Cirkelbaderne tæt på målet med sauna ved Østerstrand: »Det føles virkelig dejligt«

0

LOKALT. Man kan næsten ane duften af nyt træ ved Østerstrand og begyndelsen på et nyt kapitel for vinterbaderne. Efter måneder med planlægning, indsamlinger og praktisk arbejde står den nye sauna, som foreningen Cirkelbaderne har kæmpet for, klar. Tilbage er de sidste justeringer, før dørene officielt åbnes.

»Vi er jo ved at være i mål med at få den bygget færdig, og nu er vi inde i sådan en testperiode, som vi lige er gået i gang med,« fortæller Thilde Bo Schmidt fra Cirkelbaderne.

De kommende uger står i finpudsningens tegn. Saunaen skal afprøves, ovnen justeres, dørsystemet testes og de sidste praktiske detaljer falde på plads. »Den skal afprøves, og vi skal have hængt nogle knager op og alle mulige forskellige praktiske ting. Vi skal oliere saunaen, få ovnen til at virke ordentligt og have dørsystemet på plads.«

Samtidig testes adgangssystemet, og medlemmerne forberedes på at tage faciliteterne i brug. Den officielle åbning finder sted 1. marts, hvor snoren klippes, og stedet for alvor bliver en del af hverdagen ved stranden.

500 medlemmer klar til varme

Projektet har været længe undervejs og er båret af frivillige kræfter i Cirkelbaderne. Det, der begyndte som en idé blandt engagerede vinterbadere, har krævet både sponsorater, fundraising og en betydelig portion koordinering. »Vi har haft virkelig travlt med at samle penge ind og finde sponsorer. Og så lige pludselig gik det hele op i en højere enhed. Vi havde midlerne til det, og så havde vi bestilt saunaen, så den egentlig bare skulle sættes ind. Så gik det stærkt,« fortæller Thilde.

Da finansieringen først var på plads, tog arbejdet fart. Leverandøren kunne rykke hurtigt, og på få uger gik projektet fra plan til virkelighed ved vandkanten. »Den er bygget færdig, og den er blevet sindssygt flot,« bemærker hun med et smil i stemmen.

Men selv om bygningen står klar, er arbejdet ikke slut. Foreningen er nu i gang med at sikre, at medlemmerne får adgang. »Vi skal have kodet en hel masse armbånd. Det er alligevel 500 medlemmer, der skal have deres armbånd klar, så de kan bruge saunaen,« forklarer hun.

Omkring 500 medlemmer skal have kodet deres armbånd, før saunaen ved Østerstrand kan tages i brug.

Arbejdet med adgang og de praktiske rammer betyder også, at der dukker spørgsmål op blandt medlemmerne.

Spørgsmålene melder sig

Ifølge Thilde oplever foreningen allerede positiv respons, når der meldes nyt ud til medlemmerne. »Når vi skriver noget ud, kommer der positiv respons. De synes, det er et godt arbejde, vi har lavet.«

Men med 500 medlemmer følger naturligt også en række praktiske overvejelser. Hvor mange kan være i saunaen ad gangen? Vil der være tidspunkter med ekstra pres? Og hvor klæder man om? »Der er mange spørgsmål. De er selvfølgelig spændte på, hvordan det hele kommer til at fungere.« For at skabe mest mulig klarhed forsøger foreningen løbende at informere gennem medlemssystemet og en aktiv Facebook-gruppe. »Vi prøver at kommunikere alt, hvad vi kan, så der er mest mulig klarhed over, hvad der kommer til at ske og hvornår.«

Og når de praktiske rammer er på plads, handler det i sidste ende om at få saunaen ind som en naturlig del af hverdagen ved stranden.

Et nyt samlingspunkt ved stranden

Saunaen ved Østerstrand bliver et tilbud til vinterbadere og et sted, hvor man kan mødes før og efter det kolde dyp. For Thilde er det især følelsen af at være nået i mål, der fylder. »Det føles virkelig dejligt,« slutter hun.

Den 1. marts klippes snoren, og dermed er et langt stykke frivilligt arbejde fuldført.

Over 500 gæster fyldte Elbohallen med hop og grin

0

LOKALT. Der var gang i hoppeborge, forhindringsbaner og rodeotyr, da Elbohallen onsdag i vinterferien igen lagde gulv til legeland for børn og familier. Og allerede inden for den første halvanden time var hallen godt fyldt.

»Inden for den første halvanden time var vi oppe på 350 besøgende,« fortæller Kim Trelle, der er halinspektør i Elbohallen.

Da dagen var omme, havde mere end 500 gæster lagt vejen forbi. »Jeg havde sagt, at jeg forventede mindst 500. Rammer vi de 600, så er jeg selvfølgelig glad,« siger han.

Kim Trelle, halinspektør i Elbohallen, glæder sig over, at over 500 gæster lagde vejen forbi legelandet i vinterferien. Foto: Fredericia AVISEN

Tilbage til én dag

Sidste gang legelandet blev afholdt i uge 42, blev arrangementet fordelt over to dage. I år har hallen valgt at samle det hele på én dag. »I uge 42 kørte vi over to dage, men der havde vi egentlig det samme antal besøgende fordelt på to dage, som vi normalt har på én. Så vi er gået tilbage til én dag. Det giver mere liv, og det fungerer bedre,« forklarer Kim Trelle.

Stemningen beskriver han som god, selv om det kan mærkes, når over 500 gæster bevæger sig rundt i hallerne i løbet af dagen. »Det er selvfølgelig svært, fordi vi ikke har borde og stole til alle. Vi har sat det op, vi må, og vi må ikke sætte mere op. Men jeg synes faktisk, det virker rigtig godt.«

Børnene indtog hoppeborgene og forhindringsbanerne i vinterferiens legeland i Elbohallen. Foto: Fredericia AVISEN

Han peger på, at tribunerne og de opstillede siddepladser giver mulighed for pauser, mens børnene leger videre. Hallen er opdelt, så de mindste børn har deres eget område i den ene hal, mens de større kan boltre sig i den anden. »Vi har 0-6 år i hal to og de større i hal et. Det fungerer godt. De ældre skal selvfølgelig vise hensyn, men det synes jeg faktisk, de gør.«

Fast tradition i ferierne

Med det fremmøde er legelandet efterhånden blevet en fast del af både vinter- og efterårsferien i Elbohallen. »Vi kører fast i uge 7 og uge 42 om onsdagen. Det er en aftale, jeg lavede med udlejningsfirmaet, da jeg startede her, og vi kan se, at det fungerer.«

Smilene var brede, og stemningen let, da legelandet fyldte Elbohallen. Foto: Fredericia AVISEN

For Kim Trelle er succesen dog ikke kun et spørgsmål om antal besøgende. Det handler i lige så høj grad om at skabe et tilbud, der samler familier i ferierne. »For os handler det om at give et tilbud, hvor børn og familier kan lave noget sammen, også noget andet end at dyrke sport.«

»Vi går ikke før de lukker«

Blandt de mange fremmødte var Michelle Hansen, der havde sin søn med for at få en aktiv feriedag i nærområdet. »Vi bor herude i området, og det har kørt herude i en tre års tid. Så vi benytter det som en dag, hvor de kan komme op og brænde noget krudt af, og vi andre kan sidde og slappe af,« siger hun med et grin.

For Michelle Hansen er legelandet blevet en fast del af ferieprogrammet i Elbohallen. Foto: Fredericia AVISEN

Hun og sønnen ankom omkring halv 11, og allerede da var der godt gang i aktiviteterne. Planen var klar fra start. »Vi går ikke før de lukker.« Sønnen har knap været at finde siden, fortæller hun. »Jeg tror ikke, jeg har set ham, siden vi kom, udover hvis han var tørstig.«

For Michelle Hansen er legelandet efterhånden blevet en fast del af ferierne. Hvad enten det er i uge 7 eller uge 42, kigger familien forbi, når muligheden byder sig. »Det er bare oplagt i ferien. Og så er det jo også med til at støtte, at de gider lave noget herude.«

Hun oplever, at børnene hurtigt finder sammen på tværs af skole og børnehave, og at rammerne giver plads til både struktur og fri leg. »Der er næsten altid nogen, de kan lege med. Og selvom der måske kun er seks-syv forskellige ting, så finder de jo på noget selv som gemmeleg eller fangeleg. Der er variation i det.«

Oplagt ferietilbud

Ifølge Michelle Hansen er det også et spørgsmål om pris og tilgængelighed. »Det er jo ikke så dyrt, og alle kan være med. Og så er der også kommet noget krea, hvor de kan sidde og tegne. Det er der lidt udvikling i.« Og hvis legelandet vender tilbage næste ferie? »Det har jeg skrevet i kalenderen allerede.«

Med over 500 besøgende og glade børn i begge haller tyder det på, at legelandet i Elbohallen fortsat har sin faste plads i feriekalenderen.

Leder: Når kæderne tager pengene – men ikke ansvaret

0

Der er noget principielt på spil, når en stor detailkæde siger nej til det lokale engagement, men ja til den lokale omsætning.

Det handler ikke om én butik.

Det handler om en struktur.

For i byer som Middelfart – og i virkeligheden i hele landet – ser vi det samme mønster: De store kæder etablerer sig, får adgang til kundestrømmen, høster omsætningen og bliver en del af handelsbilledet. Det er fair. Det er markedsøkonomi. De skaber arbejdspladser. Tak for det.

Men når lokale initiativer banker på og ønsker samarbejde, støtte eller blot anerkendelse, så møder de ofte et nej fra et hovedkontor langt væk. Ikke fordi det lokale led nødvendigvis vil afvise – men fordi beslutningerne træffes et andet sted.

De siger ja til kunderne.

Men nej til det lokale fællesskab.

Det er her, ubalancen opstår.

For lokale virksomheder lever ikke kun af kunder. De lever af relationer. De deltager i byens liv, de sponsorerer foreninger, de stiller op til events, de tager ansvar, når noget skal løftes. De er ikke kun forretninger. De er medspillere i lokalsamfundet.

Når de store kæder melder pas til den type engagement, opstår der et tomrum. Ikke økonomisk – men kulturelt.

Det lokale engagement er ikke en udgiftspost. Det er en investering i sammenhængskraft.

Der er ingen, der forventer, at en landsdækkende kæde skal være en lokal ildsjæl. Men man kan godt forvente en grundlæggende forståelse for, at man opererer i et konkret lokalsamfund – ikke bare i et salgsområde.

Det er her, diskussionen bliver interessant.

For hovedkontorer tænker i skala.

Lokalsamfund tænker i nærhed.

Og når skalaen vinder over nærheden hver gang, så mister byen noget. Ikke dramatisk. Ikke synligt fra den ene dag til den anden. Men langsomt.

Ja, kæderne skaber arbejdspladser.

Ja, de bidrager til udvalg og konkurrence.

Men lokalsamfund er mere end markeder.

Det er værd at huske, at forbrugere i dag ikke kun køber produkter. De køber identitet. Tilhørsforhold. Værdier. Når en virksomhed siger nej til lokalt engagement, sender den også et signal om, hvor den placerer sig.

Det er ikke et krav om velgørenhed.

Det er en forventning om medansvar.

Hvis man vil være en del af byens handelsliv, må man også acceptere at være en del af byens liv.

Det er i virkeligheden ikke mere kompliceret end det.

Spørgsmålet er ikke, om kæderne må tjene penge lokalt.

Spørgsmålet er, om de også vil være lokale.

Gidsel skriver håndboldhistorie: Kåret som verdens bedste for tredje år i træk

0

SPORT. Mathias Gidsel fortsætter med at skrive sig ind i håndboldhistorien.

Fredag blev den danske højre back kåret som verdens bedste spiller af det internationale håndboldforbund, International Handball Federation. Det er tredje år i træk, han modtager hæderen – noget ingen spiller tidligere har præsteret. Han vandt prisen i 2023, i 2024 og nu igen i 2025. Kun Nikola Karabatić og Mikkel Hansen har tidligere vundet prisen tre gange i alt. Men ingen af dem gjorde det tre år i træk.

Kåringen kommer ikke ud af det blå. 2025 har været endnu et stærkt år for den 26-årige dansker. Ved VM blev han både topscorer og kåret som turneringens mest værdifulde spiller. Samtidig leverede han flest assists, et tydeligt billede på en spiller, der både afslutter og sætter andre op.

I klubregi fortsatte han på samme niveau hos Füchse Berlin, hvor han blev tysk mester og Bundesligaens topscorer. Det er ikke én turnering eller én god måned, der ligger bag hæderen. Det er stabilitet over en hel sæson. Sportschef i Dansk Håndbold, Morten Henriksen, kalder kåringen fuldt fortjent. »Det er helt vildt, at vi i Danmark har en håndboldspiller, som tre år i træk er blevet kåret som verdens bedste. Mathias Gidsel er et forbillede både på og uden for banen.« Han peger på det samlede billede. »Han er ydmyg, hårdtarbejdende og en holdspiller. Det er ikke kun præstationerne, men også den måde han er på.«

Gidsel var nomineret sammen med Emil Nielsen og kroatiske Ivan Martinović. Vinderen blev fundet gennem en samlet afstemning blandt fans, landstrænere og IHF’s tekniske kommission.

Hos kvinderne gik prisen til tyske Viola Leuchter fra Odense Håndbold.

En markant dansk periode

Med tre titler i træk sætter Gidsel et tydeligt aftryk på international håndbold. Danmark har haft verdens bedste spiller i mere end et årti, først med Mikkel Hansen, nu med Mathias Gidsel.

Forskellen er, at Gidsel med tre sejre på stribe har skabt sin egen plads i historiebøgerne.

Casper U. Mortensen forlader Hamburg – vender hjem til Danmark

0

Den danske landsholdsspiller og tidligere FHK-profil Casper U. Mortensen forlader Handball Sport Verein Hamburg efter sæsonen og vender hjem til Danmark sammen med sin familie.

HSV Hamburg og den 35-årige venstrefløj er blevet enige om ikke at forlænge den kontrakt, der udløber til sommer. Dermed slutter et fem et halvt år langt kapitel i den nordtyske klub, hvor Mortensen har sat markante aftryk – både sportsligt og menneskeligt.

For danske håndboldfans er Mortensen et velkendt navn. Ud over sin landsholdskarriere har han tidligere spillet i Fredericia Håndboldklub, inden turen gik videre til internationale topklubber.

Et uafsluttet kapitel i Hamburg

Mortensen vendte i sommeren 2021 tilbage til Hamburg fra FC Barcelona. Han havde allerede haft en kort periode i klubben i 2015, men følte, at opholdet dengang sluttede brat.

»For mig var min første tid i Hamburg et uafsluttet kapitel. Jeg var her kun et halvt år, og pludselig var det hele forbi – selv om det sportsligt gik godt, og rammerne var perfekte. Drømmen brast meget hurtigt,« fortæller han.

Da kontrakten med Barcelona udløb, opstod muligheden for at vende tilbage.

»Det var faktisk min kone, der sagde: Hvad med Hamburg? Fra det øjeblik var der ikke andre muligheder for mig.«

Fra Barcelona til Bundesligaens topscorer

Inden sit comeback i Hamburg havde Mortensen haft stor succes i FC Barcelona, hvor han blandt andet vandt spanske mesterskaber, nationale pokaltitler og EHF Champions League.

I Hamburg udviklede han sig igen til en af Bundesligaens mest markante profiler. I sæsonen 2022/23 blev han ligaens topscorer med 234 mål i 32 kampe. HSV Hamburg satte samtidig pointrekord og kæmpede til sidste spilledag om en europæisk plads.

Også i den aktuelle sæson har han leveret varen med 83 mål og en træfsikkerhed på omkring 75 procent.

Familien trak hjem

Beslutningen om at forlade Tyskland handler først og fremmest om familien.

»På denne udlandsrejse er vores søn blevet født, og nu er tidspunktet rigtigt til at komme tættere på vores familie i Danmark. Det er ikke en spontan beslutning – det føles helt rigtigt for os.«

Hvor Mortensen spiller fra næste sæson, er endnu ikke offentliggjort.

En spiller med karakter

Sportsdirektør Johannes Bitter i HSV Hamburg roser den danske profil.

»Casper er en ekstrem karakterstærk type, der altid har forsøgt at gøre dem omkring sig bedre. Jeg kan ærligt sige, at jeg har haft det sjovest med ham i min karriere. Han har været en vigtig del af klubben.«

Mortensen selv understreger, at fokus ikke ændrer sig i de sidste kampe.

»At jeg stopper, ændrer ikke mit fokus. Jeg vil vinde hver kamp. Jeg hader at tabe. Jeg vil gerne have, at folk siger: Han gav alt i hver eneste kamp.«

Til sommer går turen hjem til Danmark. Hvor i landet den tidligere FHK-spiller fortsætter karrieren, må tiden 

Cyklist kørte ind i bil efter sne i ansigtet

0

KRIMI. Torsdag formiddag klokken 11.40 skete der et mindre færdselsuheld på Nørrebrogade i Fredericia.

En cyklist fik sne i ansigtet under kørslen og endte med at cykle ind i en bil. Ifølge politiet skete der hverken skade på bilen eller på cyklisten.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag den 13.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.

Glat føre gav flere anmeldelser på Sønderjyske Motorvej

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog torsdag aften flere anmeldelser om glat føre på Sønderjyske Motorvej, blandt andet omkring Christiansfeld og Hedensted.

Ifølge døgnrapporten indløb der gentagne meldinger om vanskelige kørselsforhold på strækningen. Vejret skabte udfordringer for trafikanterne, men der er ikke meldinger om alvorlige hændelser i den forbindelse.

Også mellem Fredericia og Vejle blev der meldt om glatte vejbaner som følge af vejret.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag den 13.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.

FHK kæmpede sig tilbage fra minus fem og fik point i vildt drama

0

Fredericia Håndboldklub var bagud med fem mål i anden halvleg, men kæmpede sig tilbage via disciplin og 7 mod 6-spil og sikrede 29-29 i Gråkjær Arena. Kalle Nissen Møller lukkede ned i slutfasen og blev den store helt. Det blev ikke kønt. Men det blev intenst.

Fredericia Håndboldklub og TTH Holstebro delte pointene i et opgør, der bølgede, knitrede og til sidst eksploderede i drama. Slutresultatet blev 29-29 efter 14-14 ved pausen

Og det ene point føltes som en lille sejr for gæsterne.

For med godt ti minutter igen var Fredericia bagud 26-21. Angrebsspillet havde været for langsomt i perioder, chancer var blevet brændt, og TTH havde udnyttet momentum.

Især i første halvleg var det Sander Heieren i FHK-målet, der stjal billedet. Den norske keeper leverede en redningsprocent på 45 og lukkede effektivt ned for flere store TTH-muligheder. Det var med til at holde kampen helt lige ved pausen.

I den anden ende stod Frederik Møller stærkt for hjemmeholdet i store perioder. Men da kampen gik ind i sin afgørende fase, skiftede billedet.

Fredericia begyndte langsomt at finde løsninger. Mads Thymann trådte frem og viste skarphed i afslutningerne. Adam Ljungquist var sikker fra pletten og stærk omkring stregen. Martin Bisgaard og Kasper Young bidrog fra kanterne. Og Anders Kragh Martinusen satte vigtige mål ind fra højre back og kæmpede sig til et meget vigtigt straffekast i slutningen af kampen.

Men det var især det taktiske greb med 7 mod 6, der ændrede dynamikken. Fredericia turde tage risikoen. Det gav mål – begge veje – men det skabte også rytme og pres på TTH-forsvaret. Da Thymann reducerede til minus ét, var nerven til at tage og føle på i Gråkjær Arena foran de 2750 tilskuere.

Så kom udligningen fra fredericianeren.

Med under et minut igen blev der dømt straffe til Fredericia, begået mod Anders Kragh Martinusen. Adam Ljungquist tog ansvaret. Frederik Møller reddede første forsøg, men svenskeren fulgte selv op på returen og sendte bolden i mål til 29-29.

TTH fik en sidste mulighed. Magnus Storgaard Pedersen afsluttede fra højre fløj i kampens døende sekunder – men Kalle Nissen Møller reddede, og det blev fejret som en sejr i Fredericia-lejren.

Den unge fredericianske keeper, der var kommet ind i anden halvleg, leverede flere vigtige redninger i slutfasen og lukkede effektivt ned, da det gjaldt mest. Han blev fejret som en stor helt af holdkammeraterne.

Kampen var præget af fejl, nervøsitet og perioder med usikkerhed i begge forsvar. Det var ikke teknisk smukt håndboldspil. Men det var fight. Det var vilje. Og det var to hold, der vidste, at der var noget på spil. Sidst de to mødtes, endte det også i drama og pointdeling.

Det gjorde det igen.

Fredericia kan rejse hjem med en følelse af at have kæmpet sig tilbage i en kamp, der var ved at glide. Disciplin, mod og et offensivt 7 mod 6-greb holdt liv i opgøret – og sikrede et point, der kan vise sig vigtigt i kampen om top 8.

Hvem er bange for den store stygge ulv?

0

Med vanlig tæft og indsigtsfuld sans for aktualitet leverer Fredericia Musicalteater atter engang en vinteroplevelse – for dejlige børn, forældre og bedsteforældre mv. – som jo kun kan begejstre alle. Den gamle historie (Disney 1933) kender vi jo nok alle. Her med den vinkel at de tre ”grislinger” ser tilbage på, hvordan de blev verdensstjerner. De skal ud i verden og stå på egne klove, men den store stygge sure sultne dumme grimme ulv, der puster, vil gerne nyde en dejlig flæskesteg og derfor æde de tre små søde grise. Det er da rent haram!

Men hvem ender egentlig som helten?

I Fredericia Musicalteaters forrygende familieforestilling ”De tre små grise” leveres dyrebar musikalsk optræden af de fem performere, der alle er uddannede fra DDSKS  Musicalakademiet Fredericia. Med en god solid uddannelse og stor sceneerfaring i rygsækken borges der for kvaliteten. Thor Vestergaard (Schwein), Laura Wildt (Nee), Jacob Damsgaard Ditlev (Stig), Christina Elisabeth Mørkøre (Mor Gris/sælger) og ikke mindst Lars Mølsted (Den Store Stygge Ulv) synger og spiller os gennem den 55 minutter lange musical med tolv musikalske indslag.  

De Tre Små Grise (”The Three Little Pigs”) rummer flere iørefaldende sange af komponisten George Stiles og en morsom libretto af Anthony Drewe. Men atter engang har Mads ÆbeløeNielsen udført en genial oversættelse krydret med dansk humor.

De levende musikere Thomas Møller (kapelmester & keys), Jens Kokholm (guitar), Lars Daugaard (trommer) og Allan Nagel (bas) akkompagnerer forbilledligt, og vokalarbejdet er som sædvanligt i top.

Hele musicalen er vældig pædagogisk og lærerig – næsten opdragende! Vi skal være venner og hjælpe hinanden, og det er meget fornuftigt at læse bøger! Så børnene i salen er underlagt en medvirken til PGO (Pisse God Opdragelse).

Der interageres flere gange med publikum, så børnene (og de voksne) kan råbe og fortælle, hvad de forskellige dyreunger hedder. Den Store Stygge Ulv spørger også om hjælp, og selv om han jo umiddelbart er den onde, hjælper børnene overraskende ham. Hvad sker der lige her?

Børnenes sympati for ulven

Jo, Lars Mølsted som Store Stygge Ulv er så uhørt sympatisk.

Ligegyldigt, hvordan den mand puster – , åndes der livgivende glæde, musikalitet og overdrevet energi og sympatisk menneskelighed ind i enhver rolle!

Derfor, selv om han har skurkerollen, er han måske helten og der, hvor sympatien ender, fordi han er så meget på.

Mit kære barnebarn, Viggo, som havde glædet sig længe til at komme til Fredericia igen, udtrykte til slut: ”Ja, de ”gode” vinder jo altid til sidst” – et uartikuleret men blafrede i luften! Den meget nærværende og storgrinende dreng ville nok have haft en lidt mere skæv udgang. Gad vide, hvor hans sympati jo egentlig endte? 

De voksnes afsky eller sympati for ulven

Overordnet er det jo en aktuel politisk diskussion, hvad vores forhold til ulvens tilstedeværelse i den danske natur er. I diversiteten hellige navn har den sin plads. Fordomsfuldt kunne man jo tilføje, at det synes de speltgnavende der ovre på djævleøen. Dejligt med mangfoldighed for mennesker og dyr – bare ikke i min prydhave… Og hvad med dræbersneglen…

De frygter vel kun ulve, når FCM (Ulvene) kommer på besøg, og som sandsynligvis vil overtage løvens territorium. 

Fåreløbig (!) FÅR vi bondejyder jo lov til at bygge hegn eller skyde med et guitarlignende luftgevær.

Bedømmelse

Forestillinger for børn må nok ikke være for lange. Men med dejlig sang, musik, sjov og ballade ville man gerne have haft mere med De Tre Små Grise.

Store Stygge Ulv får jo senere en sød søn, Vaks (hvem moderen hertil så end er. Disney har nogle sære uklare familierelationer indbygget i sit univers.). Vaks bliver jo nær ven med de tre svinebasser fra Schwein-Nee-Stigen. Dette venskab kunne jo så engang i fremtiden udfylde et 2. akt.

Trods den korte spilletid løftes til seks stjerner på grund af den altid høje kunstneriske kvalitet.

Spiller i Fredericia frem til 15. februar for derefter at besøge en svinesti i Aalborg (21.-22. februar) og Aarhus (27.-28. februar og 1. marts) og igen hjemme i Fredericias mudder 7.-8. marts.

Mange velfærdsmedarbejdere vælger kortere arbejdstid og lavere løn uden for det offentlige

0

SUNDHED. Når velfærdsmedarbejdere som SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader deres job i det offentlige, sker det ofte til stillinger med færre arbejdstimer og lavere løn. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, som samtidig peger på et betydeligt potentiale i at fastholde flere medarbejdere i de offentlige velfærdsfag.

Ifølge forskningsprojektet forlader mellem 27 og 48 procent af medarbejderne i de fire faggrupper det offentlige i løbet af deres arbejdsliv. Analysen viser, at omkring 50.000 personer med relevante uddannelser ikke længere arbejder med deres fag i det offentlige, herunder knap 27.000 SOSU’er.

»Vores analyse viser, at omkring 50.000 personer med de relevante uddannelser, herunder næsten 27.000 SOSU’er, ikke arbejder med deres fag i det offentlige. Det er en udfordring, når vi ved, at der i de kommende år vil være rekrutteringsproblemer i netop de fag. Mange har nævnt et behov for større udenlandsk rekruttering, men vores analyse peger på, at der også er et stort potentiale i at fastholde flere i det offentlige og rekruttere flere, hvis der er politisk ønske om det,« siger Jacob Arendt, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden.

Fælles for alle fire faggrupper er, at de reducerer deres arbejdstid, når de forlader det offentlige. Fængselsbetjente og politibetjente går mest ned i tid og arbejder i gennemsnit tre til fire timer mindre om ugen i deres nye job. SOSU’er og sygeplejersker, der i forvejen ofte arbejder på deltid i det offentlige, går typisk en til halvanden time ned om ugen.

Også lønnen ændrer sig markant for flere af faggrupperne. Fængselsbetjente og SOSU’er oplever de største lønnedgange på henholdsvis omkring 4.000 og 1.800 kroner om måneden. Sygeplejersker går i gennemsnit 360 kroner ned i månedsløn, mens politibetjente er den eneste gruppe, der i gennemsnit oplever en lønstigning på 830 kroner om måneden, primært fordi flere finder job i den private sektor.

Samtidig viser forskningsrapporten, at velfærdsmedarbejderne ofte skifter til arbejdspladser med lavere sygefravær. I perioden fra 2009 til 2023 var andelen på sygedagpenge høj blandt de fire faggrupper i det offentlige, hvor især SOSU’er og fængselsbetjente lå højt. Efter jobskiftet falder sandsynligheden for at modtage sygedagpenge markant, og generelt er den lavere end for dem, der bliver i det offentlige.

Ifølge Jacob Arendt peger resultaterne på, at arbejdsvilkår spiller en central rolle, når medarbejdere forlader deres fag i det offentlige.

»Vores analyse tyder på, at mange, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn og arbejde færre timer i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre. Derfor er det ikke kun højere løn, men også arbejdsvilkår, der betyder noget, hvis man vil fastholde flere offentlige velfærdsmedarbejdere.«

Forskningsprojektet bygger på analyser af registerdata fra 2009 til 2023 for personer mellem 18 og 64 år med uddannelse som SOSU-assistent eller -medhjælper, sygeplejerske, fængselsbetjent eller politibetjent.

Birksø tilbage på Monjasa Park med point mod topholdet

0
Valdemar Birksø stod i centrum, da FC Fredericia holdt Superligaens førerhold fra AGF fra fadet i en anden halvleg under massivt pres. I kulden...