Middelfart Sparekasse vil fusionere med Nordfyns Bank – styrelsen beder om bemærkninger

0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at den har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af en fusion mellem Middelfart Sparekasse og Aktieselskabet Nordfyns Bank. Hvis fusionen gennemføres, bliver Middelfart Sparekasse det fortsættende selskab. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om sagen kan behandles efter den forenklede procedure.

Transaktionen er omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før den er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet.

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart og 16 filialer på Fyn, i Jylland og i København. Ved udgangen af 2024 havde sparekassen cirka 99.000 kunder og tilbyder traditionelle bankydelser til privat- og erhvervskunder, herunder indlån, udlån, garantier samt rådgivning i realkredit, investering, pension og forsikring.

Nordfyns Bank er et børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense, 7 filialer og 3 erhvervscentre på Fyn. Per 31. marts 2025 havde banken cirka 26.000 kunder og tilbyder tilsvarende klassiske bankydelser til både private og erhverv.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at indsende eventuelle bemærkninger til den anmeldte fusion senest 12. november klokken 12. Bemærkninger kan sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

»Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure,« fremgår det af meddelelsen.

Fredericia har brug for erfaring og handlekraft og derfor en ny Borgmester

0

Fredericia har brug for lederskab – ikke tomme løfter, men handling, erfaring og politisk mod. Derfor bør Susanne Eilersen være det naturlige valg som Fredericias næste borgmester.

Susanne Eilersen er en erfaren og resultatorienteret politiker med både lokal og national erfaring. Hun har repræsenteret Dansk Folkeparti i Folketinget fra 2015 til 2019 og igen i 2022, hvor hun især arbejdede for sundhed, ældreomsorg og tryghed – sager, der også er kernen i hendes lokale arbejde.

I Fredericia har hun som 1. viceborgmester i syv år og nuværende 2. viceborgmester sat et markant præg på byens udvikling. Hun har været en drivkraft bag etableringen af Sundhedshuset og Fredericia C-projektet – to initiativer, der har skabt vækst, arbejdspladser og ny energi i byen.

Hun har desuden styrket Fredericia som Musical by og bygget bro mellem erhverv, foreningsliv og kommune. Og på det sociale område har hun kæmpet for værdighed, nærhed og respekt for borgerne – ikke som skrivebordspolitiker, men som en leder, der lytter og handler.

Man kan desværre ikke (direkte) vælge sin borgmester i Danmark, som er tilfældet i mange andre lande, men man kan sende et klart signal. Jo flere personlige stemmer Susanne Eilersen får, jo stærkere står hun i forhandlingerne om byrådets poster – og jo tættere kommer Fredericia på at få det lederskab, byen fortjener.

En stemme på Susanne Eilersen er en stemme på erfaring, stabilitet og et stærkere Fredericia

Tommy Rachlitz Nielsen langer ud efter TV Syds ekspert: “Det er skadeligt for demokratiet”

0

Efter TV Syds dækning af kommunalvalget i Fredericia, hvor en politisk kommentator vurderede, at De Konservative kunne ende med at “redde Socialdemokratiet”, reagerer byrådsmedlem for De Konservative, Tommy Rachlitz Nielsen, kraftigt.

Han kalder udtalelsen absurd og kritiserer, at nationale kommentatorer blander sig i lokale forhold uden at kende baggrunden.

»Jeg synes ikke, man nødvendigvis kan kalde ham ekspert, bare fordi han er politisk kommentator. Han udtaler sig tydeligvis uden nogensinde at have været i Fredericia. De Konservative har jo givet en klar garanti for, at hvis der er et borgerligt flertal, så får vi også en borgerlig borgmester,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Ifølge ham er det direkte misvisende, når eksperter antyder, at De Konservative kunne støtte Socialdemokratiet efter valget.

»At sidde og påstå, at vi skulle redde Socialdemokratiet, er simpelthen forkert. Det har vi sagt direkte, at vi på ingen måde vil. Hvis der er et borgerligt flertal, får vi en borgerlig borgmester – sådan er det,« fastslår han.

Tommy Rachlitz Nielsen mener, at udtalelser som den fra TV Syds kommentator skader den lokale politiske debat.

»Det er synd, at selvudnævnte politiske eksperter udtaler sig om lokale forhold, som de ikke har sat sig ind i. Det er faktisk lidt trist – og direkte skadeligt for demokratiet,« siger han.

Han opfordrer medierne til at bruge lokale journalister med indsigt i de kommunale forhold.

»TV Syd har jo selv en journalist, Jesper Sørensen, der dækker Fredericia og kender til den her garanti. Men i stedet vælger man at bruge en kommentator, som sandsynligvis aldrig har sat sin fod i byen. Det er jo ærgerligt,« siger Rachlitz Nielsen.

Spørgsmålet om, hvorvidt der kan sås tvivl om partiets garanti, afviser han klart:

»Hvorfor skulle der være det? De Konservative har bevist, at vi er et parti, der holder vores aftaler. Det viste vi allerede i 2021, da nogle partier ville skifte en formandspost, og vi stod fast på vores konstitueringsaftale. Det, vi siger, det gør vi også. Konservative holder ord. Det har vi altid gjort, og det vil vi blive ved med at gøre.«

Helle Thomsen udtager 16 spillere til VM: »Vi vil have fleksibilitet og kvalitet«

0

Landstræner Helle Thomsen har sat navn på de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved håndboldkvindernes verdensmesterskab i Holland og Tyskland senere på måneden.

»Vi har udtaget en spændende trup med masser af kvalitet, som vi er sikre på, kommer til at gøre det godt til VM,« siger Helle Thomsen.

Hun har valgt at starte med 16 spillere, selv om VM-reglementet tillader op til 18.

»Vi vil have fleksibilitet. Jeg vil ikke låses fast, hvis vi får skader. Det kan ske, at én skade kræver to nye spillere ind. Det her handler om at være klar til alt, og vi skal kunne reagere hurtigt. Det er en del af at bygge et stærkt hold til et mesterskab,« forklarer hun.

For Helle Thomsen bliver VM den første slutrunde som dansk landstræner – og det er en opgave, hun nærmest ikke kan vente på at tage hul på.

»Det er kæmpestort! Et mesterskab er det, vi alle drømmer om. Alle – både på og uden for banen – arbejder benhårdt for, at vi får et godt VM. At stå med det danske flag på brystet og høre nationalsangen er noget helt særligt. Det er øjeblikke, man aldrig glemmer,« siger hun.

Tre slutrundedebutanter med i truppen
Truppen indeholder tre spillere, der skal prøve kræfter med slutrundehåndbold for første gang: Laura Borg, Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt.

»Vi har tre spændende debutanter med. Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt bliver vores stregspillere. Nanna har styrken til både at være med i midterforsvaret og angrebet, mens Bardrum er en offensiv kraft og kan dække en back i forsvaret. Laura Borg er med på grund af sin fysik og evne til at stå i midterforsvaret. Det får vi brug for mod de bedste hold, som lægger et stort fysisk tryk,« siger Helle Thomsen.

Landsholdet samles den 17. november og møder Sverige i to testkampe – først i Næstved den 20. november, derefter i Halmstad den 22. november. VM begynder for Danmark den 27. november, hvor første kamp er mod Japan.

Derudover er Simone Petersen, Sarah Paulsen, Clara Bang, Helene Kindberg og Kaja Kamp udtaget som træningsspillere frem til VM.

VM-truppen

Målvogtere
Althea Reinhardt (Odense Håndbold)
Anna Kristensen (Team Esbjerg)

Fløjspillere
Emma Friis (CSM Bucuresti)
Elma Halilcevic (Odense Håndbold)
Trine Østergaard (CSM Bucuresti)
Andrea Aagot (Odense Håndbold)

Bagspillere
Mette Tranborg (FTC)
Kristina Jørgensen (Györ)
Laura Borg (Viborg HK)
Helena Elver (Györ)
Line Haugsted (Team Esbjerg)
Michala Møller (Team Esbjerg)
Anne Mette Hansen (CSM Bucuresti)
Julie Scaglione (Ikast Håndbold)

Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt (Nykøbing Falster)
Sofie Bardrum (Krim Ljubljana)

Danmark spiller alle sine VM-kampe i Rotterdam, hvor drømmen om medaljer og en ny slutrundehistorie begynder.

Leder: Når Fredericia taler, handler Kolding

0

Alle taler om byliv. Ingen er imod det. Det lyder smukt, det ser godt ud på slides, og det er nemt at sige højt, når kameraet ruller. Men byliv er ikke en talemåde. Det er en prioritering.

I Fredericia taler vi stadig. I Kolding handler de.

Kolding Byråd har i år vedtaget et budget, der forpligter kommunen til at betale 8,8 millioner kroner om året – i 25 år – til områdefornyelse af bymidten. Det betyder, at Kolding ikke bare investerer et engangsbeløb, men reelt binder sig til en årtier lang økonomisk prioritering, som sikrer bylivet i generationer. Det er et langsigtet løfte om, at midtbyen betyder noget.

I Fredericia står kontrasten skarpt. Her har kommunen afsat 500.000 kroner om året til Fredericia Shopping – altså en million over to år. Det er et pænt nik i retning af erhvervslivet, men det svarer omtrent til, hvad der i Kolding bruges på at udskifte et enkelt fortov i midtbyen. Forskellen er ikke kun økonomisk. Den er mental.

Fredericia har i årevis talt om at skabe en ny midtbystrategi. Den skulle sætte retning, skabe samarbejde og styrke samspillet mellem kommune, erhvervsliv og borgere. Men strategien er stadig i proces. Den bliver præsenteret, forklaret og udskudt. Imens forsvinder virkeligheden.

Man hyrer firmaer ind fra andre byer til at fortælle os fredericianere, hvad der er godt og skidt. Vi får analyser på analyser, stupide ensretninger, vejlukninger gang på gang – og imens står byen endnu mere stille.

Det kan godt være, at detailhandelens fremtid er truet af en masse omkringliggende faktorer. Ja, men i Fredericia skubber man de handlende ud over kanten før tid, og det er ærgerligt.

Butikkerne melder om faldende omsætning. Lokaler står tomme. Og nu, hvor vejarbejdet ved Danmarks Port har lammet trafikken, siger den socialdemokratiske formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, at »erhvervslivet må æde den«. Det svar siger alt.

Dernæst slæber han personligt en direktør med til en fotosession med Fredericia Dagblad, der glædeligt fotograferer de to for at vinde diskursen. Imens må butikkerne fyre folk. Tillykke. I har formået at ødelægge både demokratiet og journalistikken på én gang.

Her kan I selv slås om, hvem der var den nyttige idiot. For butikkerne hjalp I ikke. Men mon ikke I snart finder på et nyt awardshow, hvor de samme folk kan sidde i panelet og afgøre, hvem der vinder.

For i det øjeblik politikere beder byens erhvervsliv “æde” de tab, der følger af kommunens egne beslutninger, har man glemt, hvem man er sat til at repræsentere. Butikkerne i midtbyen er ikke modstandere – de er medspillere. De er Fredericias ansigt udadtil, og når kunderne bliver væk, bliver livet det også.

Der er et gammelt økonomisk paradoks, som mange politikere stadig overser: Når man investerer i bymidten, får man pengene igen. Når man ikke gør det, forsvinder de for altid. Et levende centrum skaber arbejdspladser, aktivitet, bosætning og stolthed. Det er det, der gør, at folk bliver i byen, flytter til byen – og tror på den. Men hvis man i stedet overlader ansvaret til erhvervslivet selv, uden hjælp, uden koordinering og uden økonomi, så tømmes byen for mere end butikker. Den tømmes for betydning.

Fredericia Shopping gør et stort stykke arbejde. Foreningen kæmper for at samle handlen, markedsføre byen og skabe arrangementer. Men den kan ikke løfte hele midtbyen alene. I Kolding kollapsede handelsstandsforeningen – netop fordi kommunen ikke gik ind, før det var for sent. I dag er det kommunen selv, der har taget styringen med bylivet. Det samme kan ske her. Når butikkerne lukker, forsvinder også foreningen. Og når den forsvinder, forstummer byens stemme og sjæl.

Kolding har i mange år haft sin egen krise. Kolding Storcenter trak handlen ud af centrum, og bymidten begyndte at lide. Der kom tomme lokaler, stille gader og et faldende fodfald. Men forskellen er, at Kolding ikke blev stående i sorgen. I stedet har byrådet nu besluttet at løfte midtbyen med 160 millioner kroner i områdefornyelse. De investerer i grønne byrum, torve, forbindelser, kultur, events og klimatilpasning. De binder Koldinghus, Slotsbanken og Nicolai sammen i ét stort bylivsrum. De forvandler et problem til et projekt. Det koster penge – men det skaber værdi.

Fredericia kunne gøre det samme. For midtbyen her har noget, Kolding ikke har: en historisk sjæl, en fæstningsstruktur og en skala, der passer perfekt til moderne byliv, caféer, lokale butikker og nærvær. Men den mulighed forsvinder, hvis ikke man griber den nu.

Der er ingen tvivl om, at Fredericia har haft travlt. Der er store projekter på vej – Kanalbyen, erhvervsudvikling, havneprojekter. Men midtbyen er ikke længere en del af det fælles fokus. Den er blevet et sidespor. Når en by mister sit hjerte, mister den også sin sammenhængskraft. Det er ikke nok at bygge nyt ved vandet, hvis det gamle centrum går i stå.

Derfor må det næste budget ikke handle om, hvorvidt der er råd til midtbyen. Der skal skabes en flerårig finansieringsplan, præcis som i Kolding. Ikke engangstilskud, men en fast post i budgettet – år efter år. Det er sådan, man redder et byliv. Ikke med kampagner, men med investeringer.

Fredericia skal holde op med at se bymidten som pynt. Bylivet er ikke luksus – det er velfærd i fysisk form. Det er her, mennesker mødes, taler sammen, føler sig hjemme. Det er her, man møder hinanden på tværs af alder, baggrund og status. Når den sociale infrastruktur forsvinder, forsvinder alt det, der gør en kommune levende.

Så ja – Kolding lider. Kolding har kæmpet med sit storcenter, sine tomme butikslokaler og sin trafik. Men de handler. Fredericia lider også. Men vi taler stadig.

Når John Nyborg siger, at erhvervslivet må æde tabet, rammer han – uden at vide det – selve kernen i Fredericias udfordring. Det er ikke kun erhvervslivet, der æder tabet. Det gør hele byen. For når butikkerne lukker, lukker caféerne med. Når caféerne forsvinder, bliver torvet stille. Når torvet står tomt, bliver byen ligegyldig.

Og imens man i kommunesporet fortæller, at der er hundrede veje ind til Fredericia, vender de lokale borgere rundt, fordi de ikke orker flere omkørsler – og turisterne finder ikke de veje, som vi indfødte kender. Dertil kommer, at man hverken undersøgte stålkonstruktioner eller alternative løsninger.

Kommunen har over for AVISEN dokumenteret, at rapporterne herfor ikke findes – for de er aldrig blevet bestilt. I stedet konstaterede man ved selvsyn. Måske bliver det en ny løftestang: når borgerne fremover ikke overholder lokalplaner og regler, kan de jo blot henvise til samme metode – de har også set det ved selvsyn.

Man kan ikke diskutere sig til liv. Man må investere sig til det. Fredericia må vælge, om den vil følge Kolding – eller følge efter Kolding. For mens naboen investerer 8,8 millioner kroner om året i byliv de næste 25 år, nøjes Fredericia med at uddele 500.000 kroner ad gangen og håbe på det bedste.

Det er ikke et spørgsmål om penge. Det er et spørgsmål om mod.

Hvis man tror, at byliv opstår af sig selv, tager man fejl. Det kræver investering, ansvar og en politisk erkendelse af, at byens sjæl ikke kan outsources til erhvervslivet. Erhvervslivet er klar til at bakke op, men vi kan ikke være afhængige af om to-tre af byens rigtigste betaler.

Kolding har forstået det.

Fredericia må vågne, før stilheden bliver permanent.

Det er ikke skolelærernes skyld, at Folkeskolen i Fredericia er i frit fald – systemet har fejlet

0

Efter valgkampens bedste og mest rørende politikerdebat sender Borgernes Liste en stor tak til lærerne i Fredericia Lærerkreds. I var meget klare i jeres kommentarer og spørgsmål. Jeres bemærkninger gjorde dybt indtryk på mig. 

Folkeskolen i Fredericia er udråbt til Jyllands værste folkeskole (baseret på dumpeprocenten i dansk og matematik i 9. klasse). Under min forberedelse til mødet bestemte jeg mig for at være nysgerrig på lærernes vurdering. Jeg blev i den grad klogere og jeg kan se den afgrundsdybe afstand mellem lærerne og skolepolitikerne/forvaltningen i kommunen.

Mødet viste mig blandt andet, at lærernes arbejdsmiljø er i så ringe en tilstand, at jeg undres over, at lærerne stadig trofast og loyalt passer deres arbejde. 

Eksisterende politiske og forvaltningsmæssige rammer stiller lærerne i en MISSION IMPOSSIBLE situation.

Derfor skal Folkeskolen gives tilbage til folkeskolen, hvor en ny organisatoriske ramme gør skolerne til selvstændige enheder og fjerner den administrative skoleledelse. Det betyder med en ledelse og tilhørende servicefunktioner som pedel, hjælpe pedel og medarbejdere til rengøring og et budget, der ikke udhules af en unfair økonomisk fordeling af ekstraudgifter til børn, der modtager specialundervisning. Udhulingen af lærernes rolle som ledere og formidlere opleves som en kæmpe frustration, der kun forstærkes af, at der ikke eksisterer en protokol for håndtering og konsekvens af elevers uhensigtsmæssige adfærd. Ofte ender timerne derfor med at der i et ikke reelt bliver undervist. 

Det psykiske arbejdsmiljø udfordres af en meget lang række af forhold, som efter min vurdering kan tilskrives politisk- og kommunal regel og detailstyring og ligegyldighed, der uden hensyn til lærerne og i strid med principper for god ledelse lukker øjnene for de forhold og vilkår, der har sendt vores kommunale skole i frit fald. Lærerne skal tørre bræk op, fordi der som hovedregel ikke er pedeller og bræk er ikke en del af rengøringsopgaven. Lærerne skal bruge deres ”frikvarter” til at servicere forældre i AULA, hente mad til børnene, spise med børnene og rydde op og ”dokumentere” til gavn for bureaukratiet. 

Helt kort bliver lærerne svigtet af systemet og deres roller og autoritet undermineret. Det medfører sygefravær og det forstærker magtesløsheden, der efterlader folkeskolelærerne uden reel indflydelse. Det står i skarp kontrast til selvstændige private skoler, hvor alle beslutninger træffes lokalt. Her kan nye ideer og forslag implementeres fra dag til dag. Derfor skal Folkeskolen tilbage til Folkeskolen og de mange kommunale ressourcer omfordeles.

Tak for turene, Mogens

0

Da cykelpiloten Mogens Kristensen satte sig i sadlen og trådte i pedalerne, var det ikke bare motion eller fritid. Det var livskvalitet – for de mennesker, der fik lov at sidde foran i ladcyklen. For Mogens handlede det om at give demensramte og deres pårørende en oplevelse af frihed, nærvær og glæde.

Den 16. oktober døde Mogens pludseligt, kun to uger efter, at han havde delt sin begejstring for arbejdet som cykelpilot i Fredericia AVISENs artikel om Demensfællesskabets torsdagsudflugter.

»Han elskede at cykle for Demensfællesskabet. Det gav ham glæde, at han kunne gøre en forskel for andre, og han var utrolig stolt af det fællesskab, han var en del af,« fortæller Pia Heesch Andersen, demenskonsulent i Fredericia Kommune.

Ved Mogens’ bisættelse lå der en bakke romkugler på kisten. Et lille, varmt symbol på hans humor og hans glæde ved livets søde sider. I stedet for blomster ønskede familien, at man donerede til Demensfællesskabet Lillebælt – og beløbet nåede op på hele 10.000 kroner.

»Mogens nød, når cykelturene gik over Lillebælt. Derfor vil vi bruge donationen på en fælles cykeludflugt i smukke omgivelser på Fyn – til ære for ham. Her samles vi, alle os, der i Demensfællesskabet Lillebælt havde glæde af Mogens, og sender ham vores varmeste tanker og tak,« siger Pia Heesch Andersen.

Hun beskriver Mogens som en ildsjæl med et smittende engagement og et hjerte, der bankede for fællesskabet. »Han havde altid tid til en snak, et grin og et stykke kage. Han cyklede ikke for sig selv, men for andre. Og han blev elsket for det,« siger hun.

Cykelsæsonen sluttede kort før Mogens’ død, og cykelpiloterne skulle netop mødes for at evaluere årets ture. Mogens dukkede aldrig op. Men minderne om ham og de mange kilometer, han trådte for andre, lever videre i fællesskabet.

Pia Heesch Andersen fortæller, at Mogens var stolt over at være blevet portrætteret i artiklen om cykelpiloternes frivillige arbejde. »Han talte ofte om det og viste artiklen frem igen og igen. Han syntes, det var stort, at nogen fortalte historien om det, vi gør. Nu er det slut – men historien om Mogens lever videre i de mennesker, han cyklede for.«

Demensfællesskabet Lillebælt sender en sidste hilsen:
Tak for lån af Mogens – og tak for den flotte donation. Vi cykler videre i hans ånd. 🚴‍♂️❤️

Genlæs artiklerne med Mogens og de andre cykelpiloter her.

DSB: Færre tog og længere rejsetid mellem Fredericia og Aarhus

0

Mandag morgen meldte DSB om store trafikale udfordringer på togstrækningen mellem Fredericia og Aarhus H, efter et skinnebrud ved Horsens har ramt togdriften.

Alle regionaltog på strækningen er aflyst frem til klokken 15.00, og passagerer må forvente længere rejsetid resten af formiddagen.

Som en midlertidig løsning standser alle InterCity-tog ekstraordinært i Hedensted i retning mod Fredericia, mens alle InterCityLyn-tog standser i Hedensted i retning mod Aarhus H.

For passagerer, der rejser mellem Fredericia og Vejle, indsætter DSB togbusser med stop i Børkop og Brejning. Togbusserne afgår både fra Fredericia og fra Vejle i minuttal 15.

DSB oplyser, at der arbejdes intensivt på at udbedre skaden, og at en forsigtig prognose lyder på, at trafikken vil være tilbage til normal drift omkring klokken 15.00.

Rejsende opfordres til at holde sig opdateret på DSB’s hjemmeside eller Rejseplanen for aktuelle afgangstider.

Indoor Liga Cup samler fodboldglæden i Fredericia Idrætscenter

0

Fredericia KFUM står klar til endnu en fodboldfest, når klubben fra fredag den 14. november til søndag den 16. november afvikler Indoor Liga Cup i Fredericia Idrætscenter. Stævnet er for spillere i årgang 2015 og 2016 og bliver med hele 144 deltagende hold – og yderligere omkring 20 på venteliste – et af årets største ungdomsarrangementer i indendørsfodbold.

Lørdag morgen sparkes stævnet officielt i gang med fælles indløb klokken 09.30, inden kampene går løs klokken 10.00. Søndag spilles der fra tidlig morgen klokken 08.00, og stævnet afsluttes med en fælles præmieoverrækkelse i hal 1 omkring klokken 15.30.

I løbet af weekenden vil hver deltager få mindst 11 kampe, og turneringen byder på masser af spilletid og kampe på tværs af niveauer. Der startes i A-, B- og C-rækker lørdag formiddag, og efter resultaterne ombrydes puljerne løbende, så holdene møder jævnbyrdige modstandere resten af weekenden.

Fredericia KFUM forventer omkring 1.100 spillere og ledere til overnatning og bespisning samt i alt omkring 2.200 mennesker i Fredericia Idrætscenter lørdag og søndag – enten på banen eller som tilskuere. Deltagerne indkvarteres på fire skoler, hvor klubben også står for forplejningen.

De mange kampe dømmes af dommere fra hele Trekantområdet, og stævnet afvikles med hjælp fra omkring 150 frivillige, der skal sikre, at alt forløber smidigt i de seks haller og tilhørende faciliteter.

Hold fra hele landet deltager, og stævnet har især stor tilslutning fra Sjælland og hovedstadsområdet, hvor spillere og trænere roser de gode forhold i Fredericia Idrætscenter. Mange af de tilmeldte hold deltog også sidste år og har allerede reserveret pladser siden sidste års afslutning.

Interessen for Indoor Liga Cup er så stor, at Fredericia KFUM nu overvejer at udvide med et nyt stævne for årgang 2014. »Der er kommet mange henvendelser fra hold, der savner muligheden for at deltage igen, efter de er rykket en årgang op,« lyder det fra stævneudvalget.

Med en weekend fyldt med fodbold, fællesskab og frivillig energi er Indoor Liga Cup endnu engang et bevis på, at Fredericia KFUM formår at samle unge spillere fra hele landet om spilleglæden – og om en oplevelse, der rækker langt ud over banen.

Sofa-vælgerne kan afgøre Fredericias fremtid

0

Når fredericianerne går til stemmeurnerne den 18. november 2025, er det største spørgsmål ikke, hvem der vinder valget – men hvem der overhovedet møder op.

Alt for mange vælgere bliver hjemme, og det er et alvorligt problem for demokratiet.

For hver gang en borger vælger at blive væk, har vedkommende i virkeligheden allerede taget stilling – til, at politik ikke betyder noget.
Det er en resignation, der langsomt tømmer demokratiet for mening.

Når for mange lader være med at deltage, mister fællesskabet sin sammenhængskraft, og systemet sin legitimitet.

Sofavælgerne er i virkeligheden magtfulde, fordi deres fravær gør de mest trofaste partistøtter til dem, der alene sætter retningen.
Resultatet bliver, at beslutningerne i sidste ende repræsenterer færre og færre.

Endnu mere bekymrende er det, at mange af dem, der bliver hjemme, ofte er mennesker, som i forvejen kæmper med samfundets udfordringer – udsatte, syge eller pressede borgere, som har opgivet troen på, at deres stemme betyder noget.
Det er en negativ spiral, hvor de, der mest har brug for forandring, mister indflydelsen på den.

Hvad skal Fredericia egentlig?

Fredericia er en by med mange styrker. Det er her, vi bor, arbejder og færdes.
Det er vores by.

Men hvis vi vil invitere nye borgere og nye kræfter indenfor, skal vi også turde åbne os – både i handling og i fortællingen om os selv.
Det betyder noget, hvordan vi taler om Fredericia, og hvordan vi viser os frem.

Desværre har byen gennem årene været præget af sager og skandaler, som har tegnet et mindre flatterende billede.
Siden tiden med Thomas Banke og Jacob Bjerregaard har borgmesterkontoret været et sted med ustabilitet, og senest forlod også Steen Wrist posten før tid.

Uanset årsagerne har det givet ridser i lakken.
Det er svært at fremstå som en samlet, stærk by, når fortællingen udadtil handler om personfnidder og politiske fald.

Drift er ikke nok

Fredericia har i årevis været drevet som en velsmurt, økonomisk maskine – men sjældent med et budget, der rammer rigtigt.
Drift har været nøgleordet: at få tingene til at fungere, at få tallene til at hænge sammen.

Men måske er tiden kommet til at spørge, om det er nok.

Vi taler om folkeskoler, om institutioner, om økonomi og familieafdeling.
Men alt for ofte bliver det ved snakken.
Problemerne bliver analyseret og drøftet, men sjældent løst.
Der mangler et løsningskatalog, en retning, en vilje til reelt at ændre noget.

Et valg om ærlighed og ansvar

Kommunalvalget i 2025 burde være en anledning til netop den ærlighed.
Alligevel lød det på det seneste byrådsmøde, at Socialdemokratiet ikke vil fremlægge spareforslag før efter valget.

Det sender et uheldigt signal – for hvordan skal vælgerne tage stilling, hvis de ikke ved, hvad partierne står for?

Fredericia fortjener politikere, der tør vise, hvad de vil, før stemmerne er afgivet.
Og Fredericia fortjener borgere, der deltager i det fælles ansvar for at vælge retningen.

Demokratiet kan kun fungere, hvis begge dele er til stede:
Ærlighed fra de folkevalgte og deltagelse fra vælgerne.

Valget i november handler derfor ikke blot om drift og økonomi, men om troværdighed, tillid og modet til at tage del.
Hvis hverken politikerne tør melde klart ud, eller borgerne gider tage stilling, mister byen sin stemme.

Og det har Fredericia ikke råd til.