John Rasmussen: »Jeg vil have færre bureaukrater – og flere læger«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Læge, liberal og lokal: John Rasmussen bor i Fredericia og stiller op til både byråds- og regionsrådsvalget for Liberal Alliance. Han har været engageret i politik siden 2016, og motivationen er stadig den samme – at gøre op med bureaukratiet og styrke frontpersonalet.

»Jeg begyndte at interessere mig for politik tidligt, egentlig bare fordi jeg gik og diskuterede ting, jeg syntes kunne gøres bedre,« fortæller John Rasmussen. »En kollega sagde til mig, at jeg burde melde mig ind i et parti, for jeg mente jo så meget. Det endte med Liberal Alliance i 2016.«

Han stillede første gang op til byrådet i Vejle og senere til Folketinget i 2019. Siden kom en pause, men engagementet vendte tilbage. Han skiftede midlertidigt til Venstre – indtil partiet gik i regering med Socialdemokratiet.

»Jeg havde håbet på mindre socialdemokrati, ikke mere. Så jeg meldte mig ud igen og gik tilbage til Liberal Alliance, for min grundholdning har ikke ændret sig. Jeg er liberal,« siger han.

Politik på flere niveauer

John Rasmussen stiller nu op både kommunalt og regionalt, fordi han mener, at mange af de udfordringer, borgerne oplever, skal løses på tværs af niveauer.

»Hvis man for eksempel vil lave forebyggende arbejde, kan det ske både i kommunen og i regionen. Vi har gadesygeplejersker i Fredericia, og det er et godt kommunalt tiltag, men der er også fordeling af midler i regionen, der spiller ind. Det hænger sammen,« forklarer han.

Han ser især sundhedsområdet som et sted, hvor Liberal Alliance kan gøre en forskel:
»Jeg arbejder selv i sundhedsvæsenet og kan se, hvor meget administration fylder. Vi vil afbureaukratisere den centrale administration, så der er færre, der laver papirarbejde – og flere i frontlinjen. Hvis man vil have bedre psykiatri og bedre patientforløb, kræver det personale, ikke papir.«

Bureaukrater ud – psykiatere ind

Rasmussen er realistisk omkring, at afbureaukratisering også betyder stillingsnedlæggelser.
»Selvfølgelig vil der blive afskediget nogle byråkrater. Det følger med, hvis man vil have et mere effektivt system. Men for mig handler det ikke om at spare for at spare – det handler om at bruge pengene bedre,« siger han.
»Jeg vil hellere fyre en administrator og ansætte en psykiater. Vi har for lange ventetider i psykiatrien, og det er et område, hvor der mangler både sengepladser og speciallæger. De penge, der frigøres, skal ud i fronten, ikke op i systemet.«

Han mener, at Region Syddanmark bør gøre mere for at tiltrække speciallæger og praktiserende læger.
»I Region Sjælland giver man økonomiske fordele for at slå sig ned som læge. Det burde vi også gøre her. Hvis man gør det økonomisk attraktivt, så kommer folk. Vi taler tit om livskvalitet og familieliv, men i sidste ende betyder økonomi altså noget.«

En liberal stemme i regionen

Som læge på Vejle Sygehus ser John Rasmussen hver dag, hvordan systemet fungerer indefra. Han mener, at Region Syddanmark gør meget godt, men at potentialet for forbedring er stort.

»Vi mangler læger og specialister, og det er en ond cirkel. Færre kolleger betyder mere pres på dem, der er tilbage. Det er ikke holdbart. Vi skal gøre det nemmere at vælge vores region til,« siger han.

Han tror ikke på store reformer, men på enkle løsninger: færre lag, færre regler, mere frihed i fagene.
»Der er penge nok, men de ligger de forkerte steder. Vi skal bare have dem flyttet derhen, hvor de gør nytte – til patienterne, børnene og de ældre.«

Psykiatrien skal prioriteres

Ventetiderne i psykiatrien er et område, han kalder »helt uacceptabelt«.
»Man kan ikke have forældre, der venter 500 dage på hjælp til deres barn. Det er ikke et system, der virker,« siger han.
»Der bliver kastet penge efter området, men kun en lille del af dem ender ude i virkeligheden. Resten bliver hængende i administration. Det vil vi lave om på.«

Selv om Liberal Alliance stadig er et mindre parti lokalt, ser John Rasmussen lyst på fremtiden.
»Jeg er optimist. Hvis vi får én eller to ind i regionsrådet, så har vi en stemme, og så kan vi bygge videre derfra. Jeg er ydmyg, men jeg tror på, at folk vil have forandring – ikke bare flere lag og mere kontrol.«

Han understreger, at politik for ham ikke handler om personlige ambitioner, men om retning:
»Jeg stiller op, fordi jeg vil gøre en forskel. Jeg tror på frihed, ansvar og på at bruge ressourcerne, hvor de gør mest gavn. Det gælder både i kommunen og i regionen.«

Samarbejde på den borgerlige fløj

John Rasmussen lægger vægt på, at Liberal Alliance kan samarbejde bredt.
»Jeg tror, vi kan få udrettet meget godt, hvis vi samarbejder på den borgerlige fløj. Jeg har stor respekt for flere af de kandidater, der stiller op fra andre partier. Vi skal ikke bekæmpe hinanden – vi skal løse problemerne sammen.«

Vi skal bruge pengene klogere og hjælpe dem, der har mest brug for det

Når John Rasmussen fra Liberal Alliance stiller op til kommunalvalget i Fredericia, er det med fokus på at få økonomien til at hænge bedre sammen – og sikre, at pengene bliver brugt der, hvor de gør mest gavn.

»Jeg går til valg på at udnytte kommunens effektiviseringspotentiale, så vi kan frigøre midler til de områder, der virkelig mangler ressourcer – som folkeskolen og de mest udsatte borgere,« siger John Rasmussen.

Han peger på, at den største udfordring for Fredericia lige nu er manglende økonomisk styring. »Der er i årevis ikke blevet lagt realistiske budgetter. I stedet for at tage fat på de reelle effektiviseringer, ender man med sparekataloger, der rammer skævt. Vi bliver nødt til at tage fat dér, hvor vi kan gøre tingene smartere,« siger han.

John Rasmussen ser et stort potentiale i at gøre kommunen mere effektiv – blandt andet ved at trimme den centrale administration, så pengene kan flyttes ud til kerneområderne. »Vi skal have færre penge bundet i systemet og flere i arbejde ude på skolerne og i ældreplejen. Det er der, borgerne mærker forskellen.«

Han mener, at folkeskolen i Fredericia mangler ressourcer til at løfte opgaven. »Jeg har talt med flere skolebestyrelser, og meldingen er klar: de mangler penge. Der er brug for at investere mere i vores børn, så de får de bedste muligheder. Samtidig skal vi også se på strukturen og sikre, at skolerne kan fungere effektivt.«

Hvis der skal findes besparelser, peger John Rasmussen på den centrale administration – og nævner, at de gratis busser måske er et område, der bør revurderes.

Men politik handler for ham ikke kun om økonomi, men også om samarbejde og kultur. »Jeg vil gerne bidrage til en bedre politisk kultur i Fredericia. Det betyder, at man skal kunne række ud over partiskel og indgå brede aftaler. Jeg tror på, at man skal bringe en god tone med sig i stedet for at tale andre ned.«

Hans vision for de kommende år er klar: »Jeg ønsker en mere effektiv kommune, der fokuserer på at hjælpe dem, der har mest brug for det – ikke bare at please middelklassen. Samtidig skal vi gøre Fredericia mere attraktiv med bedre natur, mere frihed og flere valgmuligheder, blandt andet på ældreområdet, hvor et friplejehjem vil give de ældre større valgfrihed.«

John Rasmussen ser frem til at kæmpe for en kommune, hvor der både er økonomisk ansvarlighed og menneskelig fornuft. »Fredericia skal være et sted, hvor vi tænker klogt – og handler med hjertet.«

Faktaboks
John Rasmussen (I)

Stiller op til byrådet i Fredericia og Regionsrådet i Region Syddanmark

Uddannet læge, arbejder på Vejle Sygehus

Bopæl: Fredericia

Parti: Liberal Alliance

Mærkesager: Afbureaukratisering, bedre psykiatri, flere læger, ansvarlig økonomi

Jan Filbært (SF) – ”Vi skal sætte mennesket før systemet”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når Jan Filbært stiller op for Socialistisk Folkeparti (SF) til kommunalvalget i Fredericia, er det med en klar mission: at forbedre forholdene for byens mest udsatte borgere og skabe et mere menneskeligt system.

»Jeg går til valg på at forbedre vilkårene for dem, der ikke har det så godt – de socialt udsatte, misbrugere og mennesker med handicap eller udviklingshæmning. Mange lider, og med de nye kontanthjælps- og arbejdsmarkedsreformer risikerer vi, at det bliver endnu værre,« siger Jan Filbært.

Han mener, at konsekvenserne af de nye reformer endnu ikke er gået op for mange af politikerne i Fredericia. »Jeg tror ikke, fagudvalgene helt forstår, hvor store konsekvenser reformerne får. Sagsbehandlere på jobcentrene er pressede og får flere og flere sager. Det er uholdbart – det ender galt, hvis vi ikke handler nu.«

Jan Filbært, der også er formand for foreningen Retssikkerhedsforældre med over 800 medlemmer, oplever selv, hvordan systemet ofte kommer til kort:
»Jeg vil gerne have, at vi sætter os sammen – forvaltningen, sagsbehandlerne og de foreninger, der hjælper borgerne – og taler åbent om, hvordan virkeligheden ser ud. Vi skal lytte til både medarbejdere og borgere, hvis vi vil løse problemerne i vores familie- og socialafdeling.«

Han efterlyser en ny tilgang, hvor mennesket sættes før systemet. »Vi skal ikke straffe folk, men udvikle dem. Give dem de kompetencer, de har brug for, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Der er mennesker, der har været på kontanthjælp i 14 år – det er jo helt vanvittigt.«

For Jan Filbært er investeringer i socialområdet vigtigere end prestigeprojekter. »Vi kan godt spare på luksus og tænke os mere om. Før vi bygger nyt og flot, må vi sikre, at vores mest sårbare får den hjælp, de har brug for.«

Samtidig ønsker han et samarbejde i byrådet, der rækker ud over partiskel. »Vi skal væk fra magtkampe og borgmesterkæder og fokusere på at samarbejde – for borgernes skyld. Hvis vi kan blive enige om et budget på 3,3 milliarder kroner, kan vi også finde fælles løsninger på de sociale udfordringer.«

Hans overordnede vision er enkel, men ambitiøs: »Jeg vil have et Fredericia, hvor vi sætter mennesket før systemet. Hvor vi giver folk håb og muligheder i stedet for at lovgive og straffe os ud af problemerne. Alle skal kunne være en del af fællesskabet.«

Martin Frandsen fylder 50 år – med livet, familien og fodbolden i centrum

Af
Redaktionen
-
0

Der er god grund til at råbe et ekstra højt hurra, når Martin Frandsen, IT-systemkonsulent hos Middelfart Sparekasse, tirsdag den 18. november fylder 50 år.

Fynboen, der voksede op i Faaborg og Assens, troede engang, han skulle være rådgiver i den finansielle sektor – og det blev han også. Men fascinationen af IT tog hurtigt over, og siden 2016 har han været en del af Middelfart Sparekasses IT-afdeling. I 2026 kan han samtidig fejre 10-års jubilæum i sparekassen.

Martin Frandsen bor i Fredericia sammen med sin kone, som han ikke lægger skjul på, han skylder meget. Da han som 37-årig blev ramt af to hjerneblødninger med få dages mellemrum, var det hendes hurtige reaktion, der formentlig reddede hans liv.

»Hun kom hjem, kiggede på mig og sagde: Det er ikke godt, det der – og kort efter holdt ambulancen udenfor. Jeg er hende evigt taknemmelig,« fortæller han.

Efter en stor operation og et langt genoptræningsforløb vendte han tilbage på arbejde og slap uden større mén – bortset fra en periode med træthed. Oplevelsen lærte ham at sætte pris på de små ting i livet.

»Hvis jeg kan gå og pusle i haven og mit drivhus, så er alt godt,« siger han med et smil.

Ud over IT og havearbejde fylder fodbolden meget. Han spiller i Fredericia fF, hvor han snart rykker op på 50+ holdet.

»Jeg kender allerede til det der med, at hovedet kan mere end kroppen,« siger han grinende.

Når Martin Frandsen fejres den 18. november, bliver det ikke kun en rund fødselsdag – men også en fejring af livet, kærligheden og de små glæder, han i dag værdsætter mere end nogensinde.

Beslutningen om at invitere en 3. Lillebæltsbro giver tallerkenvendinger i partierne bag beslutningen

Af
Karsten Byrgesen
-
0

På byrådsmødet d. 25. juni 2025 besluttede et stort flertal – 20 stemmer mod Borgernes Liste at invitere Transportministeriet til at anlægge en 3. Lillebæltsbro i Snoghøj/Erritsø. I en tilsvarende sag om en ekstra bro over Vejle Fjord samlede flere partier i Vejle sig i modstand overfor Trafikministeriet.

Det lykkedes og planen blev skrottet. Helt paradoksalt har Borgmestrene i Middelfart, Fredericia, Vejle, Kolding, Vejen, Billund og Haderslev vedtaget en ”Fælles kommuneplan” der nu er stemt igennem i samtlige syv kommuner.
Komiske Ali (Irakisk propagandaminister) kopieres nu i Fredericia, hvor kandidater fra de partier der stemte for den 3. broforbindelse nu, undsiger beslutningen. Senest SF, der med et ligegyldigt læserbrev (FRDB) ”Siger nej tak til den 3. Lillebæltsbro” – som SF og de øvrige partier i to omgange har stemt for. Som spidskandidat for Borgernes Liste er jeg kendt for at sige hvad jeg mener og gøre som jeg siger.

Kun Borgernes Liste stemte imod. Det skete med en tale, hvor jeg bl.a. bad om en forklaring på, hvor de mange nye motorvejsbaner og jernbanespor skulle placeres i det der nu er villa- industri- handels- og uddannelsesområder. Der kom intet svar.

Det betyder, at Trafikministeriet kan iværksætte udarbejdelsen af en anlægslov om en 3. Lillebæltsbro efter invitation fra de lokale partier Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Partierne besluttede (forkortet) at ”Trekantområdets kommuner er enige om at en tredje Lillebæltsforbindelse bør placeres som en parallelforbindelse (til eksisterende Nye Lillebæltsbro)”

Det er organiseret galskab. Hvorfor blev der ikke taget en helhedsvurdering, der erklærer hele den sydlige bydel i Fredericia uegnet til at få anlagt flere jernbanespor og nok en motorvej. Virkeligheden er, at kommunale forvaltningsmedarbejdere sammen med den socialdemokratiske borgmester, har udarbejdet planen, der er blevet til i et fælles kommunalt samarbejde i rammen af foreningen Trekantområde Danmark i, hvilket borgmestrene i de syv kommuner sidder i bestyrelsen.

Beslutningen er skadelig for Fredericia. Den påvirker trivsel. Støj gør os syge og skaber med et mangeårigt enormt byggeprojekt en helt uacceptabel situation, der forstærkes af ekspropriationer og nedrivninger og omlægninger.

Afskaffelse af dækningsafgift skal fastholdes

Af
Hans Jørgen Jagd
-
0

I valgkampen har en del af debatten drejer sig om hvordan vi sikrer liv i byen.

En af forudsætninger for liv i byen, er at der er nogle forretninger og virksomheder der vil være der.

I Fredericia har man tidligere opkrævet en særskat kaldet dækningsafgiften, som betales i kommuner der har besluttet at have den. Kommunen kan altså også beslutte ikke at opkræve dækningsafgift af byens forretninger og virksomheder. Det gamle byråd har besluttet at udfase skatten over et par år, hvilket alt andet lige vil gøre det mere attraktiv at lave forretning netop her. Så tak for det.

I valgkampen har Enhedslisten dog foreslået at genindføre dækningsafgiften. I en tid hvor forretningslivet lider under bl.a. vores indkøb på nettet, er det ikke en god ide at genindføre særskatten, hvis vi vil opretholde liv i byen.

Dækningsafgiften opkræves desuden som en del af ejendomsværdien, og med de usikre vurderinger der er på ejendomme i dette land, vil det bare give endnu mere bøvl. 

Så Moderaterne støtter at fastholde den besluttede udfasning af dækningsafgiften.

Christian Bro: Jeg går ingensteder, hvis jeg bliver genvalgt som borgmester

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

To borgmestre er gået før tid i to valgperioder. Tre navne har stået på døren til borgmesterkontoret, mens vælgerne kun har sat ét kryds ad gangen. Det er ikke hverdagskost i en kommune – og det rejser et legitimt spørgsmål hos vælgerne: Kan man regne med, at den borgmester, man vælger, også er den, der fuldfører perioden?

AVISEN har talt med samtlige socialdemokratiske byrådsmedlemmer i Fredericia, der genopstiller, for at få klare svar på stabilitet, ansvar og læring. Som den sidste i rækken svarer borgmester Christian Bro, der på telefonen gør det klart, at han ikke har planer om at stoppe før tid.

»Jeg har ingen planer om at stoppe før tid. Mit fokus er på det arbejde, vi står midt i nu, og på at fortsætte den udvikling, vi har sat i gang. Stabilitet handler ikke kun om, hvem der bærer borgmesterkæden – det handler om samarbejdet i byrådet og om at skabe resultater for Fredericia,« siger Christian Bro.

»Det er jo mig – ikke dem«

På spørgsmålet om, hvordan vælgerne skal forstå, at to socialdemokratiske borgmestre er gået midt i en periode, svarer han:
»Det er jo mig, der er borgmester nu. Det er ikke dem. Jeg kan kun stå på mål for det, jeg selv gør, og for det samarbejde, vi har i dag.«

Han tilføjer, at de tidligere afgange var personlige beslutninger.
»De trak sig selv. Det er jo ikke nogen hemmelighed. Og det definerer ikke den måde, vi arbejder på i dag. Vi har taget ved lære af fortiden og fokuserer på at gøre tingene bedre.«

»Stabilitet handler også om, hvordan byrådet arbejder«

Christian Bro understreger, at vælgerne bør se på, hvordan byrådet fungerer nu – ikke på, hvad der skete for fire eller otte år siden.
»Stabilitet handler lige så meget om, at du har et byråd, der arbejder sammen, og som finder løsninger for hele byen. Det er dét, borgerne er interesserede i,« siger han.

Han peger på, at samarbejdet i dag er mere åbent og konstruktivt end tidligere:
»Der er sket meget. Vi har et bedre samarbejde på tværs af partierne, og vi arbejder med større gennemsigtighed. Vi har ændret måden, vi laver ejerstrategier på, og vi inddrager flere partier i de store beslutninger. Det giver mere stabilitet og bedre løsninger.«

»Vi skal ikke bruge kræfterne på det, der ligger bag os«

Christian Bro bliver også spurgt til den uro, Fredericia oplevede i 2020 og årene derefter.
»Der blev truffet nogle beslutninger, og nogle ting blev håndteret forkert. Men vi kan ikke bruge kræfterne på det, der ligger bag os. Vi har ryddet op, vi har lært af det, og vi er kommet videre. Det er den virkelighed, jeg arbejder i nu,« siger han.

Ifølge borgmesteren genskabes tillid ikke gennem ord, men gennem handling.
»Tillid handler om at vise i praksis, at man kan samarbejde, og at man gør det, man siger. Det er sådan, vi arbejder i dag. Det, jeg kan love, er, at vi fortsætter med åbenhed, dialog og stabilitet – og at jeg står i spidsen hele perioden.«

»Vælgerne skal dømme os på fremtiden, ikke på fortiden«

Christian Bro mener, at vælgerne skal se frem, ikke tilbage.
»Jeg tror egentlig, det er den siddende borgmester, der afgør, hvordan vælgerne stemmer. Folk kigger på, hvordan byen fungerer her og nu, og om samarbejdet virker. Jeg oplever, at der er tillid til, at vi har fundet en ny retning,« siger han.

Han minder om, at borgmesterskift ikke er et socialdemokratisk særkende.
»Der har været borgmesterskift i mange kommuner og på tværs af partier. Sådan er politik. Nogle gange ændrer livet sig, og folk træffer personlige beslutninger. Det vigtigste er, hvordan man arbejder videre bagefter. Og det gør vi – i fællesskab,« slutter han.

Liberal Alliance-kandidat kritiserer skolebyggeri og manglende dialog med borgerne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Liberal Alliances byrådskandidat i Fredericia, Helene Lykke, stiller spørgsmål ved behovet for en ny skolebygning og retter samtidig kritik af politikerne for ikke at lytte nok til borgerne. Samtidig ønsker hun færre bureaukratiske krav til private børnepassere og mere tillid i det kommunale system.

Helene Lykke har de seneste måneder besøgt flere af kommunens institutioner og skoler. Et besøg på Kirstinebjergskolen på Indre Ringvej, i forbindelse med kommunens åbent hus for politikere, fik hende til at stille spørgsmål ved kommunens planlagte skolebyggeri.

»Jeg havde egentlig forventet, at det var noget gammelt lort – det må man jo ikke sige, men sådan havde jeg hørt det omtalt. Men jeg kunne simpelthen ikke se, at bygningerne var i dårlig stand. De så jo pæne ud,« siger hun.

Efter besøget bad Helene Lykke om aktindsigt i skolernes tilstands- og energirapporter. Ifølge de dokumenter, hun har fået fra kommunen, vil en renovering koste markant mindre end et nybyggeri.

»Der er lavet en beregning fra 2019, hvor de samlede renoveringsudgifter for Havepladsvej og Indre Ringvej – både inde og ude – løber op i 120 millioner kroner. Hvis man justerer for inflation, lander det på omkring 140 millioner, og kommunen har budgetteret med knap 300 millioner til den nye skole. Det undrer mig,« siger hun.

Helene Lykke peger på, at det handler om mere end tal – det handler om prioriteringer.
»Vi ved jo godt, at offentlige byggerier sjældent holder sig inden for budgettet. Så spørgsmålet er, hvorfor man bruger så mange penge, når man kunne renovere de eksisterende skoler og få mere for pengene.«

CO₂ og sund fornuft

Ud over økonomien peger Helene Lykke på klimahensynet.
»Det er også rigtig dyrt CO₂-mæssigt at rive ned og bygge nyt. Vi har pæne murstensskoler, der kan renoveres og vedligeholdes – det ville være langt mere bæredygtigt,« siger hun.

Hun mener, at politikere skal turde sige nej til prestigeprojekter og i stedet tage ansvar for en fornuftig brug af borgernes penge:
»Jeg synes, vi skylder borgerne at være mere nøgterne. Det er jo deres penge, vi forvalter.«

For Helene Lykke handler debatten om mere end mursten – det handler også om tillid mellem politikere og borgere. Hun oplever, at mange fredericianere ikke bliver hørt.

»Jeg har været til mange debatter i løbet af valgkampen, og der er ét tema, der går igen, uanset emnet: Borgerne føler ikke, at politikerne lytter. Og når man ikke bliver lyttet til, mister man tilliden. Det er ret alvorligt,« siger hun.

Hun henviser til en nylig undersøgelse fra Epinion, hvor Fredericia scorer lavt på borgernes tillid til lokalpolitikerne.
»Det hænger sammen med, at man som byråd ikke svarer borgerne, når de skriver eller ringer. Det burde være en selvfølge, at man interesserer sig for de mennesker, man repræsenterer.«

Helene Lykke fremhæver også private børnepassere som et område, hvor tilliden halter – og hvor kommunen ifølge hende pålægger unødigt bureaukrati.

»I Fredericia er der omkring syv private børnepassere, og forældrene skal hvert kvartal dokumentere, at de har betalt, og børnepasseren skal skrive under på, at hun har modtaget pengene. Det hele skal sendes ind til kommunen, hvor en medarbejder sidder og administrerer det. Det er tidskrævende og dyrt,« siger hun.

Hun mener, at kontrollen er et udtryk for manglende tillid:
»Forvaltningen smører lidt tykt på. Det er som om, man hellere vil styre og kontrollere end at have tillid til borgerne. Og når man kombinerer det med, at politikerne ikke lytter, så får man en ond cirkel, hvor ingen stoler på hinanden.«

En opfordring til fornuft

Helene Lykke håber, at den kommende valgperiode vil bringe mere åbenhed og dialog mellem borgere, forvaltning og politikere.

»Det handler ikke om at spare for enhver pris. Det handler om at bruge pengene fornuftigt – og at vi som politikere husker, at det er borgernes penge, vi forvalter,« siger hun.

Og så har hun et sidste budskab til sine kolleger i byrådet:
»Vi skal huske, at de fleste borgere faktisk ønsker at samarbejde med kommunen. De vil bare gerne mødes med respekt – og med sund fornuft.«

Fredericia samles til debat om fremtiden: »Vi skal turde drømme – sammen«

Af
Redaktionen
-
0

Onsdag den 12. november sætter MESSE C og Fredericia AVISEN fokus på byens fremtid, når borgere, kandidater og erhvervsliv mødes til den store valgaften “Fremtidens Fredericia”. Her handler det ikke om fortidens beslutninger, men om visioner, idéer og drømme for den by, der skal skabes til de næste generationer.

Bag arrangementet står MESSE C’s direktør, Grete Højgaard, og Fredericia AVISENs ansvarshavende chefredaktør, Andreas Dyhrberg Andreassen, som begge ser frem til en aften, hvor hele byen inviteres til samtale, refleksion og fællesskab.

»Vi skal bestemme sammen, hvor vi vil hen«

»Det, jeg synes er vigtigt, er, at os, der bor her, sammen bestemmer, hvordan vi kommer derhen, hvor vi drømmer om at være,« siger Grete Højgaard, og fortsætter:

»For hvis man skal bo i en by i mange år, så skal den jo kunne rumme det hele – børnefamilierne, de unge, de ældre. Den skal række til børnene, der starter i vuggestue og børnehave, og til de voksne, der arbejder og lever deres liv her. Fredericia skal favne det hele.«

For direktøren handler fremtidens Fredericia om balance – mellem vækst, livskvalitet og menneskelighed.

»Vi skal jo ikke langt tilbage, før de fleste var tilfredse, hvis bare de havde et job og en kylling i gryden. I dag har vi mere fritid, men vi har også større forventninger til, hvordan vi bruger den. Og samtidig lever vi i et samfund, hvor alt for mange mennesker får stress,« siger hun og tilføjer:

»Jeg ønsker ikke at bidrage til et samfund, hvor flere får stress. Jeg ønsker en by, hvor vi også kan trække vejret – hvor vi har tid til at nyde livet, naturen og hinanden.«

En by med plads, natur og nærvær

Grete Højgaard peger på, at Fredericia allerede rummer de kvaliteter, der skal til – det gælder bare om at bruge dem rigtigt.

»Vi har den skønneste beliggenhed på jorden. Vi har vandet, skovene, og vi har en dejlig bymidte, der summer af liv. Men vi skal give det hele lidt kærlighed,« siger hun med et smil.

»Vi skal have ålegræs tilbage i Lillebælt, vi skal bruge naturen aktivt og gøre det sjovt at engagere sig. Hvorfor skulle det ikke være lige så hyggeligt at samle skrald ved stranden en søndag formiddag, som det er at tage i biografen?«

Hun ser Fredericia som en by med et stærkt udgangspunkt:

»Vi er jo allerede i gang med at lægge nogle af grundstenene. Der bliver plantet træer, udviklet grønne byrum, og byen er i bevægelse. Vi har skabt en kulturby, hvor mennesker mødes på kryds og tværs. Det er sådan et fundament, man skal være stolt af – men også bygge videre på.«

»Det handler om at turde drømme sammen«

Ifølge Højgaard er det afgørende, at både borgere og politikere tør hæve blikket.

»Når vi taler om fremtidens Fredericia, så handler det om at tænke længere frem end til næste byrådsperiode. Verden er ikke skruet sammen af fireårsintervaller,« siger hun.

»Når vi går til valg, sætter vi vores kryds på dem, der skal tage ansvar for hele byen – ikke kun deres egne partier. De skal repræsentere os alle, og det kræver, at vi forstår og respekterer hinanden. Vi er forskellige. Nogle er stærke, andre svage, og vi bærer hver især på noget forskelligt. Det skal vi turde se som en styrke.«

Hun drømmer om en plan, der kan favne hele byen:

»Jeg drømmer om, at vi kan sige, når planen ligger klar: Det her er en by, man har lyst til at bo i, uanset alder og livssituation. En by, man gerne vil flytte til som ung. En by, man vil slå sig ned i som børnefamilie. Og en by, man har lyst til at blive gammel i, fordi den kan rumme alle livets faser.«

En levende kultur og stærk identitet

Grete Højgaard fremhæver Fredericias kulturliv som en af de store styrker:

»Se bare på, hvor meget der sker i Fredericia. Vi sidder her midt i Art Festival, vi har et musicalteater, der leverer på øverste hylde, og en eventkalender, der bugner. Det er jo en by med en fantastisk energi og en stærk identitet.«

Men, understreger hun, det er ikke nok bare at glæde sig over det bestående – man skal også spørge, hvad det næste skridt skal være.

»Vi har et godt image, ja – men vi skal bruge det som afsæt for at tænke nyt. Hvordan skal Fredericia se ud om 10, 15, 20 år? Hvordan skal den føles at bo i for vores børn og børnebørn? Det er det, vi skal tale om, når vi samles den 12. november.«

Det vigtigste er, at vi mødes – og taler sammen

Arrangementet, der løber af stablen i MESSE C, bliver ifølge Højgaard både debataften og fællesskabsaften:

»Jeg håber, at det bliver en aften, hvor vi virkelig mødes – på tværs af partier, baggrunde og holdninger. Hvor vi lytter til hinanden og deler drømme. For hvis vi skal skabe en by, der er stærk, skal vi også have modet til at tale sammen om det, der er svært.«

Hun glæder sig til at åbne dørene. »Jeg håber, folk kommer med åbent sind – ikke for at diskutere fortiden, men for at tale om, hvordan vi gør Fredericia endnu bedre. Vi skal ikke bare bevare, vi skal udvikle. Og det kræver, at vi drømmer – sammen.«

Fællesskab og fremtid

Andreas Andreassen supplerer:

»Fredericia er gået fra industriby til kultur- og oplevelsesby. Vi har bevist, at vi kan forandre os. Nu er det på tide, at vi stiller spørgsmålet: Hvad er næste skridt? Det er det, aftenens debat skal give et bud på.«

Han peger på, at arrangementet skal være både visionært og folkeligt:

»Vi vil skabe en debat, hvor alle kan være med – og hvor vælgerne får en fornemmelse af, hvilke drømme og idéer kandidaterne har for fremtidens Fredericia.«

Program for aftenen

Kl. 17.30: Fællesspisning i MESSE C – karrygryde med ris, salat, isvand og kaffe/te (pris: 65 kr.)
Kl. 18.15: Velkomst og fælles oplæg
Kl. 18.30: Debatten begynder
Kl. 19.30: Pause
Kl. 19.45: Spørgsmål fra salen ved redaktionschef Erik Schwensen
Kl. 20.30: Tak for i aften

Gratis adgang til debat – tilmelding via Billetto.dk
.
Billetter til fællesspisning skal købes senest mandag den 10. november kl. 12.00 – men til arrangementet kan man tilmelde sig senere.

En fælles invitation

Afslutningsvis siger Grete Højgaard og Andreas Dyhrberg Andreassen samstemmende:

»Vi glæder os begge til at lytte til kandidaternes drømme og visioner for Fredericia – og mindst lige så meget til at høre, hvad publikum drømmer om for byen. Det her handler ikke om at se bagud, men om at se frem. Så vi håber, at alle stiller spørgsmål, der peger mod fremtiden – og tør spørge: Hvad skal Fredericia være i morgen?«

»Fremtidens Fredericia«
Onsdag den 12. november 2025 kl. 17.30–20.30
MESSE C, Fredericia
Gratis adgang – billet kræves

Arrangører: MESSE C og Fredericia AVISEN

Vejlevej spærres midlertidigt ved rundkørsel på grund af reparationsarbejde

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vejlevej lukkes ved rundkørslen Vejle Landevej/Vejlevej/Herslevvej fra den 12. november til den 14. november.

Lukningen skyldes, at Trefor Vand udfører reparationsarbejde på ledningsnettet.

Trafikken bliver reguleret med trafiklys, og der vil være tydelig skiltning med omkørsel.

Gående og cyklister kan fortsat passere området.

Fredericia Kommune beklager de gener, arbejdet måtte give trafikanterne.

Claes Andersen vil bringe hverdagen tilbage i politikken

Af
Janus Bang
-
0

Når kommunalvalget finder sted den 18. november 2025, står Claes Roald Andersen på stemmesedlen for Enhedslisten i Fredericia. For den 60-årige Andersen handler kandidaturet ikke om store armbevægelser – men om at få kommunen til at fungere i øjenhøjde med borgerne.

»Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil være med til at sikre, at Enhedslisten får endnu en plads i byrådet. Det var ganske få stemmer, der manglede ved sidste valg,« siger Claes Andersen.
Han beskriver sig selv som »meget gående – eller cyklende«, en lokal iagttager af byens liv og hverdag. Og det er netop den nære erfaring, han vil bruge som politiker.

En by for alle – også dem, der ikke kan gå så hurtigt

En af Andersens mærkesager handler om tilgængelighed i byen. Han har selv oplevet, hvor besværligt det kan være for borgere med nedsat mobilitet at færdes trygt.
»Der er rigtig mange, som ikke aner, hvor meget fortovene i byen bugter sig. Hvis man for eksempel tager rundkørslen ved Træls Plads, så hælder fortove og cykelstier ned mod vejbanen. Det gør det svært for folk i kørestol eller på handicapcykel at komme rundt,« siger han.
»Der skal være en større grad af tilgængelighed for folk, som har mobilitetshandicap.«

Frivillighed og lokal forankring

En anden hjertesag er det frivillige foreningsliv.
»Der er alt for mange politikere, som taler om, hvor meget civilsamfundet kan og skal – men de færreste er selv en del af det,« siger Andersen.
Han har siden 2017 siddet i bestyrelsen for Sind Fredericia og har oplevet, hvordan kommunale beslutninger ofte træffes hen over hovedet på de frivillige.
»Det er typisk, at man administrativt flytter rundt på folk og aktiviteter, uden at spørge dem, det handler om. Frivilligcenteret blev for eksempel rykket op i Sundhedshuset, fordi man havde tomme kvadratmeter – ikke fordi det var den bedste løsning.«

Bureaukrati kontra fællesskab

Claes Andersen mener, at mange gode initiativer i Fredericia drukner i papirarbejde og topstyring.
»Der er en konservatisme omkring flytninger og planer. Man tænker mere på, hvordan man får brugt lokaler, end på, hvordan man får bygget fællesskaber. Ting i den her kommune skal gro organisk – ikke komme ovenfra og ned,« siger han.
Han peger blandt andet på Turkasernen som et eksempel på, hvordan kulturprojekter kan miste kontakten til virkeligheden:
»Man fylder bare noget ind, fordi bygningen nu står klar. Men det handler jo om mennesker – ikke mursten.«

En lokal stemme med blik for virkeligheden

Selvom Andersen ofte taler skarpt, er hans mål ifølge ham selv enkelt: mere ordentlighed og mere redelighed i den lokale politik.
»Jeg vil gerne være med til at skabe en kommune, hvor man forstår forskellene og de mekanismer, der påvirker folk i hverdagen,« siger han.
»Jeg har et blik for, hvordan byen faktisk fungerer – på fortovshøjde.«

For Claes Roald Andersen er politikken altså ikke et karrierespring, men en forlængelse af det engagement, han allerede har i Fredericias liv.
»Byen skal være bedre til at tale sig selv op,« som han siger. »Men det kræver, at vi også lytter til dem, der bor i den.«

1...121314...1.339Side 13 af 1.339
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER