram for folkeskolen, og det hilser udvalgsformanden velkomment. »Det er rigtig fint, at alle elever i 9. klasse nu skal i praktik. Det giver dem mulighed for at prøve sig selv af og se, hvad de kan og vil. Samtidig har vi startet juniormesterlærerordningen for de elever, der måske er lidt skoletrætte i dansk og matematik. Det er et rigtig godt tilbud, som 25 elever er begyndt på. De lærer i praksis, at man skal kunne bruge sine faglige færdigheder – også i erhvervsuddannelserne. Skal du være tømrer, skal du kunne regne vinkler ud,« siger han.

Fredericia Kommune samarbejder allerede med Business Fredericia om erhvervsplaymaker-ordningen, der fungerer som bindeled mellem skoler og virksomheder. »Det er vigtigt, at vi finder praktikpladser til alle elever, og at vi får plads til både dem, der klarer sig godt, og dem, der kæmper lidt mere. Det er et fælles ansvar – kommunen, skolerne, forældrene og erhvervslivet. Og jeg ved, at vores lokale håndværkerforeninger gør et kæmpe arbejde,« siger Ole Steen Hansen.

Unge uden job og uddannelse

Mere end 65.000 unge i Danmark står uden job eller uddannelse, og det er også et fokuspunkt i Fredericia. »Vi gør rigtig meget, og vi lykkes faktisk godt med at få unge i job og uddannelse. Men det er en løbende opgave. Lige så snart nogen kommer i gang, flytter nye unge hertil, som vi også skal hjælpe. Sidste år havde vi 46 unge, der flyttede til Fredericia uden job eller uddannelse,« fortæller han.

Han peger på, at Fredericia har sociale udfordringer, der gør arbejdet mere komplekst. »Vi har en høj børnefattigdom sammenlignet med resten af landet. Det betyder, at mange familier har brug for hjælp, og det smitter af på skolen. Jeg ved, at hele byrådet investerer meget i familieafdelingen, og alle ønsker at kunne flytte flere midler over til skolen. Men først skal vi have flere familier til at lykkes. Det er grundlaget for, at børnene også lykkes i skolen.«

For Ole Steen Hansen er fritidsjob en vigtig del af løsningen. »Det er et af nøglepunkterne. Vi kan se, at unge, der har haft et fritidsjob, klarer sig bedre senere. De lærer, at der bliver stillet krav, og de får erfaring med at møde til tiden og tage ansvar. Vi har haft stor succes med at få flere unge i fritidsjob i Fredericia, og det arbejde skal fortsætte,« siger han.

Kommunen spiller en aktiv rolle i at skabe rammerne. »Ja, det er et fælles ansvar, men kommunen har også et klart ansvar. Vi har ansat folk til at arbejde med det, og helhedsplanen gør et stort arbejde. I sidste ende hjælper vi også os selv, for hvis de unge ikke kommer i job eller uddannelse, er det os, der skal betale ydelserne. Men først og fremmest handler det om at give dem en god start på livet.«

På spørgsmålet om transport og adgang til skole og job er en barriere, svarer Ole Steen Hansen, at det ikke er den største udfordring i Fredericia. »Vi har undersøgt det. Selv de, der bor lidt uden for byen, kører ofte sammen, og de fleste er over 18 år. I en kommune som vores, der ikke er så geografisk stor som for eksempel Vejle, ser jeg det ikke som det største problem,« siger han.

Dansk Industri foreslår, at kommunerne skal tage større ansvar for unge, der går i stå efter gymnasiet. Det er ifølge Ole Steen Hansen en relevant pointe. »Vi bruger mange midler på vejledning, når de unge skal vælge uddannelse efter folkeskolen, langt mere end vi lovgivningsmæssigt er forpligtet til. Om vi gør nok for de unge, der er færdige med gymnasiet, det ved jeg ikke præcist, men det er værd at se på. Det er jo et reelt problem, hvis man tager en uddannelse og så ikke får brugt den. Der tror jeg, vi kunne gøre mere i samarbejde mellem jobcenter og vejledning.«

Når han bliver spurgt, hvad den vigtigste investering er for at få flere unge til at tage del i fremtidens arbejdsmarked, svarer han uden tøven: »Det er at investere i folkeskolen. Det er dér, det hele starter. Hvis vi vil have unge, der trives, lærer og får lyst til at uddanne sig, så skal vi begynde dér.«

For Ole Steen Hansen er DI’s ungeudspil ikke et opgør med det eksisterende, men en bekræftelse af, at kommunen allerede bevæger sig i den rigtige retning. »Vi er godt i gang, men vi skal blive ved. Vi skal holde fokus på fagligheden, på trivsel og på, at ingen unge bliver tabt undervejs.«

Astrid Fogh efterlyser ro i klassen og plads til dem, der ikke passer i skemaet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Dansk Industri har lagt ti konkrete anbefalinger på kommunalpolitikernes bord. Unge skal have bedre vejledning, mere kontakt til virksomhederne, nemmere transport og tydeligere fagligt fokus. I Fredericia læser Alternativets spidskandidat Astrid Fogh udspillet som et velkomment spark til samarbejdet mellem skole og erhvervsliv, men insisterer på at begynde dér, hvor læring faktisk opstår. I tryghed, ro og rammer, som også passer til de elever, der ikke larmer forrest.

»Hvis man ikke er tryg, så kan man ikke lære. Vi har for store klasser, og der bliver stillet mange krav til, at børn skal være udadvendte og projektklare hele tiden. Jeg tror, det største fokus skal være på ro og fred i klasserne. Så skal de nok kunne lære det, der skal læres,« siger Astrid Fogh. Hun peger på, at de mange reformer har villet gøre skolen klar til fremtiden, men at fundamentet for den fremtid stadig er nærvær og overskuelige rammer i hverdagen.

DI foreslår blandt andet massiv efteruddannelse af matematiklærere frem mod 2029. Her holder Astrid Fogh igen, ikke fordi hun er imod dygtigere lærere, men fordi hun efterlyser præcision. »Det har jeg ikke en stærk holdning til, for spørgsmålet er, hvad det er, de skal lære. I folkeskolens første år handler det også om at danne mennesker med menneskelige egenskaber og en basisviden om samfundet – og selvfølgelig dansk og matematik. Teknologien skal nok komme senere, hvis interessen er der,« siger hun.

Erhvervspraktik fylder også i DI’s udspil, og her kan Alternativets spidskandidat se gevinsten for de ældre klasser, hvis det gøres klogt. »Erhvervspraktik kan være en god idé, fordi øjnene bliver åbnet. Men ikke alle kan det samme. Vi har unge, som mistrives, unge med autisme eller ADHD. For dem skal der findes praktiksteder, hvor de faktisk kan trives. Det kræver særlige pladser og et blik for forskellighed,« siger hun. Når snakken falder på den kommunale rolle som brobygger, er hun pragmatisk. Hun kender ikke alle detaljer i DI’s idé om en erhvervsplaymaker, men ser værdien, hvis funktionen reelt skaber nye døre ind til virksomhederne. »Hvis en erhvervsplaymaker kan få flere erhvervsvirksomheder til at invitere unge ind, så er det rigtig godt. Det handler om, at vi rykker tættere på hinanden.«

Tallene for unge uden job og uddannelse er høje på landsplan. Astrid Fogh peger på en stor – og ofte overset – del af forklaringen. »Mange i den gruppe har psykiske udfordringer eller funktionsnedsættelser. De har masser af kapaciteter, men der er andre hensyn, der skal tages. Erhvervslivet bør tage mere medansvar og åbne arbejdsmarkedet, så man også kan løse konkrete opgaver i fleksible rammer i stedet for at passe ind i en klassisk 37 timers funktion fra dag ét,« siger hun og tilføjer, at støtte ude i virksomhederne ofte er det, der får hverdagen til at glide for både den unge og arbejdspladsen.

Et andet DI-spor handler om fritidsjob. Kun omkring en tredjedel af de unge har et. For Astrid Fogh giver fritidsjob god mening – både som erfaring og som et skridt ind i fællesskabet – men hun ser ansvaret som delt. »Fritidsjob kan give noget til CV’et og en oplevelse af at gøre gavn. Men unge og forældre må også selv tage ud og banke på. Virksomhederne skal til gengæld turde tage unge ind uden erfaring og skabe fleksible rammer,« siger hun.

Mobilitet er en nøgle, DI vender igen og igen. Her er Astrid Fogh konkret. »Transporten er en kæmpe udfordring, særligt uden for byerne. Nogle steder har vi store cykelstier, men i landkommuner mangler forbindelserne. Mindre busser oftere kunne være en løsning – det vigtige er, at man faktisk kan komme frem,« siger hun. Det handler ikke bare om at komme i skole, men om at kunne tage praktikpladser og job, der ligger på tværs af kommunegrænser.

DI foreslår også årlig vejledning til ufaglærte studenter, der risikerer at gå i stå efter gymnasiet. Her vrider Astrid Fogh fokus en anelse. »Jeg synes ikke, vi kun skal kigge på studenterne. Vi skal hjælpe alle unge, der går i stå – også dem, der slet ikke fik folkeskolens afgangseksamen. For nogle handler det om at få papirerne i hus, for andre om at finde en anden vej ind på arbejdsmarkedet,« siger hun.

I baggrunden ligger en simpel diagnose af tiden. Samfundet er blevet uoverskueligt. Kravene er mange. »Det vigtigste er, at vi møder de unge, hvor de er. Både som kommune og som virksomheder. Ikke alle passer ind i det samme skema. Hvis vi skaber trygge læringsrum, praktiske muligheder og fleksible indgange til arbejdsmarkedet, så får vi flere med – også dem, der ikke råber højst,« siger Astrid Fogh.

DI’s ungeudspil er dermed ikke et facit i hendes optik, men et startpunkt for et bredere lokalt arbejde. Ro i klassen, tidlig trivsel, praktik med omtanke, virksomheder der åbner dørene, og transport der er til at stole på. Puslespillet er komplekst, men retningen er klar. »Det er at kunne være i samfundet,« som hun formulerer det. Når rammen bliver menneskelig og vejen frem gøres konkret, følger læring, motivation og deltagelse efter.

Gratis Parkering for alle

Af
Hans-Jørgen Jagd
-
0

OPINION. Et af emnerne på det store valgmøde på gymnasiet var: hvordan får man mere liv i byen? Over årerne er mange funktioner som fx uddannelsesinstitutioner flyttet ud af centrum, og dermed fjerner man jo liv. Som oftes er det vel sket med gode begrundelser, men tilbage står konsekvenserne med mindre liv.

Det koster de forretningsdrivende omsætning, og gør i det hele taget midtbyen mindre attraktiv. For at skabe mere liv, foreslår vi derfor at sivegaden, der nu kun er på prøve, gøres permanent. Og så skal der være gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser. Her tænkes specielt på parkeringspladserne ved Madsbyparken. Parkering her virker vel reelt som en slags slet skjult entrebillet. Der tales meget om at vi skal gøre mere for at sikre bosætning fra attraktive børnefamilier, der også er skatteydere. Jamen så byd dem velkommen ved at fjerne parkeringsomkostningen ved Madsby, hvor der netop hvert år kommer tusindevis af udenbys børnefamilier på besøg. Der er jo også omkostninger ved at oprette, drive og vedligeholde parkeringsbetalingssystemet, så lad os i stedet byde gæsterne velkommen – gratis

Preben Hoffmann Rosenberg: Vi skal lytte mere – og handle på det, borgerne ved

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Dansk Industri har lanceret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere. Fokus er på faglighed, praktik, samarbejde med erhvervslivet og en stærkere indsats for unge, der falder udenfor. For byrådskandidat Preben Hoffmann Rosenberg fra den lokale liste Grøn Kultur er det ikke kun et politisk spørgsmål, men et udtryk for, at man i Danmark skal blive bedre til at lytte, inden man beslutter.

»Jeg er helt ny i politik, og jeg ved godt, at der er udfordringer i skolen, især i dansk og matematik. Det fylder, og det skal det også. Men jeg mener, at det første skridt er at lytte til de mennesker, der faktisk har forstand på det – lærere, elever og forældre,« siger Preben Hoffmann Rosenberg.

Han taler med et udgangspunkt, der er mere nysgerrigt end skråsikkert. Grøn Kultur, hans nystiftede lokale liste, har rødder i dialog og deltagelse. Han har ligefrem gjort det til en del af sin valgkamp at tage “lyttelapper” med ud til vælgerne – små kort, hvor borgerne kan skrive, hvad de mener, kommunen bør tage fat på.

»Jeg vil suge til mig. De gode idéer findes ude blandt folk, ikke kun inde på rådhuset. Politik må ikke blive et lukket system, hvor beslutninger tages hen over hovedet på dem, det handler om,« siger han.

Når talen falder på Dansk Industris ønske om at styrke folkeskolens faglighed, erkender han åbent, at han stadig er i gang med at sætte sig ind i området. »Jeg har ikke nok indsigt til at pege på, hvilke greb der skal til i undervisningen. Men jeg tror på, at løsningerne findes hos dem, der arbejder med det til daglig. Vi skal give plads til, at deres erfaringer får værdi i det politiske arbejde.«

Han kalder DI’s forslag om at efteruddanne halvdelen af landets matematiklærere ambitiøst, men fornuftigt – så længe man tænker praktisk. »Jeg tror, man kan nå langt med korte kurser og efteruddannelse i praksis. Man behøver ikke altid gøre tingene tunge for at gøre dem vigtige,« siger han.

Som tidligere tekniker og håndværker ser Preben Hoffmann Rosenberg en klar værdi i at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Han støtter ideen om erhvervspraktik for elever i 8. og 9. klasse og taler om begejstringen ved at få noget i hænderne. »Jeg synes, det er afgørende, at unge kommer ud og prøver, hvordan det er at stå med et værktøj i hånden og bygge noget. I dag bliver for meget af undervisningen for teoretisk. Vi skal have de unge til at opdage glæden ved at skabe noget konkret.«

Samtidig mener han, at koordinering mellem kommune og erhvervsliv kan spille en større rolle. Han peger på Business Fredericia som et naturligt bindeled, hvis kommunen vil gøre mere for at skabe fritidsjob. »Kommunen kan godt tage ansvar for at koordinere. Der er mange lokale virksomheder, som gerne vil hjælpe – de skal bare have nogen til at samle trådene.«

Spørgsmålet om unge uden job og uddannelse får ham til at reflektere over et bredere problem: et arbejdsmarked, der ifølge ham er for stift. »Jeg har i mange år undret mig over, hvorfor vi i et højt civiliseret samfund ikke er bedre til at fordele arbejdet. Nogle kan arbejde 20 timer, andre 5, men alle burde kunne bidrage. Jeg savner en mere fleksibel tilgang, hvor vi giver plads til, at folk kan være med på deres egne præmisser.«

Han taler også med varme om de små skridt, der kan gøre en forskel. Et fritidsjob. Et praktikophold. Et menneske, der bliver set. »Alt for mange bliver koblet af, fordi vi har bygget et system, der kræver, at man passer ind i bestemte kasser. Jeg tror mere på at skabe bevægelse end på at måle alt i resultater,« siger han.

Transport og mobilitet ser han som en forudsætning for, at unge kan deltage på lige fod – særligt dem, der bor uden for bymidten. »Vi skal arbejde mere med planlægningen, så vi får bedre forbindelser. Jeg har selv foreslået at etablere en cykelsti på den gamle Lillebæltsbro, så der bliver bedre sammenhæng mellem by og opland. Det er den slags små skridt, der giver unge frihed til at bevæge sig og tage del i livet.«

Også Dansk Industris forslag om årlig vejledning til unge, der går i stå efter gymnasiet, vækker genklang. »Det giver god mening. Nogle har brug for et pusterum, andre skal hjælpes i gang. Dialogen er det vigtigste redskab, vi har. Vi skal tale med de unge, ikke om dem,« siger han.

På spørgsmålet om, hvad den vigtigste investering for fremtidens unge er, svarer han uden at tøve – men uden at tale i store tal. »Det er at skabe dialog. For mig handler det ikke om at kende alle svarene, men om at finde dem sammen. Hvis vi som kommune tør lytte mere og involvere flere, så tror jeg, vi kan gøre en reel forskel,« siger Preben Hoffmann Rosenberg.

Hos Grøn Kultur vil han hellere bygge bro end opstille færdige løsninger. »Jeg har sagt det før – jeg laver luftkasteller, og det er jeg stolt af. For hvis man ikke drømmer, kommer man ingen vegne. Det vigtigste er, at man bliver ved med at puste luft i dem, sammen med de mennesker, det handler om.«

Sandheden er vigtig – men ledelse kræver mere

Af
Poul Rand
-
0

Jeg stiller det spørgsmål, mange går og tænker: Har vi overhovedet en såkaldt borgmesterkandidat i Fredericia, der er en rigtig leder – en, der er egnet til at være bestyrelsesformand for byens største arbejdsplads? 

Jeg, Poul Rand, mener ærligt talt ikke, at de proklamerede kandidater er det. De taler meget om værdier og ordentlighed, men alt for lidt om resultater, ansvar og virkelighed. En leder skal kunne stå fast, ikke kun stå model og hvorfor nu i et valgår kritiserer de meget af det de selv har været med til at vedtage? Sandheden i ledelse skabes, når man tør handle efter sine værdier – ikke blot tale om dem.

En god leder handler ud fra den virkelighed, vi kender i dag, og de sandsynligheder, vi ser i morgen. Sandheden er vores kompas – men handlekraften er det, der får os fremad. At lede efter sandheden er vigtigt, men ved vi om vi finder den ægte sandhed? Som videnskaben handler en leder ud fra det vi ved her og nu. Så må vi blive klogere med tiden, jeg ved det, har prøvet det på egen krop i den virkelige verden.

Virkeligheden venter ikke på, at vi finder den perfekte sandhed – den ruller videre, og lederens opgave er at få hjulene til at køre i den rigtige retning. Vi kommer ingen vegne, hvis ledelse kun bliver en akademisk jagt på definitioner. Den liberale leder tror ikke på ufejlbarlighed, men på ansvar, integritet og evnen til at lære. At lede handler ikke kun om at kigge bagud for at finde sandheden, men også om at kigge i krystalkuglen – forudse konsekvenser, læse tiden og forberede mennesker og organisationer på det, der kommer. Fremtiden skabes ikke af dem, der tvivler for længe, men af dem, der tør handle i tide. 

Sandheden i ledelse er enkel: Man skal kende og sælge sit produkt – ikke oversælge det. Man skal stå ved, hvad man tror på – og være ærlig om både styrker og begrænsninger. Vigtigst af alt – man skal lede ved eksempel. Det betyder ikke at være fejlfri, men at være synlig, ansvarlig og konsekvent og gå forrest.

Som liberale tror Jeg på det enkelte menneskes dømmekraft – også lederens. Ledelse bygge på frihed, ikke frygt, på tillid, ikke kontrol. En leder skal skabe retning, tage ansvar og turde vise, at fejl ikke er farlige – kun stilstand er.

Udviklingen kan ikke stoppes – handl lokalt

Af
Dennis Nielsen
-
0

Dette læserbrev er lige et lille indspark til debatten om butikslukninger i Fredericia.

Flere af jer er nok født og opvokset under andre vilkår. Jeg kan da huske, at der var mange flere butikker som slagtere, købmænd og små kiosker inde i byen.

I min barndom havde alle ikke køleskab og slet ikke fryser, der var et naturlig behov for, at handle ind dagligt. Så skete der noget. 

Kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og teknologien blev udviklet og billigere. Alle fik nu råd til køleskab og fryser – der var heller ikke tid til at handle ind dagligt.

Ganske langsom forsvandt de små detailhandlerne og de tomme butikker blev flere og flere. Denne spiral er desværre fortsat. I dag har vi hverken slagtere, købmænd eller så kiosker mere her i byen.

Hvem bliver de næste, der forsvinder her i byen. Nogen kalder det udvikling – jeg kalder det afvikling, men der er ikke noget at sige til, når en butik lukker fordi ejeren ikke har fået løn – du vil heller ikke selv arbejde uden at få din løn.

Det fik mig til at tænke på et gammelt slogan:

”Tænk globalt

Handl lokalt”

Tænk på det næste gang du handler på nettet og støt op om resterne af vores handelsliv. Jeg kan ikke stoppe udviklingen, men jeg kan handle lokalt.

1...282930...1.342Side 29 af 1.342
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER