Fra drømmen om et kunstmuseum til en legesyg skulptur – Fredericia får ny bamse i bybilledet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredag formiddag blev Fredericias nye skulptur »Bamse på Skateboard« afsløret i krydset mellem Jyllandsgade og Gothersgade. Bag værket står kunstneren Henrik Voldmester og kunstnergruppen 1984, der donerede skulpturen til byen som en gave til børn og barnlige sjæle.

En festlig indvielse med byens yngste

Fredag den 7. november klokken 11.00 blev Fredericias nyeste skulptur indviet under blå himmel og børnelatter. I krydset, hvor Jyllandsgade møder Gothersgade, samledes byens børnehaver og 0. klasser – alle med deres egne bamser under armen – for at byde byens nyeste figur velkommen.

»Det er bare mega fedt at se jer, der er kommet her i dag for at byde vores nye skulptur i byen velkommen,« sagde Sofie Thomsen, kultur- og udviklingskonsulent i Fredericia Kommune, da hun bød børn og voksne velkommen.

Skulpturen, som bærer titlen »Bamse på Skateboard«, er skabt af kunstneren Henrik Voldmester og doneret til Fredericia Kommune af en gruppe lokale kunstnere, der i 1980’erne forsøgte at etablere et kunstmuseum i byen.

»For mange år siden var der nogle rigtig seje kvinder her i byen, som gerne ville have et kunstmuseum. Det blev ikke til noget, men til gengæld besluttede de at bruge pengene på at købe kunst til byen,« forklarede Sofie Thomsen, inden klædet blev trukket af skulpturen.

Fra drømmen om museum til kunst i gaden

Den tidligere rektor på Fredericia Gymnasium, Poul Erik Madsen, holdt festtalen og tog publikum med 40 år tilbage i tiden.

»Der var en gruppe kunstnere og kunsthåndværkere, som fik en fantastisk og visionær idé. Fredericia skulle have sit eget kunstmuseum. Igennem ti år blev der samlet penge ind gennem store juleudstillinger med både lokale og nationale kunstnere,« fortalte han.

Da planerne om et museum ikke kunne realiseres, besluttede gruppen at bruge pengene på at skabe kunst til byen – heriblandt den nye skulptur.

»Drømmen om et museum blev ikke omsat i mursten. Til gengæld blev nogle af midlerne omsat til kunst,« sagde Poul Erik Madsen. »En rund, glad bamse, der frygtløst surfer på skateboard gennem byen. En bamse, der tror på sig selv og på, at verden er sjovere, når man tager en tur ned ad bakken. Jeg håber, at Bamse på Skateboard bliver et samlingspunkt, hvor børn og barnlige sjæle stopper op.«

Han rettede også en særlig tak til de kunstnere, som stadig er aktive fra den oprindelige gruppe: Eva Charles, Sys Hasforth Korshøj, Dorthe Christensen og Grete Rugholm.

Et glimt af glæde og leg

Sys Hasforth Korshøj fra kunstnergruppen 1984 fortalte, hvordan beslutningen om skulpturen blev til.

»Vi havde sådan en kunstgruppe, der hed 1984. Vi samlede ind til et kunstmuseum, men det kunne ikke rigtig blive til noget, så vi bestemte os for at give byen en skulptur i stedet. Vi synes, det var en god måde at bruge de penge på, så de ikke bare stod og var inaktive. Nu kommer de jo til glæde for mange mennesker,« sagde hun.

Om valget af motivet sagde hun: »Vi synes, det var noget, der kunne bringe det glade frem i mennesker. Og man kan se, hvor glade børnene er for at hænge på den – det synes jeg er hyggeligt.«

Kunst, børn og fællesskab

Indvielsen af »Bamse på Skateboard« blev en festlig del af Fredericia Art Festival. Efter taler og sang fra musicaltalenterne Vito og Amanda fra Scenekunstskolen fik børnene æbleskiver, inden de sammen med Sofie Thomsen trak klædet af den nye bamse.

Skulpturen er nu en fast del af byens kunstneriske rum – placeret få meter fra Henrik Voldmesters tidligere værk »Den Lille Gris«, som også har sin plads på Jyllandsgade.

Med »Bamse på Skateboard« får Fredericia ikke blot et nyt stykke kunst, men et symbol på leg, historie og fællesskab – skabt af byens egne kunstnere og givet videre til næste generation.

Cyklist ramt af bil i kryds i Fredericia – kørt på sygehuset efter uheld

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En kvinde i 70’erne overså fredag eftermiddag en cyklist, da hun drejede til venstre ad Skjoldborgvej i Fredericia. Det resulterede i et sammenstød midt i krydset ved Vejlevej – og endte med, at cyklisten måtte en tur på sygehuset.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, fortæller, at ulykken blev anmeldt klokken 15.11.

Cyklisten kørte direkte ind i fordøren på bilen og blev efterfølgende kørt på sygehuset til behandling. Der er tale om en 58-årig mand. Ifølge politiet er der ikke meldinger om alvorlig tilskadekomst.

Ud over færdselsuheldet var der ifølge politiet ikke de store overskrifter i løbet af dagen.

Jørgensen raser over arrogancen: »De havde aldrig gjort det i Madsbyparken«

Af
Janus Bang
-
0

Liberal Alliances spidskandidat i Fredericia, Christian Jørgensen, langer ud efter byrådets behandling af borgerne i Herslev. Han kalder beslutningerne om mulighedszoner »en hån mod lokalsamfundet«.

Det blev en heftig debat, da borgerne i Herslev tirsdag aften samledes for at diskutere de omstridte mulighedszoner i kommunen. Stemningen var både engageret og oprevet, og klapsalverne rungede flere gange gennem forsamlingshuset.

»Det må vi sige ja til, og det var jo ikke overraskende,« sagde Liberal Alliances spidskandidat, Christian Jørgensen, umiddelbart efter mødet. »Nu er vi jo ude ved nogle af de mennesker i vores lokalområde, som mærker konsekvenserne af de beslutninger, det nuværende byråd – især Socialdemokratiet – har taget. Det gør indtryk på mig, og jeg håber også, det gør indtryk på de politikere, som har ansvaret for, at man har kørt en flok borgere herude godt og grundigt under bussen.«

At dømme ud fra både klapsalver og de mange nik i salen var der bred enighed om utilfredsheden med kommunens kurs. Publikum gav tydeligt udtryk for, at de ikke følte sig hørt eller taget alvorligt af byrådet.

»Det kan man jo godt forstå,« sagde Christian Jørgensen. »Man kunne jo bare sætte sig selv i deres sted og forestille sig, at det var ens eget lokalområde, som var blevet belastet af sådan en mulighedszone, med faldende ejendomspriser og usikkerhed omkring fremtiden. Jeg synes, fronterne var trukket klart op.«

Han understregede, at Liberal Alliance – sammen med flere andre partier – vil arbejde for at fjerne de omstridte zoner. »Hvis der er flertal for det i Fredericia Byråd efter valget, så bliver det mulighedskatalog taget ud af kommuneplanen, eller der bliver lavet et tillæg, som fjerner den,« sagde han. »Så står borgerne herude med et klart valg. Det er jo sådan, et demokrati fungerer.«

Debatten i Herslev kredsede særligt om planerne for solceller, som mange borgere frygter vil ændre området markant. Samtidig blev der også trukket humoristiske paralleller til andre dele af kommunen.

»De gør det kun, fordi der ikke bor så mange i Herslev,« lød det prompte fra Christian Jørgensen. »Det er jo let at køre et lille lokalsamfund med måske 500 stemmer til et kommunalvalg over. Hvorimod hvis man havde udlagt arealet inde i Madsbyparken, så havde man ramt mange socialdemokratiske kernevælgere i højhusene og deromkring. Så det tror jeg ikke kommer til at ske.«

Bent Jensen: »Forvaltningen skal levere faglighed – ikke stille op til gruppefotos med politikere«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter Jesper Hansen har meldt sin afgang som formand for Fredericia Shopping tager erhvervslivets frontfigur og formand for Business Fredericia, Bent Jensen bladet fra munden. Han har i morges talt med kommunaldirektør Thomas Jaap og retter en skarp kritik af, at forvaltningen ikke sagde fra i forbindelse med den iscenesatte artikel ved Danmarks Port.

»Det er forvaltningens opgave at bidrage med faglig viden. Det er ikke deres opgave at stå side om side med politikere i et interview og på et billede. Det er helt forkert,« siger han.

Det var på Fredericia Vold, ved siden af Danmarks Port, at billedet blev taget. En succeshistorie med smil og sikker fremdrift. For Bent Jensen blev det øjeblik et symbol på noget andet: en forvaltning, der trådte ind i det politiske rum, i stedet for at stå fast på sin faglige rolle.

»Hvad politikerne måtte mene og flashe, det skal de endelig gøre, og det står for deres egen regning. Men når forvaltningen stiller sig ind i et iscenesat interview og et gruppefoto med politikerne – så er det meget forkert,« siger Bent Jensen og tilføjer: »De skal ikke stille op til et gruppefoto på Fredericia Vold.«

Han fortæller, at han fredag morgen ringede til kommunaldirektør Thomas Jaap for at sige det direkte: »Forvaltningen skal levere fakta, nøgternhed og faglighed. Ikke PR. Det er ledelsens ansvar at sige fra, når grænsen overskrides.«

Butikkerne bløder – og tålmodigheden er brugt op

Bent Jensen taler som formand for Business Fredericia – frivilligt, understreger han, gennem ti år – men også som erhvervsmand med rødder i byen. Budskabet er dobbelt: Dels en skarp systemkritik, dels en appel om at stå sammen om midtbyen.

»Der er masser af butikslukninger og tomme lokaler. Nethandlen presser alle. Det er i forvejen hårdt at drive butik – man har ikke brug for, at kommunen gør det sværere. Vis lidt medlidenhed med de mennesker, der hver dag åbner døren og tager risikoen,« siger han.

Han bakker fuldtonet op om Jesper Hansen, der netop er trådt tilbage som formand for Fredericia Shopping: »Jesper har om nogen kæmpet for byen. I erhvervslivet står vi sammen. Nok er nok.«

Et opgør om roller

I centrum står grænsen mellem politik og forvaltning. Bent Jensen formulerer den sådan: »Forvaltningen skal være den kølige, faglige modvægt. De må gerne forklare, måle, beregne og svare. Men de må ikke indgå i politiske iscenesættelser. De må ikke være statister på billeder. Det undergraver troværdigheden.«

Han fortæller, at han over for kommunaldirektøren bad om et klart linjeskift: »Når en udvalgsformand skriver og kalder til modtræk, skal svaret fra forvaltningen være fagligt – ikke kommunikativt. Man skal ikke stille op til foto. Man skal sige: Vi leverer tal og teknik, punktum.«

»Vi elsker Fredericia«

Trods den hårde kritik er tonen også løftende. »Vi elsker Fredericia. Vi bor i Fredericia. Det er vores liv og vores by,« siger Bent Jensen. »Jeg har selv været frivillig som formand for Business Fredericia i ti år. Hele pointen er, at vi løfter sammen. Kommunen, erhvervslivet, foreningslivet. Men løftet forudsætter, at rollerne er rene.«

Han peger på midtbyens praktiske udfordringer – adgang, parkering, timing af anlægsarbejder – og efterlyser sammenhæng: »Tilgængelighed er nøglen. Hvis kunder, beboere og besøgende ikke kan komme ind, dør bylivet. Vi behøver ikke flere pressefotos. Vi behøver løsninger.«

Gothersgade 20B – et brændpunkt for tillid

Bent Jensen kobler også kritikken til sin egen sag om Gothersgade 20B, som hans selskab købte af kommunen, men som viste sig at være ubrugelig i dele af bygningen, bl.a. med påbud og alvorlige indeklimaproblemer. Handlen er siden søgt annulleret.

»Det her handler ikke om bitterhed. Det handler om, at jeg – og andre – reelt blev snydt af en forvaltning, der sad inde med viden, som ikke blev lagt åbent frem. Sådan arbejder man ikke med folk, der bor og investerer i byen,« siger han og peger på den principielle læring: »Gennemsigtighed først. Oplys alt. Så kan vi sammen finde vejen.«

Ingen trusler – men klare forventninger
Vil han selv trække sig som formand for Business Fredericia? »Nej. Jeg truer ikke med den slags. Jeg bliver. Jeg har et ansvar for at samle erhvervslivet – og det gør jeg. Men jeg forventer, at kommunen tager det her alvorligt og ændrer kurs,« siger han.

»Forvaltningen skal levere faglighed. Politikerne må gerne flashe. Men bland ikke rollerne sammen. Og drop gruppefotos, hvor det hele flyder. Der skal være en professionel afstand – af hensyn til tilliden.«

Hvad nu, Fredericia?
Krisen er ikke kun kommunikativ. Den er også konkret: faldende omsætning, tomme lejemål, udskudte investeringer. Bent Jensen efterlyser et fælles afsæt efter valget: en forpligtende ramme, hvor parterne er gensidigt forpligtet på at lytte og levere.

»Sæt jer for bordenden og foreslå et nyt forum, hvor forvaltning, politikere og erhverv mødes på en spilleregel: fakta først, løsninger derefter. Ingen iscenesættelser. Kun ærlig planlægning af adgang, parkering og anlægslogistik. Så skal vi nok levere vores del.«

Afslutningen på billederne ved Danmarks Port er, ifølge Bent Jensen, begyndelsen på noget andet: »Det billede må stå som det sidste af den skole. Næste billede skal være et arbejdsbord. Med tegninger, nøgletal – og en plan, der virker for dem, der holder byen åben.«

Hans-Jørgen Jagd: Vi skal have de rigtige lærere – ikke bare flere kurser

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Moderaternes spidskandidat i Fredericia, Hans-Jørgen Jagd, kalder det kritisk at få styrket elevernes faglige niveau i dansk og matematik. Han bakker op om Dansk Industris fokus på folkeskolen, men mener, at løsningen ligger i at sikre de rette lærere – ikke i at sende de forkerte på kursus.

Når man spørger Hans-Jørgen Jagd, spidskandidat for Moderaterne i Fredericia, hvad der skal til for at løfte folkeskolen, tager det ham ikke mange sekunder at finde svaret.

»Det er kritisk, at vi får styrket elevernes faglige færdigheder, især i dansk og matematik. Det er dér, vi ser de høje dumpeprocenter, og det spærrer vejen videre i uddannelsessystemet. Dumper man i de fag, er døren lukket – og det er en alvorlig udfordring,« siger han.

Dansk Industri har lanceret et ungeudspil med ti anbefalinger til kommunerne, og flere af punkterne handler om at løfte netop folkeskolens faglighed. Et af forslagene går på, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029. Her trækker Jagd dog en klar streg i sandet.

»Fokus bør ikke være på at sende lærerne på flere kurser. Fokus skal være på, at det faktisk er uddannede matematiklærere, der underviser. Mange steder har det været svært at skaffe lærere med matematik som linjefag, og så har man sat andre til at undervise. Det duer ikke. Selv dygtige lærere kan ikke skabe den samme glæde for faget, hvis de ikke har den faglige baggrund,« siger han.

Et fag kræver passion

Jagd taler af erfaring. Han har selv undervist i matematik og ved, hvor meget læreren betyder for elevernes motivation.
»Hvis man har et linjefag, har man også en faglig stolthed og en glød, der kan smitte. Det handler ikke bare om at få to og to til at give fire. Det handler om at formidle glæden ved at forstå matematik. Det er dér, gnisten tændes,« siger han.

Derfor mener han, at det vigtigste skridt er at sikre, at de lærere, der underviser i matematik, rent faktisk har baggrunden til det.
»Vi skal ikke blot fylde på med efteruddannelse, men sørge for, at de rigtige underviser fra begyndelsen.«

Erhvervspraktik som virkelighedstræning

Et andet af Dansk Industris forslag handler om erhvervspraktik for elever i 8. og 9. klasse. Også her er Jagd enig – og han ser det som et minimumskrav.
»Eleverne skal ud og mærke, hvordan virkeligheden ser ud. Når DI siger, at 50 procent af eleverne skal i erhvervspraktik, og halvdelen af dem i det private, så synes jeg faktisk, det er for lavt. Det private erhvervsliv udgør over halvdelen af arbejdsmarkedet, så praktikpladserne skal afspejle det,« siger han.

Han ser praktik som en af de mest effektive måder at bygge bro mellem skolen og arbejdsmarkedet.
»Det er vigtigt, at de unge ser, hvordan deres fag bliver brugt i praksis. Man lærer ikke kun gennem bøger, men ved at stå midt i det.«

Der er dog også mange unge, der ikke kommer videre – de 65.000, der hverken er i job eller uddannelse. For Jagd handler det her lige så meget om menneskelig støtte som om systemløsninger.
»Der er mange unge, som egentlig har kompetencerne, men som mangler troen på sig selv. De har brug for nogen, der ser dem. Mentorordninger kan gøre en enorm forskel. En mentor, som kender erhvervslivet, kan åbne døre og give de unge modet til at tage første skridt,« siger han.

Han fortæller om en ung mand, han kender, der havde svært ved at søge job af frygt for afvisning.
»Han var klog, men han manglede selvtillid. Den slags historier viser, at vi ikke kun skal tænke i systemer, men i relationer. Vi skal have flere voksne, der tør tage ansvar for de unge.«

For Hans-Jørgen Jagd begynder ansvarsfølelse tidligt. Han tager en 100-kroneseddel frem, som han stadig har gemt efter sit første job som 14-årig i en bagerforretning.

»Jeg har beholdt den, fordi den minder mig om, hvad det betyder at tjene sine egne penge. Det lærte mig disciplin og respekt for arbejde,« siger han og fortsætter:

»Kommunen skal ikke skabe fritidsjob. Det er forældrenes ansvar. De skal hjælpe deres børn i gang, give dem lidt mindre lommepenge og sige: hvis du vil have mere, må du tjene det selv. Det lærer dem noget om ansvar og selvstændighed.«

Et andet punkt, Jagd fremhæver, er unges transportmuligheder.
»Transport kan være en barriere, både for uddannelse og fritidsjob. Bedre busruter og cykelstier giver flere unge mulighed for at tage job eller praktik. Det er en fornuftig investering,« siger han.

Han mener desuden, at kommunerne bør tage mere ansvar for de ufaglærte studenter, som går i stå efter gymnasiet.
»Der er mange unge, som tager studentereksamen uden en plan. Nogle af dem ville have haft det langt bedre i en håndværksuddannelse. Kommunerne skal turde gribe fat der. Vi har brug for flere faglærte, og mange unge vil trives i det miljø, hvis de bliver vejledt rigtigt,« siger han.

Arbejde som en naturlig del af livet

Da snakken falder på, hvordan man giver de unge »lyst« til at arbejde, smiler Jagd.
»Jeg bryder mig ikke om ordet ‘lyst’. Det handler ikke om lyst – det handler om ansvar. Det er naturligt at være en del af samfundets fællesskab og bidrage. Arbejde er ikke en straf, det er meningsfuldt. Det er det, vi skal lære vores unge,« siger han.

Han holder en pause og tilføjer med et smil:
»Man skal ikke tvinges ud af sengen klokken seks for enhver pris. Men man skal vide, at det giver mening at være med. Og det starter i folkeskolen – med de rigtige lærere.«

Socialdemokratisk udvalgsformand: “Det er ikke Fredericia Shopping, der bestemmer, hvem jeg snakker med”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Den socialdemokratiske formand for Teknisk Udvalg i Fredericia, John Erik Nyborg, afviser, at mødet på Fredericia Vold var planlagt som svar på kritik fra erhvervslivet. I et interview med Fredericia AVISEN siger Nyborg, at han selv tog initiativet til mødet med Fredericia Dagblad – og at ingen udenforstående skal blande sig i, hvem han vælger at tale med.

“Det var min idé”

Dokumenterne viser, at udvalgsformanden sammen med direktør Morten Christensen planlagde et møde på Fredericia Vold og udarbejdede svar på den kritik, der kom fra Fredericia Shopping.
Men John Nyborg afviser, at mødet havde noget med kritikken at gøre:

»Det var min idé, da jeg sad og talte med Fredericia Dagblad, at det kunne være en god idé at lave en artikel om, hvordan det kom til at se ud og så videre. Det var ikke tænkt for at svare på en kritik. Det var ikke en del af det,« siger han.

Ifølge den socialdemokratiske udvalgsformand var formålet udelukkende at vise fremdriften i arbejdet:
»Formålet var at vise, hvor flot området bliver, og hvordan arbejdet skrider frem.«

Faglig bistand – ikke PR

På spørgsmålet om grænsen mellem faglig rådgivning og politisk PR svarer Nyborg:
»Det kan du jo se i de mails. Det er jo faglig bistand, jeg får – det er ikke PR-strategi.«

Han fastholder, at det, han skrev, var hans egne ord:
»Når det går grænsen, er det sådan, at det ikke er fagligt, man får sparring på. Men hvis du ser, hvad der står, kan du se, at det er mig, der skriver det. Det er ikke nogen andre, der skriver det. Det er faglig bistand, jeg får.«

“Det er ikke Fredericia Shopping, der bestemmer, hvem jeg snakker med”

Da Fredericia AVISEN spørger, hvorfor Fredericia Shopping og erhvervslivet ikke blev informeret, før mødet på volden fandt sted, svarer Nyborg:

»Fordi det ikke er Fredericia Shopping, der bestemmer, hvem jeg snakker med.«

Han tilføjer:
»Det samarbejde, jeg har med dig, eller med Fredericia Dagblad, eller Danmark CTV, det er jo kun mig, der bestemmer det. Det er jo ikke Fredericia Shopping. Jeg er valgt af borgerne i den her by – ikke af Fredericia Shopping.«

Udtalelsen illustrerer den socialdemokratiske udvalgsformands holdning: at han alene afgør, hvem han kommunikerer med – uanset erhvervslivets reaktioner eller kommunens samarbejdspartnere.

Mødet på volden – og formålet

John Nyborg fastholder, at mødet på volden var en neutral orientering:
»Det var det helt sikkert. Det var at vise, hvor flot det hele bliver, og hvordan arbejdet var.«

Men i erhvervslivet blev artiklen opfattet anderledes.
Fredericia Shoppings daværende formand, Jesper Hansen, har sagt, at artiklen blev oplevet som et forsøg på at forstumme kritikken, mens butikkerne fortsat kæmpede med faldende omsætning.

Nyborg afviser den udlægning:
»Det var ikke noget med at imødegå nogen kritik,« siger han.

“Jeg har ikke fået henvendelser fra nogen”

På spørgsmålet om, hvordan han vil genoprette tilliden til erhvervslivet, svarer Nyborg:
»Hvis der er et tillidsbrud, det ved jeg ikke, om der er. Jeg har ikke fået henvendelser fra nogen andre.«

Han tilføjer, at han ikke ønsker at fortsætte debatten offentligt:
»Jeg ved, at Jesper har udtalt sig igennem jeres avis. Jeg er egentlig blevet enig med Jesper om, at vi ikke har udtalt os omkring hinanden igennem AVISEN, og det holder jeg op med at gøre. Så jeg håber, der stadigvæk er tillid til, at vi kan samarbejde. Det har byen behov for.«

“Er det endnu en af Jespers konklusioner?”

I en intern mail til direktør Morten Christensen skrev John Nyborg:
»Er det det, som vitterligt kan trækkes ud af det svar og møde, som er afholdt med Jesper – eller er det endnu en gang Jespers konklusion?«

Det var denne formulering, der i første omgang satte gang i debatten om tonen i Fredericia Kommune.
Ifølge Nyborg var mailen dog ikke ment hånligt:
»Der mener jeg, at Morten Christensen har haft et møde med Midtbyudvikling sammen med Jesper. Og der er det Jesper, der skriver og siger, at det her er en stor kritik af forvaltningen. Og det har Morten sagt, at det passer ikke. Så det er faktisk et spørgsmål ind til Morten – er det virkelig det, du har sagt? Det er for at få bekræftet, at det ikke er det,« forklarer han.

Et billede på en større kultur

Sagen om Danmarksporten har udviklet sig til mere end en debat om byggeri og tidsplaner. Den viser et kommunalt klima, hvor dialogen mellem erhvervsliv og politikere er blevet til et spørgsmål om kontrol, loyalitet og magt.

Med ordene »Det er ikke Fredericia Shopping, der bestemmer, hvem jeg snakker med« gjorde den socialdemokratiske udvalgsformand det klart, at han selv afgør, hvem han ønsker at samarbejde og kommunikere med – ikke byens erhvervsorganisationer.

Læs også

Formand for Fredericia Grundejerforening: Byens fremtid kræver tættere dialog og fælles løsninger

Socialdemokrat trodser Christian Bro: »Jeg siger nej!«

Af
Janus Bang
-
0

Der var både nerve og nærvær, da Socialdemokratiets Allan Pertti tirsdag aften deltog i valgmødet i sin hjemmeby Herslev. Selvom han repræsenterer partiet, der nationalt er fortaler for den grønne omstilling, lægger han ikke skjul på, at han går imod partilinjen, når det gælder placeringen af solcelleanlæg i lokalområdet. Det betyder også, at Pertti Frandsen ligger klar afstand til den socialdemokratiske ledelse med Christian Bro i spidsen, når det gælder behandlingen af Herslev:

»Jeg har længe argumenteret for, at det er en forkert proces, vi har haft. Fredericia bærer i forvejen så meget infrastruktur og grøn afstand, at det ikke er rimeligt, at vi også skal lægge jord til solceller,« siger Allan Pertti.

Han understreger, at modstanden ikke er ny. Tværtimod har han gentagne gange markeret sin holdning i både debatindlæg og tv-interviews. »Når vi ser på Socialdemokratiet, så er jeg modstander af, at vedvarende energilagre skal ligge i mulighedsområdet ved Herslev, sådan som det står i den nuværende kommuneplan,« forklarer han.

På mødet blev han spurgt direkte af borgerne, om han ville holde fast i sin position – også hvis partiet centralt ønskede det modsatte. Svaret var klart. »Fuldstændig rigtigt. Jeg holder fast,« lød det kontant fra Pertti.

Han beskriver aftenen som en af de mest engagerede debatter, han har deltaget i under valgkampen. »Der var energi og nærvær her. Det er nok den tredje eller fjerde paneldebat, jeg er med i, og det her var klart den bedste. Folk fra hele Herslev og omegn var mødt op – også folk, der ikke bor her. Det var et valgmøde med blod, energi og hjerte,« siger han med tydelig begejstring.

Trods den intense debat forlader han mødet med løftet pande og tro på projektet. »Jeg er meget stolt over at være opstillet i Herslev Sogn, og jeg glæder mig til den videre valgkamp. Så må vi se, om jeg er dygtig nok til at komme ind i byrådet,« siger Allan Pertti og smiler.

Det kom stort bifald og taktfaste klapsalver til socialdemokraten i Herslev Forsamlingshus, da han åbenlyst trodsede den siddende borgmester op i dennes åbne ansigt. På en af stolene i salen sad også gruppeformand John Nyborg, der i stigende grad virker paralyseret i forhold til den utilfredshed, der har bredt sig om håndtering af landsbyerne i Fredericia. Skulle Allan Pertti Frandsen blive valgt til byrådet den 18. november 2025, vil socialdemokraterne være nød til at undvære hans stemme for at fastholde den voldsomt upopulære kurs overfor Herslev-borgerne, der har kendetegnet partiets regeringstid.

Bobby Singh Bhatia fra Fredericia Kommune er Årets Tillidsrepræsentant 2025

Af
Redaktionen
-
0

Der var både glæde og stolthed, da Bobby Singh Bhatia, chefkonsulent i Fredericia Kommune, torsdag den 6. november blev kåret som Årets Tillidsrepræsentant 2025 af Djøf.

Bobby Singh Bhatia modtager prisen for sin evne til at samle kolleger, skabe dialog og bygge bro mellem medarbejdere og ledelse. Ifølge kollegerne gør hans engagement og oprigtige interesse for mennesker en markant forskel for trivslen og fællesskabet på arbejdspladsen.

»Jeg er utrolig stolt, men også ydmyg over at blive kåret til Årets Tillidsrepræsentant i Djøf. Jeg har mere end tusind kollegaer rundt omkring i landet, der også fortjener en stor anerkendelse for det arbejde, de gør,« siger en glad og overrasket Bobby Singh Bhatia.

Brobyggeren fra Fredericia

Som tillidsrepræsentant har Bobby Singh Bhatia gjort en mærkbar forskel i Fredericia Kommune. Han har formået at skabe tillid og samarbejde på tværs af organisationen og involverer aktivt både medarbejdere og ledere i arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø.

»Bobby viser, hvad det vil sige at være tillidsrepræsentant i ordets bedste forstand – engageret, samlende og handlekraftig. Han gør en mærkbar forskel for både sine kolleger og sin arbejdsplads. Med sit stærke engagement og sin evne til at skabe gode faglige fællesskaber er han en særdeles værdig modtager af titlen som Årets Tillidsrepræsentant,« siger Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig.

I dommerkomitéens begrundelse fremhæves det, at Bobby Singh Bhatia har gjort Djøf synlig i Fredericia Kommune, skabt en stærk klubkultur og fået flere medlemmer til at engagere sig fagligt.

Flere kolleger beskriver ham som »kollegaen, man altid kan gå til – uanset om det handler om løn, trivsel eller andet.«

Med prisen hylder Djøf de tillidsrepræsentanter, der gør en ekstra indsats for deres arbejdspladser, kolleger og fællesskaber. Og i år går anerkendelsen altså til Fredericia.

Formand for Fredericia Grundejerforening: Byens fremtid kræver tættere dialog og fælles løsninger

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter formanden for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, torsdag meddelte, at han trækker sig i protest mod kommunens kommunikationskultur, kommer nu en reaktion fra advokat Christian Viuff, formand for Fredericia Grundejerforening.

Han kalder situationen »ærgerlig« og opfordrer til en ny start for samarbejdet mellem kommunen, erhvervslivet og byens aktører.

»Det bør vi tage alvorligt,« siger han fredag formiddag.

»Det er ærgerligt at læse, at formanden for Fredericia Shopping har valgt at stoppe. Når en central repræsentant for detailhandlen trækker sig, sender det et klart signal om, at dialogen mellem kommunen og byens aktører ikke fungerer optimalt. Det bør vi tage alvorligt,« siger Christian Viuff.

Som formand for Fredericia Grundejerforening deler han Jesper Hansens bekymring for dialogen – og peger på, at fremtiden for midtbyen afhænger af, at samarbejdet fungerer.

»Midtbyens fremtid afhænger af, at alle parter arbejder sammen om udviklingen. Vi ønsker en levende og attraktiv bymidte, men det kræver, at beslutninger om mobilitet, parkering og byrum sker i tæt samarbejde med dem, der har deres hverdag og investeringer i området,« siger han.

Adgang og parkering som nøglefaktor

Grundejerforeningen oplever, at »tilgængelighed« er et af de største temaer for både beboere, handlende og besøgende.

»Hvis kunder, beboere og besøgende ikke kan komme ind til midtbyen, svækkes både handel og byliv. Derfor bør der være en klar strategi for, hvordan parkeringskapacitet og adgang sikres, når der sker ændringer i infrastrukturen – og den bør lægges i tæt dialog med repræsentanter for beboerne, grundejerne og de erhvervsdrivende,« siger Viuff.

Ros til Jesper Hansen – og ønske om ny start

Christian Viuff roser samtidig Jesper Hansen for hans engagement i samarbejdet omkring midtbyen:

»I Midtbyens udviklingsudvalg har vi haft et rigtig godt samarbejde med Jesper Hansen som formand for Fredericia Shopping, og der skal lyde en stor ros for hans store engagement. Man har aldrig været i tvivl om, at han har taget hvervet seriøst, og at han ønsker det bedste for Fredericia.«

Ifølge Viuff bør situationen nu bruges som anledning til at genstarte samarbejdet:

»Vi opfordrer til en ny start på dialogen i forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget. Et særligt §17, stk. 4-udvalg kunne være en vej frem. Her kan kommunen, erhvervslivet og grundejerne sammen skabe et fælles grundlag for beslutninger, så vi undgår misforståelser og sikrer, at midtbyen forbliver attraktiv for både borgere og virksomheder.«

»Fredericia har alle forudsætninger«

Afslutningsvis peger Christian Viuff på, at Fredericia stadig har de bedste forudsætninger for at lykkes – hvis samarbejdet genskabes:

»Fredericia har alle forudsætninger for at lykkes – men kun hvis vi taler sammen og inddrager hinanden. Lad os bruge denne situation som anledning til at styrke samarbejdet og skabe en midtby, vi alle kan være stolte af.«

Kommunen skrev ét – gjorde noget andet: Mails afslører planlagt PR og tavshed over for erhvervslivet

Jensens Bøfhus lukker – Bone’s overtager restauranterne fra Torben Østergaard-Nielsens familie

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden – herunder milliardæren Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart – har truffet beslutningen om at sælge og lukke virksomheden. Det skriver Børsen.

Salget markerer afslutningen på flere års kamp for at vende udviklingen i den kriseramte bøfkæde. Ifølge Børsen har processen med at finde en køber stået på i længere tid og været præget af fortrolighed.

De 12 tilbageværende restauranter bliver nu overtaget af konkurrenten Bone’s, der planlægger at lukke Jensens Bøfhus-brandet og drive restauranterne under nye koncepter.

»Det er en unik mulighed for os til at vokse yderligere ved at overtage restauranter fra den velkendte kæde Jensens Bøfhus,« siger Jan Laursen, administrerende direktør og medejer i Bone’s, til Børsen.

Torben Østergaard-Nielsen, der står bag USTC-gruppen og hører til blandt Danmarks mest formuende familier, har gennem årene været en af hovedkræfterne bag ejerskabet af Jensens Bøfhus. Beslutningen om at afhænde kæden beskrives som både tung og følelsesladet.

Jensens Bøfhus blev grundlagt i 1984 og voksede i sin storhedstid til mere end 30 restauranter i Danmark og udlandet. De seneste år har dog været præget af underskud, konkurser blandt franchisetagere og hård konkurrence i restaurationsbranchen.

Bone’s overtager Jensens Bøfhus’ restauranter – 39 restauranter og 2.000 arbejdspladser i ny koncern

Efter 35 år på den danske restaurantscene lukker Jensens Bøfhus ned som selvstændigt brand. Ændrede spisevaner og flere år med underskud betyder, at kædens 12 danske restauranter nu bliver overtaget af Bone’s-koncernen.

Bag beslutningen står ejerne Selfinvest – der er kontrolleret af Middelfarts erhvervsmand Torben Østergaard-Nielsen – og Alex Gundersen Assens, som i de seneste år har været de eneste ejere af Jensens Bøfhus.

I forbindelse med handlen trækker familien Gundersen sig helt ud af ejerskabet, mens Selfinvest konverterer sin ejerandel og fremover bliver minoritetsaktionær i Bone’s.

»Trods mange investeringer og ihærdige forsøg på at genstarte Jensens Bøfhus er det desværre ikke lykkedes at vende udviklingen. Vi er derfor meget glade for, at Bone’s overtager stafetten og viderefører restauranterne i Bone’s regi,« siger Mikkel Hammershøj, CEO i Selfinvest.

Han fremhæver, at hensynet til medarbejderne har været centralt i processen:
»Det har været afgørende for os at finde en løsning, som beskytter så mange arbejdspladser som muligt. Det er lykkedes med denne aftale, hvor størstedelen af restauranterne består. At Selfinvest fortsat er investeret i Bone’s reflekterer vores tillid til det nye set-up.«

Bone’s: En unik mulighed for vækst

Bone’s-direktør og medejer Jan Laursen kalder overtagelsen »en unik mulighed« for at styrke koncernens position i Danmark.
»Jensens Bøfhus har gjort meget for at få danskerne til at spise ude, og vi glæder os til at bygge videre på den arv. Samarbejdet med Selfinvest giver os ekstra styrke til at vokse og bringe vores koncepter ud til endnu flere danskere,« siger han.

De 12 Jensens Bøfhus-restauranter ligger på attraktive adresser over hele landet, som ifølge Bone’s passer perfekt ind i kædens eksisterende koncept.

Produktionen under Jensens Foods i Struer fortsætter uændret, og danskerne vil fortsat kunne finde Jensens-produkter i detailhandlen.

Med opkøbet får Bone’s samlet 39 restauranter og omkring 2.000 ansatte i Danmark – og bliver dermed en af landets absolut største restaurantkæder.

Med Bone’s som ny ejer sættes der nu punktum for Jensens Bøfhus – og et nyt kapitel begynder for de tidligere restauranter, der får nyt liv under et andet brand.

1...171819...1.340Side 18 af 1.340
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER