Klokken 14:30 tager FHK hul på den sidste del af grundspillet, hvor der resterer otte kampe. Den første finder sted mod HC Midtjylland.
https://v.24liveblog.com/24.js
Indbrud i Trinitatis Kirke
I Trinitatis kirke i Kongensgade i Fredericia gik en bevægelsesalarm lørdag klokken 07.14. Det viste sig at være et indbrud i kirken.
Da man ankommer til kirken, har gerningspersonen efterladt en højtryksrenser, men personen har stjålet en lysestage i messing. I lysestagen er ‘Trinitatis Kirke’ indgraveret med skrift.
17-årig gik amok på DSBs personale
På Egumvej ved DSBs arealer i Fredericia er en 17-årig dreng blevet sigtet, efter han både har truet DSB’s personale, trukket i en hammer til nødudgangen og har smadret fire ruder.
Det var ansvarshavende fra DSB, der kontaktede politiet for assistance, da en 17-årige dreng fra Mørke på Djursland, smadrede fire ruder, og truede personalet.
Drengen blev blandt andet sigtet for at have truet personalet i en trusselsag. Vagtchef Jesper Huus kender ikke årsagen til, at drengen opførte sig truende og smadrede ruderne, men han fortæller at drengen kan forvente, at skulle betale mange penge i erstatning.
Pressemøde: Regeringen afsætter to milliarder til akutplan for sundhedsvæsenet
På pressemødet deltog statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Regeringens ministre holder to-dages regeringsseminarer, hvor de diskuterer store politiske emner. For en ny regering, som den nuværende, er det vigtigt at ryste de tidligere politiske modstandere sammen, som indtil for nyligt ikke sad i samme regering.
I den nærmeste fremtid vil regeringen offentliggøre deres budgetforslag. Samtidig planlægger regeringen at oprette en “national energi-taskforce”, der skal tackle hindringer i lovgivningen og andre steder, der hindrer den grønne transformation.
SVM-regeringen har fokus på tre vigtige områder frem mod sommeren, nemlig forsvar, sundhed og uddannelse.
Forsvar står højt på listen med støtten til Ukraine og forhandlingerne om et forsvarsforlig i fokus. Sundhed er det næstvigtigste, mens uddannelsesområdet ligger tæt bagefter. Statsministeren ønsker at opbygge et uddannelsessystem, der er tilpasset den tid, vi lever i og den fremtid vi står overfor.
– Hvis vi ikke gør det, svigter vi vores børn og unge og i sidste ende samfundet, siger statsministeren.
Regeringen vil også afsætte mere budget til uddannelser end i dag, inden regeringens periode slutter.
Forsvarsminister Jakob Ellemann støtter op om statsministeren og fremhæver, at reformer er nødvendige.
– Prisen for frihed stiger, så vi må styrke vores forsvar, siger Ellemann (V) om de forestående forhandlinger om et forsvarsforlig.
Ministeren påpeger, at aftalen både skal være økonomisk ansvarlig og tænke pengene rigtigt. Det handler om mere end Danmarks sikkerhed, men også om at beskytte demokrati, suverænitet og værdier på verdensplan.
– Verden har ændret sig og kræver noget af os, og det vil kræve meget af os alle sammen, understreger Ellemann og fortsætter.
– Vi skal have modet til at gennemføre reformer, også selv om det er svært. Det er nødvendigt for at sikre Danmark og verden, vi er en del af, for fremtiden.’ regeringens beslutning om at have modet til at gennemføre reformer, også selv om det er svært.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykker stor tilfredshed med regeringsseminaret, hvor “Marienborg-ånden” har præget atmosfæren i løbet af forhandlingerne.
Han fremhæver, at der vil være brug for økonomiske midler, når antallet af børn og ældre stiger, og at den nuværende metode ikke vil være bæredygtig.
– Vi skal være modige og tænke innovativt, og det er en egenskab denne regering besidder, understreger han.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V), beskriver regeringens ønske om at implementere en akutpakke. Tre aspekter står særligt højt på listen: At gøre det nemmere for dygtige sundhedsarbejdere fra udlandet at arbejde i Danmark, at ensrette kravene og minimere bureaukratiet, og at sikre at sygehusene har ansvaret for patienter 72 timer efter deres udskrivelse for at reducere risikoen for genindlæggelse. Privathospitalerne vil ifølge regeringen være nøglen til at reducere de lange ventelister.
Sophie Løhde er optimistisk om forhandlingerne, der er i gang mellem regeringen, kommunerne, regionerne og privathospitalerne, og forventer at færdiggøre akutpakken inden få uger.
Regeringen har allokeret to milliarder kroner til en plan, der skal styrke sundhedssektoren i perioden 2022-2024. Forhandlinger om planen er igang, med det formål at styrke antallet af sundhedspersonale, forbedre akutmodtagelser og optimere både offentlige og private hospitalers kapaciteter.
Regeringen har planlagt en akutplan for sundhedsområdet, der skal honorere ekstraarbejde og gøre det nemmere for udenlandsk sygeplejersker at arbejde i Danmark. Målet er at have mere tid til patienterne, sikre fuldtidsarbejde for sygeplejerskerne samt uddanne flere specialsygeplejersker.
Der vil også være et fokus på at undgå sygehusophold gennem tæt samarbejde i sundhedsklynger og at færre patienter udebliver fra operationer. Reglen om udvidet frit sygehusvalg forlænges og der undersøges muligheden for at få privathospitalerne til at tage flere operationer. Der skal også være mindre administration og modregning i efterløn skal midlertidigt afskaffes.
Ekstra Bladets reporter beder de fire ministre om en håndsoprækning:
Hvem af jer mener, det er et problem, at I ikke sagde før valget, at I ville afskaffe en helligdag?
– Vi kommer ikke til at række hånden op, siger Mette Frederiksen med et lille smil, hun fortsætter:
– Men jeg kan sige fuldstændig uden at ryste på hånden, at vi mener, det her er det rigtige at gøre.
Statsminister Mette Frederiksen udtrykker overraskelse over den aktuelle debat. Frederiksen påpeger, at de nuværende udfordringer ikke kan løses, hvis man ikke er villig til at træffe anderledes prioriteringer end dem, der er blevet taget i fortiden.
– Jeg undres næsten på daglig plan over den diskussion, vi har i Danmark. Vi kan ikke løse alle de opgaver, vi står overfor, hvis ikke vi er villige til at prioritere anderledes, end vi gør i dag. Og i vores øjne at arbejde noget længere, siger Mette Frederiksen.
Statsministeren mener, at det kræver en ændring i arbejdsmønstre, herunder en længere arbejdstid, for at løse de aktuelle opgaver. Hun henviser til afskaffelsen af store bededag som et eksempel på en sådan ændring.
Sune, David og Marco guider tusindevis af Skills-gæster
FGU hjælper til ved DM i Skills. Tre af eleverne er Sune, David og Marco fra FGU Middelfart, og deres opgave er at guide folk rundt så der ikke opstår flaskehalse.
Op imod 60.000 mennesker forventes til DM i Skills i MesseC i disse dage. På åbningsdagen var der ifølge FGU-eleverne omkring 20.000 mennesker, og allerede ved middagstid fredag, hvor AVISEN mødtes med Sune, David og Marco, havde DM i Skills overgået besøgstallet fra om torsdagen. De mange gæster, der kommer og besøger det store event, kræver der er styr på de hele. Unge mennesker fra hele landet, fra både grundskoler og uddannelsesinstitutioner kommer til. Derfor skal det hele gå op i en højere enhed så det går så gnidningsfrit som muligt og i den forbindelse hjælper FGU til. De hjælper med såkaldte busguider, mijøguider og flowguider. Busguiderne sørger for, at busserne kommer ind de rette steder, miljøguiderne sørger for at håndtere affaldet og flowguidernes opgave er, at der ikke skal opstå flaskehalse så man hverken kan komme den ene eller anden vej. Derfor prøver de så vidt muligt de steder, hvor der er tryk på, at få lavet ensretninger og vejlede gæsterne til at gå i en retning så det hele ikke klumper sammen.
I en pause talte AVISEN med Sune, David og Marco om, hvordan det er at hjælpe til ved DM i Skills.
– Det er hårdt og udfordrende, udbryder David og fortsætter:
– Gæsterne går den forkerte vej, selvom vi siger, at de skal gå den anden vej, sukker han.
David og Marco er flowguider sammen, og går ikke rundt med Sune, og derfor har sidstnævnte ikke haft samme oplevelse.
– Jeg har endnu ikke haft problemer, men jeg har stået et andet sted og guidet roligt, siger han.
Løbende har de tre FGU-elever fået meldinger om, hvor mange gæster, der er kommet ind igennem døren. Det sker via et automatisk tællersystem, og det har opgjort, at der var omkring 20.000 gæster torsdag.
– Der er meget mere tryk på i dag end igår, siger Sune og oplyser, at der ifølge hans oplysninger har været omkring 30.000 gæster igennem torsdag middag.
Til stede for at erklære DM i Skills for åben var H.K.H. Kronprins Frederik, og det gjorde, at David troede, der faktisk ville være kommet flere torsdag.
– Men det gjorde der ikke. I dag (fredag, red.) har der været mange flere, siger han.
De hjælpsomme FGU-elever er genkendelige i gule veste, som synliggører, at de er til stede for at hjælpe de mange gæster til DM i Skills.
Her har de altid troet på mig
Nicole Gehrt havde i en årrække svært ved at finde sig til rette i arbejdslivet, men det vendte et praktikophold hos Brødrene Dahl og en handelsuddannelse samme sted fuldstændigt op og ned på.
Da Nicole Gehrt fra Vejen først fik foden inden for i butikken hos Brødrene Dahl i Middelfart, skulle det vise sig, at hun ikke var til at slæbe ud derfra igen. Hendes praktikophold blev i første omgang forlænget flere gange, så blev hun optaget som handelselev, og siden september 2021 har hun været fastansat som intern sælger.
– Det er helt vildt med den udvikling, der er sket for mig. Jeg vil ikke bytte det for noget, siger 34-årige Nicole, som derfor også, uden at brokke sig, kører næsten 100 km om dagen for at kunne passe sit job.
Forud var gået en længere periode, hvor hun var ramt af depression. Nicole havde sin egen grillbar, men følte, at hun aldrig havde fri. Et grundforløb som VVSer fik hun også gennemført, men det var umuligt for hende at finde en elevplads. Først hos Brødrene Dahl, der er landets førende grossist inden for VVS, Vand & Kloak, begyndte tingene for alvor at lykkedes for Nicole. -Min chef vidste godt, at jeg havde det svært, men han har altid troet på mig. Og i det hele taget oplever jeg, at der altid er nogen, der griber dig, hvis der er problemer. For Nicole var det derfor et helt oplagt valg at fortsætte som intern sælger, da hendes elevtid var vel overstået.
– Der er faktisk nogle af kunderne, der ikke helt har opdaget det endnu og spørger, om jeg ikke snart er udlært, griner hun. Kommunikation lige ud af posen Netop håndteringen af kunderne er noget af det, hvor Nicole føler, hun har lært rigtig meget. Som eneste kvinde i butikken blandt håndværker-kunder skal hun være forberedt på en ofte meget direkte tone.
– Mange af kunderne får jeg faktisk et ret personligt forhold til, men der bliver også sagt nogle vilde ting, og nogle gange er det vigtigt for min egen skyld, at jeg giver igen. Både min far og min mand er VVSere, så det kommer ikke bag på mig, og ellers er min chef god til at minde mig om, at jeg skal sige fra.
Selvom Nicole for kun ca. halvandet år siden fik sin handelsuddannelse, har hun allerede flere gange haft mulighed for at videreuddanne sig.
– Jeg har for eksempel været på kursus i salg og salgspsykologi på Erhvervsakademiet i Aarhus, og så er jeg også blevet uddannet som værktøjsansvarlig i vores butik. Det er det fede ved jobbet. Der er masser af udvikling, hvis man selv har lyst til det. Samtidig har jeg fri hver weekend, og det betyder selvfølgelig meget, når jeg har mand og to børn, understreger Nicole Gehrt.
Brødrene Dahl har i alt 53 butikker landet over og skal i år bruge 22 unge, der – ligesom det var tilfældet med Nicole – har lyst til at være handelselev. Flere end otte ud af ti vælger i øvrigt at fortsætte i virksomheden, efter de er udlært.
DI: Debat om digitalisering er skæv
– Ingen skal tabes af det digitale samfund, men præmissen for debatten er skæv, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, DI’s branche for tech-virksomheder, i en kommentar til ny rapport torsdag fra Digitaliseringsministeriet, der viser, at tre ud af fire borgere generelt har tillid til de digitale løsninger i det offentlige som eksempelvis Digital Post og borger.dk.
– I løbet af det sidste år har debatten om digitalt udsatte fyldt meget i medierne og stadigt mere i den politiske debat. Der er en tendens til, at digitalisering er blevet et onde på niveau med stigende inflation, som man bør beskytte borgerne imod.
– Vi skal se digitalisering som et redskab. Om det er godt eller dårligt afhænger fuldt ud af konteksten, og hvordan vi gør brug af teknologien. Og jeg vil vove den påstand, at de udfordringer, borgerne møder, langt oftere handler om kompleks lovgivning, unødvendige krav og manglende sammenhæng snarere end de digitale løsninger i sig selv, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Til glæde for alle
– Når vi ser på tværs er det er helt unikt, at vi i Danmark har så høj tillid til de offentlige services og løsninger. Det skal vi være stolte af, og det skal vi værne om. Tilliden til de digitale systemer er en vigtig del af grundlaget for vores velfærdsmodel. Derfor må fokus til enhver tid også være på at gøre restgruppen endnu mindre. Vi skal sikre, at den digitale udvikling er noget alle har glæde af.
– Men det handler ikke kun om de digitale løsninger i sig selv. Det handler i lige så høj grad om de regler systemerne understøtter. Hvis den offentlige sektor som sådan er for kompleks og usammenhængende mister borgeren overblikket og tilliden. Jeg mener faktisk at digitalisering er en helt afgørende faktor for at skabe den sammenhæng for borgeren, siger Rikke Hougaard Zeberg
FHK’s straffekastdræber: Vi har været skræmmende på hjemmebane
Lørdag tager FHK hul på den sidste del af grundspillet. Målmand Thorsten Fries er klar i mælet, og mener at holdet har været skræmmende på hjemmebane hidtil i sæsonen.
HC Midtjylland venter i den første kamp. Oprykkerne har haft en svær sæson i ligaen, men i den sidste kamp inden VM-pausen hentede de deres første sejr i sæsonen, da de vandt 35-23 over SønderjyskE. Med en sejr i 18 kampe mod FHK’s tilsvarende syv er der ikke den store tvivl om favoritværdigheden.
Efter den afsluttende træning op til kampen mod HC Midtjylland talte AVISEN med Thorsten Fries, der lige skulle have et par sidste straffekast med fra Mads Lenbroch og Kristian Stoklund.
– Vi er klar, og kommer med god energi, siger Thorsten Fries som det første.
Målmanden understreger, at han er klar over FHK’s situation, der er en aktuel niendeplads med ét point op til den slutspilsgivende ottendeplads.
– Vi er bevidste om, at vi skal hente så mange point som muligt. Vi har gode muligheder for at tage de første to mod HC Midtjylland, siger Fries.
Efter et svingende efterår, hvor særligt det at spille på udebane, var svært for FHK, er der pres på før de sidste otte grundspilskampe. Thorsten Fries er ikke meget for at tale om udebanestatistikken, men hæfter sig i stedet ved den selvtillid FHK har på hjemmebane.
– Mange hold er dårligere på udebane end hjemmebane, men vi skal bare fortsætte med at være stærke på hjemmebane. Ingen har taget nemme point fra os her. Kun GOG har vundet sikkert mod os, og ellers synes jeg, at vi har været skræmmende på hjemmebane, forklarer Fries.
Ikke siden den 17. december 2022 har FHK spillet en gældende kamp. Selvom det er blevet til tre træningskampe i januar, er det ikke helt til at sige, hvor holdet stå.
– Det bliver specielt for begge hold at skulle komme i kampform igen. Manges kroppe har haft fint af pausen, og vi har ikke haft skader, så vi kommer med et fuldt hold og masse energi, slår Thorsten Fries fast.
Til gengæld har VM-pausen bekommet FHK godt set i det lys, at holdet har haft tid til at dykke ekstra ned i det taktiske, hvor Gudmundur Gudmundsson er kommet med en ny spillestil til den her sæson.
– Der har været mange ting nye ting der skulle implementeres. Det var en proces før jul, hvor Gudmudnur havde ideer, og nu har vi fundet ud af, hvad vi vil. Vi har set gode ud på det seneste, siger Fries.
Forsvaret har særligt svinget i efteråret, men Fries’ fornemmelse er, at det kommer til at ændre sig.
– Jeg har talt med Kim Sonne og Emil Tellerup om det. Jeg synes, at vi er skarpe, og det har specielt den seneste uge vist. Jeg håber, at man kommer til at se det i kamp, siger Thorsten Fries.
Særligt på hjemmebane har FHK’s forsvar været godt, men på udebane har det knebet mere.
– Det handler også om hvem man møder, og om dem vi møder rammer dagen. Vi dækker rigtig godt op, hvis vi rammer dagen, men vi skal højne bundniveauet og gør vi det, bliver det godt, fortæller Thorsten Fries.
Fries er i FHK blevet kendt som en straffekastdræber. Statistikken taler sit eget tydelige sprog med 17 redninger på 43 forsøg. Det gør ham til ligaens bedste keeper på straffekast med seks flere redninger end nummer to på listen i form af Josip Cavar. Fries har på baggrund af de mange redninger på straffekast fået kælenavnet “siebenmetertöter” (oversat på fagsprog: straffekastdræber) af HK Ultras. Fries håber ikke at skuffe fansene på det punkt mod HC Midtjylland.
– Jeg håber og tror på, at der kommer mindst en straffekastredning mod HC Midtjylland, slutter Fries med et smil.
Om straffekastdræberen Thorsten Fries fortsætter med at brillerer i den disciplin kommer der svar på lørdag klokken 14:30, når FHK tørner sammen med HC Midtjylland i thansen ARENA.
FHK starter sæsonen igen og har plus i bogen
Lørdag går det igen løs for Fredericia Håndbold klub i ligaen. Modstanderen er HC Midtjylland, og det bliver startskudet på otte kampe, hvor FHK jagter en slutspilpladsplacering. Kampene fordeler sig således, at der en fordel til FHK.
FHK har til tider spillet som nat og dag alt efter om holdet har spillet på hjemme- og udebane. Det har gjort, at man på trods af en god hjemmebanestatistik, pt. er på niendepladsen og den helt klare forklaring på det er præstationerne på udebane. I efteråret var der ti udekampe og otte hjemmekampe for FHK’s vedkommende, og tidligere har klubben brugt det som argument for placeringen.
Når man taler om ambitioner for foråret i FHK er målet klart. Holdet skal op på en slutspilsgivende placering. I fire ud af de fem hjemmekampe er der også muligheder mod HC Midtjylland, Mors-Thy, Ribe-Esbjerg og Nordsjælland, mens det er urealistisk at forvente en sejr mod Aalborg på hjemmebane.
– Hvis vi fortsætter med at gøre det godt på hjemmebane, og henter en udebanesejr eller to, så burde det være nok til at komme i slutspillet. Vores program ser på papiret bedre ud end det i efteråret, men vi kommer til at skulle yde vores maksimale for at indfri målsætningen. Forventningen er, at vi skal have point nok på kontoen til at komme i slutspillet, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.
I januar har den stået på masser af træning og tre træningskampe. Det har bekommet FHK vel, og på plussiden er Emil Tellerup ved at være helt klar til at indgå i kamptruppen igen.
– Vi har fået trænet godt, og det ser spændende ud. Truppen bliver bedre og bedre for hver dag, der går, og så håber jeg, at vi får flere sejre på kontoen. Man skal gerne kunne se, at vi har fået spillet truppen bedre sammen og at relationerne bliver bedre og bedre, fortæller Thomas Renneberg-Larsen.
Den administrerende direktør hæfter sig ved, at modstanderen på udebane i den resterende del af grundspillet er mere medgørlige end i efteråret, hvor man blandt andet har gæstet Aalborg, GOG, Skjern og Bjerringbro-Silkeborg.
– På tirsdag møder vi SønderjyskE, og der ville det være rart, hvis vi allerede vinder. Derudover skal vi til Holstebro, og har et lokalopgør på udebane mod Kolding, hvor alt kan ske. Min forventning er, at vi kommer til at gøre det bedre på udebane end det var tilfældet i efteråret, slutter Thomas Renneberg-Larsen.
FHK tager hul på forårssæsonen lørdag klokken 14:30 i thansen ARENA mod HC Midtjylland. Det er den første i rækken af i alt fem hjemmekampe, der resterer i grundspillet, og forhåbningen i FHK er, at man vinder de fire af dem og får hentet en sejr eller to på udebane, hvilket burde være nok til at komme med i slutspillet.
Krudttårnet i Fredericia
Fredericia har et væld af historiske bygninger. Fredericia har også alle dage været en by, der var nært forbundet til militæret. Byen er grundlagt som en fæstningsby, og militæret har altid været meget synligt, blandt andet med mange bygninger, der havde forskellig militære formål. Ved Østerstrand, bag Sundhedshuset, står den ældste militære bygning i Fredericia. Det er en stor gul og grundmuret bygning, der hedder Krudttårnet. Bygningen blev opført i 1675, og har en nøjagtig kopi stående i Kastellet i København fra ca. samme tid.
Krudttårnets funktion var nøjagtigt som navnet siger, et lager for krudt og kugler. Derfor opførte man bygningen i 1675 et sted, hvor den stod helt ensomt. Der skulle helst ikke være nogen andre bygninger i umiddelbar nærhed, hvis nu tårnet skulle sprænge i luften. I 1675 var området ved Krudttårnet helt øde. I nærheden lå kastellet, og det var den sidste bastion, byens forsvarer kunne søge tilflugt i. Derfor var der en bestemmelse om at holde området foran kastellet ryddet for beboelse. Efter de reformerte i 1719 blev inviteret til Fredericia fik de en stor del af jorden, som derpå kom til at hedde Reformert Mark, men det var først mod slutningen af 1800-tallet, at der blev opført egentlige bygninger i området ved Krudttårnet.
Krudttårnet er et næste kvadratisk murstenshus i to etager. Tårnet skulle som nævnt bruges til at opbevare blandt andet krudt. Derfor var det vigtigt at sikre bygningen så godt som muligt. Tårnet blev tegnet af fæstningsingeniør Gottfried Hoffmann, men det blev bygget i 1675 af de to lokale murermestre Hans Petersen og Jørgen Godtske. I kontrakten omkring byggeriet står der, at muren skulle være 1 alen tyk. Det vil sige ca. 62 cm. Der skulle bruges mange mursten til byggeriet. I Aabenraa blev der indkøbt 55.000 sten til Krudttårnet. Herudover blev der hentet kalk fra kalkbruddene ved Mariager Fjord og indkøbt 2.300 tagsten foruden en mængde træ, fundamentsten, mørtel, murankre og så videre. Endelig bestilte man hos billedhugger Jacob Jacobsen i Haderslev et kongemonogram med årstallet 1675, der skulle indsættes over døren til krudttårnet. På monogrammet ser man øverst en krone, det kongelige monogram og årstallet 1675. I dag er det suppleret med endnu et årstal, nemlig fra 1746, hvor Krudttårnet blev renoveret. Byggeriet tog i alt 3-4 måneder i løbet af sommeren 1675, og kostede i alt ca. 1.100 rigsdaler. Fra august 1675 kunne man tage tårnet i brug, og krudttønder blev båret ind i underetagen og hejst op i overetagen.
En fæstning som Fredericia havde god brug for et krudttårn. På alle bastioner stod flere kanoner klar, men af sikkerhedsmæssige årsager skulle krudt og kugler gerne opmagasineres for sig selv i sikker afstand. Der findes eksempelvis stadig en oversigt over tårnets indhold fra 1710. Dette øjebliksbillede viser, at man inde i tårnet blandt andet opbevarede;
3.272 kg. sortkrudt
48 kg. ren krudt
114 fakler
4.390 musketkugler
521 håndgranater
Det hele var pakket i tønder, der var sirligt opmagasineret på de to etager. Oprindeligt var ydermuren ret rå med murstenene synlige, men i 1746 skulle tårnet have en stor renovering. Vejr og vind havde efterhånden slidt godt på tårnet, og murermester Cornelius Hansen fik derfor til opgave at renovere det ca. 70 år gamle tårn. Det indebar blandet andet at alle bjælker, loft og spærværk måtte udskiftes. Det samme måtte to af siderne på tårnet med 19.000 nye flensborgsten. I denne forbindelse behandlede man også ydermuren, som herefter blev opmuret til en glat mur, som vi stadig ser i dag. Tårnet blev istandsat igen i 1865 og i 1992. I 1996 overgik krudttårnet til Fredericia Kommune, og nu hører tårnet til Museerne i Fredericias formidlingsbygninger. Store dele af Fredericias skoleelever kommer derfor flere gange i løbet af deres skoletid ind i krudttårnet, hvor de i ly af byens fysiske militærhistorie kommer tættere på Fredericias historie.
