I går mødte jeg en ung mand. Vi kom i snak og han fortalte mig, at han og hans familie var ved at flytte ind i en lejlighed her i nabolaget, men han regnede nu ikke med at blive boende her længe. Han fortalte, at det var deres plan at bo her 1 til 2 år og så flytte tilbage til Syrien.
Jeg udbrød: ”Det er da ikke så godt hvis alle I syrere flytter tilbage til Syrien, så kommer Danmark til at mangle arbejdskraft!”. Han smilede bare.
Ja, tænk hvis alle syrerne og alle ukrainerne flytter, flytter tilbage til deres hjemlande. Så kommer vi nemlig til at mangle arbejdskraft.
I øjeblikket arbejder mange folk fra disse lande i plejesektoren, som stuepiger på vores hoteller, som chauffører samt på fabrikker.
De holder hjulene i gang.
De betaler skat til både kommunen og staten.
Det er bl.a. derfor vi har så mange mennesker i beskæftigelse, så mange som vi aldrig har haft før og derfor bugner vores statskasse.
Jeg forstår godt, at de vil hjem til deres hjemland, når og hvis det bliver muligt.
Men mens de er her, yder mange en stor indsats bl.a. inden for ældresektoren, så det kunne måske være en god ide at behandle den udenlandske arbejdskraft, som mange af flygtningene udgør, med respekt.
Birgitte Moos Laursen Kandidat til byrådsvalget for SF
Da Lynggaard & Bødker ApS fra Fredericia mandag blev kåret som Årets Innovative Læreplads 2025, var der ikke kun jubel hos virksomheden selv. Også på EUC Lillebælt, hvor flere af firmaets lærlinge bliver uddannet, var stoltheden tydelig.
Uddannelsesleder John Lyng kalder prisen »en sejr for hele erhvervsuddannelsesområdet« og et klart bevis på, at gode historier stadig findes i en tid, hvor lærlingeuddannelser ofte møder kritik.
»Det er jo helt fantastisk, at en lokal virksomhed går ind og viser vejen for, hvordan man kan arbejde innovativt med lærlinge. Det her betyder meget for os som skole, men endnu mere for eleverne. De får et levende bevis på, at deres idéer og engagement faktisk gør en forskel,« siger han.
John Lyng henviser til de seneste måneders debat om dårlige forhold for lærlinge, som blandt andet har fyldt i DR’s dokumentarudsendelser.
»Vi har hørt meget om de dårlige oplevelser. Og selvfølgelig skal de tages alvorligt. Men her får vi lov til at vise, at der også findes virksomheder, som gør det stik modsatte – som investerer i de unge, tager dem alvorligt og hjælper dem med at udvikle sig. Det er det billede, vi har brug for at få frem,« siger han.
For EUC Lillebælt er samarbejdet med Lynggaard & Bødker et skoleeksempel på, hvordan en virksomhed kan være en aktiv del af uddannelsen.
»Da Bettina Ravnborg – som jo har indstillet virksomheden til prisen – kom til os første gang, sad vi i en skurvogn og skrev kontrakten. Jeg husker hende som en stille og nysgerrig elev. I dag møder jeg hende som en selvsikker og fagligt dygtig lærling, som tør tage initiativ og bringe idéer til bordet. Det er den udvikling, der sker, når man er et sted, hvor man bliver hørt,« siger John Lyng.
Han peger på, at Bettinas rejse fra nybegynder til prisvindende lærling er et tydeligt eksempel på, hvad der sker, når virksomheder tør give ansvar og frihed.
»Man kan simpelthen se, hvordan hun vokser – både som person og som håndværker. Det er det bedste, vi som skole kan ønske os for vores elever,« siger han.
Ifølge uddannelseslederen kan mange virksomheder lære af Lynggaard & Bødkers måde at arbejde med lærlinge på.
»De tør slippe tøjlerne lidt. De tør lade eleverne udvikle sig. Mange steder er man låst fast i, at ‘sådan plejer vi at gøre’, men her har de forstået, at når man giver lærlingene tillid, får man noget langt større igen. De bliver engagerede, kreative og stolte af deres arbejde,« siger John Lyng.
Han mener, at den kultur, virksomheden har opbygget, både løfter lærlingene og virksomheden selv.
»Når man skaber et miljø, hvor eleverne føler sig trygge, tør de også byde ind. Det giver energi og innovation. Og det giver en helt anden dynamik på en byggeplads, hvor idéer kan komme fra alle – ikke kun fra mester,« siger han.
Hos EUC Lillebælt ser man prisen som en vigtig modvægt til de negative fortællinger, der til tider præger erhvervsuddannelserne.
»Det her handler ikke bare om en enkelt virksomhed. Det handler om at vise, at vores område rummer nogle af landets mest engagerede og fremsynede lærepladser. Lynggaard & Bødker har vist, at innovation ikke er forbeholdt de store koncerner – det lever også i håndværksfagene,« siger John Lyng.
Han håber, at prisen kan inspirere flere virksomheder til at tage lærlinge ind – og til at give dem mere end bare en plads i produktionen.
»Der er brug for, at flere ser lærlinge som en ressource, ikke som en udgift. Hvis man viser dem tillid, får man loyalitet, arbejdsglæde og nye idéer tilbage. Det er jo en gevinst for alle,« siger han.
For EUC Lillebælt er prisen også et symbol på, at håndværksfagene er under forandring.
»Faget udvikler sig, og det skal lærepladserne også. Lynggaard & Bødker viser, hvordan man kombinerer gamle dyder med nye perspektiver. De tager bæredygtighed, mangfoldighed og digitalisering alvorligt – og de gør det på en måde, der inspirerer både lærlinge og os på skolen,« siger John Lyng.
Han peger på, at innovation i dag ikke kun handler om teknologi, men om mennesker.
»Det handler om at skabe miljøer, hvor man tør tænke, handle og fejle. Den kultur, som Lynggaard & Bødker har, gør, at de unge tager initiativ og lærer at stå på egne ben. Det er dét, der skaber fremtidens fagfolk,« siger han.
En elev, der blev et forbillede
At en lærling fra EUC Lillebælt som Bettina Ravnborg har indstillet sin egen læreplads og nu står midt i den nationale opmærksomhed, gør John Lyng både rørt og stolt.
»Hun er et forbillede for andre unge. Hun viser, at man godt kan tage ansvar for sin egen uddannelse og være med til at forandre den. Hendes historie fortæller, hvad der sker, når man giver de unge en stemme,« siger han.
For både EUC Lillebælt og Fredericia betyder kåringen, at regionen nu placerer sig på landkortet som et område, der går forrest i udviklingen af fremtidens håndværksfag.
»Vi er stolte af at have virksomheder som denne i vores lokalområde. De er ikke bare dygtige fagligt – de tager et samfundsansvar. Det er virksomheder som Lynggaard & Bødker, der viser, hvordan man skaber bæredygtige lærepladser, hvor mennesker og faglighed går hånd i hånd,« siger John Lyng.
Han håber, at prisen vil inspirere både virksomheder og politikere til at se endnu mere potentiale i erhvervsuddannelserne.
»Det her er den gode historie, vi har brug for. Den viser, at håndværk er fremtid, at lærlinge er værdifulde, og at det kan betale sig at investere i mennesker. Lynggaard & Bødker viser vejen – og vi er stolte af at gå den sammen med dem.«
Det er en stille formiddag i Børge Larsens køkkenalrum i Fredericia. Solen skinner ind gennem vinduet, og duften af kaffe hænger i luften. Han sidder for enden af bordet i sin kørestol, rank og rolig, med et venligt smil og et fast blik. Der er intet særligt anderledes ved situationen — bortset fra, at Børge Larsen i 48 år har levet med et handicap, der bandt ham til stolen og ændrede alt, hvad der før var selvfølgeligt.
»Jeg kom til skade for 48 år siden,« siger han stille. »Jeg var en ung fyr. Jeg arbejdede, stod på vandski, dykkede, sejlede kapsejlads. Jeg elskede at bruge mig selv. Og så — på et splitsekund — ændrede alt sig. Jeg blev lam fra brystkassen og nedefter, delvist lam i armene. De første otte år sad jeg bare og kiggede ud af et vindue. Jeg troede, livet var slut.«
Han holder en kort pause, tager en tår kaffe og smiler. »Men den 8. januar 1988 fik jeg mit liv tilbage. Jeg fik min bil. Den dag fik jeg min frihed.«
Det lyder banalt, men for Børge var bilen symbolet på uafhængighed. Friheden til at bevæge sig uden at skulle bede om hjælp. Friheden til at være sig selv.
»Jeg kunne pludselig komme ud, være alene, bare være mig selv. Det betød alt. Derfra begyndte jeg at arbejde med projektet Byen for Alle, og senere gik jeg ind i politik og blev aktiv i handicapverdenen. Det gav mig følelsen af, at jeg igen kunne bruges til noget.«
En hverdag med åbne døre
At være afhængig af hjælp er for Børge både en nødvendighed og en påmindelse om, hvor tæt systemet kan komme på det private.
»Jeg bestemmer ikke selv, hvem der kommer ind ad døren. Det er hjemmeplejen, der afgør, hvem der skal hjælpe mig. De fleste er søde og rare, men det ændrer ikke på, at mit hjem også er blevet en arbejdsplads,« siger han.
Han griner tørt. »Det bliver man nødt til at acceptere. Jeg har jo brug for deres hjælp, men det betyder også, at mit hjem altid står åbent.«
Men bag humoren ligger alvoren. For Børge har på egen krop oplevet, hvordan systemet reducerer mennesker til sager.
»Jeg er et nummer i systemet. Før i tiden kendte sagsbehandlerne mig. De vidste, hvem jeg var. I dag er alt digitaliseret. Hvis du skal søge hjælp, skal du gøre det på borger.dk. Ingen kender dig længere. Vi er bare felter i et regneark.«
Fanget i en kasse
Systemet, siger han, er skabt med gode intentioner — men har glemt mennesket. Det er blevet et maskineri, der vurderer ud fra standarder, ikke erfaringer.
»Jeg kommer ind i en kasse, fordi jeg sidder i kørestol. Systemet kan ikke acceptere, at jeg føler mig som et ganske normalt menneske. Når vi sidder her og snakker, du på en stol, jeg på en stol — vi er ligeværdige. Men i systemets øjne er jeg bare en sag,« siger han.
Han lægger hovedet en anelse på skrå. »Folk ser mig komme i kørestol og tænker, at han nok ikke kan så meget. Måske er han lidt tabt i hovedet. Men jeg har da læst, jeg er nysgerrig, jeg kan tænke. Jeg er et menneske.«
»Vi glemmer at kigge på mennesket«
Når snakken falder på ældreplejen og samfundets måde at håndtere sårbare borgere på, bliver Børge mere intens. Han taler ikke kun for sig selv, men for mange.
»Vi skal lære at lytte til mennesker. Om du er svært spastisk eller gammel og gangbesværet — du er stadig et menneske. Der er altid noget inde bagved, men vi glemmer at kigge på det. Vi ser det ydre. Tatoveringer, kørestol, alder. Men hvad er der inde bagved?«
Han ryster på hovedet. »Ældre mennesker, der bor på plejehjem, bliver hurtigt reduceret til nogen, der ‘ikke kan noget’. Men de har jo erfaring, de har levet. De har arbejdet hele deres liv. Vi skylder dem respekt.«
For Børge hænger respekten og velfærdssamfundets værdi sammen. »Vi taler meget om, at vi har velfærd i Danmark. Men vi, der er afhængige af systemet, bliver altid underprioriteret. Vi er ikke store bidragsydere, men vi er stadig med til at give samfundet forskellighed.«
Angst for systemet
Det, der gør ham mest bekymret, er den mistillid, der har sneget sig ind i relationen mellem borger og myndighed.
»I dag er systemet blevet mistroisk. Vi bliver betragtet som potentielle snydere, som om vi vil udnytte systemet. Mange får faktisk angst af det,« siger han. »Når e-boksen plinger, tænker man: Hvad nu? Hvad har kommunen nu fundet på?«
Han taler om det, som nogle fagfolk kalder »systemangst« — en form for PTSD-lignende reaktion hos borgere, der konstant skal dokumentere, forklare og forsvare deres behov. »Mange af os har de samme symptomer, som soldater med PTSD. Vi er bange for systemet.«
Medarbejderne – de pressede mellemled
Når snakken falder på hjemmeplejens medarbejdere, bliver tonen mere blid. For Børge skelner skarpt mellem systemet og de mennesker, der arbejder i det.
»Jeg har stor respekt for dem. De gør et kæmpe stykke arbejde. Men de er pressede. Planlægningen halter, og der er alt for lidt tid. Jeg tror, det ville hjælpe, hvis lederne en gang imellem tog med ud og så, hvordan virkeligheden ser ud. Så de kunne se, hvad det betyder at møde et menneske, ikke bare et CPR-nummer.«
Han trækker vejret dybt. »Der er langt fra beslutningerne i toppen til det, der sker ude i den yderste ende af systemet. Intentionerne kan være nok så gode, men de forsvinder på vejen. Det ender sjældent, som politikerne havde tænkt sig.«
Når regler bliver vigtigere end omsorg
En af de ting, der virkelig frustrerer Børge, er den ufleksibilitet, der har sneget sig ind i systemet. »I dag er reglerne vigtigere end plejen,« siger han. »Hvis jeg en morgen hellere vil have et stykke franskbrød med ost i stedet for den grød, der står i min borgerplan, så må de ikke give mig det. Det står jo ikke i planen.«
Han ler kort, men uden glæde. »Eller hvis jeg vil have min vitaminpille, må de ikke række mig den, for det er ‘en pille’. Så skal den doseres fra apoteket. Det er absurd. Det handler jo bare om sund fornuft.«
Et menneske – ikke et systemnummer
Efter næsten et halvt århundrede i kørestol har Børge Larsen oplevet mere af systemet end de fleste. Men han har også lært, at frihed ikke nødvendigvis handler om at kunne gå, men om at blive set som et helt menneske.
»Jeg ved da bedst selv, hvordan jeg har det,« siger han. »Jeg behøver ikke nogen ekspert til at fortælle mig, hvad der fungerer for mig. Jeg er jo eksperten i mit eget liv.«
Han smiler stille og ser ud over køkkenet. »Jeg er ikke et nummer. Jeg er et menneske.«
Vil give de svage en stemme
Og det er netop derfor, Børge Larsen nu stiller op for Dansk Folkeparti. Ikke for egen vindings skyld, men for at kunne gøre en forskel for alle borgere, der har brug for systemet — uanset alder, sygdom eller handicap.
»Jeg vil gerne være den stemme, som mange ikke selv har kræfter til at bruge. Med min erfaring kan jeg være med til at sikre, at flere bliver hørt, og at mennesket igen kommer i centrum. Det handler ikke om partipolitik, men om at skabe et system, hvor vi ser mennesket bag sagen,« siger han.
Med 48 års erfaring i at navigere i velfærdens labyrint, håber Børge Larsen at bringe sin indsigt ind i byrådssalen — for at minde politikerne om, at bag hvert journalnummer sidder et menneske, der bare ønsker at blive mødt med respekt.
Da navnet på vinderen blev råbt op ved finaleshowet i København, rejste jublen sig. Lynggaard & Bødker ApS fra Fredericia kunne tage prisen som Årets Innovative Læreplads 2025 med hjem – en hæder, der blandt mere end 400 indstillede virksomheder hylder de lærepladser, som tør gå nye veje, give plads til lærlingenes idéer og tage ansvar for fremtidens håndværk.
»Vi vidste slet ikke, at vi var indstillet til prisen til at begynde med,« fortæller medejer Daniel Lynggaard med et grin. »Så da vi først blev udvalgt i vores område, var vi allerede overraskede. Og da vi senere fandt ud af, at vi var blandt de tre finalister ud af 404, begyndte vi da at håbe lidt. Men at vi så rent faktisk vinder, det er helt fantastisk.«
Kåringen kommer ikke kun som et skulderklap til virksomheden, men også som et vidnesbyrd om et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Lynggaard & Bødker er læreplads for flere elever fra EUC Lillebælt, og skolen har fulgt udviklingen tæt.
»Det er et forbilledligt samarbejde,« lyder det fra skolen til AVISEN, der peger på, hvordan virksomheden og lærlingene sammen omsætter teori til praksis. »Lynggaard & Bødker viser, hvordan en moderne læreplads kan løfte både eleverne og faget ved at give plads til idéer, ansvar og faglig stolthed. De inspirerer også andre virksomheder i området til at tænke nyt.«
Virksomheden, som holder til i Fredericia, beskæftiger i dag syv lærlinge – og for Daniel Lynggaard handler succesen ikke om særlige projekter eller kampagner, men om kultur.
»Vi gør egentlig bare, hvad vi mener er naturligt. Vi prøver at skabe en arbejdsplads, hvor alle bliver hørt. Her kan lærlingene komme til os med alt – om det er idéer til nye løsninger, forslag til ændringer i arbejdsrutiner eller noget, de synes, vi skal gøre anderledes. Og de bliver taget seriøst,« siger han.
Det synspunkt deles af tømrerlærling Bettina B. Ravnborg fra EUC Lillebælt, som indstillede sin læreplads til prisen uden, at ledelsen vidste det.
»Når man kommer med idéer, bliver man ikke skudt ned. Der er fuld opbakning herfra. Selvfølgelig får man også at vide, hvis det er en dårlig idé, men det bliver grebet, når man har nogle tanker, der kan give mening,« fortæller hun.
Et af de forslag, Bettina har bidraget med, blev endda en lille forretningsidé. Hun foreslog, at byggeaffaldet skulle sorteres bedre på pladsen – og det blev hurtigt en ny rutine.
»I stedet for at blande alt sammen begyndte vi at sortere pap og plastik hver for sig. Det viste sig, at det faktisk kunne betale sig. Nu kan virksomheden sælge de sorterede materialer og skabe en ekstra indtægtskilde,« forklarer Bettina.
Det er netop den slags initiativer, juryen har lagt vægt på. I stedet for at se lærlinge som midlertidige medarbejdere, behandler Lynggaard & Bødker dem som medskabere. Her er læring og innovation to sider af samme sag.
»Når vi arbejder med lærlinge, handler det ikke bare om at lære dem faget. Det handler også om at give dem modet til at tænke selv og tage ansvar,« siger Daniel Lynggaard. »Og det gør faktisk os andre bedre også.«
Virksomheden er kendt for sin flade struktur. Der er kort vej fra værksted til ledelse – og endnu kortere vej til at blive hørt.
»Åbenhed og ærlighed er en stor del af vores DNA,« siger Daniel Lynggaard. »Når man laver noget, laver man også fejl. Det er ikke noget, vi skælder ud over – det er sådan, man lærer. Vi siger altid til de unge, at de ikke skal være bange for at prøve sig frem. Hvis det går galt, så finder vi ud af det sammen. Det gør, at de tør mere, og at de udvikler sig hurtigere.«
Bettina beskriver det sådan: »Man bliver glad for at være her, fordi man bliver lyttet til. Det giver selvtillid, at man kan bidrage. Jeg har lært, at jeg ikke bare skal udføre – jeg må også gerne tænke.«
Lynggaard & Bødker ApS blev grundlagt på klassiske håndværksdyder, men drives i dag som en moderne virksomhed med bæredygtighed og ansvar i centrum. Bettina fremhæver, at innovationen ikke kun handler om teknologi, men også om holdning.
»Som en af de få kvinder i faget betyder det meget for mig, at jeg arbejder et sted, hvor det ikke er en sensation. Det er bare en selvfølge. Ledelsen bakker op om, at faget skal være for alle, og de støtter, når jeg deltager i skolebesøg og taler om ligestilling i erhvervsuddannelserne,« fortæller hun.
Hun understreger samtidig, at virksomheden er bevidst om sin rolle i den grønne omstilling. Lærlingene bliver inddraget i drøftelser om bæredygtighed, materialevalg og affaldshåndtering – og forslag bliver omsat til handling.
»Innovation handler ikke kun om nye maskiner, men også om at tænke fremad på tværs af fag, økonomi og miljø. Vi bliver opfordret til at finde smartere måder at bygge på og minimere spild. Det gør en forskel, at vi får lov til at prøve det i praksis,« siger hun.
Lærlingeaftener og udvikling
Et andet eksempel på virksomhedens nytænkning er de såkaldte lærlingeaftener. Det startede som et socialt initiativ, men har udviklet sig til noget langt mere – et forum for idéudvikling. Her kan lærlinge præsentere forslag til forbedringer, udveksle erfaringer og komme med input til både værktøjer, materialer og samarbejde. Bettina foreslog for eksempel et mere systematisk feedbacksystem, som siden er blevet en fast del af oplæringen.
»Det viser, at idéer ikke bare bliver hørt – de bliver brugt,« siger hun.
Lynggaard & Bødker beskæftiger i dag et solidt hold af svende og lærlinge. De arbejder tæt sammen på projekter i hele Trekantområdet, men i følge Daniel Lynggaard handler alt i sidste ende om mennesker.
»Vi ved jo godt, at uden lærlinge dør faget. Der er så meget viden, der skal gives videre – små tricks, erfaringer og løsninger, som man ikke lærer i en bog. Derfor har vi et ansvar for at uddanne nye svende, men også for at vise dem, at håndværk kan være en karrierevej, hvor man både kan skabe, tænke og udvikle,« siger han.
Det ansvar mærker man også hos lærlingene. »Vi bliver taget alvorligt fra dag ét. Og man mærker, at de stoler på én. Det gør, at man også tager ejerskab,« siger Bettina.
Fra Fredericia til København
Kåringen af Årets Innovative Læreplads fandt sted i København, hvor både Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Fonden for Entreprenørskab stod bag arrangementet. Udover Fredericia-virksomheden var Gentofte Kommune og Berthu & Co. blandt de nominerede.
Men det blev Lynggaard & Bødker, der løb med hæderen – til glæde ikke kun for virksomheden, men også for EUC Lillebælt, som uddanner mange af områdets håndværkere.
For både lærlinge, mestre og faglærere sender prisen et klart signal. Gode lærepladser handler ikke længere kun om at levere dygtige fagfolk – de handler om at skabe miljøer, hvor ideer, trivsel og ansvar hænger sammen.
Juryen bag prisen fremhævede netop det i deres begrundelse: Lynggaard & Bødker er et forbillede for, hvordan man kan kombinere håndværkets traditioner med nytænkning og åbenhed.
Daniel Lynggaard ser frem til, at prisen kan inspirere flere virksomheder til at tage lærlinge ind.
»Vi håber, at det kan være med til at ændre den fortælling, man ofte hører i medierne. Der bliver talt meget om problemer og dårlige lærepladser, men der er også mange, der gør det godt. Vi håber, at vores historie kan være med til at vise, at det betaler sig at tage ansvar – både menneskeligt og fagligt,« siger han.
Tilbage i Fredericia er stoltheden til at tage og føle på. Bettina Ravnborg er både rørt og glad over, at hendes indstilling førte hele vejen til København – og til en national pris.
Da statsminister Mette Frederiksen tirsdag den 4. november lagde vejen forbi Middelfart Nærhospital, var det ikke kun for at se en ny bygning. Det var for at opleve, hvordan regeringens vision om nærhed i sundhedsvæsenet har taget form – konkret og menneskeligt – i hjertet af Middelfart.
Borgmester Johannes Lundsfryd stod klar til at tage imod. For ham markerede besøget et vigtigt øjeblik i en længere rejse. »Mette Frederiksen var jo selv en del af den regering, der fik ideen til at lave nærhospitaler i Danmark. Og vi greb bolden ret hurtigt. Det passede perfekt med vores idéer om at have sundhed tæt på borgerne,« fortæller han.
Allerede inden staten satte gang i initiativet, havde Middelfart Kommune været i dialog med Region Syddanmark om en tættere kobling mellem det kommunale og det regionale sundhedsvæsen. Resultatet blev Danmarks første nærhospital – som åbnede for blot to måneder siden.
»Jeg er meget stolt af det. Det er en af de mærkesager, vi har haft i denne byrådsperiode, og det er ikke kun mig. Det har været bredt politisk, at vi ønskede at få et nærhospital i Middelfart,« siger Johannes Lundsfryd.
Borgerne mærker forskellen
For borgerne har nærhospitalet allerede gjort en konkret forskel i hverdagen. »Jeg talte med en borger, som går i dialyse fem gange om ugen. Tidligere skulle han tage turen til Kolding hver gang – og på faste tidspunkter. Nu kan han med sit sundhedskort bare tjekke ind her på nærhospitalet, når det passer ham bedst. Det er en kæmpe frihed,« fortæller borgmesteren.
Men det handler ikke kun om bekvemmelighed. Nærhospitalet samler regionale og kommunale kræfter under samme tag – og det skaber nye samarbejder. »Den kommunale sundhedsplejerske bor lige ved siden af den regionale jordemoder. Høreklinikken ligger ved siden af kommunens hørekonsulent. Og borgerne kan jo ikke altid kende forskel – og det er måske også pointen. Her kan de bare gå ind ad den samme dør, og så hjælper vi dem videre,« siger Lundsfryd.
Nærhed som samfundsideal
For borgmesteren er nærhospitalet ikke blot et sundhedsfagligt projekt, men et udtryk for en større idé om fællesskab og tryghed. »Det her er med til at styrke det lokale samfund. Det er simpelthen nær sundhed i praksis,« siger han.
Selvom projektet stadig er ungt, er de første erfaringer lovende. »Det er klart, at vi stadig er tidligt i forløbet, men de meldinger, vi får, viser, at folk gerne vil arbejde tættere sammen om borgeren. Det handler om at sætte borgeren i centrum – ikke bare i ord, men i handling,« siger han og smiler, inden han gør sig klar til at tage imod dagens gæst.
Når statsministeren træder ind ad døren til Middelfart Nærhospital, møder hun ikke bare en ny sundhedsbygning – men et billede på, hvordan en idé fra Christiansborg er blevet til virkelighed ved Lillebælt.
Det er påfaldende, at der er så larmende tavshed fra ledelsen af den socialdemokratiske byrådsgruppe. Dette på trods af, at der er kommunalvalg om kun to uger. Hvad er de bange for?
Vi har på fredericiaavisen.dk stor rækkevidde ud til den fredericianske befolkning. Når man modtager en papiravis i sin postkasse midt på ugen, så åbnes den og læses én gang, hvorefter den smides ud. Udover at det er et vildt miljøsvineri i en tid, hvor hele jordkloden kæmper for at reducere klimabelastningen, fortæller det en historie om, hvordan man stædigt fastholder gamle normer og ikke er omstillingsparat.
Og i forhold til virkelighedens politiske landskab, der er digitalt, er det et tegn på en svækkelse af det demokratiske budskab, hvis politikere bevidst undlader at deltage i den offentlige debat.
Det gør borgmesteren og størstedelen af de valgte socialdemokrater.
Hvorfor?
Nogle socialdemokrater forklarer i kommentarspor på de sociale medier, at de føler sig forfulgte af dårlige historier. Hvordan? Aviserne skriver hovedsageligt, hvad ledelsen selv siger og gør. Alternativet ville være ikke at bringe det?
Hvorfor må fredericianerne ikke få at vide, hvad så mange magtfulde socialdemokrater vil med Fredericia? Borgmesteren forklarede spydigt på seneste byrådsmøde, at man ikke vil fremlægge noget ønske- eller sparekatalog før efter valget. Han kaldte alle de andre partiers (uden undtagelse – det er samtlige) budgetter de seneste to år for ønsketænkning og tilføjede, at det vil være en økonomisk ruin om få år.
Undskyld, men det betyder jo så også, at Christian Bro og den socialdemokratiske ledelse vil noget andet, og det kan KUN betyde besparelser, når man siger, at der ikke er penge.
Hvilke besparelser ønsker Socialdemokratiet, Christian Bro?
Hvem skal spændes for?
Hvor i velfærdssektoren vil I spare?
Hvad skal omprioriteres?
For det klinger særdeles hult at gå til valg på “velfærd” og “en sikker Bro til fremtiden”, når man rasler med sparesablen uden overhovedet at ville fortælle, hvad det kan betyde for vælgerne. Må vi minde om, at Socialdemokratiet i årevis har krævet besparelser og gennemført dem som borgmesterparti?
Hvem husker ikke de kroniske “sparekataloger” år efter år?
Hvis borgmesteren har ret i sin analyse af de andre partiers budgetaftale, vil fredericiaavisen.dk på vegne af den fredericianske befolkning gerne efterlyse konkrete svar.
Borgmesteren har afvist at deltage i AVISENs store valgdebat den 12. november, selvom den debat ikke handler om gamle sager, men om hvilke drømme og visioner, han har for byen. De andre stiller med spidskandidater, men Socialdemokratiets formand i Fredericia har meldt, at han sender viceborgmester Vibe Dyhrberg – få dage før valget. Måske deltager han i duellen den 16. december?
Hvad er Christian Bro bange for?
De ledende socialdemokrater vender ikke tilbage på gentagne mundtlige og skriftlige henvendelser. Det er uværdigt for et demokrati, hvis man kun ønsker at stille op hos medier, man kan kontrollere eller lide, er man ude af trit med befolkningen. For vi savner svar på, hvor Socialdemokratiet vil hen med Fredericia de kommende fire år, gerne med tal.
Siden Steen Wrist har Socialdemokratiet kastet sin kærlighed på ukritiske medier, der villigt bringer borgmester-tv og skolebladsnyheder. Den tendens er fortsat, og det er ærgerligt – for vi formidler gerne visioner for fremtidens Fredericia og hører, hvilken vej borgmesteren vil.
Indtil videre må vi konstatere, at borgmesteren og hans partis ledelse udelukkende ønsker magten. Så finder de ud af resten selv bagefter. Der er ingen folkelig dialog om indholdet eller konkrete eksempler. På et debatmøde i Egeskov efterlyste partierne fra Enhedslisten og ud til alle sider konkrete bud. Men der var tavshed.
Den tavshed er der stadig. Det er yderst vanskeligt at komme i dialog med Socialdemokratiets politiske ledelse om historier, dueller, indslag og visioner. Dog har borgmesteren deltaget et større interview med AVISEN om mennesket bag politikeren, den aktuelle status og Socialdemokratiets valgprogram, men vi mangler stadig svar på det store spørgsmål: Økonomien.
Generelt trækkes tiden, og der findes en masse undskyldninger for at vente med at svare. Der er ikke den åbenhed, man møder fra andre socialdemokrater på deres liste – eller fra partifæller i andre kommuner. Der er heldigvis kandidater, der tør sige, hvad de går til valg på.
Eller John Nyborg, der i læserbreve fortæller, hvor synd det er for medarbejderne i kommunen, hvis der stilles spørgsmål. Eller Ole Steen, der gratis går rundt på Facebook og fortæller om alle sine drømme – uden at fortælle, hvor pengene skal komme fra.
Det er en gavebod af drømme, men det klinger hult, når partiet ikke selv vil fremlægge økonomi og budget.
I øvrigt glemmer Socialdemokratiet i Fredericia, der i sit valgoplæg bruger sætninger på at fortælle, hvor vigtigt det er med den gode tone, selv spillereglerne.
Det virker helligt – men i dette tilfælde er det ikke religion. Det er dobbeltmoralsk.
Og det klinger hult – også selv når de komiske ali’er kommenterer på Facebook.
Alle lader til at være enige om, at vi er nødt til at efterlyse Socialdemokratiets ledelse i Fredericia Kommune.
Hvor er I henne?
Christian Bro Ole Steen Hansen John Nyborg
Tør I kun sende viceborgmesteren i byen?
Henvendelse på Norgesgade 48, 7000 Fredericia, hvis I vil fortælle fredericianerne, hvilken vej I vil bringe Fredericia? Vi lytter gerne til jeres sikre Bro til fremtidens Fredericia og vi bringer det gerne.
Fredericia markerede sig mandag som et knudepunkt for digital energi og grøn innovation, da repræsentanter fra Center Denmark, Datacenterindustrien, Fredericia Maskinmesterskole og en række lokale aktører tog imod ministerbesøg. Fokus var klart. Danmark skal blive bedre til at koble digitalisering og energi, og i Fredericia er forudsætningerne til stede.
Center Denmark, som har hovedsæde i Fredericia, har gjort byen til et nervecenter for udviklingen af digital infrastruktur til energisektoren godt supporteret af Business Fredericia. Mandag var der ministerbesøg i Porthouse, hvor Peder Tind (V) bød velkommen, inden direktør Søren Skov forklarede, hvordan man arbejder med data på tværs af el, vand og varme – og hvorfor det er afgørende for, at Danmark kan få maksimalt udbytte af sine investeringer i vind og sol.
»Hvis vi kaster lidt mere lys på det her, styrker koblingerne og sætter innovationen mere fri, så har vi et kæmpe perspektiv til at styrke den grønne omstilling,« sagde byrådsmedlem og borgmesterkandidat Peder Tind i sin åbningstale. Han pegede på, at Fredericia med sin placering, sin forsyningsinfrastruktur og sine vidensmiljøer allerede har det, mange andre kommuner først skal opbygge.
Herefter gav han ordet til en passioneret direktør, der først skulle fortælle om organisationens nye kunst: En Gazelle fra Dagbladet Børsen, minister økonomiminister Stephanie Lose (V) kvitterede med et smil og et tillykke. Skov fortsatte derefter:
»Vi står midt i et energisystem, hvor balancen mellem produktion og forbrug skal holdes konstant. Men uden digitale løsninger går 20 procent af kapaciteten tabt. Når vinden blæser, og solen skinner, har vi ingen værktøjer til at flytte den energi derhen, hvor der er brug for den. Det er et kæmpe problem,« forklarede Søren Skov.
Han pegede på, at der i årene fremover vil blive brug for et digitalt lag, som kan binde forsyningerne sammen – og gøre det muligt at reagere dynamisk på udsving i både produktion og forbrug.
Søren Skov fortalte om rejsen for Center Denmark.
»Vi kan ikke længere styre produktionen på et ark papir. Vi skal bruge kunstig intelligens, algoritmer og digitale tvillinger til at styre hele systemet. Det er en ny måde at tænke energistyring på,« sagde han.
Center Denmark har siden 2019 opbygget en uafhængig, non-profit organisation, som samler og renser data, så forskere og virksomheder kan bruge dem til at udvikle konkrete løsninger. Det handler ikke om at skabe overskud, men om at bygge det digitale fundament, som hele energisektoren kan stå på.
»Vi er sat i verden for at gøre data brugbare. Når virksomheder og universiteter har adgang til rene, strukturerede data, kan de bruge al deres tid på at udvikle nye løsninger i stedet for at bruge den på at rydde op i datasæt,« sagde Søren Skov.
Han viste, hvordan Center Denmarks platform gør det muligt at kombinere energidata med oplysninger om forbrug, bygninger, vejr og økonomi. På den måde kan man forudsige, hvor energien bruges mest effektivt – og hvornår der skal investeres i nyt udstyr eller kapacitet.
»Når data flyder frit, kan vi spare både penge og ressourcer. Det er helt konkret. Vi har regnet ud, at et stort selskab som Matas skulle sende over 14.000 e-mails for at få adgang til de data, de havde brug for fra fjernvarmeselskaberne. Det kan vi gøre med et enkelt klik. Det viser, hvor meget potentiale der ligger i digitalisering,« forklarede han.
Fra fjernvarme til kunstig intelligens
Fredericia fungerer allerede som levende laboratorium for den type løsninger. Center Denmark arbejder blandt andet med Trefor på at digitalisere elnettet. Her har man sat sensorer op, der måler belastningen i transformatorstationerne i realtid. På den måde kan selskabet forudse problemer, før de opstår.
»Vi kender alle historien om juleanden, der ikke bliver færdig, fordi strømmen går. Det kan vi undgå,« sagde Søren Skov med et smil. »Når vi kan se, hvordan stationerne opfører sig, og hvordan vejret påvirker dem, kan vi planlægge langt bedre. Det handler om at bruge data klogt.«
Center Denmark deltager desuden i det nationale Forsyningsdigitaliseringsprogram og i projekter som Digital Energy Hub, der støttes af Industriens Fond. Her arbejder man på at gøre energidata tilgængelige for virksomheder, der normalt ikke har rødder i sektoren, men som har tekniske kompetencer inden for software og algoritmeudvikling.
»Målet er at få nye aktører ind i energibranchen,« forklarede Søren Skov. »Når vi kombinerer energisektorens viden med digital innovation, skaber vi nye løsninger, der kan eksporteres til resten af verden.«
En by med potentiale
Peder Tind pegede på, at den udvikling rummer store muligheder for Fredericia.
»Vi skal spørge os selv, hvad Fredericia skal leve af i fremtiden. Vidensarbejdspladser er afgørende. De skaber skattegrundlag, vækst og velfærd. Når Center Denmark på få år kan vokse fra én medarbejder til over tyve, så er det bare begyndelsen. Med de rigtige koblinger mellem universiteter, virksomheder og staten kan vi skabe hundredevis af nye job i de kommende år,« sagde han.
Han understregede, at Fredericia allerede har energivirksomheder som Crossbridge, Everfuel og Trefor – og med Center Denmark og Energienet som naboer har byen fået en særlig rolle i Danmarks grønne infrastruktur.
»Når vi får samlet det her i én by, bliver det en styrke for hele landet. Vi skal være det sted, hvor nye løsninger testes, før de bliver rullet ud nationalt og internationalt,« sagde han.
Datacenterindustrien rykker tættere på energien
Henrik Hansen fra Datacenterindustrien fulgte op med et internationalt perspektiv. Ifølge ham er Europa og Danmark midt i en historisk vækst.
»EU forventer, at datacenterkapaciteten tredobles de næste fem-seks år. I Danmark alene vil vi gå fra 400 til over 800 megawatt inden 2028. Det stiller krav til, hvordan vi bruger energien – men det skaber også nye muligheder,« forklarede han.
Han beskrev, hvordan datacenterindustrien i stigende grad ses som en del af den grønne omstilling. Overskudsvarme fra serverne kan bruges i fjernvarmen, og Danmark er allerede foran på den front.
»I Odense bruges varmen fra datacentrene til at opvarme boliger. Det skal vi se meget mere af. Jo mere datacenterkapacitet, der bygges, jo mere varme får vi til rådighed. Men det kræver, at vi har systemerne til at udnytte den. Det er et område, hvor Fredericia kan spille en stor rolle,« sagde han.
Henrik Hansen forklarede, at Danmark i dag er et af de mest attraktive lande i Europa at investere i. Kombinationen af stabil strømforsyning, grøn energi og højt uddannet arbejdskraft gør Danmark til et naturligt valg for internationale aktører som Google, Microsoft og Meta.
»Vi har en styrke, som mange overser. Vi er et lille land, men vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og vi har en kultur for samarbejde. I Danmark kan private og offentlige aktører sætte sig sammen og finde løsninger. Det kan man ikke mange steder,« sagde han.
Han fremhævede Net Zero Innovation Hub, som samler store aktører som Google, Danfoss og Schneider i et fælles miljø i Fredericia. Her arbejder man med at fjerne teknologiske, forretningsmæssige og regulatoriske barrierer, så nye løsninger hurtigere kan komme på markedet.
»Det handler ikke kun om datacentre. Det handler om at skabe en hel industri omkring dem, hvor startups, universiteter og etablerede virksomheder arbejder sammen. Det er den model, vi bygger i Fredericia,« forklarede Henrik Hansen.
Datacenterindustrien har allerede lanceret et startup-program, hvor unge virksomheder kan udvikle og teste teknologi i samarbejde med nogle af verdens største aktører.
»Vi havde ti virksomheder, der pitchede her i Fredericia i september, og syv af dem starter nu som en del af vores hub. De får base her i byen. Nogle kommer fra Danmark, andre fra udlandet. Det er en stor mulighed for Fredericia – og for Danmark,« sagde han.
David Mogensen (Business Fredericia) fortæller mere om dagens program. Det var også ham, der satte ministeren mere ind i de konkrete virksomheder, der arbejder med energi og grøn omstilling i Fredericia.
Fredericia som nationalt udstillingsvindue
Som besøget skred frem, stod billedet klart. Fredericia har på kort tid udviklet sig fra en klassisk industriby til et laboratorium for digital energi og grøn teknologi.
»Det er jo ikke tilfældigt, at både Center Denmark, Energienet og Datacenterindustrien har placeret sig her,« sagde Henrik Hansen. »Her er de bedste forudsætninger for at skabe løsninger, der kan eksporteres til resten af Europa.«
Også Peder Tind så besøget som et pejlemærke for Fredericias fremtidige rolle.
»Fredericia skal være stedet, hvor man går hen, når man vil teste og udvikle nye grønne løsninger. Vi har infrastruktur, virksomheder, forskning og arbejdskraft samlet ét sted. Det er her, vi kan vise, hvordan energi og digitalisering kan gå hånd i hånd,« sagde han.
I regnvejr gik minister med følge videre til Fredericia Maskinmesterskole, hvor rektor Jens Færgemand Mikkelsen viste skolen og den kobling, der går mellem uddannelse og industrien.
»Fredericia Maskinmesterskole er et vigtigt ben i udviklingen af fremtidens Fredericia og dataindustrien. Det er afgørende at have uddannelsessektoren med. Hele dataindustrien er tænkt ind i fremtidens skole, og vi så blandt andet den avancerede simulator, som Google har investeret i og doneret til Fredericia Maskinmesterskole. Alt er integreret i undervisningen, og det gav et stærkt perspektiv på, hvordan uddannelse, erhvervsliv og kommune arbejder sammen.«
Efter rundvisningen på Center Denmark og besøget på Maskinmesterskolen stod konklusionen tilbage. Fredericia er allerede godt på vej til at blive det, DTU-professor Henrik W. Vossen engang kaldte »Danmarks Silicon Valley for energi«.
Og med de planer, der blev lagt frem, er visionen ikke længere teoretisk. Den bliver til virkelighed – skridt for skridt – i en by, hvor data, energi og mennesker mødes for at skabe fremtidens grønne løsninger.
Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress
ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.
Høj velstand og lav ulighed
Sveriges økonomiske resultater placerer landet solidt i den globale elite.
Sverige: Ligger typisk omkring nr. 12-16 i verden for BNP pr. indbygger.
Danmark: Ligger typisk omkring nr. 6-10 i verden for BNP pr. indbygger, hvilket gør Danmark til et af de rigeste lande i verden målt på denne parameter.
Den omfattende velfærdsstat sikrer samtidig en bemærkelsesværdig lighed. Sveriges Gini-koefficient er 29,3 (2023-tal), hvilket placerer landet i den globale top 5 over de mest lige samfund i verden. Danmark, med en Gini på ca. 27,0, rangerer typisk blandt de 3-5 mest lige lande globalt og deler dermed toppen af listen med andre nordiske lande. Dette bekræfter den nordiske models succes med at skabe økonomisk lighed, som er en af faktorerne for politisk stabilitet.
Global skattebyrde og solide offentlige finanser
Sverige har en af verdens højeste skattebyrder, hvilket er nødvendigt for at finansiere den store offentlige sektor. Den totale skattekvote (skattekvoten inklusiv sociale bidrag) ligger på cirka 42,3% af BNP (2023), hvilket placerer Sverige i den globale top 5-7. Kun Frankrig, Belgien og Danmark, som ofte ligger på førstepladsen globalt med en skattekvote på over 44% af BNP, har en højere skattebyrde.
Til trods for den store offentlige sektor, har Sverige en ekstremt sund finansiel status. Den offentlige gæld udgør under 34% af BNP (2024-prognose), hvilket placerer landet i den globale top 15 over de mindst forgældede industrilande. Dette er et niveau, der er sammenligneligt med Danmark, hvis offentlige gæld ligger omkring 31% af BNP.
Den åbne økonomis sårbarhed (handel og afhængighed)
Sverige er en lille, åben økonomi, der er meget afhængig af udenrigshandel:
Sveriges Eksport og Import (ca. 2024):
Eksport af varer og tjenester: Cirka 54% af BNP.
Import af varer og tjenester: Ligger på et lidt lavere niveau end eksporten, men er stadig markant.
Danmarks Eksport og Import (2024-data/prognose):
Eksport af varer og tjenester: Cirka 68-70% af BNP. Dette høje tal afspejler den markante vækst inden for medicinal- og søtransportsektoren samt den stigende andel af M&P-eksport (merchanting and processing), hvor varer og tjenester ikke nødvendigvis krydser den danske grænse.
Import af varer og tjenester: Cirka 60-62% af BNP.
Sveriges store eksport (elektronik, maskiner, biler, jern og stål) gør den meget sårbar over for globale konjunkturer. Den samlede volumen af Danmarks udenrigshandel er altså væsentligt større i forhold til BNP, hvilket understreger begge landenes status som ekstremt globaliserede og dermed sårbare over for internationale udsving.
Den seneste tilbagegang blev udløst af den kraftige inflation i 2022, der toppede over 12 procent. Riksbanken reagerede ved at hæve renten til fire procent. De høje renter ramte husholdningerne hårdt, da svenske husholdninger er meget højt belånte (cirka 175% af disponibel indkomst), hvilket gjorde dem ekstremt følsomme. Til sammenligning har Danmark traditionelt set den højeste bruttohusholdningsgæld i verden målt i forhold til indkomst, med en belåningsbyrde på omkring 245% af disponibel indkomst.
Vigtig nuance om finansiering og følsomhed:
Sverige: Gælden er overvejende kort- eller variabelt forrentet, hvilket betød, at Riksbankens aggressive renteforhøjelser øjeblikkeligt ramte husholdningernes økonomi og det private forbrug, hvilket bidrog til recessionen.
Danmark: Den høje bruttogæld er primært finansieret via realkreditobligationer, hvor majoriteten af lånene er langt fastforrentede (f.eks. 20 eller 30 årige lån). Cirka 75% af den samlede realkreditudlån er fastforrentet, mens resten er variabelt forrentet eller lån med kort rentebinding (F-kort/F1-F5). Dette høje niveau af fast rentebinding har gjort danske husholdninger mindre umiddelbart følsomme over for Nationalbankens renteændringer sammenlignet med de svenske. Desuden har danske husholdninger også en tilsvarende meget høj pensionsopsparing, hvilket betyder, at danskernes nettoformue typisk er blandt de højeste globalt.
Makroøkonomisk status: Genopretning i første halvår 2025
Sveriges økonomi befinder sig i en tidlig genopretningsfase i første halvår af 2025.
BNP-væksten har været tæt på nul i 2024 (mild recession), men forventes at blive positiv i løbet af H1 2025, hvilket markerer slutningen på nedturen. Genopretningen er primært drevet af, at Riksbanken har indledt rentenedsættelser (fra et peak på 4,0%), hvilket er muliggøres af den aftagende inflation. Inflationen (målt ved CPIF) er nu faldet markant og ligger tæt på centralbankens mål på 1,9% til 2,0%.
De lavere renter forventes at lette husholdningernes gældsbyrde markant og genoplive det private forbrug, som har været en bremseklods for væksten. På trods af den positive vending i væksten, forventes arbejdsløsheden at aftage i takt med, at genopretningen konsolideres i andet halvår af 2025. I Sverige faldt arbejdsløsheden til 6,9% i september 2025, hvilket stadig er et markant højere ledighedsniveau end i Danmark. I Danmark ligger arbejdsløsheden fortsat lavt og ramte 2,9% i august 2025, hvilket bekræfter den stramme danske arbejdsmarkedssituation.
Fyns Politi modtog det seneste døgn flere usædvanlige anmeldelser fra både nord og syd. Det, der begyndte som almindelig patruljedag, udviklede sig til et døgn med både hærværk, indbrud og en sprængt postkasse.
I Svendborg vågnede en borger på Hellet til synet af sin postkasse, der var sprængt i stykker. Ifølge politiet er der formentlig brugt ulovligt fyrværkeri. Ingen kom til skade, men dele af postkassen blev fundet spredt på fortovet.
Lidt længere nordpå, i Haarby, blev to biler på Faaborgvej mål for groft hærværk. Begge fik forruderne knust med sten, og fronthjelmene var dækket af dybe ridser.
Samtidig havde indbrudstyve travlt flere steder på Fyn. I Bogense blev en rude på Middelfartvej knust, og gerningsmanden stak af med smykker, kontanter, brugskunst og en taske. I Langeskov blev der stjålet et smykke fra et hjem på Hejrevænget, mens en villa i Odense NØ fik knust en rude i døren, og porcelæn forsvandt fra stedet.
Politiet har også fået anmeldelser om mindre tyverier – blandt andet i en Føtex i Odense, hvor en tabt pung blev afleveret tilbage, men uden kontanterne i.
I den mere kuriøse ende af døgnrapporten blev en 27-årig udenlandsk mand i Faaborg taget bag rattet, mens han var påvirket af stoffer. Han blev anholdt på Reventlowsvej og sigtet for narkokørsel.
Fyns Politi efterforsker sagerne og beder borgere, der har set noget mistænkeligt, om at kontakte politiet på 114.
Mandag blev en dramatisk dag i Kolding, hvor Sydøstjyllands Politi både rykkede ud til et trafikuheld og flere indbrud i private boliger. Det fortæller Arno Rindal Petersen.
Omkring klokken 15.00 skete et trafikuheld i Kolding, da en bilist skiftede vognbane foran en lastbil.
»Lastbilen ramte bilen, som snurrede rundt og ramte en tredje bil, der var i gang med at overhale. Der skete kun materiel skade, men situationen kunne have udviklet sig langt værre,« siger Arno Rindal Petersen.
Uheldet skabte midlertidige forsinkelser i trafikken, men ingen personer kom til skade, og trafikken blev senere normaliseret.
Indbrud på Borrehusvej
Mellem klokken 17.00 og 18.30 blev der anmeldt indbrud i en villa på Borrehusvej i Kolding. Et kældervindue var brudt op – formentlig med en skruetrækker – og gerningspersonen havde bevæget sig rundt i hele huset.
Politiet har endnu ikke et overblik over, hvad der er blevet stjålet, men arbejder videre med sagen.
Indbrud på Ingridsvej
Senere på aftenen, mellem 19.15 og 22.40, blev der begået endnu et indbrud – denne gang på Ingridsvej.
Her blev en rude i terrassedøren knust, og på stedet fandt politiet en efterladt økse eller hammer. Der blev stjålet en boremaskine med to batterier.
Politiet efterforsker begge indbrud og opfordrer borgere i områderne til at henvende sig, hvis de har bemærket mistænkelig aktivitet.
