Fredericia-virksomhed vinder national pris som Årets Innovative Læreplads

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Da navnet på vinderen blev råbt op ved finaleshowet i København, rejste jublen sig. Lynggaard & Bødker ApS fra Fredericia kunne tage prisen som Årets Innovative Læreplads 2025 med hjem – en hæder, der blandt mere end 400 indstillede virksomheder hylder de lærepladser, som tør gå nye veje, give plads til lærlingenes idéer og tage ansvar for fremtidens håndværk.

»Vi vidste slet ikke, at vi var indstillet til prisen til at begynde med,« fortæller medejer Daniel Lynggaard med et grin. »Så da vi først blev udvalgt i vores område, var vi allerede overraskede. Og da vi senere fandt ud af, at vi var blandt de tre finalister ud af 404, begyndte vi da at håbe lidt. Men at vi så rent faktisk vinder, det er helt fantastisk.«

Kåringen kommer ikke kun som et skulderklap til virksomheden, men også som et vidnesbyrd om et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Lynggaard & Bødker er læreplads for flere elever fra EUC Lillebælt, og skolen har fulgt udviklingen tæt.

»Det er et forbilledligt samarbejde,« lyder det fra skolen til AVISEN, der peger på, hvordan virksomheden og lærlingene sammen omsætter teori til praksis. »Lynggaard & Bødker viser, hvordan en moderne læreplads kan løfte både eleverne og faget ved at give plads til idéer, ansvar og faglig stolthed. De inspirerer også andre virksomheder i området til at tænke nyt.«

Virksomheden, som holder til i Fredericia, beskæftiger i dag syv lærlinge – og for Daniel Lynggaard handler succesen ikke om særlige projekter eller kampagner, men om kultur.

»Vi gør egentlig bare, hvad vi mener er naturligt. Vi prøver at skabe en arbejdsplads, hvor alle bliver hørt. Her kan lærlingene komme til os med alt – om det er idéer til nye løsninger, forslag til ændringer i arbejdsrutiner eller noget, de synes, vi skal gøre anderledes. Og de bliver taget seriøst,« siger han.

Det synspunkt deles af tømrerlærling Bettina B. Ravnborg fra EUC Lillebælt, som indstillede sin læreplads til prisen uden, at ledelsen vidste det.

»Når man kommer med idéer, bliver man ikke skudt ned. Der er fuld opbakning herfra. Selvfølgelig får man også at vide, hvis det er en dårlig idé, men det bliver grebet, når man har nogle tanker, der kan give mening,« fortæller hun.

Et af de forslag, Bettina har bidraget med, blev endda en lille forretningsidé. Hun foreslog, at byggeaffaldet skulle sorteres bedre på pladsen – og det blev hurtigt en ny rutine.

»I stedet for at blande alt sammen begyndte vi at sortere pap og plastik hver for sig. Det viste sig, at det faktisk kunne betale sig. Nu kan virksomheden sælge de sorterede materialer og skabe en ekstra indtægtskilde,« forklarer Bettina.

Det er netop den slags initiativer, juryen har lagt vægt på. I stedet for at se lærlinge som midlertidige medarbejdere, behandler Lynggaard & Bødker dem som medskabere. Her er læring og innovation to sider af samme sag.

»Når vi arbejder med lærlinge, handler det ikke bare om at lære dem faget. Det handler også om at give dem modet til at tænke selv og tage ansvar,« siger Daniel Lynggaard. »Og det gør faktisk os andre bedre også.«

Virksomheden er kendt for sin flade struktur. Der er kort vej fra værksted til ledelse – og endnu kortere vej til at blive hørt.

»Åbenhed og ærlighed er en stor del af vores DNA,« siger Daniel Lynggaard. »Når man laver noget, laver man også fejl. Det er ikke noget, vi skælder ud over – det er sådan, man lærer. Vi siger altid til de unge, at de ikke skal være bange for at prøve sig frem. Hvis det går galt, så finder vi ud af det sammen. Det gør, at de tør mere, og at de udvikler sig hurtigere.«

Bettina beskriver det sådan: »Man bliver glad for at være her, fordi man bliver lyttet til. Det giver selvtillid, at man kan bidrage. Jeg har lært, at jeg ikke bare skal udføre – jeg må også gerne tænke.«

Lynggaard & Bødker ApS blev grundlagt på klassiske håndværksdyder, men drives i dag som en moderne virksomhed med bæredygtighed og ansvar i centrum. Bettina fremhæver, at innovationen ikke kun handler om teknologi, men også om holdning.

»Som en af de få kvinder i faget betyder det meget for mig, at jeg arbejder et sted, hvor det ikke er en sensation. Det er bare en selvfølge. Ledelsen bakker op om, at faget skal være for alle, og de støtter, når jeg deltager i skolebesøg og taler om ligestilling i erhvervsuddannelserne,« fortæller hun.

Hun understreger samtidig, at virksomheden er bevidst om sin rolle i den grønne omstilling. Lærlingene bliver inddraget i drøftelser om bæredygtighed, materialevalg og affaldshåndtering – og forslag bliver omsat til handling.

»Innovation handler ikke kun om nye maskiner, men også om at tænke fremad på tværs af fag, økonomi og miljø. Vi bliver opfordret til at finde smartere måder at bygge på og minimere spild. Det gør en forskel, at vi får lov til at prøve det i praksis,« siger hun.

Lærlingeaftener og udvikling

Et andet eksempel på virksomhedens nytænkning er de såkaldte lærlingeaftener. Det startede som et socialt initiativ, men har udviklet sig til noget langt mere – et forum for idéudvikling. Her kan lærlinge præsentere forslag til forbedringer, udveksle erfaringer og komme med input til både værktøjer, materialer og samarbejde. Bettina foreslog for eksempel et mere systematisk feedbacksystem, som siden er blevet en fast del af oplæringen.

»Det viser, at idéer ikke bare bliver hørt – de bliver brugt,« siger hun.

Lynggaard & Bødker beskæftiger i dag et solidt hold af svende og lærlinge. De arbejder tæt sammen på projekter i hele Trekantområdet, men i følge Daniel Lynggaard handler alt i sidste ende om mennesker.

»Vi ved jo godt, at uden lærlinge dør faget. Der er så meget viden, der skal gives videre – små tricks, erfaringer og løsninger, som man ikke lærer i en bog. Derfor har vi et ansvar for at uddanne nye svende, men også for at vise dem, at håndværk kan være en karrierevej, hvor man både kan skabe, tænke og udvikle,« siger han.

Det ansvar mærker man også hos lærlingene. »Vi bliver taget alvorligt fra dag ét. Og man mærker, at de stoler på én. Det gør, at man også tager ejerskab,« siger Bettina.

Fra Fredericia til København

Kåringen af Årets Innovative Læreplads fandt sted i København, hvor både Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Fonden for Entreprenørskab stod bag arrangementet. Udover Fredericia-virksomheden var Gentofte Kommune og Berthu & Co. blandt de nominerede.

Men det blev Lynggaard & Bødker, der løb med hæderen – til glæde ikke kun for virksomheden, men også for EUC Lillebælt, som uddanner mange af områdets håndværkere.

For både lærlinge, mestre og faglærere sender prisen et klart signal. Gode lærepladser handler ikke længere kun om at levere dygtige fagfolk – de handler om at skabe miljøer, hvor ideer, trivsel og ansvar hænger sammen.

Juryen bag prisen fremhævede netop det i deres begrundelse: Lynggaard & Bødker er et forbillede for, hvordan man kan kombinere håndværkets traditioner med nytænkning og åbenhed.

Daniel Lynggaard ser frem til, at prisen kan inspirere flere virksomheder til at tage lærlinge ind.

»Vi håber, at det kan være med til at ændre den fortælling, man ofte hører i medierne. Der bliver talt meget om problemer og dårlige lærepladser, men der er også mange, der gør det godt. Vi håber, at vores historie kan være med til at vise, at det betaler sig at tage ansvar – både menneskeligt og fagligt,« siger han.

Tilbage i Fredericia er stoltheden til at tage og føle på. Bettina Ravnborg er både rørt og glad over, at hendes indstilling førte hele vejen til København – og til en national pris.

Statsministerbesøg på Danmarks første nærhospital: »Det er nær sundhed i praksis«

Af
Janus Bang
-
0

Da statsminister Mette Frederiksen tirsdag den 4. november lagde vejen forbi Middelfart Nærhospital, var det ikke kun for at se en ny bygning. Det var for at opleve, hvordan regeringens vision om nærhed i sundhedsvæsenet har taget form – konkret og menneskeligt – i hjertet af Middelfart.

Borgmester Johannes Lundsfryd stod klar til at tage imod. For ham markerede besøget et vigtigt øjeblik i en længere rejse.
»Mette Frederiksen var jo selv en del af den regering, der fik ideen til at lave nærhospitaler i Danmark. Og vi greb bolden ret hurtigt. Det passede perfekt med vores idéer om at have sundhed tæt på borgerne,« fortæller han.

Allerede inden staten satte gang i initiativet, havde Middelfart Kommune været i dialog med Region Syddanmark om en tættere kobling mellem det kommunale og det regionale sundhedsvæsen. Resultatet blev Danmarks første nærhospital – som åbnede for blot to måneder siden.

»Jeg er meget stolt af det. Det er en af de mærkesager, vi har haft i denne byrådsperiode, og det er ikke kun mig. Det har været bredt politisk, at vi ønskede at få et nærhospital i Middelfart,« siger Johannes Lundsfryd.

Borgerne mærker forskellen

For borgerne har nærhospitalet allerede gjort en konkret forskel i hverdagen.
»Jeg talte med en borger, som går i dialyse fem gange om ugen. Tidligere skulle han tage turen til Kolding hver gang – og på faste tidspunkter. Nu kan han med sit sundhedskort bare tjekke ind her på nærhospitalet, når det passer ham bedst. Det er en kæmpe frihed,« fortæller borgmesteren.

Men det handler ikke kun om bekvemmelighed. Nærhospitalet samler regionale og kommunale kræfter under samme tag – og det skaber nye samarbejder.
»Den kommunale sundhedsplejerske bor lige ved siden af den regionale jordemoder. Høreklinikken ligger ved siden af kommunens hørekonsulent. Og borgerne kan jo ikke altid kende forskel – og det er måske også pointen. Her kan de bare gå ind ad den samme dør, og så hjælper vi dem videre,« siger Lundsfryd.

Nærhed som samfundsideal

For borgmesteren er nærhospitalet ikke blot et sundhedsfagligt projekt, men et udtryk for en større idé om fællesskab og tryghed.
»Det her er med til at styrke det lokale samfund. Det er simpelthen nær sundhed i praksis,« siger han.

Selvom projektet stadig er ungt, er de første erfaringer lovende.
»Det er klart, at vi stadig er tidligt i forløbet, men de meldinger, vi får, viser, at folk gerne vil arbejde tættere sammen om borgeren. Det handler om at sætte borgeren i centrum – ikke bare i ord, men i handling,« siger han og smiler, inden han gør sig klar til at tage imod dagens gæst.

Når statsministeren træder ind ad døren til Middelfart Nærhospital, møder hun ikke bare en ny sundhedsbygning – men et billede på, hvordan en idé fra Christiansborg er blevet til virkelighed ved Lillebælt.

Leder: Hvor er de socialdemokratiske ledere?

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er påfaldende, at der er så larmende tavshed fra ledelsen af den socialdemokratiske byrådsgruppe. Dette på trods af, at der er kommunalvalg om kun to uger. Hvad er de bange for?

Vi har på fredericiaavisen.dk stor rækkevidde ud til den fredericianske befolkning. Når man modtager en papiravis i sin postkasse midt på ugen, så åbnes den og læses én gang, hvorefter den smides ud. Udover at det er et vildt miljøsvineri i en tid, hvor hele jordkloden kæmper for at reducere klimabelastningen, fortæller det en historie om, hvordan man stædigt fastholder gamle normer og ikke er omstillingsparat.

Og i forhold til virkelighedens politiske landskab, der er digitalt, er det et tegn på en svækkelse af det demokratiske budskab, hvis politikere bevidst undlader at deltage i den offentlige debat.

Det gør borgmesteren og størstedelen af de valgte socialdemokrater.

Hvorfor?

Nogle socialdemokrater forklarer i kommentarspor på de sociale medier, at de føler sig forfulgte af dårlige historier. Hvordan? Aviserne skriver hovedsageligt, hvad ledelsen selv siger og gør. Alternativet ville være ikke at bringe det?

Hvorfor må fredericianerne ikke få at vide, hvad så mange magtfulde socialdemokrater vil med Fredericia? Borgmesteren forklarede spydigt på seneste byrådsmøde, at man ikke vil fremlægge noget ønske- eller sparekatalog før efter valget. Han kaldte alle de andre partiers (uden undtagelse – det er samtlige) budgetter de seneste to år for ønsketænkning og tilføjede, at det vil være en økonomisk ruin om få år.

Undskyld, men det betyder jo så også, at Christian Bro og den socialdemokratiske ledelse vil noget andet, og det kan KUN betyde besparelser, når man siger, at der ikke er penge.

Hvilke besparelser ønsker Socialdemokratiet, Christian Bro?

Hvem skal spændes for?

Hvor i velfærdssektoren vil I spare?

Hvad skal omprioriteres?

For det klinger særdeles hult at gå til valg på “velfærd” og “en sikker Bro til fremtiden”, når man rasler med sparesablen uden overhovedet at ville fortælle, hvad det kan betyde for vælgerne. Må vi minde om, at Socialdemokratiet i årevis har krævet besparelser og gennemført dem som borgmesterparti?

Hvem husker ikke de kroniske “sparekataloger” år efter år?

Hvis borgmesteren har ret i sin analyse af de andre partiers budgetaftale, vil fredericiaavisen.dk på vegne af den fredericianske befolkning gerne efterlyse konkrete svar.

Borgmesteren har afvist at deltage i AVISENs store valgdebat den 12. november, selvom den debat ikke handler om gamle sager, men om hvilke drømme og visioner, han har for byen. De andre stiller med spidskandidater, men Socialdemokratiets formand i Fredericia har meldt, at han sender viceborgmester Vibe Dyhrberg – få dage før valget. Måske deltager han i duellen den 16. december?

Hvad er Christian Bro bange for?

De ledende socialdemokrater vender ikke tilbage på gentagne mundtlige og skriftlige henvendelser. Det er uværdigt for et demokrati, hvis man kun ønsker at stille op hos medier, man kan kontrollere eller lide, er man ude af trit med befolkningen. For vi savner svar på, hvor Socialdemokratiet vil hen med Fredericia de kommende fire år, gerne med tal.

Siden Steen Wrist har Socialdemokratiet kastet sin kærlighed på ukritiske medier, der villigt bringer borgmester-tv og skolebladsnyheder. Den tendens er fortsat, og det er ærgerligt – for vi formidler gerne visioner for fremtidens Fredericia og hører, hvilken vej borgmesteren vil.

Indtil videre må vi konstatere, at borgmesteren og hans partis ledelse udelukkende ønsker magten. Så finder de ud af resten selv bagefter. Der er ingen folkelig dialog om indholdet eller konkrete eksempler. På et debatmøde i Egeskov efterlyste partierne fra Enhedslisten og ud til alle sider konkrete bud. Men der var tavshed.

Den tavshed er der stadig. Det er yderst vanskeligt at komme i dialog med Socialdemokratiets politiske ledelse om historier, dueller, indslag og visioner. Dog har borgmesteren deltaget et større interview med AVISEN om mennesket bag politikeren, den aktuelle status og Socialdemokratiets valgprogram, men vi mangler stadig svar på det store spørgsmål: Økonomien.

Generelt trækkes tiden, og der findes en masse undskyldninger for at vente med at svare. Der er ikke den åbenhed, man møder fra andre socialdemokrater på deres liste – eller fra partifæller i andre kommuner. Der er heldigvis kandidater, der tør sige, hvad de går til valg på.

Eller John Nyborg, der i læserbreve fortæller, hvor synd det er for medarbejderne i kommunen, hvis der stilles spørgsmål.
Eller Ole Steen, der gratis går rundt på Facebook og fortæller om alle sine drømme – uden at fortælle, hvor pengene skal komme fra.

Det er en gavebod af drømme, men det klinger hult, når partiet ikke selv vil fremlægge økonomi og budget.

I øvrigt glemmer Socialdemokratiet i Fredericia, der i sit valgoplæg bruger sætninger på at fortælle, hvor vigtigt det er med den gode tone, selv spillereglerne.

Det virker helligt – men i dette tilfælde er det ikke religion.
Det er dobbeltmoralsk.

Og det klinger hult – også selv når de komiske ali’er kommenterer på Facebook.

Alle lader til at være enige om, at vi er nødt til at efterlyse Socialdemokratiets ledelse i Fredericia Kommune.

Hvor er I henne?

Christian Bro
Ole Steen Hansen
John Nyborg

Tør I kun sende viceborgmesteren i byen?

Henvendelse på Norgesgade 48, 7000 Fredericia, hvis I vil fortælle fredericianerne, hvilken vej I vil bringe Fredericia? Vi lytter gerne til jeres sikre Bro til fremtidens Fredericia og vi bringer det gerne.

Borgmesterkandidat: Fredericia skal være Danmarks Silicon Valley for energi og data

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia markerede sig mandag som et knudepunkt for digital energi og grøn innovation, da repræsentanter fra Center Denmark, Datacenterindustrien, Fredericia Maskinmesterskole og en række lokale aktører tog imod ministerbesøg. Fokus var klart. Danmark skal blive bedre til at koble digitalisering og energi, og i Fredericia er forudsætningerne til stede.

Center Denmark, som har hovedsæde i Fredericia, har gjort byen til et nervecenter for udviklingen af digital infrastruktur til energisektoren godt supporteret af Business Fredericia. Mandag var der ministerbesøg i Porthouse, hvor Peder Tind (V) bød velkommen, inden direktør Søren Skov forklarede, hvordan man arbejder med data på tværs af el, vand og varme – og hvorfor det er afgørende for, at Danmark kan få maksimalt udbytte af sine investeringer i vind og sol.

»Hvis vi kaster lidt mere lys på det her, styrker koblingerne og sætter innovationen mere fri, så har vi et kæmpe perspektiv til at styrke den grønne omstilling,« sagde byrådsmedlem og borgmesterkandidat Peder Tind i sin åbningstale. Han pegede på, at Fredericia med sin placering, sin forsyningsinfrastruktur og sine vidensmiljøer allerede har det, mange andre kommuner først skal opbygge.

Herefter gav han ordet til en passioneret direktør, der først skulle fortælle om organisationens nye kunst: En Gazelle fra Dagbladet Børsen, minister økonomiminister Stephanie Lose (V) kvitterede med et smil og et tillykke. Skov fortsatte derefter:

»Vi står midt i et energisystem, hvor balancen mellem produktion og forbrug skal holdes konstant. Men uden digitale løsninger går 20 procent af kapaciteten tabt. Når vinden blæser, og solen skinner, har vi ingen værktøjer til at flytte den energi derhen, hvor der er brug for den. Det er et kæmpe problem,« forklarede Søren Skov.

Han pegede på, at der i årene fremover vil blive brug for et digitalt lag, som kan binde forsyningerne sammen – og gøre det muligt at reagere dynamisk på udsving i både produktion og forbrug.

Søren Skov fortalte om rejsen for Center Denmark.

»Vi kan ikke længere styre produktionen på et ark papir. Vi skal bruge kunstig intelligens, algoritmer og digitale tvillinger til at styre hele systemet. Det er en ny måde at tænke energistyring på,« sagde han.

Center Denmark har siden 2019 opbygget en uafhængig, non-profit organisation, som samler og renser data, så forskere og virksomheder kan bruge dem til at udvikle konkrete løsninger. Det handler ikke om at skabe overskud, men om at bygge det digitale fundament, som hele energisektoren kan stå på.

»Vi er sat i verden for at gøre data brugbare. Når virksomheder og universiteter har adgang til rene, strukturerede data, kan de bruge al deres tid på at udvikle nye løsninger i stedet for at bruge den på at rydde op i datasæt,« sagde Søren Skov.

Han viste, hvordan Center Denmarks platform gør det muligt at kombinere energidata med oplysninger om forbrug, bygninger, vejr og økonomi. På den måde kan man forudsige, hvor energien bruges mest effektivt – og hvornår der skal investeres i nyt udstyr eller kapacitet.

»Når data flyder frit, kan vi spare både penge og ressourcer. Det er helt konkret. Vi har regnet ud, at et stort selskab som Matas skulle sende over 14.000 e-mails for at få adgang til de data, de havde brug for fra fjernvarmeselskaberne. Det kan vi gøre med et enkelt klik. Det viser, hvor meget potentiale der ligger i digitalisering,« forklarede han.

Fra fjernvarme til kunstig intelligens

Fredericia fungerer allerede som levende laboratorium for den type løsninger. Center Denmark arbejder blandt andet med Trefor på at digitalisere elnettet. Her har man sat sensorer op, der måler belastningen i transformatorstationerne i realtid. På den måde kan selskabet forudse problemer, før de opstår.

»Vi kender alle historien om juleanden, der ikke bliver færdig, fordi strømmen går. Det kan vi undgå,« sagde Søren Skov med et smil. »Når vi kan se, hvordan stationerne opfører sig, og hvordan vejret påvirker dem, kan vi planlægge langt bedre. Det handler om at bruge data klogt.«

Center Denmark deltager desuden i det nationale Forsyningsdigitaliseringsprogram og i projekter som Digital Energy Hub, der støttes af Industriens Fond. Her arbejder man på at gøre energidata tilgængelige for virksomheder, der normalt ikke har rødder i sektoren, men som har tekniske kompetencer inden for software og algoritmeudvikling.

»Målet er at få nye aktører ind i energibranchen,« forklarede Søren Skov. »Når vi kombinerer energisektorens viden med digital innovation, skaber vi nye løsninger, der kan eksporteres til resten af verden.«

En by med potentiale

Peder Tind pegede på, at den udvikling rummer store muligheder for Fredericia.

»Vi skal spørge os selv, hvad Fredericia skal leve af i fremtiden. Vidensarbejdspladser er afgørende. De skaber skattegrundlag, vækst og velfærd. Når Center Denmark på få år kan vokse fra én medarbejder til over tyve, så er det bare begyndelsen. Med de rigtige koblinger mellem universiteter, virksomheder og staten kan vi skabe hundredevis af nye job i de kommende år,« sagde han.

Han understregede, at Fredericia allerede har energivirksomheder som Crossbridge, Everfuel og Trefor – og med Center Denmark og Energienet som naboer har byen fået en særlig rolle i Danmarks grønne infrastruktur.

»Når vi får samlet det her i én by, bliver det en styrke for hele landet. Vi skal være det sted, hvor nye løsninger testes, før de bliver rullet ud nationalt og internationalt,« sagde han.

Datacenterindustrien rykker tættere på energien

Henrik Hansen fra Datacenterindustrien fulgte op med et internationalt perspektiv. Ifølge ham er Europa og Danmark midt i en historisk vækst.

»EU forventer, at datacenterkapaciteten tredobles de næste fem-seks år. I Danmark alene vil vi gå fra 400 til over 800 megawatt inden 2028. Det stiller krav til, hvordan vi bruger energien – men det skaber også nye muligheder,« forklarede han.

Han beskrev, hvordan datacenterindustrien i stigende grad ses som en del af den grønne omstilling. Overskudsvarme fra serverne kan bruges i fjernvarmen, og Danmark er allerede foran på den front.

»I Odense bruges varmen fra datacentrene til at opvarme boliger. Det skal vi se meget mere af. Jo mere datacenterkapacitet, der bygges, jo mere varme får vi til rådighed. Men det kræver, at vi har systemerne til at udnytte den. Det er et område, hvor Fredericia kan spille en stor rolle,« sagde han.

Henrik Hansen forklarede, at Danmark i dag er et af de mest attraktive lande i Europa at investere i. Kombinationen af stabil strømforsyning, grøn energi og højt uddannet arbejdskraft gør Danmark til et naturligt valg for internationale aktører som Google, Microsoft og Meta.

»Vi har en styrke, som mange overser. Vi er et lille land, men vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og vi har en kultur for samarbejde. I Danmark kan private og offentlige aktører sætte sig sammen og finde løsninger. Det kan man ikke mange steder,« sagde han.

Han fremhævede Net Zero Innovation Hub, som samler store aktører som Google, Danfoss og Schneider i et fælles miljø i Fredericia. Her arbejder man med at fjerne teknologiske, forretningsmæssige og regulatoriske barrierer, så nye løsninger hurtigere kan komme på markedet.

»Det handler ikke kun om datacentre. Det handler om at skabe en hel industri omkring dem, hvor startups, universiteter og etablerede virksomheder arbejder sammen. Det er den model, vi bygger i Fredericia,« forklarede Henrik Hansen.

Datacenterindustrien har allerede lanceret et startup-program, hvor unge virksomheder kan udvikle og teste teknologi i samarbejde med nogle af verdens største aktører.

»Vi havde ti virksomheder, der pitchede her i Fredericia i september, og syv af dem starter nu som en del af vores hub. De får base her i byen. Nogle kommer fra Danmark, andre fra udlandet. Det er en stor mulighed for Fredericia – og for Danmark,« sagde han.

David Mogensen (Business Fredericia) fortæller mere om dagens program. Det var også ham, der satte ministeren mere ind i de konkrete virksomheder, der arbejder med energi og grøn omstilling i Fredericia.

Fredericia som nationalt udstillingsvindue

Som besøget skred frem, stod billedet klart. Fredericia har på kort tid udviklet sig fra en klassisk industriby til et laboratorium for digital energi og grøn teknologi.

»Det er jo ikke tilfældigt, at både Center Denmark, Energienet og Datacenterindustrien har placeret sig her,« sagde Henrik Hansen. »Her er de bedste forudsætninger for at skabe løsninger, der kan eksporteres til resten af Europa.«

Også Peder Tind så besøget som et pejlemærke for Fredericias fremtidige rolle.

»Fredericia skal være stedet, hvor man går hen, når man vil teste og udvikle nye grønne løsninger. Vi har infrastruktur, virksomheder, forskning og arbejdskraft samlet ét sted. Det er her, vi kan vise, hvordan energi og digitalisering kan gå hånd i hånd,« sagde han.

I regnvejr gik minister med følge videre til Fredericia Maskinmesterskole, hvor rektor Jens Færgemand Mikkelsen viste skolen og den kobling, der går mellem uddannelse og industrien.

»Fredericia Maskinmesterskole er et vigtigt ben i udviklingen af fremtidens Fredericia og dataindustrien. Det er afgørende at have uddannelsessektoren med. Hele dataindustrien er tænkt ind i fremtidens skole, og vi så blandt andet den avancerede simulator, som Google har investeret i og doneret til Fredericia Maskinmesterskole. Alt er integreret i undervisningen, og det gav et stærkt perspektiv på, hvordan uddannelse, erhvervsliv og kommune arbejder sammen.«

Efter rundvisningen på Center Denmark og besøget på Maskinmesterskolen stod konklusionen tilbage. Fredericia er allerede godt på vej til at blive det, DTU-professor Henrik W. Vossen engang kaldte »Danmarks Silicon Valley for energi«.

Og med de planer, der blev lagt frem, er visionen ikke længere teoretisk. Den bliver til virkelighed – skridt for skridt – i en by, hvor data, energi og mennesker mødes for at skabe fremtidens grønne løsninger.

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

Af
Stig Brammer
-
0

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.

Høj velstand og lav ulighed

Sveriges økonomiske resultater placerer landet solidt i den globale elite.

  • Sverige: Ligger typisk omkring nr. 12-16 i verden for BNP pr. indbygger.
  • Danmark: Ligger typisk omkring nr. 6-10 i verden for BNP pr. indbygger, hvilket gør Danmark til et af de rigeste lande i verden målt på denne parameter.

Den omfattende velfærdsstat sikrer samtidig en bemærkelsesværdig lighed. Sveriges Gini-koefficient er 29,3 (2023-tal), hvilket placerer landet i den globale top 5 over de mest lige samfund i verden. Danmark, med en Gini på ca. 27,0, rangerer typisk blandt de 3-5 mest lige lande globalt og deler dermed toppen af listen med andre nordiske lande. Dette bekræfter den nordiske models succes med at skabe økonomisk lighed, som er en af faktorerne for politisk stabilitet.

Global skattebyrde og solide offentlige finanser

Sverige har en af verdens højeste skattebyrder, hvilket er nødvendigt for at finansiere den store offentlige sektor. Den totale skattekvote (skattekvoten inklusiv sociale bidrag) ligger på cirka 42,3% af BNP (2023), hvilket placerer Sverige i den globale top 5-7. Kun Frankrig, Belgien og Danmark, som ofte ligger på førstepladsen globalt med en skattekvote på over 44% af BNP, har en højere skattebyrde.

Til trods for den store offentlige sektor, har Sverige en ekstremt sund finansiel status. Den offentlige gæld udgør under 34% af BNP (2024-prognose), hvilket placerer landet i den globale top 15 over de mindst forgældede industrilande. Dette er et niveau, der er sammenligneligt med Danmark, hvis offentlige gæld ligger omkring 31% af BNP.

Den åbne økonomis sårbarhed (handel og afhængighed)

Sverige er en lille, åben økonomi, der er meget afhængig af udenrigshandel:

  • Sveriges Eksport og Import (ca. 2024):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 54% af BNP.
    • Import af varer og tjenester: Ligger på et lidt lavere niveau end eksporten, men er stadig markant.
  • Danmarks Eksport og Import (2024-data/prognose):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 68-70% af BNP. Dette høje tal afspejler den markante vækst inden for medicinal- og søtransportsektoren samt den stigende andel af M&P-eksport (merchanting and processing), hvor varer og tjenester ikke nødvendigvis krydser den danske grænse.
    • Import af varer og tjenester: Cirka 60-62% af BNP.

Sveriges store eksport (elektronik, maskiner, biler, jern og stål) gør den meget sårbar over for globale konjunkturer. Den samlede volumen af Danmarks udenrigshandel er altså væsentligt større i forhold til BNP, hvilket understreger begge landenes status som ekstremt globaliserede og dermed sårbare over for internationale udsving.

Den seneste tilbagegang blev udløst af den kraftige inflation i 2022, der toppede over 12 procent. Riksbanken reagerede ved at hæve renten til fire procent. De høje renter ramte husholdningerne hårdt, da svenske husholdninger er meget højt belånte (cirka 175% af disponibel indkomst), hvilket gjorde dem ekstremt følsomme. Til sammenligning har Danmark traditionelt set den højeste bruttohusholdningsgæld i verden målt i forhold til indkomst, med en belåningsbyrde på omkring 245% af disponibel indkomst. 

Vigtig nuance om finansiering og følsomhed:

  • Sverige: Gælden er overvejende kort- eller variabelt forrentet, hvilket betød, at Riksbankens aggressive renteforhøjelser øjeblikkeligt ramte husholdningernes økonomi og det private forbrug, hvilket bidrog til recessionen.
  • Danmark: Den høje bruttogæld er primært finansieret via realkreditobligationer, hvor majoriteten af lånene er langt fastforrentede (f.eks. 20 eller 30 årige lån). Cirka 75% af den samlede realkreditudlån er fastforrentet, mens resten er variabelt forrentet eller lån med kort rentebinding (F-kort/F1-F5). Dette høje niveau af fast rentebinding har gjort danske husholdninger mindre umiddelbart følsomme over for Nationalbankens renteændringer sammenlignet med de svenske. Desuden har danske husholdninger også en tilsvarende meget høj pensionsopsparing, hvilket betyder, at danskernes nettoformue typisk er blandt de højeste globalt.

Makroøkonomisk status: Genopretning i første halvår 2025

Sveriges økonomi befinder sig i en tidlig genopretningsfase i første halvår af 2025.

BNP-væksten har været tæt på nul i 2024 (mild recession), men forventes at blive positiv i løbet af H1 2025, hvilket markerer slutningen på nedturen. Genopretningen er primært drevet af, at Riksbanken har indledt rentenedsættelser (fra et peak på 4,0%), hvilket er muliggøres af den aftagende inflation. Inflationen (målt ved CPIF) er nu faldet markant og ligger tæt på centralbankens mål på 1,9% til 2,0%.

De lavere renter forventes at lette husholdningernes gældsbyrde markant og genoplive det private forbrug, som har været en bremseklods for væksten. På trods af den positive vending i væksten, forventes arbejdsløsheden at aftage i takt med, at genopretningen konsolideres i andet halvår af 2025. I Sverige faldt arbejdsløsheden til 6,9% i september 2025, hvilket stadig er et markant højere ledighedsniveau end i  Danmark. I Danmark ligger arbejdsløsheden fortsat lavt og ramte 2,9% i august 2025, hvilket bekræfter den stramme danske arbejdsmarkedssituation.

Sprængt postkasse og stenkast mod biler – uroligt døgn på Fyn

Af
Redaktionen
-
0

Fyns Politi modtog det seneste døgn flere usædvanlige anmeldelser fra både nord og syd. Det, der begyndte som almindelig patruljedag, udviklede sig til et døgn med både hærværk, indbrud og en sprængt postkasse.

I Svendborg vågnede en borger på Hellet til synet af sin postkasse, der var sprængt i stykker. Ifølge politiet er der formentlig brugt ulovligt fyrværkeri. Ingen kom til skade, men dele af postkassen blev fundet spredt på fortovet.

Lidt længere nordpå, i Haarby, blev to biler på Faaborgvej mål for groft hærværk. Begge fik forruderne knust med sten, og fronthjelmene var dækket af dybe ridser.

Samtidig havde indbrudstyve travlt flere steder på Fyn. I Bogense blev en rude på Middelfartvej knust, og gerningsmanden stak af med smykker, kontanter, brugskunst og en taske. I Langeskov blev der stjålet et smykke fra et hjem på Hejrevænget, mens en villa i Odense NØ fik knust en rude i døren, og porcelæn forsvandt fra stedet.

Politiet har også fået anmeldelser om mindre tyverier – blandt andet i en Føtex i Odense, hvor en tabt pung blev afleveret tilbage, men uden kontanterne i.

I den mere kuriøse ende af døgnrapporten blev en 27-årig udenlandsk mand i Faaborg taget bag rattet, mens han var påvirket af stoffer. Han blev anholdt på Reventlowsvej og sigtet for narkokørsel.

Fyns Politi efterforsker sagerne og beder borgere, der har set noget mistænkeligt, om at kontakte politiet på 114.

Bil snurrede rundt efter sammenstød med lastbil i Kolding – tredje bil ramt i uheldet

Af
Redaktionen
-
0

Mandag blev en dramatisk dag i Kolding, hvor Sydøstjyllands Politi både rykkede ud til et trafikuheld og flere indbrud i private boliger. Det fortæller Arno Rindal Petersen.

Omkring klokken 15.00 skete et trafikuheld i Kolding, da en bilist skiftede vognbane foran en lastbil.

»Lastbilen ramte bilen, som snurrede rundt og ramte en tredje bil, der var i gang med at overhale. Der skete kun materiel skade, men situationen kunne have udviklet sig langt værre,« siger Arno Rindal Petersen.

Uheldet skabte midlertidige forsinkelser i trafikken, men ingen personer kom til skade, og trafikken blev senere normaliseret.

Indbrud på Borrehusvej

Mellem klokken 17.00 og 18.30 blev der anmeldt indbrud i en villa på Borrehusvej i Kolding. Et kældervindue var brudt op – formentlig med en skruetrækker – og gerningspersonen havde bevæget sig rundt i hele huset.

Politiet har endnu ikke et overblik over, hvad der er blevet stjålet, men arbejder videre med sagen.

Indbrud på Ingridsvej

Senere på aftenen, mellem 19.15 og 22.40, blev der begået endnu et indbrud – denne gang på Ingridsvej.

Her blev en rude i terrassedøren knust, og på stedet fandt politiet en efterladt økse eller hammer. Der blev stjålet en boremaskine med to batterier.

Politiet efterforsker begge indbrud og opfordrer borgere i områderne til at henvende sig, hvis de har bemærket mistænkelig aktivitet.

Højderedning i Fredericia i nat – og indbrud i villa i Skærbæk

Af
Redaktionen
-
0

Sydøstjyllands Politi har det seneste døgn været til stede ved to forskellige hændelser i Fredericia – et indbrud i en villa i Skærbæk og en natlig redningsaktion i Dronningensgade. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.

Mellem mandag klokken 06.00 og 21.15 blev der begået indbrud i en villa på Skærbækvej i Skærbæk. Et kældervindue var brudt op, og gerningspersonen har været inde i huset.

Der blev stjålet to jakker, en hættetrøje og to armbåndsure. Politiet undersøger sagen nærmere og hører gerne fra borgere i området, der måtte have set noget mistænkeligt omkring adressen.

Redningsaktion i Dronningensgade

Natten til tirsdag modtog politiet en noget usædvanlig henvendelse fra Dronningensgade i Fredericia, hvor en 26-årig mand havde brug for hjælp.

Mellem klokken 01.20 og 04.40 arbejdede politi og redningsmandskab på stedet, efter at manden selv havde kontaktet politiet. Han sad fast oven på en container og kunne ikke selv komme ned.

TrekantBrand rykkede ud med en stige og fik manden sikkert ned. Situationen foregik stille og roligt, uden dramatik. Den 26-årige blev omkring klokken 05.20 kørt med ambulance til Kolding Skadestue for kontrol, men slap uden skader.

Lang kø på E45 og E20 tirsdag morgen – uheld spærrer spor ved Kolding

Af
Frank Jensen
-
0

Bilister må tirsdag morgen væbne sig med tålmodighed omkring Kolding. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej mellem Skærup og Kolding Ø har skabt tæt trafik og lang kø.

Ifølge Vejdirektoratet er højre spor spærret, og redningsmandskab er på stedet. Normal trafik forventes først i løbet af formiddagen.

Køen strækker sig fra Skærup mod Kolding, og der er forlænget rejsetid på 30 til 60 minutter.

Derudover meldes der også om tæt trafik på E20 fra Fredericia mod Kolding V mellem Taulov og Kolding Ø, hvor trafikanter ligeledes må regne med op til en times ekstra rejsetid.

Køerne forventes at lette igen efter myldretiden.

Vi taler alt for lidt om tværfagligt arbejde

Af
Jette Kingod
-
0

Tværfagligt samarbejde mod ensomhed i Fredericia.

I Fredericia er vi vidner til et stigende antal ældre, der kæmper med ensomhed, ligesom mange unge oplever de samme følelser af isolation. Dette er en udfordring, vi ikke kan ignorere.

Derfor er det essentielt, at vi tør tænke ud af boksen og finde innovative løsninger, der kan skabe fællesskab og styrke vores sociale relationer.

Hvad nu hvis vi etablerede et tværfagligt samarbejde, der kunne bringe generationer sammen? Forestil dig, at vi stillede en bus til rådighed, samt instrumenter, så unge kunne tage på udendørs koncerter og spille musik i boligblokke og på plejecentre. 

Dette initiativ kunne ikke blot bringe glæde til de ensomme, men også give de unge en meningsfuld oplevelse, hvor de kan bidrage til samfundet.

I Fredericia har vi allerede et fantastisk eksisterende band, der inkluderer medlemmer med fysiske og psykiske handicap. 

Hvorfor ikke udnytte den eksisterende viden og de ressourcer, der allerede er til stede? Ved at samarbejde på tværs af foreninger, kommuner og lokale initiativer kan vi udvikle et program, der styrker fællesskabet og skaber nye bånd mellem generationerne.

Venstre har altid arbejdet for at fremme frihed, fællesskab og ansvarlighed. 

Vi skal ikke kun fokusere på, hvordan vi kan hjælpe dem, der lider af ensomhed, men vi skal også overveje, hvordan vi kan skabe et inkluderende miljø, hvor alle har mulighed for at deltage aktivt i samfundet. 

Ved at involvere de unge i sociale aktiviteter med de ældre kan vi nedbryde barrierer og skabe en kultur, der værdsætter og respekterer hver enkelt borgers bidrag.

Lad os arbejde hen imod en fremtid, hvor vi styrker fællesskabet og eliminerer ensomheden gennem kreativitet og samarbejde. 

Det kræver mod og vilje, men jeg er overbevist om, at vi kan gøre det sammen, jeg er i hvertfald klar med arbejdshanskerne.

1...252627...1.342Side 26 af 1.342
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER