KRIMI. En person er kørt til sygehuset til nærmere undersøgelse efter den omfattende brand, der tirsdag eftermiddag brød ud i en bygning ved krydset Prinsessegade og Fynsgade i Fredericia. Beboerne i ejendommen er evakueret.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en ny myndighedsmeddelelse.
Politiet og brandvæsenet arbejder fortsat på stedet, og Prinsessegade er spærret fra krydset med Fynsgade mod nord til krydset med Oldenborggade mod syd. Politiet opfordrer alle i området til at respektere afspærringerne og følge myndighedernes anvisninger.
Branden brød ud kort efter klokken 13.47 og udviklede sig hurtigt. Brandvæsenet tilkaldte assistance fra Middelfart, og ilden fik hurtigt fat i taget på bygningen.
Røgen spredte sig over et større område, og politiet advarede i en tidligere melding om, at røgfanen bevægede sig fra syd mod nord hen over Fynsgade. Omkringboende blev opfordret til at lukke døre og vinduer. På Fredericia Realskole blev elever evakueret til lokaler indendørs.
Fredericia AVISEN følger sagen tæt og opdaterer, når der er nyt.
SPORT. Lørdag på Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde i Odense fik Golfklubben Lillebælt overrakt en af dansk golfidræts fineste hæder: Årets Golfklub 2025. Klubben blev udvalgt blandt 18 indstillede kandidater og hædres for på kort tid at have skabt markante resultater, sportsligt, organisatorisk og socialt.
Johnny Twile fra Dansk Golf Unions bestyrelse overrakte prisen og lagde ikke fingrene imellem i sin begrundelse.
»Vi var til sidst rigtig enige alle sammen. De vinder, fordi de har gjort mere, end man med rimelighed kan forvente,« sagde han.
Formand Jytte Kristensen modtog prisen sammen med næstformand og golfmanager og sendte straks æren videre.
»Denne pris er først og fremmest en anerkendelse af de mange frivillige timer og kræfter, som hver dag bliver lagt i klubben. Uden vores frivillige var vi aldrig nået hertil,« sagde hun.
Tallene bag prisen er imponerende. I 2025 rundede klubben 1.000 medlemmer, antallet af greenfeegæster steg med mere end en tredjedel, og sponsorindtægterne er på to år femdoblet og passerede for første gang én million kroner. Midlerne er investeret direkte i banen, faciliteterne og kluboplevelsen.
»Den vedholdende opbakning og det store engagement fra vores sponsorer og fra erhvervsnetværket omkring klubben har været helt afgørende,« siger han.
Med prisen følger 50.000 kroner til fortsat udvikling. Golfklubben Lillebælt er blot den anden klub nogensinde til at modtage hæderen siden dens indstiftelse.
»Vi er en relativt ny bestyrelse, og vi har indimellem asfalteret, mens vi kører. Denne pris er en enorm anerkendelse af, at vi sammen er på rette vej,« afslutter Jytte Kristensen.
En større brand er tirsdag eftermiddag brudt ud i en bygning ved krydset Prinsessegade og Fynsgade midt i Fredericia. Ilden har grebet fat i taget, og brandvæsenet er mødt op med en betydelig styrke. Assistance er tilkaldt fra Middelfart, og indsatslederen er på stedet. Over brandstedet cirkulerer en drone.
Branden udviklede sig hurtigt efter de første meldinger. Vidner på stedet beskriver en brand i kraftig udvikling, og fra gaden kan ildens knitren i træværket høres, mens flammer slår op gennem tagstenene. Sirenerne har kunnet høres langt ind i bymidten siden de første køretøjer ankom.
Sydøstjyllands Politi har udsendt flere myndighedsmeddelelser i løbet af eftermiddagen. Politiet advarer om, at røgfanen bevæger sig fra syd mod nord hen over Fynsgade, og opfordrer folk på gaden til at holde sig uden for røgfanen. Omkringboende skal lukke døre og vinduer.
En betjent fra Sydøstjyllands Politi opretter afspærring ved krydset Fynsgade tirsdag eftermiddag. Foto: Fredericia AVISEN
Beboerne i ejendommen er evakueret, og én person er kørt til sygehuset til nærmere undersøgelse. Prinsessegade er spærret fra krydset med Fynsgade mod nord til krydset med Oldenborggade mod syd. Politiet og brandvæsenet arbejder fortsat på stedet.
Røgen breder sig over et større område af byen, og det lugter af røg i nærområdet. På den nærliggende Fredericia Realskole er elever evakueret til lokaler indendørs og samlet i lokaler væk fra branden, mens røgen hænger tæt over skolen.
Elever på Fredericia Realskole er samlet i lokaler væk fra branden, mens røgen hænger tæt over skolen tirsdag eftermiddag.
Fredericia AVISEN følger sagen tæt og opdaterer, når der er nyt.
Se AVISENs livedækning fra Prinsessegade tidligere på dagen her.
POLITIK. Der er travlt i Fredericia gågade tirsdag formiddag. Maria Radoor er på plads blandt vælgerne og har stået der i timevis. Alligevel er der ingen tegn på, at energien er ved at slippe op. Det er der en forklaring på.
For hende er valgdag ikke bare et politisk ritual. Det er en mærkedag. En festdag, faktisk. »Jeg er født ind i Socialdemokratiet. Min bedstefar var gammel kredsformand, så jeg har været slæbt med til alle valgbegivenheder,« fortæller hun.
Hun er vokset op med at følge sine forældre til stemmeurnerne, og den tradition fører hun videre. I dag tager hun sine egne børn med. »Jeg gør egentlig meget ud af at tage mine egne børn med og give dem den her demokratiske dannelse og oplevelse, som det i mine øjne er at være en del af et velfungerende demokrati. Så for mig er det en festdag.«
Det er ikke første gang, hun siger det. På Grundlovsdag sidste år stod hun på Kulturkasernen i Fredericia og sagde præcis det samme. At demokratiet ikke er en selvfølge, at man skylder det noget, og at det er værd at fejre.
En målstreg at krydse
Valgkampen har varet fire uger. Men processen har i virkeligheden stået på i to år. Når Maria Radoor skal sætte ord på, hvad hun mærker i kroppen på sådan en »festdag«, kommer svaret hurtigt. »Vi har løbet rigtig stærkt de sidste fire uger. Men det er fedt at mærke, at nu er vi i mål, og vi har gjort alt, hvad vi kunne. Jeg har haft et dejligt team, der virkelig har støttet op og stået på gader og stræder i deres fritid. Det har virkelig været fedt at opleve.«
Hun bruger selv ordet målstreg. En målstreg, hun har glædet sig til at krydse.
Den personlige stemme gør forskellen
For Maria Radoor har meget af valgkampen handlet om at forklare fredericianerne, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man stemmer. Partistemmer er ikke nok, mener hun. »Der er egentlig nok socialdemokratiske stemmer i byen til, at vi kan få vores eget mandat på borgen, hvis folk stemmer personligt. Og når man får forklaret borgerne, at ellers ryger det jo til den, der har flest personlige stemmer i hele storkredsen, som nok er Benny i Sønderborg, så siger de: Det skal vi da ikke. Så stemmer jeg på dig. Jamen, så bliver jeg bare glad.«
Det er de møder, der driver hende. »Det er ikke, fordi jeg skal hive stemmer fra andre partier. Men det der med at få forklaret borgerne, at det gør en kæmpe forskel at stemme personligt, det er noget, jeg har brugt meget krudt på.«
Til dem der overvejer at blive hjemme
Der har i valgkampen været bekymring for, at ikke alle vil finde vej til stemmeboksen i dag. Maria Radoor har en klar besked til dem, der tvivler. »Det er jo nok også fordi jeg har så meget politik i blodet. Men for mig er det vores borgerpligt at støtte op om demokratiet og tage stilling. Det er egentlig ligegyldigt, hvor man stemmer, det skal man gøre op med sine egne værdier. Men det der med at komme ned og stemme, det er for mig afgørende. At vi alle sammen tager stilling til, hvilket Danmark vi vil have fremadrettet. Det er virkelig vigtigt.«
Hun tilføjer, at man ikke behøver at være helt sikker for at stemme. »Selvom man måske ikke helt ved, hvad man vil, så tag det, der ligger tættest på dine egne overbevisninger.«
Senere i dag kører hun mod Christiansborg. Valgfest venter.
Folketingsvalget i marts 2026 følges tæt af Syd AVISEN, der er på Christiansborg på dagen, hvor vi vil følge politikere og partier tæt. Det bliver en spændende dag, hvor meget er på spil for mange mennesker i det politiske univers.
AVISEN har sendt to medarbejdere til København, hvor redaktionschef Erik Schwensen vil perspektivere dagens aktiviteter. Det er særligt kandidaterne fra det syddanske, der vil fylde meget i Schwensens arbejde. Flere kandidater håber på at få et nyt fredericiansk folketingsmedlem. Men også de etablerede politikere fra nabobyerne ser med spænding på, om de er inde eller ude.
»Vi kommer til at bevæge os mellem partiernes gruppeværelser, mens vi snakker med både politikere og medarbejdere for partierne. Det bliver utrolig intenst på sådan en aften, hvor alt er på spil. Vi har etableret vores fotograf ved hoveddøren, så vi følger partilederne, efterhånden som de ankommer en efter en,« fortæller Schwensen.
Redaktionen på Norgesgade 48 er hele dagen beskæftiget med næranalyse og perspektivering, der koordineres med de medarbejdere, der dækker Christiansborg. Ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen forventer en intensiv dag.
»For danskerne er dette en markant begivenhed. Vi vil have vores afsæt i det syddanske, hvor vores flagskib sydavisen.dk kommer til at betyde en markant ændring i vores prioriteter, da vi både har enkelte byer i regionen at dække, men også regionen som sådan,« siger han.
KRIMI. En 22-årig mand slap uden alvorlige skader efter en arbejdsulykke i Fredericia.
Ulykken skete på CF Tietgens Vej, hvor manden var i gang med at rense lastbiler. Under arbejdet trådte han forkert og faldt 5-6 meter ned.
Han kom til skade ved faldet, men ikke alvorligt. Politiet undersøger nu, om der kan være sket overtrædelser af arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 24.3 kl. 9.00 af vagtchef Kasper Christensen.
KRIMI. En færdselsindsats i Fredericia har ført til omkring 30 sigtelser på få timer.
Kontrollen blev gennemført tirsdag mellem cirka klokken 15.00 og 20.00 flere steder i byen. Overtrædelserne spænder bredt, men hovedparten handler om brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel.
I alt blev 14 bilister og to cyklister sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon, mens de øvrige sager blandt andet drejer sig om ikke at efterkomme færdselsanvisninger.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 24.3 kl. 9.00 af vagtchef Kasper Christensen.
Fredericia lagde tirsdag morgen rammer til åbningen af folketingsvalget 2026, da vælgerne strømmede til stemmestederne – blandt andet på Fredericia Gymnasium, hvor viceborgmester Susanne Eilersen (Dansk Folkeparti) officielt markerede valgets begyndelse.
Valgdagen den 24. marts er en central begivenhed i det danske demokrati, hvor borgerne vælger Folketingets 179 medlemmer. I Fredericia blev starten på dagen præget af både højtidelighed og praktisk organisering, da vælgerne mødte frem fra morgenstunden.
»Det er en vigtig dag for demokratiet, og jeg er glad for at se så mange møde op,« lød det fra Susanne Eilersen ved åbningen.
På Fredericia Gymnasium, der fungerer som et af kommunens største valgsteder, var der særlig opmærksomhed på logistikken. Gymnasiet er opdelt i to valgsteder – Gymnasiet 1 og Gymnasiet 2 – og vælgerne blev ved ankomsten guidet via kort, lister over vejnavne og tilforordnede hjælpere, så de hurtigt kunne finde det rette sted at stemme.
Ifølge Fredericia Kommune er byen opdelt i ni valgdistrikter, som hver har deres eget valgsted. Udover Fredericia Gymnasium kan borgerne blandt andet stemme i Bredstrup-Pjedsted Idrætshal, Erritsø Idrætscenter, Elbohallen i Taulov og på Fredericia Rådhus.
For vælgere, der ikke kunne møde op på selve valgdagen, har det desuden været muligt at brevstemme i Borgerservice på rådhuset frem til dagene op til valget.
Med åbningen i Fredericia er endnu et kapitel i det danske folkestyre skrevet – med krydser, der i løbet af dagen er med til at afgøre landets politiske retning de kommende år.
Der er en stemning, man møder i disse dage, når man taler med folk i Fredericia, i Vejle, i Middelfart og alle de andre byer, vi dækker. En stemning, der ikke er ligegyldighed, men som minder om det. Folk stemmer. De fleste gør. Men begejstringen er ikke der.
Det er svært at bebrejde dem.
Valgkampen varede 26 dage. Den burde have været nok. I stedet kom den til at handle om fødevarechecks, benzinpriser og klasseloft på 14 elever. Alle tre dele er legitime politiske spørgsmål. Ingen af dem er en vision for Danmark. Der var øjeblikke, hvor man savnede den store fortælling, det samlende billede af, hvad vi vil med dette land de næste fire år. Det kom aldrig rigtig.
Overbudspolitikken er ikke ny. Men den er blevet mere åbenlys. Og vælgerne har lagt mærke til det. Der er en udbredt fornemmelse i befolkningen af, at det ikke gør den store forskel, hvem der sidder på magten. At butikken drives videre. At embedsværket arbejder, uanset hvilken farve der er på statsministerkontorets dør. Det er ikke en dum observation. Det er til dels sandt. Men det er en farlig slutning at drage, fordi retningen alligevel betyder noget, selv når tempoet er det samme.
Og så er der det, som dette valg vil blive husket for, uanset hvad der sker i aften. Socialdemokratiet og Venstre, de to partier der i generationer har defineret dansk politik, går begge ind til valgdagen historisk svækkede. Socialdemokratiet på 20 til 23 procent. Venstre på under ti. Det er tal, der ville have fået en hel politisk generation til at falde ned fra stolene for blot ti år siden.
Og dog er forklaringen ikke svær at finde. Begge partier er blevet slanket indefra. Inger Støjberg tog sin del af Venstres vælgere med sig, da hun grundlagde Danmarksdemokraterne. Lars Løkke tog en anden del, da han efter formandsopgøret dannede Moderaterne. Det, der engang var et stort folkeparti, er i dag et midterparti, der kæmper for at definere sin egen relevans.
Det har kostet. Og det kan man se i dag.
Blå blok betaler prisen for aldrig at have løst det problem. Troels Lund Poulsen meldte sig som statsministerkandidat i valgets første dage og uden den overbevisning, der smitter. Han er ikke blevet troet på som kommende statsminister af de målinger, der er kommet siden. Det er et alvorligt handicap på en valgdag, hvor vælgerne skal overbevises om, at der er noget at stemme hen imod, ikke bare noget at stemme imod.
Alt det til trods. Stem.
Ikke fordi det er en borgerpligt i juridisk forstand. Men fordi det er den eneste dag, hvor den enkelte borger vejer præcis det samme som alle andre. Ingen penge, ingen forbindelser, ingen titel giver et ekstra kryds. Den lighed findes ikke mange steder i samfundet. Den findes her.
Valgdagen er ikke en slutning. Den er et udgangspunkt. Det er i dag, vi beslutter, hvorfra de næste fire år begynder.
SPORT. Der er gået måneder med overvejelser, møder og samtaler. Flere kandidater har været i spil. Men da FHK til sidst stod med beslutningen, var der ikke megen tvivl. Mathias Madsen var manden.
Direktør Thomas Renneberg-Larsen lægger ikke skjul på, at klubben har fundet præcis det, den søgte. »Vi har fået en rigtig dygtig og kompetent træner, som er meget ambitiøs og har en klar plan for, hvordan han gerne vil spille, og hvordan han gerne vil tænke håndbold. Vi har fået det, som vi har ledt efter i Mathias Madsen, og det er vi rigtig glade for,« siger han.
Ambitioner der matcher
Mathias Madsen er ikke et ukendt ansigt i dansk håndbold. Han spillede otte år som venstrefløj hos Bjerringbro-Silkeborg og deltog i EHF Champions League med klubben. Da han lagde handsken på hylden og gik trænervejen, tog han turen gennem kvindeligaen, hvor han som cheftræner for Herning-Ikast vandt pokalturneringen i 2019. Derefter kom jobbet i Skjern Håndbold, hvor han i sin første periode som vikar fra november 2021 førte holdet til DM-semifinalerne og bronze. Da han vendte tilbage som fastansat cheftræner fra sommeren 2023, fulgte sølvmedaljen i den efterfølgende sæson efter en DM-finale mod Aalborg Håndbold.
Det var netop den kombination af resultater og profil, FHK ledte efter. Thomas Renneberg-Larsen beskriver tre parametre, der alle pegede på Madsen. »Ambitionerne matcher hinanden, spillemæssigt tænker vi det på samme måde, og så er der struktur og tydelighed som leder. Det er det, vi gerne vil have, og det matcher han på alle punkter,« siger direktøren.
Valget faldt bevidst på en dansk træner. Renneberg-Larsen er direkte om årsagen, han peger på, at en udenlandsk træner ville kræve måneder blot på at finde sig til rette i den danske liga og med spillertruppen. Det er måneder, FHK ikke ønsker at spilde. »Mathias kender ligaen, og de spillere vi har rekrutteret har alle spillet i den danske liga. Så når vi starter op i juli, kan vi gå i gang fra dag ét uden de store ubekendte. Den danske liga er vanvittigt stærk og bliver kun stærkere med årene, så det er vigtigt at have fingrene på pulsen,« siger Renneberg-Larsen.
Overtager en trup, han tror på
Mathias Madsen træder ind i en klub, der denne sæson har spillet i EHF European League og kæmper om slutspilspladserne i Herreligaen. En trup med kvalitet, mener Renneberg-Larsen, og det er en opfattelse, den kommende cheftræner deler. »Han køber ind på den trup, der er her nu. Han mener, at der er rigtig god kvalitet, og vi har jo også præsteret rigtig godt, så han er helt tryg ved at overtage holdet og kan løfte det fremadrettet,« siger direktøren.
Det betyder dog ikke, at truppen er hugget i sten. Madsen vil i tæt samarbejde med klubben have indflydelse på rekrutteringen fremadrettet, men det sker på FHK’s præmisser. »Det er altid et samarbejde. Det er ikke sådan, at der bare kommer spillere til, som ingen ønsker. Når vi rekrutterer, er det altid i dialog om ønsker og muligheder. Det er selvfølgelig klart, at Mathias vil sætte sit præg på truppen fremadrettet, men han køber ind på det, vi har nu,« siger Renneberg-Larsen.
Kemien var der fra starten
Processen med at finde en ny cheftræner har ikke været en hurtig affære. Thomas Renneberg-Larsen fortæller, at der har været dialog med flere kandidater over lang tid, og at klubben har brugt god tid på at finde den rette match. »Der har været løbende dialog, og der har været god kemi på personlige møder og samtaler. Vi har haft flere kandidater og har brugt rigtig lang tid på det. Netop derfor mener vi også, at vi står et godt sted i dag.«
Mathias Madsen selv lægger heller ikke skjul på, at valget var nemt, da han endelig stod med det. »Efter flere gode og konstruktive møder med Fredericia Håndboldklub var jeg ikke i tvivl om, at mit næste trænerjob skulle være i FHK. Det er en klub, der vil spille med i toppen af dansk håndbold, og de ambitioner matcher mine egne,« lød det fra Mathias Madsen i forbindelse med præsentationen af den nye cheftræner.
Han ser særligt frem til hjemmekampene i Middelfart Sparekasse Arena. »Jeg glæder mig til at få hjemmebane der, hvor jeg tidligere som modstander har mærket den gode stemning og presset fra HK Ultras og de øvrige tilskuere,« tilføjede han.
Slutspil, semifinale og Europa
Spørger man Thomas Renneberg-Larsen til ambitionerne under den nye mand, er svaret det samme, som det altid har været i Fredericia. Målet er slutspillet og derfra en semifinaleplads, for det er der billetterne til europæisk håndbold bliver delt ud. »Ambitionen er, at vi skal med i slutspillet, vi skal med i en semifinale, og vi vil gerne i Final 4. Og vi skal spille europæisk. Det ændrer den nye træner ikke ved,« siger Renneberg-Larsen. »Ambitionen er, at vi skal med i slutspillet, vi skal med i en semifinale, og vi vil gerne i Final 4. Og vi skal spille europæisk. Det ændrer den nye træner ikke ved,« siger Renneberg-Larsen.
Madsen selv bakker op om det. »Det er realistisk. Vi har materialet til det, og hvis der skal suppleres med noget på sigt, er vi klar til at kigge på det,« siger direktøren om den fælles vurdering.
Én ting er dog ikke til diskussion. Den danske liga er hård, og den bliver ikke lettere. »Ligaen er utrolig stærk og bliver kun stærkere. Så nogle gange er det stolpe ind, andre gange stolpe ud, og man når ikke altid de mål, man sætter sig. Men det er noget, vi arbejder på at blive så stabile i, at slutspillet er noget, der kommer til os hver sæson,« siger Thomas Renneberg-Larsen.
Indtil Madsen tiltræder til sommer, fortsætter Jesper Houmark og Michael Wollesen som midlertidigt trænerteam. Herefter vender de tilbage til deres tidligere roller i klubben.
