LIVE: Alt på spil på Monjasa Park – FC Fredericia møder Viborg i skæbnekamp

Af
Andreas Andreassen
-
0

FC Fredericia står foran en af sæsonens vigtigste kampe, når Viborg FF søndag gæster Monjasa Park. Seks nederlag på stribe har presset oprykkerne ned under stregen, men i fæstningsbyen nægter man at give op. For tredje gang på bare fem uger mødes de to hold, og denne gang skal alt vende.

En sejr vil bringe FC Fredericia op i nærkontakt med redningspladserne og puste nyt liv i drømmen om overlevelse i Danmarks bedste række. Et nederlag vil derimod skabe et hul, som bliver svært at lukke inden vinterpausen.

Holdet viste senest mod FC København, at kvaliteten stadig er der. De stod stærkt, skabte chancer og kæmpede til sidste fløjt. Nu skal fighten omsættes til point.

Kampen fløjtes i gang klokken 14.00, og du kan følge hvert minut her på AVISENs liveopdatering.

Leder: Roller, tillid og løgnen i sig selv

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er billeder, der fortæller mere end tusind ord – og så er der billeder, der forsøger at overdøve dem. Billedet fra Fredericia Vold, hvor den socialdemokratiske udvalgsformand John Erik Nyborg og direktør Morten Christensen står side om side og smiler foran Danmarks Port, tilhører den sidste kategori

Det forestiller fremskridt, men afslører i virkeligheden en kultur.

En kultur, hvor magten tror, den kan male virkeligheden smukkere, bare man vælger den rette vinkel. En kultur, hvor dialogen med borgerne og erhvervslivet ikke er et mål, men en kulisse.

Den falske fortælling

Da formanden for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, rejste sin bekymring for, hvordan lukningen af Danmarks Port påvirkede byens butikker, havde han én dagsorden: at tale på vegne af dem, der kæmper for at holde Fredericia levende.

Han repræsenterede dem, der hver dag åbner døren til butikken, betaler lønningerne og håber, at kunderne stadig finder vej. Men kommunen svarede ikke med dialog – de svarede med en iscenesættelse.

De planlagde et pressefremstød. De arrangerede et møde med Fredericia Dagblad. De tog billeder på Fredericias smukke historiske vold. Alt var perfekt, underforstået, at Jesper Hansen skulle holde sin kæft.

I dag ved vi, at John Erik Nyborg selv stod bag initiativet. At han i desperation ville have det hele til at se bedre ud.

Og at kommunens direktør, Morten Christensen, sagde ét til os på AVISEN – og gjorde noget helt andet i virkeligheden.
For mens han skrev til Fredericia AVISEN, at han “var blevet spurgt af Dagbladet”, viser aktindsigten, at det var ham selv, der sammen med Nyborg godkendte tidspunktet, skrev og talte med på presseplanen og endte foran kameraet. Jeg tænker også, at Hr. Christensen godt ved, at selvom Fredericia Dagblad elsker at skrive positive medarbejderhistorier i tredje person ental, så koster det kassen at “få billeder af dem,” og Dagbladet er trods alt heller ikke kommunens presseafdeling, der hjælper med en pressemeddelese til byens borgere og Fredericia Shopping.

Og kommunaldirektør Thomas Jaap, du skal sige fra, når politikere tegner så negativt et billede af erhvervslivet, og lægger så skør en strategi. Mon Hr. Nyborg ville bryde sig om, hvis hele verden fik at vide før hans kolleger, at man nedlagde hans arbejdsprojekt eller andre større ting, der påvirker hans liv. Næppe.

Et spin uden substans

Det er ikke bare det politiske spin, der er problemet. Det er substansen, der mangler. Der findes ingen faglige vurderinger, der peger på, at noget var ved at styrte sammen. Der er ikke udført ultralydsscanninger, målinger eller ingeniørberegninger, der viser problemer med stålet. Tværtimod siger lokale håndværkere, der har set konstruktionen, at stålet er sundt, og at porten ikke udgjorde nogen nedstyrtningsfare.

Der blev heller ikke undersøgt alternativer til total nedlukning – ingen nat- eller weekendarbejde, ingen etapevis plan. Man valgte bare den mest drastiske løsning, uden at inddrage dem, det gik ud over.

Og bagefter blev det hele præsenteret som en succeshistorie: Hvor “flot” alt blev, og hvor “dygtige” folkene bag var.

Det er ikke faglighed. Det er politik forklædt som teknik.

Bent Jensen har ret

Formanden for Business Fredericia, Bent Jensen, har fuldstændig ret.

Embedsmænd skal levere faglighed – ikke PR.

De skal rådgive politikere, ikke stille sig op til gruppefotos for at pynte på virkeligheden. »De skal ikke stille op til et gruppefoto på Fredericia Vold,« sagde han. Han sagde det, fordi han kender forskellen på magt og mandat.

Politikerne må mene, flashe og fejle.

Men embedsmændene er betroet borgernes tillid. Når de glemmer det, smuldrer fundamentet under hele byen.

Arrogancen og løgnen

John Erik Nyborgs opførsel i denne sag er ikke bare arrogant – den er selvmodsigende.
Han skrev selv på sociale medier, at Fredericia AVISEN “vil have ham til at fremstå arrogant”.

Men som Anne Linnet Band engang sang:
“Det er ikke det, du siger – det er mere løgnen i sig selv.”

For det handler ikke om, hvordan han fremstår. Det handler om, hvad han gjorde. Han planlagde en pressestrategi for at få alt til at se bedre ud. Han lod forvaltningen hjælpe sig. Og bagefter sagde han, at det hele var faglig bistand.

Han glemmer, at han selv engang stod på den anden side – da han blev fyret fra Fredericia Kommune og talte om, hvor uretfærdigt det føltes, når politik og forvaltning lagde et fælles pres. Den gang var det synd. Jeg er blevet klogere over, hvordan systemet kan være og virke ondskabsfuldt på folk, sagde han til undertegnede, inden et møde på Trinity Hotel, men det er glemt. Når det gælder den anden vej bruges alle ressourcer, for:


I dag er det strategisk. Socialdemokratiets blinde plet

Det her handler også om Socialdemokratiet. Et parti, der har bygget sin identitet på respekt for arbejderne, for erhvervslivet, for dem der får hjulene til at dreje Men i Fredericia er der gået for meget partihus og for lidt butik.

Detailhandlen i midtbyen har i årevis leveret underskud på underskud.

Årsagerne er mange: nethandel, inflation, kriser.

Men én ting er sikkert – kommunen skal ikke gøre det værre. Når man som socialdemokratisk udvalgsformand skriver til byens erhverv, at de kan “fremvise regnskaber”, før man tror på dem, så har man misforstået sin rolle. Man skal ikke kræve dokumentation for lidelse.
Man skal udvise respekt for dem, der holder byen levende.

Thomas Jaap og Morten Christensen

Kommunaldirektør Thomas Jaap og direktør Morten Christensen bærer et særligt ansvar.

Den ene gjorde intet, men vidste alt, den anden skrev direkte usandheder til pressen.

Begge deltog i en kommunikationsstrategi, der skulle pynte på virkeligheden. Begge glemte, at embedsværkets vigtigste opgave er at sige fra – ikke at stille op.

Når embedsmændene begynder at smile på billeder sammen med politikere, har de glemt, hvem de arbejder for.

De arbejder ikke for partierne. De arbejder for borgerne, og borgerne vælger en bestyrelse til at repræsentere dem.

En by, der fortjener bedre. Fredericia fortjener bedre. Fredericia fortjener en forvaltning, der står op for faglighed, og politikere, der husker ydmygheden. Vi er en by med handel, kultur, fællesskab – ikke et teater, hvor man selv skriver manuskriptet og kalder det virkelighed. Det her handler ikke om at vinde en mediesag. Det handler om tillid.
Tillid til, at de, der leder byen, siger sandheden – ikke bare den version, der ser bedst ud på et billede. Som Bent Jensen sagde:
Embedsmænd skal levere faglighed. Politikere skal tage ansvar.

Og ingen af dem skal bruge skatteborgernes tillid som kulisse. For i sidste ende er det ikke Danmarks Port, der risikerer at styrte sammen. Det er tilliden til dem, der holder nøglen.

Spirituskørsel, narkopåvirket bilist og natlig redningsaktion i Vejle Å

Af
Mille Dyhrberg
-
0

En aften og nat med spirituskørsel, narkokørsel og en større redningsaktion holdt Sydøstjyllands Politi travlt beskæftiget. Det fortalte vagtchef Jesper Knudsen søndag formiddag ved politiets pressebriefing.

Aftenens første sag kom klokken 18.47 i Kolding, hvor en patrulje blev sendt til Tankedalsvej efter en anmeldelse om spirituskørsel.

»Da vi når frem, har nogle civile borgere allerede fået kontakt til en 47-årig mand fra Sønderjylland, der havde kørt imod kørselsretningen. De har været opmærksomme på ham og haft ham under kontrol, indtil vi kom frem,« fortæller Jesper Knudsen.

En alkometertest viste, at manden var påvirket af alkohol. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og der er udtaget blodprøve – resultatet afventes nu.

Natten fortsatte i Fredericia, hvor en patrulje klokken 02.31 standsede en personbil på Ullerupdalvej. Føreren, en 19-årig mand fra Vestbyen, virkede narkopåvirket.

»En test bekræftede mistanken, og han blev sigtet, anholdt og fik udtaget blodprøve. Derudover fandt patruljen en kniv, som han ikke måtte have, samt euforiserende stoffer,« fortæller vagtchefen.

Den tredje sag udspillede sig i Vejle, hvor en borger omkring klokken 03.00 slog alarm efter at have hørt et plask i Vejle Å ved Borgvold.

»Det reagerer vi naturligvis på. Da man ikke kunne afvise noget som helst, blev brandvæsenet sat ind, og de iværksatte en større indsats i området,« siger Jesper Knudsen.

Dykkere og både blev sat ind, og fra omkring klokken 03.10 til 05.00 blev der søgt intenst i vandet og langs åen.

»Der blev ikke fundet noget, og vi afsluttede indsatsen omkring klokken 05,« oplyser vagtchefen.

En person omkommet i alvorligt færdselsuheld på E20

Af
Andreas Andreassen
-
0

En 27-årig mand mistede natten til søndag livet i et alvorligt færdselsuheld på E20-motorvejen mellem Ejby og Aarup. Et barn er meget alvorligt tilskadekommet og i livsfare, mens yderligere to personer er alvorligt kvæstede, men uden for livsfare. De pårørende er underrettet.

Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 02.12, og motorvejen i østgående retning har siden været spærret, mens redningsmandskab og politiets teknikere arbejdede på stedet.

Vagtchef Johni Müller fra Fyns Politi fortæller: »Der har været bilinspektør på stedet, og da der er flere parter involveret, pågår der nu en række undersøgelser, ligesom politiet mangler at tale med flere vidner for at klarlægge hændelsesforløbet. De indledende undersøgelser tyder dog på, at bilen med den 27-årige mand og barnet er brudt ned i det yderste spor, hvorefter den er blevet påkørt af en anden bil. Politiet mistænker hverken spiritus eller euforiserende stoffer.«

Fyns Politi oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke kan gives yderligere oplysninger om ulykken. Motorvejen blev genåbnet i morgentimerne, efter at bilinspektør og redningsarbejde var afsluttet.

Rekordbesøg og jubilæum: Autocamper Show i Fredericia runder milepæl

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Autocamper Show 2025 blev et brag af en messe i Messe C i Fredericia. Weekenden bød både på femårsjubilæum og rekordbesøg med hele 10.014 gæster – en stigning på 14 procent sammenlignet med sidste år. Dermed har messen for alvor cementeret sin position som Danmarks største samlingspunkt for autocamperbranchen.

»Vi er utroligt stolte af den udvikling, Autocamper Show har gennemgået på bare fem år. Det er en milepæl for både os og branchen at runde 10.000 gæster netop i jubilæumsåret. Interessen for autocamperlivet vokser markant, og det mærkes tydeligt på messen,« siger projektleder Ida Hahn.

Et marked i stærk vækst
Autocampermarkedet har gennem de seneste år oplevet markant fremgang både i Danmark og resten af Europa, og det kunne mærkes på årets messe. Her mødtes forhandlere, importører, udlejere og udstyrsleverandører med tusindvis af både nye og erfarne entusiaster.

»Stemningen var i år rigtig god, og det hørte vi også fra vores kollegaer. Vi ved fra medierne, at danskerne har store opsparinger stående, men har været tilbageholdende med at bruge dem. Det var slet ikke det indtryk, som vi har fået under autocampermessen. Købelysten var stor, og det var virkelig fedt at mærke på kunderne, at lysten til at investere i deres fritid var stor,« fortæller salgschef Martin Kolst fra Adria Caravan.

Årets messe bød på et rekordstort udvalg af autocampere, vans, campervans og alt tilbehør til livet på hjul. Særligt elcampere tiltrak stor opmærksomhed og viser, hvordan udviklingen i branchen bevæger sig mod mere bæredygtige løsninger. Mange gæster fremhævede netop muligheden for at kunne sammenligne modeller og udstyr samlet ét sted.

En central platform for branchen
Siden den første udgave i 2021 har Autocamper Show udviklet sig til en vigtig platform for både udstillere og besøgende. Her kan producenter og forhandlere møde kunder, skabe nye kontakter og teste nye produkter.

»Bare det at vi får en dialog med potentielle kunder gør, at vi fremadrettet har mulighed for at udvikle det til en reel handel. Vi taler selvfølgelig også med nye samarbejdspartnere, og det giver mulighed for at kunne udvikle nye tiltag, som vi kan bruge over for vores kunder,« siger Martin Kolst.

Ser frem mod 2026
Efter årets store succes er arrangørerne allerede i gang med planerne for næste år. Autocamper Show vender tilbage til Messe C i 2026, og forventningerne er høje.

»2025 blev et bevis på, at branchen og dermed også Autocamper Show står stærkt, og at interessen for autocampere kun går én vej. Vi glæder os til at fortsætte udviklingen i 2026,« siger projektleder Ida Hahn.

Med rekordbesøg, stor købelyst og en branche i vækst ligner Autocamper Show 2025 en milepæl, der peger frem mod endnu større arrangementer i de kommende år.

Flere unge i Fredericia finder hurtigere vej mod job og uddannelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Fredericia har de seneste år oplevet en markant fremgang, når det gælder unge, der skal hjælpes videre i livet. En ny opgørelse fra kommunen viser, at de unge, som modtager uddannelseshjælp, i dag bruger langt kortere tid på støtten end tidligere. Siden januar 2023 er den gennemsnitlige varighed faldet med 24 procent.

Udviklingen glæder både politikere og medarbejdere i Ungeenheden, der arbejder målrettet for at få flere unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.

»Det er et tydeligt tegn på, at Ungeenhedens målrettede indsats virker og gør stor forskel for de unge. Når de unge har brug for kortere tid på uddannelseshjælp, betyder det nemlig, at de hurtigere starter på uddannelse eller i job og dermed finder fodfæste i livet. Men arbejdet er ikke slut – ambitionen er, at tallet skal endnu længere ned,« siger Pernelle Jensen, formand for Fredericia Kommunes Unge- og Uddannelsesudvalg.

Næstformanden i udvalget, Anette Hyre-Jensen, peger på, at indsatsen ikke blot handler om tal, men om fremtid og retning for de unge.
»Vi er rigtig glade for at se, at de allerfleste unge går fra uddannelseshjælp og ud i uddannelse eller job. Det vigtige er jo, at de unge kommer videre til noget, der peger dem godt ind i fremtiden,« siger hun.

Flere hjælpes videre trods flere unge på vej ind
Ifølge de nyeste tal modtager 360 unge i øjeblikket uddannelseshjælp i Fredericia Kommune. Det er kun en svag stigning på fem personer sammenlignet med året før, selvom der i samme periode er flyttet 54 unge til kommunen direkte på uddannelseshjælp.

»Vi har lige nu 360 unge på uddannelseshjælp. Til sammenligning hjalp vi 435 unge ud af uddannelseshjælp sidste år, og vi afsluttede dermed flere unge i 2024, end der modtager uddannelseshjælp på nuværende tidspunkt. Det er et tydeligt bevis på, at vores indsats virker, og at vi lykkes med vores hjælp til de unge,« siger Pernelle Jensen.

Samtidig er der stor udskiftning blandt de unge, der modtager støtte. I år alene er 304 unge blevet afsluttet fra uddannelseshjælp – de fleste, fordi de er kommet i arbejde eller er startet på en uddannelse.

»Det er positivt, at det går den vej, men ambitionen skal være, at de unge i Fredericia Kommune enten er i uddannelse eller job,« understreger Anette Hyre-Jensen.

Tallene tegner et billede af en kommune, hvor arbejdet med de unge giver synlige resultater. Og hvor ambitionen fortsat er, at ingen skal stå uden retning – men i stedet hjælpes videre mod job, uddannelse og et selvstændigt liv.

Borgernes Liste sikrer flere muligheder for Fredericias unge – kulturkroner for hundredtusinder på vej til midtbyen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Der ligger fortsat store summer og venter på Fredericias unge. Gennem den statslige Kulturpas-ordning kan unge i alderen 15-24 år, som går på FGU eller står uden job og uddannelse, få 1.000 kroner til oplevelser i 2025 – og yderligere 1.000 kroner i 2026, hvis de søger inden nytår. Men kun få har gjort brug af tilbuddet.

Borgernes Liste har nu sat handling bag ordene og på få dage sat gang i en indsats, der både skal få flere unge til at ansøge om deres Kulturpas og samtidig sikre, at pengene gavner Fredericias lokale kultur- og erhvervsliv.

»Det er vores lokalpolitikeres pligt at følge med og formidle tiltag, der har direkte betydning for Fredericias borgere. Tavsheden blandt de partier, hvis bagland har været med til at beslutte, at der gives oplevelsesgaver på i alt 2.000 kroner til udsatte unge i alle landets kommuner, er mildest talt kritisabel,« siger Christina Koch Petersen, byrådskandidat for Borgernes Liste.

Kulturpas-ordningen kan give næsten en million kroner til Fredericia
Der er omkring 500 unge i Fredericia, som kan få glæde af Kulturpasset. Hvis alle benytter sig af ordningen, kan det betyde næsten én million statslige kroner til kommunens kultur- og idrætsliv.

Alligevel viser tallene, at interessen indtil nu har været lav. I hele Region Syddanmark har kun 432 ud af omkring 8.000 unge ansøgt om et Kulturpas – hvilket betyder, at mange risikerer at gå glip af pengene, hvis ikke de handler inden årsskiftet.

Flere lokale aktører kan nu deltage
Efter en henvendelse fra Borgernes Liste har Slots- og Kulturstyrelsen åbnet for, at lokale kreative erhverv – som smykke- og keramikcaféer – nu kan blive godkendt som Kulturpas-aktører. Dermed kan Fredericias unge bruge deres Kulturpas på flere lokale tilbud, og de mange statslige kulturkroner kan blive i byen.

»At lokale kreative caféer nu har mulighed for at blive Kulturpas-aktører viser præcis, hvad lokal handlekraft kan udrette, når man ikke bare snakker, men handler,« siger Christina Koch.

Blandt de første, der har sagt ja til at være med, er keramikcaféen Café Kaffekop og smykkecaféen Lluna.

»Jeg kendte ikke til Kulturpasset, og vi er derfor utrolig glade for at få den her mulighed og at der er tænkt på at inddrage os. At kunne tilbyde tilpassede Kulturpas-forløb i de tidsrum, hvor der i forvejen er stille i caféen, vil være helt perfekt,« siger Ann-Sofie Gommesen, medindehaver af Lluna Smykkecafé i Fredericia.

Kreative fællesskaber som springbræt
Tanken bag initiativet er også at give plads til unge, der trives bedre i mindre fællesskaber. Ifølge Borgernes Liste kan aktiviteter som keramik, smykkefremstilling og brætspil være en tryg vej ind i det lokale kulturliv for unge med psykiske udfordringer eller begrænset social erfaring.

Der planlægges workshops, hvor frivillige fra Ungdomsskolen og Depotgården deltager for at skabe tryghed og opmuntre de unge til at fortsætte i kommunens fritids- og foreningsliv.

Borgernes Liste lover, at arbejdet ikke stopper her. Partiet vil fortsætte indsatsen for at få endnu flere lokale aktører med i Kulturpas-ordningen – både før og efter kommunalvalget.

Fristen for at søge er den 31. december 2025, og Fredericias unge opfordres til at hente deres Kulturpas på www.kulturpasinfo.dk, før de statslige kulturmidler går tabt.

DIF: Foreninger straffes for succes – lokale tilskud halter efter medlemsvækst

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) viser nemlig, at de kommunale tilskud til foreningernes medlemmer svinger voldsomt – fra blot 65 kroner pr. medlem i nogle kommuner til over 1.300 kroner i andre.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) betyder de store forskelle, at mange foreninger i praksis bliver straffet for at vokse. I flere kommuner er tilskuddet nemlig fastsat som en samlet ramme, der ikke stiger, selvom der kommer flere medlemmer. Dermed falder det reelle tilskud pr. medlem, jo flere der melder sig ind.

»Vi oplever en stor medlemsfremgang i foreningerne de seneste år, og desværre kan vi se, at tilskuddene mange steder ikke følger med. Det er paradoksalt, at idrætsforeningerne skal straffes for at få flere medlemmer, når vi ved, hvad det betyder for både livsglæden og sundheden. Hvis foreningerne tvinges til at hæve kontingentet, kan det øge den sociale ulighed. Det skal der laves om på,« siger Frans Hammer, næstformand i DIF.

Gennemsnitligt ligger tilskuddet på 311 kroner pr. medlem – men justeret for inflation er det faldet med næsten 50 kroner siden 2018.

Frederiksberg viser en ny vej
Et af de steder, hvor man forsøger at vende udviklingen, er på Frederiksberg. Her indfører kommunen fra 2026 en ny model, der ikke bare følger befolkningstilvæksten, men ligefrem belønner foreninger, som får flere børn og unge i gang, end tallene for befolkningsvækst tilsiger.

»På Frederiksberg vil vi gerne gøre det let for alle at dyrke idræt. Idrætsforeningerne skal naturligvis ikke straffes for at skaffe flere medlemmer. Jeg er glad for vores nye aftale i kommunalbestyrelsen, fordi den sikrer, at foreningerne får tilskud efter medlemsantal i fremtiden,« siger borgmester Michael Vindfeldt.

Hos Frederiksberg Idræt, der repræsenterer byens idrætsliv, er der stor tilfredshed med beslutningen.
»Vi har set en flot medlemsfremgang de seneste år, men udviklingen har samtidig udhulet aktivitetstilskuddet. Derfor er det positivt, at der nu bliver skabt et ekstra incitament til at fortsætte arbejdet,« siger Søren Burchall, direktør i Frederiksberg Idræt.

DIF efterlyser politisk handling i hele landet
DIF roser Frederiksberg-modellen og opfordrer landets øvrige kommuner til at følge trop.

»Vi kan kun støtte op om, at foreningerne får et incitament til at få så mange som muligt med i de aktive fællesskaber. Tilskuddet skal som minimum følge den demografiske udvikling – og helst belønne dem, der skaber mere aktivitet, end man kunne forvente,« siger Frans Hammer.

Danmarks Idrætsforbund anbefaler derfor kommunerne at ændre deres tilskudsmodeller, så de ikke straffer foreningslivet økonomisk for at gøre det godt.

Undersøgelsen fra VIFO viser samtidig, at tilskuddene generelt ikke er fulgt med udviklingen de seneste fem år. Mens mange kommuner taler om at få flere borgere til at dyrke motion, halter støtten til foreningslivet bagud – og det risikerer, advarer DIF, at bremse den frivillige indsats, der hvert år får hundredtusinder af danskere ud at røre sig.

De reelle omkostninger ved et cyberangreb for en virksomhed: Vi taler mere end bare penge

Af
Jacob Selling
-
0

Cybertruslen er vokset støt i takt med, at vi efterhånden har omlagt store dele af vores erhvervsliv fra fysiske aktiver til digitale. Stort set alle danske virksomheder opererer helt eller delvist online i dag. Selv virksomheder, hvis kerneområde er fysisk arbejde, vil have flere arbejdsområder, der er blevet digitaliseret. Det kan være alt lige fra marketing og PR til HR og bogholderi og løn.

Ingen virksomhed kan se sig fri for at have omlagt dele af sit virke til det digitale, og ingen virksomhed kan derfor heller ikke se sig fri for cybertruslen. For med den øgede digitalisering er virksomhederne pludselig blottet og truet på en helt ny måde.

Denne artikel kaster et blik på cybertruslen for danske virksomheder, og hvad det kan have af omkostninger at blive ramt. Artiklen kaster også et blik på de foranstaltninger, virksomheden selv kan gøre sig for at være bedre rustet mod den øgede online trussel.

Mere end bare en økonomisk straf


Cybertruslen i Danmark har aldrig været større. Vi lever i en tid med geopolitisk uro, som blot er med til at gøre den digitale usikkerhed større. Problemet med hackere er ikke længere kun et anliggende for store virksomheder, i dag er selv enkeltmandsvirksomheder og små firmaer i fare for at blive ramt. Det skyldes især, at hackerne har fået bedre og mere effektive redskaber til rådighed, hvormed de kan målrette større angreb på en helt anden skala end tidligere.

Hackerne er fremfor alt styret af penge. De retter eksempelvis ransomware-angreb mod virksomheder for at presse penge ud af firmaerne. Eller de presser malware eller virus ind i firmaernes system for at malke virksomhederne for følsomme oplysninger.

Men udover den økonomiske straf er der også et andet og måske endnu større problem for de berørte virksomheder. Et hackerangreb kan give firmaerne et dårligt omdømme, fordi det sender et signal til kunderne om at virksomheden ikke er god nok til at beskytte sig mod cyberkriminalitet.

Endnu værre er det, hvis hackerangrebet ligefrem har forvoldt skade på virksomhedens kunder. I så fald vil skaden være næsten uoprettelig, eftersom firmaerne her meget vel kan miste al den respekt og tillid, som man har brugt hele sin levetid på at oparbejde. En ting er at skulle betale en økonomisk straf til en hacker – noget helt andet er at miste sit gode omdømme – det omdømme som netop er firmaets eksistensberettigelse og kilde til indtjening.

Danske virksomheder kan selv gøre meget for at beskytte sig bedre online

Der skal ikke særligt mange tiltag til for at en virksomhed er radikalt bedre rustet mod hackerangreb og anden cyberkriminalitet. Uden at det nødvendigvis behøver koste alverdens IT-infrastruktur, kan de danske firmaer, store som små, lave en lang række forholdsvis billige tiltag for at beskytte sig bedre.

Små og mellemstore virksomheder gør klogt i at investere i en VPN-forbindelse til sine medarbejdere, når de eksempelvis arbejder fra firmacomputere hjemmefra eller på farten. En VPN kan nemlig give den online sikkerhed som en firmacomputer ellers ville mangle, når den tages udenfor matriklen og udenfor det lukkede virksomhedsnetværk. Det er muligt at downloade gratis VPN-tjenester i en prøveperiode, så man kan teste produktet og få syn for sagen, før man eventuelt vælger at investere i den.

En virksomhed bør også spendere en passende mængde penge på et solidt antivirusprogram og gøre aktivt brug af funktioner, der eksempelvis er implementeret i premium VPN-tjenester. Det kunne være alt lige fra adblockere til malware-scannere.

Uanset hvor stor virksomheden er, gør man også klogt i at undervise sine medarbejdere i god digital hygiejne. Forstået på den måde at medarbejderne får indsigt i de aktuelle cybertrusler og hvad man skal være opmærksom på, når man opererer online og i firmaets tjeneste. Det kunne være undervisning i håndtering af følsom data eller indblik i cyberangreb som for eksempel phishing, smishing eller noget helt tredje.

Større indsigt og fokus på cybersikkerhed kan være uvurderligt

Når man tænker på, hvor stor en skade firmaer kan lide, hvis de rammes af et hackerangreb, så forekommer prisen for større cybersikkerhed næsten ubetydelig. Og når man tilmed tænker på, hvor forholdsvist lidt der skal til for at øge sin sikkerhed radikalt, så bør samtlige danske virksomheder allerede nu gribe til handling. En øget viden om cyberkriminalitet samt implementeringen af få men effektive midler som VPN og antivirusprogrammer kan være lige præcist dét, der redder ikke blot virksomhedens økonomi men hele virksomhedens eksistens og kundeforhold.

»En folkeskole for flere« – unge socialdemokrater i Fredericia kræver handling

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Fredericia vil have bedre støtte til elever, der kæmper med at bestå folkeskolen. I et nyt politisk forslag, »En folkeskole for flere«, præsenterer DSU tre konkrete idéer til, hvordan kommunen kan styrke ligheden i uddannelsessystemet.

DSU vil løfte folkeskolen med tre konkrete forslag

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Fredericia (DSU) går til kommunalvalget med et nyt politisk forandringsprojekt under overskriften »En folkeskole for flere«. Formålet er at sikre, at flere elever består folkeskolens afgangseksamen – og at ingen elever skal stå alene med faglige udfordringer, blot fordi deres familier ikke har råd til privat lektiehjælp.

»Vi har dykket ned i et emne, der betyder meget for os – folkeskolen. Og vi har fundet nogle løsninger på, at der er ret mange elever, specielt i Fredericia Kommune, der ikke består folkeskolens afgangseksamen,« siger Katrine Funding, formand for DSU Fredericia.

Forslaget består af tre konkrete initiativer: hjælp i læseferien, kommunale lektiecaféer og tolærerordninger på kommunens skoler.

Det første forslag handler om at give elever adgang til faglig hjælp i læseferien – en periode, hvor mange i dag står alene.

»Når man går hjem i læseferien, så er det ikke nødvendigvis sikkert, at man kan få hjælp til at analysere Tove Ditlevsens digte. Det er ikke alle elever, der har den mulighed, og det skaber ulighed. Derfor synes vi, at skolerne skal tilbyde hjælp i den periode,« siger Funding.

Det andet forslag går på, at der skal oprettes lektiecaféer på alle skoler – ikke kun som frivillige elevinitiativer, men som en fast kommunal ordning.

»Vi foreslår, at man laver nogle lektiecaféer på hver skole, hvor der både kan være lærere og elever fra ungdomsuddannelserne, der hjælper folkeskoleeleverne. Hvis du ikke forstår, hvordan man ganger eller dividerer, skal du kunne få hjælp – uden at dine forældre skal betale dyrt for det,« siger Funding.

Det tredje forslag er mere strukturelt og handler om undervisningens organisering: DSU vil have tolærerordninger i Fredericia Kommune.

»Vi vil gerne presse på for, at der kommer tolærerordninger i kommunen, fordi det er super vigtigt for at løfte folkeskolen. Det giver flere øjne i klassen og bedre støtte til de elever, der har brug for ekstra hjælp,« siger hun.

For DSU handler det ikke kun om faglighed, men også om social retfærdighed.

»Folkeskolen er enormt vigtig, og det at bestå folkeskolen betyder rigtig meget. Hvis man ikke består, så mister man mange muligheder i livet. Det handler ikke kun om karakterer, men om at kunne læse, skrive og regne – færdigheder, man skal bruge for at kunne begå sig i samfundet,« siger Katrine Funding.

Hun peger på, at Fredericia har en stor arbejderklasse, hvor mange familier ikke har økonomi til dyre private lektieordninger.

»Der er mange, der ikke har råd til at købe lektiehjælp, og derfor vil vi mindske uligheden og sørge for, at alle elever får den støtte, de har brug for,« siger hun.

DSU håber nu, at forslaget vil blive taget alvorligt på rådhuset – især af de socialdemokratiske byrådskandidater.

»Jeg tror og håber, at de socialdemokratiske politikere vil tage det til sig. Som socialdemokrater har vi et særligt ansvar for at løfte folkeskolen, og jeg hører også, at de synes, det er et godt forslag. Så jeg håber selvfølgelig, at det bliver indført i Fredericia Kommune efter kommunalvalget,« siger Katrine Funding.

Med »En folkeskole for flere« sætter DSU en dagsorden, der ikke kun handler om undervisning – men om, hvordan Fredericia som kommune sikrer, at flere unge får en reel chance for at lykkes.

1...151617...1.339Side 16 af 1.339
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER