Dansk Retursystem åbner nyt anlæg for at håndtere covid-19-relateret vækst

0

Dansk Retursystem er en non-profit organisation, der har drevet pantsystemet i Danmark siden 2002, organisationen er ejet af en gruppe danske bryggerier. De sørger for, at drikkevareemballager får pant, og at de tomme flasker og dåser kommer retur og genanvendes. Organisationen har oplevet en kraftig vækst i løbet af 2020 og 2021 på grund af COVID-19. 

På en byggegrund på Bundgårdsvej i Fredericia fremlagde adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejbjerg Petersen, virksomhedens planer med grunden, som virksomheden har købt. I den forbindelse talte vi Petersen om den vækst Dansk Retursystem har oplevet.

– Vi er steget med mere end 20 procent siden pandemien begyndte. Vi er løbet helt tør for kapacitet i vores nuværende anlæg, og derfor har vi meget behov for at komme i gang med det næste anlæg her i Fredericia, udtaler administrerende direktør, Lars Krejberg Petersen.

Det nye anlæg skal imødekomme denne vækst, samtidig med det skal være nemmere for danskerne at aflevere flasker og dåser. Dansk Retursystem arbejder på at implementere flere af de såkaldte “bulkløsninger”, hvor man kan hælde sin emballage direkte i sorteringsmaskinen, uden at sortere den på forhånd. De er også i dialog med Fredericia Kommune om at åbne sådan en pantstation her.

– Vi åbner eksempelvis i Vejle om en uges tid. Det er sådan et koncept vi tester, hvor vi typisk prøver at gøre det nemmere for familier, der har plads og relativt meget emballage at aflevere af gangen. Det er sådan, at de fleste nok kender historien om, at det kan være temmelig irriterende at stå med 400 assorterede emballager foren en flaskeautomat, og det er også temmelig irriterende for dem, der står bagved. Så det er både godt for dem, der gerne vil spare tiden, men også for dem, der vil spare køen, siger Petersen, med et smil.

Dansk Retursystem har også sat sig sig for at at øge returprocenten.

– Vi er drevet af, at mest muligt kommer retur, og vi er glade for, at kunne konstatere at der over de sidste 4-5 år, har kunne hæve den returprocent, altså det danskerne afleverer fra at ligge på 83 procent til at vi er kommet op på 93 procent, der kommer retur. Der har vi faktisk lidt en verdensrekord. Det er kun danskerne og finnerne, der har pantsystemer, som ligger helt deroppe, og roder på den procentsats, fortæller Lars Krejberg Petersen.

Dansk Retursystem finansieres gennem salg af materialet fra flasker og dåser til virksomheder, der forarbejder det og fremstiller nye emballager. De modtager også gebyrer fra producenter og importører for at sende en flaske eller dåse med pant på markedet, og fra overskudspant fra de flasker og dåser, der ikke kommer retur.

Selvom Dansk Retursystem forventer mindre vækst i 2023 end i 2022, så er der stadig udfordringer rundt om hjørnet. Det er en af udfordringer ved at ligge så højt allerede. De sidste procent er de sværeste.

– Ja, det bliver måske på et par procenter eller sådan noget om året, vi kan vokse der. Der kan selvfølgelig ske andre tin som eksempelvis, at der kan komme pant på andre kategorier og alt muligt andet, men det er ikke noget vi ser i krystalkuglen lige nu, slutter Lars Petersen.

Dansk Retursystem arbejder målrettet for at skabe en mere effektiv drift af pantsystemet, og at blive en fuldt cirkulær økonomisk drevet virksomhed med det bedste pantsystem i verden.

Sportsbegivenheder i Fredericia

0

I den sidste tid har der været en del debat fra nogle medlemmer i Kultur & Idrætsudvalget vedr. støtte til et Tri-arrangement. En debat hvor nogle får det til KUN at handle om med eller mod. En debat hvor der bliver sagt meget, men ikke alt.

Socialdemokratiets beslutning i KIU vedr. tilskud til NM i Triathlon, handler ikke om for eller imod Tri, men om at sikre en ansvarlig, sund og ordentlig styring af den økonomi som udvalget råder over. En økonomi som skal tilgodese både idrætten og kulturen.

Der er ingen tvivl om, at vi i Socialdemokratiet meget gerne vil Tri-stævner, men vi ønsker også andre små som store events, både sportslige og kulturelle.

Derfor støtter vi gerne kulturelle arrangementer som film, musik, kunst og drama. Dette betød også, at vi ved sidste udvalgsmøde bl.a. støttede ansøgninger fra både 6. Juli Garden og CPH:DOX (Dokumentarfilmfestival).

Når udvalgsmedlemmer ligefrem bliver “rystet” eller begynder at tale om “skandale”, “svigt” og “vende ryggen til”, så undrer jeg mig. Hvorfor ikke søge den konstruktive dialog, og bringe alt frem på bordet.

Hvis NM skal blive en begivenhed for hele Fredericia (Som VM i O-løb), fremgår det af sagen, at der ud over de ansøgte 100.000 Kr også skal findes et beløb i omegnen af 75.000 Kr. samt medarbejderressourcer.

Da udvalgets del af budget 2023 skulle godkendes, var det ikke alle som ville bakke op om en nyoprettet stilling inden for området. Men nu ser man gerne at den i forvejen lille stab skal løfte flere opgaver.

Visionen for området bliver også nævnt flere gange i debatten. Her vil jeg her gøre det klart, at der endnu ikke er hverken vision eller strategi for området vedr. store events i Fredericia.

Der er et budget, og et ønske fra forligspartierne om store events i Fredericia fra 2024. For mig er det vigtigt, at vi i udvalget udarbejder strategien INDEN vi udtaler os om den. Det skaber mere overskuelighed og tydelige rammer for hvad der kan søges til.

Det er ansvarlig og ordentlig politik, over for foreningerne, at vi først og fremmest sætter en tydelig retning, og samtidig sikrer en sund økonomisk styring, til gavn for både idræts og kulturliv.

Sammen med Fredericias borgere, glæder jeg mig nu til mange spændende og alsidige arrangementer rundt om i Fredericia. Film, musik og meget mere – Til september vil vi med omdrejningspunkt i Triathlon, skabe nogle fantastiske rammer og en fed stemning sammen.

David Gulløv – Politisk ordfører, Socialdemokratiet Fredericia

Foreninger udvekslede erfaringer til Idrættens Topmøde

0

Lørdag den 28. januar blev der afholdt Idrættens Topmøde i ADP Loungen i Fredericia Idrætscenter. Foreninger, embedsfolk fra Fredericia Kommune og medlemmer af kommunalbestyrelsen var mødt op til arrangementet, som Fredericia Idrætsråd stod bag.

Arrangementet startede ud med en bid brød og en kop kaffe, og derefter bød formand for Fredericia Idrætsråd, Tony Brazil, velkommen. Efter en kort introduktion overlod han ordet til Preben Egeskov, der er udviklingskonsulent i DGI. Han tog fat på et af temaerne omkring frivillige. En af de ting, der går igen i foreningerne i dagens Danmark er, at der er mangel på frivillige. Egeskov kom med et slideshow, der byggede på undersøgelser, og løbende var der muligheder for at komme med spørgsmål eller kommentarer fra salen.

En af dem, der tog ordet var blandt andet byrådspolitiker Palle Dahl, der fortalte, at han har været aktiv i foreningslivet siden 70’erne. Dengang herskede der en anden stolthed over at være frivillig, fortalte Palle Dahl. Dahls oplevelse er, at der ikke er den samme opfattelse af det i dag. Der er dog enkelte undtagelser blev der påpeget. Blandt andet i foreningen Fredericias Unikke Idrætsforening, der er en forening for psykisk sårbare. Der er oplevelsen, at medlemmer, som bliver frivillige, vokser på det personlige plan, når de bliver frivillige.

Preben Egeskov kom med eksempler på, hvordan man forsøger at rekruttere frivillige på det generelle plan, og hvornår det lykkedes at ramme plet. Når man eksempelvis laver et opslag med, at man søger frivillige giver det sjældent effekt, men tager man derimod fat i det enkelte menneske med en personlig henvendelse, giver det oftes et positivt svar.

Flere af de fremmødte for foreningerne brugte lejligheden til at få netværket på kryds og tværs, og det er også Tony Brazils opfattelse, at det er en vigtig del af Idrættens Topmøde.

– Det er det med at bruge hinanden på kryds og tværs, der var vigtigst (sidst Idrættens Topmøde blev afholdt red.). Det, der fylder for foreningslivet, er konkrete temaer. Der kan være udfordringer og det vil vi bruge krudt på fremadrettet. Vi vil præsentere strategiske spor i forhold til de kommende tre år, og et af dem er frivillighed i forhold til vores virke i idrætslivet og det er forbundet med tordenskjoldssoldater. Man kan være udfordret med at få dækket ind, så frivillighed er ikke noget ,der skal underkendes, men anerkendes. Det skal prioriteres og ikke negligeres, siger Tony Brazil.

Peder Tind (Venstre) sidder som politisk valgt i Fredericia Idrætsråd. For ham er en dag som Idrættens Topmøde givtig.

– Der er fint deltagerantal, og mange har noget på hjertet. Jeg oplever en god stemning, hvor folk udveksler ideer. Vi har fire oplæg så man kan fokusere på rekruterirngr, unges frivillige engagement, og motivering og anerkendelse af frivillige. At sætte fokus på et emne er vigtigt så man kan udveksle erfaringer og tale om udfordringer, sagde Peder Tind.

Foruden arbejdet i Fredericia Idrætsråd, så får Tind også andre ting med hjem fra topmødet.

– Det jeg tager med tilbage er også den gode energi, der er i foreningerne og lysten til at gøre en forskel, så man får lyst til at kaste sig over endnu flere opgaver så man bliver begejstret over alt det gode der sker. Jeg går herfra med energi og vil gøre endnu mere for kultur og idrætten i Fredericia, fortalte Peder Tind.

En af de ting, der blev præsenteret på Idrættens Topmøde, er “Kultur- og Idrætsbasen”. Idrætskonsulent Lars Brønserud fortalte, at det vil komme til at gøre det nemmere at være forening i Fredericia, da al information om lavpraktisk ting er samlet på én portal på kommunens hjemmeside. Man kan eksempelvis se, hvordan man søger tilskud fra fonde og hvordan man kommer i kontakt med kultur- og idrætskonsulenter. Man finder portalen ved at klikke her.

Efter tre timer i idrættens og frivillighedens tegn, tog deltagerne fra Idrættens Topmøde hjem igen. Med sig havde de blandt andet fået gode snakke på kryds og tværs af foreninger, men også fået gode råd med på vejen i forhold til rekruttering af frivillige.

Statsministeren blev mødt af utilfredse 3F’ere: Fingrene væk fra hvederne

0
Foto: AVISEN

Statsminister Mette Frederiksen var lørdag til nytårsstævne i MesseC i Fredericia. Det benyttede 3F Fredericia sig af, og gjorde opmærksom på deres holdning til, at Store Bededag ikke længere skal være en helligdag.

– I kan tage Palmesøndag, lød det fra fremmødte.

Tilråbene til Mette Frederiksen var ikke til at tage fejl af fra de fremmødte fra 3F foran hovedindgangen til MesseC, der huser nytårsstævnet.

Da det blev fremlagt, at regeringen vil afskaffe Store Bededag som helligdag gav det et stort oprør i visse kredse. Derfor gik det ikke ubemærket for sig, da Mette Frederiksen kom til Fredericia. Kender du ikke den danske model? Var et af budskaberne. Der blev henvist til, at det er kotume at lave trepartsforhandlinger i sådanne sager, hvor man vil afskaffe eksempelvis en helligdag.

Der var ikke tale om en egentlig demonstration fra 3F’s side, og derfor var den ikke anmeldt på almindeligvis. Politiet ankom til stedet, og 3F Fredericias formand, Bo Petersen, fortalte ordensmagten, at de var til stede for at byde Mette Frederiksen og regeringen velkommen, og at de ville forlade stedet igen, da mødet startede.

Agendaen fra 3F var dog helt klar. De ville vise deres utilfredshed, og fik også råbt: Fingrene væk fra hvederne, fingrene væk fra Store bededag.

– Vi vil gerne sende et signal til Mette og regeringen om, at de skal holde sig væk fra Store bededag og den danske model. De skal blande sig uden om arbejdsmarkedsforholdene, og hvis de vil ændre noget, så skal de indkalde til en trepartsaftale som er traditionen for at lave noget om på arbejdsmarkedet i Danmark, og så finder man som regel en løsning i stedet for at lave konflikter, sagde Bo Petersen til AVISEN.

Med røde faner og plakater påtegnet varme hveder, var 3F’s budskab ikke til at tage fejl af. De ville have, at Mette Frederiksen og co. holder fingrene væk fra Store bededag.

Cafe Blues Corner i Tøjhuset

0

Tøjhuset havde Fredag den 27. januar besøg af H. P. Lange solo. Delta Blues er en genre af bluesmusik, der opstod i Mississippi-deltaregionen i USA i det tidlige 20. århundrede. Den er kendetegnet ved enkle akkorder, slide guitar og en dyb, følelsesladet vokal. Mange berømte bluesmusikere, som Robert Johnson, Muddy Waters og B.B. King, har rødder i Delta Blues-genren, det har H. P. Lange også, da han har rejst i området.

HP er en fantastisk dygtig guitarist og habil vokalist inden for genren. Men det er noget ensformigt, trods hans gode evner.

Fakta er, at nogle kunstnere kan være dygtige og habil inden for en bestemt genre, men alligevel kan deres musik opleves som ensformigt af nogle lyttere, blandt andet denne anmelder. Det er også vigtigt at huske på, at musik er subjektivt, og hvad en person oplever som ensformigt, kan en anden person finde interessant og unikt. 

Det var dejligt igen at se en propfyldt café i Tøjhuset, men også irriterende, at der ikke var ekstra stole. 

Til arrangørerne i Tøjhus Cafeen: Vågn nu op, når arrangementer vokser i popularitet skal resten følge med.

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.

62-årig kvinde kørte ulovligt

0
Foto: Niclas Jessen

På Holstensvej i Fredericia blev en 62-årig kvinde lørdag standset i sin bil, da hun var påvirket af alkohol.

Klokken var 00.20, da kvinden blev bragt til standsning cirka 200 meter fra Norgesgade, fortæller vagtchef John Skjødt.

Livet som cafeejer i en hård branche

0

Livet som cafeejer, set gennem øjnene på Jacob Sandberg, der sammen med sin hustru, ejer Stina’s i hjertet af Middelfart. De overtog caféen for to måneder siden og har ingen erfaring. Allerede nu kan de mærke, at det er en hård branche at være i. 

Belysningen er dæmpet på Stina’s, her er stearinlys og en duft af kaffe og hjemmebag. Der er roligt denne mandag formiddag i Middelfart, men alligevel er der liv i caféen. Jacob står i hjørnet og kigger ud af vinduet, han vender sig om og smiler, da vi kommer ind.

Jacob Sandberg bag “baren” på Stina’s i Middelfart.

Han er stadig ikke helt sikker på, hvad det var, der gjorde det, men omkring efterårsferien sidste år skrev de under på overtagelsen af caféen.

– Vi må sige, at gode ideer og tanker hjemme i sofaen, var der masser af, og derfra og så til at komme ud i virkeligheden og arbejde med det sted her. Det er ikke bare er en lille kaffebar, det er en stor café et eller andet sted. Det kan lyder forkert at sige, men det er kommet bag på os, for det kunne vi godt se, men derfra og til, hvor meget det kræver. Hvor meget vareflow, der hele tiden er, som vi bliver ved med at sige, alt er hjemmegjort. Det kræver bare varer på hylderne, og varer til at pigerne hele tiden kan holdes i gang. Vi har ingen erfaring med den branche her, fortæller Sandberg.

Selvom det kan være svært at få det til at hænge sammen med andre jobs ved siden af, så er Jacob og hans partner i gang med at få skabt en rytme i deres hverdag. 

– Det er ligesom om, at december måned var sådan en ‘det skal bare køre – vi skal bare overleve’-måned, med en masse brandslukning. Nu er vi inde i januar, som et eller andet sted heldigvis er lidt mere rolig. Vi kan få sat nogle flueben, og begynde at få den her rytme i vores hverdag, privatliv, almindelige jobs og caféen, det synes jeg begynder at fungere, siger han.

Stemningen var god på Stina’s mandag morgen.

Medarbejdere i caféen er guld værd, og er altid villige til at trække deres del af læsset. 

– Pigerne trækker et kæmpe læs, det er dem der står her. Nu kan man sige, at jeg er lige landet, ellers så er det dem, der holder butikken i gang, siger Jacob, med et let træk på skuldrene.

Jacob ved godt, at selvom han ikke behøver at være i forretningen hele tiden, er det alligevel vigtigt for ham at være tæt på forretningen.

– Min tanke var, at det her kan man godt klare fra sidelinjen, men det kan man ikke, fordi uden at skulle forklejne dem, så er det unge mennesker, vi har ansat. De er fantatiske, når de har rammer at arbejde i, og jeg har sørget for, at der er varer på hylderne, til at de kan producere, og de kender deres opgave, så de er super gode. Når vi så kommer udover det, så skal vi være der, og så kan de ikke køre det selv, naturligvis, fortæller den nylige cafeejer.

Når det kommer til det nye år, så er Jacob og hans hustru spændte på, hvad der vil ske for deres café.

– Vi var meget spændte på 2023, og som jeg hele tiden har sagt, så var december nem nok, for der går folk ude i gaden, og de skal nok komme herind. Det er nu, at vi skal vise, vi har en berettigelse, så vi er noget spændt på det, men jeg synes, når jeg ser omsætningstallene fra sidste år, at så er vi med, selvom vi er nystartede. Også selvom vi taler den ene krise efter den anden og alt muligt andet ukonkret, så synes jeg, at hverdagen er god, og jeg tror vi kan bevare det, siger han.

Alt er hjemmelavet hos Stina’s

Og så kan man spørge, hvad der så skal ske – nu hvor I har lagt godt fra land? 

– Vi havde store tanker om vinbar i weekenderne, og det har folk læst og hørt, og det er ugentlig, at den dukker op: “Hvornår?”. Det skal nok komme, men vi må også sande, at vi lige skal lande i det, inden vi sparker en ny bold op, fortæller Jacob med et smil.

Det en spændende og lærerig oplevelse for de to indehavere. Det viser, at det ikke er umuligt at drive en café, selvom man er nystartede i branchen, uden erfaring, og på trods af kriser og udfordringer undervejs. 

På vej ud af døren fanger Jacob os igen.

– Jeg vil gerne lige sige tak til vores kunder, vi er blevet taget virkelig godt imod. Der kommer rigtig mange stamkunder her, som var spændte, og som synes det var deres sted, de var nervøse for, hvad der nu skulle ske med. De har virkelig taget godt imod os, det er så dejligt.

Livet som caféejer går videre for Jacob Sandberg og hustruen. De stod på bar bund, da købsaftalen blev indgået, og her et par måneder efter overtagelsen, kan de mærke, at det er et hårdt liv, hvor de skal vænne sig til en ny tilværelse.

Læs også.

Gardenia Blomster lukker ikke

0
Gardenia Blomster. Foto: AVISEN

Huset, hvor Gardenia Blomster bor til leje er til salg. Men nu er indehaver af Gardenia Blomster nødt til at slå fast, at man ikke er ved at lukke. Tværtimod har blomsterforretningen rigtig travlt.

Jeg parkerer bilen foran Gardenia Blomster i Erritsø på Gl. Landevej. Man er ikke i tvivl, her ligger en rigtig blomsterhandler.

Når man træder ind ad døren, er det som at se ind i en have fyldt med smukke blomster. Luften er fyldt med søde dufte af blomstrende roser, liljer og tusindfryd. Blomsternes farver er levende og slående, det er umuligt ikke at føle sig opløftet og inspireret, og sådan bliver det ved med at være. Det slår indehaver Lone Eriksen fast.

Lone, Gardenia Blomster. Foto: AVISEN

– Igennem de sidste to år har huset, vi bor til leje i, været til salg. Det seneste år er der kommet billeder af huset med en salgsopstilling hos en lokal ejendomsmægler. Det har fået snakken til at brede sig, indleder Lone Eriksen.

– Det betyder, at folk snakker. Der har været coronakrise og nu taler man om en energi- og økonomisk krise, hvor flere butikker lukker, og så tænker folk: Så lukker Gardenia Blomster også. Men det er ikke sådan, det hænger sammen. Jeg har brug for at slå fast, at vi har åbent og er mange år endnu. Vi lukker ikke, vi er her stadigvæk. Det er rigtigt, at huset er sat til salg med mig som lejer. Jeg har en kontrakt, og det er jeg glad for. Vi er glade for at ligge her, og vores kunder også er glade for huset, så det er udelukkende en ny ejer af bygningen, der er behov for, uddyber Lone med et smil på læben.

Gardenia Blomster. Foto: Avisen

– Nu har vi travlt med foråret og farverne, derudover er det valentinsdag lige om lidt, så vi har travlt, rigtig travlt, når Lone at sige, imens endnu en kunde melder sin entré.

Travlheden er tydelig, når man er på besøg. Klokken fra butiksdøren lyder igen og igen under interviewet, og alle medarbejdere er i gang med at binde og kreere dagens bestillinger.  

Gardenia Blomster. Foto: Avisen

En verden med farver og natur

Imens jeg er på besøg fortæller Lone om den spændende tid, og de produkter, hun elsker at have i hænderne hver dag.

Lone, Gardenia Blomster. Foto: Avisen

– Det går godt. Vi har gang i den på alle fronter – om det er vores hjemmeside, Interflora eller kundestrømmen i butikken, så er vi alle mand og udlærte, der har været her bag disken de sidste mange år. Der er massevis af arbejde til os alle sammen. Det er dejligt, siger Lone Eriksen og fortsætter:

– Lige nu er det løgvækst og grene, der er på programmet, men også naturen og farverne. Der skal farver på alt i dag. Efter alt det vi har været igennem; coronaårene og krisen som kradser nu, så ønsker folk at få noget knald på, få noget glæde ind – det arbejder vi med. Vi arbejder også med at starte nogle kurser op, fordi vi kan mærke, at folk er blevet rigtig glade for selv at være med. Do It Yourselves trender. Det gælder både den ældre og den yngre generation, der har børnene med. Det med at gå i skoven, finde naturelementer – og lignende, det er stadig meget oppe i tiden. For os er det megafedt at bruge naturens materialer. Det kan vi godt lide.

Blomster Trend anno 2023. Foto: AVISEN

Hvad går folk efter i dag?

– Blomster er stadig meget populære. Vi kan godt mærke en tendens til, at flere vælger de grønne eller blomstrende planter til. Omvendt går vi stadig i byen, der er stadig fødselsdage og jubilæer, hvor man giver en buket i gave, der er en lidt ekstraordinær ting at blive forkælet med. 70-75 procent af det, vi sælger i dagligdagen er en buket. Så den del af forretningen har vi stadig et stort flow i, siger Eriksen, der nyder, at farverne er blevet in.

– Personligt elsker jeg farver, men skal jeg sætte ord på, så er det faktisk de stærke farver, der vinder ind lige nu. Pangfarver, men også pastellerne. De stærke grønne farver, stærke orange farver og så videre. Vi arbejder generelt i et farveårshjul, og jeg kan se, at der er blevet mere fokus på farverne år for år. Vi kan se en stigning i kundernes ønsker til pangfarverne, der virkelig bryder et rum, når man ser dem. Vi ser lidt samme tendens med vores tøj. Generelt går blomster og tøj sammen med farverne. Jeg kan godt lide at være utraditionel med farvesammensætningen – og det har jeg nemmere ved at sælge i dag, siger Lone Eriksen, der sammen med sit personale er ved at forberede årets Valentinsdag, der ikke kun byder på røde roser.

Blomster Trend anno 2023. Foto: Avisen

– Valentin er kærlighed, men ikke ubetinget de røde roser længere. Vi er udfordret på, at der ikke er helt så mange producenter på markedet mere, som producerer alle mulige former af afskårne roser som før, derfor går vi andre veje. Vi forsøger i stedet for at få kærligheden frem på andre måder gennem farver og produkter. Lyserød, rød, pink og buketter i alle former og størrelser. Liljer er også in, ligesom vi ser en stigning i bestillingerne af de lidt høje buketetter, men der bliver også plads til chokolade, og andre lækkerier.

Gardenia Blomster åbnede tidligere også en selvbetjeningsbutik til de kunder, der gerne vil købe uden for normalåbningstid, og så er butikken godt i gang med at gøre klar til netop Valentinsdag, så der er absolut ikke slukket for lyset i den lokale blomsterforretning i Erritsø.

Danmark holdt hovedet koldt og er i VM-finalen

0
Foto: DHF

Danmark førte undervejs med fem mål mod i VM-semifinalen mod Spanien, men efter en nervøs anden halvleg blev det tæt. Danmark holdt dog hovedet koldt, og endte med at vinde 26-23.

Ingen nation har nogensinde før vundet VM tre gange i træk. Den mulighed får Danmark nu efter en kamp, som Nikolaj Jacobsens mandskab satte sig på fra start.

I målet var Niklas Landin særdeles veloplagt, og i angrebet sprudlede særligt Simon Pytlick. Danskerne kom i front med 10-6 midtvejs i første halvleg. Danmark spillede med en utrolig høj udnyttelsesprocent angrebsmæssigt, men som kampen skred frem, blev danskerne mere uskarpe i angrebet.

Trods det endte Danmark med at gå til pause foran med 15-10 efter en første halvleg, hvor danskerne havde lukket spanierne fuldstændigt ned angrebsmæssigt.

I anden halvleg lignede det i starten en dansk sejr, der ville blive kørt sikkert hjem, men sådan gik det ikke. Gonzalo de Vargas i Spaniens mål begyndte at lukke fuldstændig ned. Spanien fik reduceret til 21-20 efter en dansk målpause på ti minutter, og faktisk fik spanierne muligheden for at udligne.

Det danske angrebsspil var usikkert, men fire danske scoringer i træk lignede afgørelsen på kampen. Spanien ville det anderledes. Mikkel Hansen fik muligheden for at afgøre kampen på et straffekast med knap et minut igen ved stillingen 25-23. Den danske stjerne misbrugte forsøget, og i stedet endte Niklas Landin med at blive den store helt, da han i det næste spanske angreb pillede et straffekast. Efterfølgende fik danskerne bolden i kassen, og det gjorde, at Danmark vandt kampen og er i VM-finalen, der spilles på søndag.

Genbrugsbutikker har højeste omsætning nogensinde

0

2022 blev året, hvor omsætningen i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker for første gang oversteg 50 millioner kroner.

Sidste år fyldte Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker 50 år, og det blev samtidig året, hvor organisationens butikker for første gang rundede en omsætning på 50 millioner kroner.

– Det er en god nyhed, fordi genbrug kommer så mange mennesker til gavn. Folk har mulighed for at handle billigt og bæredygtigt her i Danmark, samtidig med at overskuddet er med til at redde liv i verdens fattigste lande, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Mere præcist endte omsætningen på 54,5 millioner kroner fra organisationens 110 genbrugsbutikker, der bliver drevet af mere end 3000 frivillige landet over. Det er ni procent højere end den foreløbige rekordomsætning fra 2019 på 49,9 millioner kroner.

Der er penge at spare

Generalsekretæren ser flere grunde til, at det netop var i 2022, at genbrugssalget i Folkekirkens Nødhjælp har sat rekord.

– Stigende priser har fået mange danskere til at tænke sig ekstra om, når de går på jagt efter nyt til garderoben eller hjemmet. For nyt kan godt være brugt. For eksempel har overtøj og striktrøjer været populære over vinteren, mens mange også køber stof, gardiner og lagner for selv at sy nyt, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

At handle genbrug i dag er for mange i høj grad en bæredygtig og klimavenlig livsstil, hvor man samtidig sparer penge. Men da Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik åbnede for 50 år siden, var det særligt folk med få ressourcer, der handlede brugt. På grund af den stigende inflation oplever Folkekirkens Nødhjælp, at mange – også nye kunder – nu igen handler i genbrugsbutikker med det primære formål at spare penge.

Genbrug bliver til nødhjælp

Generalsekretæren er ikke i tvivl om, at danskerne i fremtiden vil søge endnu mere i genbrugsbutikker, fordi de ønsker en bæredygtig og klimavenlig livsstil, så vi mindsker trækket på jordens ressourcer.

– Genbrug er kommet for at blive. Det er godt for vores klode, at vi genbruger vores ressourcer. Det er sjovt at gå i genbrug efter unikke fund. Og som vi ser nu, er genbrug nødvendigt for mange mennesker i økonomiske krisetider, siger hun og understreger vigtigheden af det overskud, som bliver generet af genbrugsbutikkerne.

– Der er krig i Ukraine, som har sendt millioner på flugt. Fødevare- og klimakrisen kræver også akut handling, og der er mere end nogensinde brug for hjælp til mennesker i nød. Derfor giver det god mening, at danskernes genbrug bliver til nød- og udviklingshjælp, siger generalsekretæren.