Debatindlæg af Sara Darling Jørgensen (SF) og Suzi Würtz Kjærgaard (SF), begge medlem af social- og psykiatriudvalget i Region Syddanmark.
Lad os starte med et muligt scenarie om fremtidens børne- og ungepsykiatri i Region Syddanmark:
Suzi Würtz Kjærgaard
Ida på 16 år har fået stillet diagnosen skizofreni. Hun bor omkring Esbjerg, hvor hun også er tilknyttet sengeafsnittet i børne- og ungepsykiatrien. Hendes forældre har ingen bil og har derfor ikke mulighed for, at komme hurtigt til Aabenraa for en akut indlæggelse, eller for den sags skyld Odense, hvis Ida ikke får ”timet” sit akutte behov til før kl 18, for der vil akutmodtagelsen i Aabenraa lukke, hvis hun overhovedet havde muligheden for at komme afsted….- eller vent, det er faktisk ikke kun et muligt scenarie, for det VIL blive virkeligheden, hvis administrationens forslag om, at man skal lukke sengepladserne i børne- og ungepsykiatrien i Esbjerg og halvere åbningstiden på den psykiatriske akutmodtagelse for børn og unge i Aabenraa til kl 18 vedtages i Region Syddanmark.
I SF er vi godt klar over de udfordringer, der er med lange behandlings- og udredningslister, fordi der blandt andet er mangel på speciallæger i børne- og ungepsykiatrien, MEN som vi har ytret af flere omgange, er vi meget bekymrede over de forslag, som ligger i høringsudkastet.
Dette indeholder bl.a centralisering af akutmodtagelser, forringelser af nære sengepladser, de varslede personaleflytninger, at man vil “flytte “ unge allerede fra 18 år over i voksenpsykiatrien – en voksenpsykiatri, som i forvejen er helt i knæ.
Sara Darling Jørgensen
Vi stemte for udsendelsen af høringsudkastet, men vi har meget svært ved at se, at SF kommer til at stemme for forslaget; – og vi håber, at rigtig mange vil komme med høringssvar, så alle politikere forhåbentlig kan blive klogere.
45 nye Danmarksmestre ved DM i Skills 2023. Foto: Lasse Lagoni.
Jublen på scenen var stor, da unge fra 45 forskellige fag fik en guldmedalje om halsen ved afslutningen på DM i Skills 2023. Efter tre intense konkurrencedage kan de kalde sig Danmarks dygtigste håndværkere.
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, og i år blev det afholdt i Messe C i Fredericia. Omkring 300 unge var med som deltagere og kæmpede inden for de forskellige fag om at blive landets bedste industritekniker, bager, gulvlægger, møbelpolstrer og så videre.
– Jeg har til dette DM set nogle fuldstændig dedikerede unge mennesker, som bringer en glæde over at være her med sig. Det er virkelig de bedste af de bedste, og det giver en positiv ånd blandt alle de mange mennesker, der har været forbi gennem de sidste tre dage. En positiv ånd over for det at tage en erhvervsuddannelse, sagde Søren Heisel, formand for SkillsDenmark efter et veloverstået DM og et møde med alle de glade vindere.
DM i Skills er altid en unik demonstration af, hvad de enkelte fag kan, men Søren Heisel bemærkede, at det i år blev ekstra tydeligt, hvordan unge faglærte også går forrest i forhold til den grønne dagsorden.
– Skills er helt klart blevet mere grønt. På erhvervsuddannelserne rundt i landet har man stor fokus på bæredygtighed, og det kunne man også se på mange af konkurrencestandene, hvor der blev vejet affald, brugt genbrugsmaterialer, minimeret brugen af plastic og så videre. Det er her, den grønne indstilling starter, forklarede Søren Heisel.
Han glædede sig også over, at nye målgrupper var inviteret med til DM i Skills 2023.
– Vi har denne gang både haft en særlig konkurrence for FGU-elever og haft elever fra det almene gymnasium på rundtur. Og de foreløbige evalueringer viser, at folk ændrer holdning, når de har været med til Skills. Og det er jo lige præcis det, vi er her for. Så disse nye grene på træet skal vandes, så Skills bliver ved med at udvikle sig, lød det fra Søren Heisel.
Her er den samlede vinderliste:
Fag
Navn, skole og læreplads
Alubygger
Benjamin Larsen, EUC Nordvestsjælland, Fazade ApS
Anlægsgartner
Anton Snedker, Jordbrugets UddannelsesCenter, Anlægsgartner Mulvad og Casper Dam Mogensen, Jordbrugets UddannelsesCenter, SC Anlæg
Anlægsstruktør
Magnus Berg Schlünzen, AARHUS TECH, Lindaa-Balle Maskinstation A/S og Tobias Abildgaard Rasmussen, AARHUS TECH, Rene Mathiassen A/S
Autolakerer
Jonas Yde Petersen, College360, Erling Høi-Nielsen A/S
Automatiktekniker
Christoffer Oliver Husted Christensen, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Schur Technology A/S
Bager
Julie V. S. Kirkegaard, Uddannelsescenter Holstebro, Bageriet Løgten v/Jan Boe Pedersen
Blomsterdekoratør
Sofie Scheibner, Aarhus Business College/Handelsfagskolen, Hasle Blomster
Brolægger
Micke Graversgaard, NEXT Uddannelse København, Dybdal Brolægning ApS og Simon Aaby Brok, NEXT Uddannelse København, Bjørn Nordstrøm og Benny Jensen
Morten Wurr Waldstrøm, ZBC, Odsherred Forsyning, Emilie Skovgaard Rasmussen, ZBC, Fujifilm Diosynth Biotechnologies og Andreas Krog Jull Madsen, ZBC, FLC
Receptionist
Ida Bekker Poulsen, Hotel- og Restaurationsskolen, The Square
Danmark kan blive førende inden for Power-to-X, hvor vandets brintmolekyler bliver omdannet til grønne brændstoffer. Her kan det danske vand blive et vigtigt konkurrenceparameter. Men lovgivningen og de økonomiske rammer skal være på plads, lyder det fra vandbranchen.
Power-to-X (PtX) kan blive en af de helt afgørende grønne brikker i regeringens målsætninger om 70 procent CO₂-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2045. Samtidig kan teknologierne og den danske vandekspertise skabe nye eksportmuligheder.
I februarnummeret af DANSKVAND, DANVAs branchemagasin, er temaet Power-to-X, og her bliver der særligt fokuseret på vand og vandselskabernes rolle i fremtidens energiproduktion.
– På nuværende tidspunkt forsøger DANVA og andre relaterede brancheorganisationer i samarbejde med forskere at få overblik over udfordringerne for at få løsningen til at fungere. Det gælder ikke mindst de eventuelle lovgivningsmæssige forhindringer, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i DANSKVAND, og fortsætter:
– Det er nødvendigt for vandselskaber at kunne planlægge fremtidens forretningsmodeller for investeringerne og samarbejdet om Power-to-X-anlæg.
Fra problem til ressource
Der skal bruges meget vand til PtX, men det skal helst ikke gå ud over mængden af rent vand i undergrunden, som bruges til drikkevand. Derfor må man også bruge andre kilder. Flere steder i landet døjer man imidlertid med højtstående grundvand, som skaber problemer både på marker og i byerne. Lemvig Kommune er hårdt ramt og her har man planer om at bruge problemvandet til PtX. ”Der er så meget højtstående grundvand omkring Lemvig, at man nærmest kan drukne i det”, fortæller Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand. Og vandet kan ikke bruges til drikkevand.
– Når vi skal levere store mængder vand til PtX, giver det mening at se på hele vandplanlægningen. Hvis vi kan bruge det vand, som skaber problemer både på markerne og i byen, så får vi en løsning, der slår to fluer med ét smæk, siger direktøren til DANSKVAND.
Der er fart på udviklingen med PtX-projekter i Danmark, men lovgivningen inden for vand er ikke fulgt med i samme tempo. Eksempelvis efterlyser Lars Nørgård Holmegaard, at Vandsektorloven rummer definitioner som ”teknisk vand”, så alt vand ikke bare er vand. Teknisk vand kan i denne sammenhæng dække over alternative vandtyper, som skal bruges til industrielle formål, herunder PtX.
– Som det er nu, kan vi kun levere vand i en kvalitet svarende til drikkevand. Reelt kan vi på sigt komme til at levere fem gange så meget vand til PtX, som vi samlet set leverer til alle vores kunder i dag, men det vil jo udsætte vores grundvandsressource kraftigt, hvis vi brugte det samme grundvand, som vi bruger til drikkevand, siger direktøren til DANSKVAND.
Spildevand som hovedingrediens
I Esbjerg er hele to store PtX-anlæg på 1 GW hver på tegnebrættet, og tilsammen kræver de, hvad der svarer til godt halvdelen af det samlede vandforbrug hos DIN Forsynings nuværende kunder i Esbjerg og Varde.
I runde tal leverer DIN Forsyning i dag 9 millioner kubikmeter drikkevand til kunderne om
året, mens det forventede årlige forbrug til de to store PtX-anlæg er på op til 5 millioner kubikmeter råvand. Og med trængte kildefelter, er det ikke sagen at bruge rent grundvand til
produktion af de grønne brændstoffer.
– Vores drikkevandsressourcer er pressede og faktisk faldende. Men prognosen viser, at vi skal bruge meget mere vand i fremtiden. Og det gjorde den allerede, før PtX var på tale. Så vi skal ikke bruge drikkevand til PtX. Vi skal finde noget andet, siger Henrik Harborg Blicher, der er konstitueret direktør i DIN Forsyning, til DANSKVAND.
Selskabet har derfor valgt at fokusere på renset spildevand som råvand til PtX. Det er cirkulært, påvirker ikke drikkevandsressourcerne og bidrager ikke med yderligere stofbelastning af vandmiljøet, lyder ræsonnementet.
Haster med ny lovgivning
Der er dog både nogle udledningstilladelser og en Vandsektorlov, som kræver en opdatering, hvis PtX-eventyret i Esbjerg skal baseres på renset spildevand.
– Jeg mener, at vi på den korte bane skal dispenseres for den nuværende lovgivning. Og på sigt skal der en ny lovgivning og særskilt økonomisk regulering til, så vi kan levere teknisk vand, siger Henrik Harborg Blicher, som samtidig slår fast, at det haster med en afklaring på de her problemstillinger, som gælder for den række af vandselskaber, der er involverede i lignende projekter.
Ud over at kunne erstatte fossile brændstoffer med brint og e-metanol er der også andre store gevinster at hente i et PtX-samarbejde. DIN Forsyning er et multiforsyningsselskab, som blandt andet også omfatter varme. Og med en stor PtX-industri i Esbjerg, åbner der sig perspektivrige muligheder for at udnytte ressourcerne på tværs af sektorer.
– Sektorkobling er en af løsningerne på energikrisen. Og her skal man tænke varme, vand, el og PtX sammen. Det er kun i fællesskab, vi kan udnytte potentialerne, siger han.
Fordi selve elektrolysen i et PtX-anlæg genererer store mængder varme, bliver denne overskudsvarme en vigtig del af synergien mellem forsyning og industri og kan på sigt opvarme en stor del af boligerne i Esbjerg.
Hård konkurrence
Kvaliteten og prisen på elektrolysens to hovedbestanddele, vand og strøm, er afgørende for konkurrenceevnen. Mængden og tilgængeligheden af billig, grøn strøm har stor betydning for, om Danmark bliver et PtX-foregangsland. Landets nuværende vindmølleparker er en fordel, men der er behov for langt flere møller på sigt. På den anden side er vandet også et konkurrenceparameter. Regnvand, grundvand og overfladevand kræver betydelig mindre rensning for at opnå den ultrarene kvalitet, som PtX kræver, sammenlignet med havvand. Og i Esbjerg lyder vurderingen fra DIN Forsyning, at renset spildevand som råvand til PtX kan konkurrere med drikkevand på prisen.
Henrik Lund Frandsen, der er professor på DTU Energy, ser store perspektiver for PtX-teknologier i Danmark, fordi mulighederne for vedvarende energi er så store.
– Det er rigtig godt, at der fx bliver bygget et anlæg til produktion af grøn ammoniak i Esbjerg, for det giver nogle erfaringer på dansk jord og gør, at vi er med fremme i førerfeltet i Europa. Det er vigtigt, for konkurrencen bliver hård på den lange bane. Der kan jo sagtens laves brint og produceres grønne brændstoffer andre steder, siger Henrik Lund Frandsen.
Seniorspecialist i COWI, Karsten Normann Thomsen, mener, at vandet til Power-to-X får alt for lidt opmærksomhed i planlægningen og placeringen af anlæg.
– Jeg tror desværre, at de fleste vælger site ud fra tilgængeligheden af grøn energi, hvilke CO2-kilder man har til rådighed og andre kriterier. Det kommer i anden række at kigge på, hvor vandressourcerne skal komme fra, og det, synes jeg, ikke er fornuftigt, da vand af høj kvalitet og i tilstrækkelig mængde er en forudsætning for, at det lykkes, siger Karsten Normann Thomsen til DANSKVAND.
Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand, er enig i, at vandet er en vigtig faktor i planlægningen. Men det er særligt i forhold til fremtidens konkurrence, at placeringen med adgang til rigeligt af den rette vandtype får afgørende betydning.
– Vi skal tænke vandplanlægning sammen med vores myndigheder. PtX-anlæg skal ikke kun placeres tæt på den grønne strøm. Det skal også være steder, hvor der er vand nok. Lige nu handler det meget om at få anlæggene i gang, og her spiller vand en mindre rolle. Men kigger vi nogle år ud i fremtiden, bliver vand et konkurrenceparameter i forhold til PtX. Altså hvor får man vandet fra, og hvor meget rensning skal der til, siger Lars Nørgård Holmegaard.
Han kom til FC Fredericia som et ubeskrevet blad i sommeren 2020. 2,5 år senere er Alexander Jensen sendt videre i karrieren til Brommapoljkarna, der er nyoprykkere i den svenske liga. Jensen ser tilbage på sin tid i FC Fredericia, hvor en vinteropstart endte med at få afgørende betydning for den succes, som nu har sendt ham til den anden side af Øresund.
Alexander Jensen var kommet i overskud i Vejle Boldklub, da han blev førsteårssenior. Han havde ikke nogen udsigt til en rolle i klubben, og han havde derfor fået lov at søge efter nye græsgange, og det fandt han i FC Fredericia. I alt blev det til 83 kampe med fire mål.
Nu går turen videre til Brommapljkarna, der ligger i udkanten af Stockholm. Klubnavnet har Alexander Jensen stadig svært ved at udtale, siger han med et smil på læben. Mens han er ude at besigtige sit nye hood, benytter Jensen lejligheden til en snak i telefonen med AVISEN, hvor han starter ud med at fortælle om tiden i Fredericia.
– Det har været fantastisk. Jeg har været glad for det, og nydt at komme der hver dag. Det er lidt trist at sige farvel til kammeraterne, siger Alexander Jensen.
Selvom det er et trist farvel, venter der positive ting i horisonten i det svenske.
– Det er lidt noget andet at komme til en højere hylde. Man har altid personlige mål, og det her er et af dem, siger Jensen og kommer ind på, om han mener udlandet eller at spille i den bedste række:
– Det var begge dele. Det at kunne spille på højest mulige og så er det ligemeget, hvad det hedder, og så kunne det være fedt at komme ud og stå på egne ben i forvejen, uddyber Alexander Jensen.
Hvis FC Fredericia skulle lave profit på Jensen, så skulle det være nu. Allerede i sommers havde fredericianerne angiveligt bud på ham, men det blev afvist.
– Hvis det ikke blev nu, havde jeg kontraktudløb til sommer, så det har ligget i kortene. Jeg fik en mulighed at forfølge, og Stig (direktør i FC Fredericia Stig Pedersen, red.) sagde god for det, siger Jensen.
Selvom det er ved at være nogle år siden, husker Jensen tydeligt den første dag i FC Fredericia.
– Den første dag, efter at jeg havde skrev under, var der kamp mod Amager, og jeg havde ikke mødt holdkammeraterne inden. Jeg sad på bænken hele kampen. Det var en trup, hvor der ikke var særlig meget bredde, så jeg fik hurtigt chancen. Det var fint og et godt hold at komme ind på. Jeg håbede at spille en masse, og det skete også, siger Alexander Jensen.
Endte pludselig som back
Da Alexander Jensen skiftede til FC Fredericia, var det som en offensiv spiller, der gjorde sig på midtbanen og kanten, men han endte som back.
– Jeg kom som midtbane og spillede lidt på kanten også. Jeg så mig som en offensiv midtbanespiller, så det var mærkeligt. Jeg kan huske, at der var en del skader, og så blev jeg prøvet af på backen, husker Jensen.
Chancen på backen opstod, da Mikkel Knudsen var blevet skadet, og da der ikke var andre alternativer, der spillede pladsen normalt, blev Alexander Jensen kastet ud i det.
– De havde talt lidt om det, hvor de kunne få mest ud af mig og så opstod der en mulighed. Det gik meget godt, selvom der var lidt vanskeligheder i starten, fortæller han.
Det skete i vinteren 2021, og særligt husker Jensen den ene af træningskampene. Normalt, når man sendes ned på en back efter at have spillet en anden position, lyder det som en sidste udvej. Den fornemmelse havde han også.
– Vi spillede en træningskamp i vinteropstarten, hvor jeg tænkte: Hvad fanden sker der? Der var ikke plads til mig andre steder, og jeg var ikke god nok på min rigtige plads, var min tanke, siger Alexander Jensen.
Som tiden gik i foråret 2021 faldt Jensen mere og mere til på backen. Nu to år senere er han blevet solgt på baggrund af, at han er back.
– Det skete lidt tilfældigt må man sige, konstaterer Alexander Jensen og griner.
En anden virkelighed i efteråret 2022
I sommerpausen 2022 skete der ting og sager i FC Fredericia. Rutinerede kræfter som Christian Ege og Anders Holvad skiftede, og også profiler som Samson Iyede og Kristian Kirkegaard blev solgt. Det gjorde, at Jensen pludselig var en af dem, der havde været i FC Fredericia i længst tid af de tilbageværende spillere.
– Det gik lidt hurtigt. Der var kun Erik Nissen og Nicolaj Ritter tilbage fra, da jeg kom, så det viser lidt om hvor meget udskiftning, der kan være. Det var fedt at prøve og være en af dem, der har været der i længere tid, siger Jensen.
Efteråret var ikke en dans på roser. Det gik ikke som håbet, og FC Fredericia endte med at overvintre på en tiendeplads á point med Hobro på 11. pladsen under nedrykningsstregen.
– Det var lidt tungere, når man taber mere end man vinder. Jeg synes stadig, de har et godt hold med mange dygtige spillere. Man skal ikke undervurdere det med at skifte ud i truppen. Det var hårdere end i de andre to år Det er en anden virkelighed. Når man kommer i foråret, så er det alvor. Man kan godt sige, at man klarer sig. Det så man med Esbjerg, hvor man tænkte de ikke kan rykke ned, men hvor det endte med at ske alligevel, siger Alexander Jensen og kommer ind på, om man i truppen talte om muligheden for at rykke ned:
– Ikke sådan rigtigt, udover man skal vinde kampe. Nedrykning var ikke noget man talte om mens jeg har været der. Jeg vil dog ikke sige, at man ikke var påvirket af situationen, siger han.
Op- og nedture
Kigger man på Alexander Jensens tid i FC Fredericia har der været klart flest opture. En af de sjovere oplevelser skete mod Esbjerg på udebane den 23. oktober 2021. FC Fredericia var bagud 1-0 til Esbjerg, men i anden halvleg udlignede Anders Holvad på straffespark. I kampens allersidste sekund scorede Alexander Jensen direkte på frispark på Ramon ten Hove, der bestemt ikke så heldig ud.
– Det var et sjovt mål, og et drop af keeperen. Det var ikke det kønneste mål, siger Jensen og bryder ud i grin.
Lavpunktet er dog bestemt ikke noget af grine af. FC Fredericia tabte den 6. november 2022 5-0 på udebane til Næstved.
– Det var virkelig ikke sjovt. Jeg kom ind i pausen, og det så virkelig ikke godt ud i første halvleg. Det var godt, at vi rejste os i kampen efter mod Helsingør og gik på vinterpause med en sejr, siger han og kommer ind på reaktionen i truppen efter nederlaget mod Næstved:
– Vi var rystede over, at vi kunne komme 5-0 til et oprykkerhold, og derefter man må bare kigge hinanden i øjnene.
Glæder sig til store stadions
Alexander Jensen har indgået en tre-årig aftale med Brommapojkarna, og målet er klart for ham.
– Jeg håber at spille så meget som muligt, men man skal gøre sig fortjent til det. Det virker som om, de tror på mig. De har fremlagt en klar plan for, hvordan de vil bruge mig. Jeg glæder mig til at komme til at spille i den svenske liga, som flere har øje på end den danske 1. division, siger Jensen.
Noget af det, der særligt trak i Alexander Jensen er de store stadions, som blandt andet AIK Stockholm og Hammerby råder over.
– Uden at forklejne Monjasa Park, så bliver det noget andet. Der kommer udekampe, hvor der virkelig bliver knald på, og hvor man måske næsten ikke kan tale sammen på banen. Det var en af grundene til, at jeg skiftede også for at få de oplevelser med, slutter Alexander Jensen.
Fra at være et ubeskrevet blad, der spillede længere fremme på banen, endte Alexander Jensen med at være en profil i FC Fredericia, der var regnet som en af de bedste backs i NordicBet Ligaen. Nu er turen gået videre i karrieren til den svenske liga, hvor han skal tørne ud for Brommapojkarna.
Varmeregningerne for indeværende sæson vil fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri
Mens prisen på energi tilsyneladende har stoppet sin himmelflugt, så vil varmeregningerne for indeværende sæson fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri. For henved halvdelen af alle husejere – svarende til lidt over 800.000 familier – betyder det, at de fortsat bør ruste sig mod høje energipriser. De varmer nemlig deres huse op med en dyr varmekilde som gas, olie, elpaneler eller elvarme, og mange af dem bor i huse, der er relativt dårligt isoleret.
– Energipriserne er faldet betydeligt fra det toppunkt, vi så i sensommeren. De er dog fortsat langt højere, end vi har været vant til, og vi skal nok vænne os til større udsving og højere priser den kommende tid, end vi tidligere har været vant til. Der hersker i det hele taget stor usikkerhed om de kommende års energipriser. Vi bør altså ruste os til, at energi kan være dyr. Når vi samtidig husker klimakrisen, er det altså vigtigere end nogensinde, at vi sparer på energien, hvor vi kan – især den energi, der kommer fra fossile energikilder. Og her står banker og realkreditinstitutter klar med grønne, billige lån, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
– Det gælder ikke mindst for mange danske husejere, der stadig gør klogt i at få gået deres hus efter med både energibesparelser og energirenoveringer for øje. Det er fortsat en alvorlig situation, vi står i, og vi er nødt til at gøre noget – både som boligejere hver især og som samfund. Det er også derfor, at vi i DI Byggeri er gået sammen med Finans Danmark om at se på det her i fællesskab, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, som påpeger, at dagens analyse vil blive efterfulgt af yderligere fælles analyser.
Mange huse er i dårlig energimæssig stand
Hvis man vil spare på energien og dermed begrænse udgifterne, så kræver det også, at ens hus er i en ordentlig energimæssig stand, så varmen ikke bare fosser ud.
I analysen fra Finans Danmark og DI Byggeri vises det blandt andet, at to ud af fem huse i Danmark er i forholdsvis dårlig energimæssig stand, svarende til et energimærke D eller E. En femtedel er i dediceret dårlig energimæssig stand, svarende til et energimærke F eller G. Det er først og fremmest disse boliger – og især hvis de samtidig er opvarmet med naturgas, olie eller ren elvarme – der rammes af høje varmeregninger.
Den geografiske placering spiller også en afgørende rolle. Mange boliger i kommuner på Sjælland og særligt i Nordsjælland opvarmes med dyre fossile brændsler, mens mange bynære kommuner har udrullet billigt fjernvarme. Samtidig er energistandarden af huse også bestemt af opførelsesåret samt efterisoleringer, hvilket også varierer meget på tværs af landet:
– Der er store geografiske forskelle på, hvor i høj grad husejere er ramt af de høje energipriser. Nogle kommuner har en betydelig ældre boligmasse end andre. Det er blandt andet i kommunerne på Lolland, Falster og Langeland, hvor energiregningerne er steget mest. Stigningen i udgifterne kan blandt andet tilskrives, at husene i mindre grad er efterisoleret sammenlignet med andre kommuner, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Prisen er fortsat høj
Selv om energipriserne er faldet en del igen siden himmelflugten i 2022, så kan varmeregningerne for indeværende fyringssæson i de værste tilfælde godt løbe op i over 4.000 kr. ekstra om måneden for et enfamiliehus i normal størrelse. For de fleste husstande, der ikke har fjernvarme, forventes de månedlige energiudgifter at ligget et sted mellem 1.000 og 3.000 kr. højere i denne fyringsvarmesæson, sammenlignet med 2020.
– Der er altså fortsat store besparelsespotentialer for husejere ved at energioptimere og gå over til mere effektive og bæredygtige opvarmningstyper. Mange boligejere kan se frem til at få fjernvarme, mens andre gør klogt i at skifte til en varmepumpe. Dette vil uden tvivl forbedre situation for mange husejere, men for de familier, der bor i ældre huse, kan efterisolering og andre energioptimeringsløsninger også afhjælpe i forhold til de stigende udgifter til energi, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.
Fredericia Musikforening har koncert i Tøjhuset onsdag den 8. februar kl. 19.30 med Ensemble MidtVest, der har base i Herning og består af 9 klassiske musikere. Tilsammen udgør de en besætning bestående af en strygetrio, en blæserkvintet og en pianist.
Til denne koncert har de inviteret en kendt solist med. Den italienske fagottist Sergio Azzolini er professor i fagot og kammermusik på konservatoriet i Basel. Han har specialiseret sig i opførelse af barokmusik og regnes af mange for den bedste fagotsolist indenfor genren.
Ensemblet siger om ham:
Vi har meget at takke Sergio Azzolini for. Fagottisten, der var kunstnerisk konsulent for ensemblet fra 2012 til 2018, har været afgørende for vores arbejde med barok og tidlig klassisk musik. Azzolinis enestående musikalske univers emmer af en nerve og følsomhed, der har sat spor i vores fortolkninger af musikken fra denne periode. Hans arv hersker fortsat hver gang vi går på scenen, og det er derfor med stor fornøjelse, at vi kan invitere ham tilbage i forbindelse med vores 20 års jubilæumsfejring.
Azzolini og Ensemble MidtVest vil spille værker af Bach og Boccherini.
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang.
Musicalsatsning i Vejle Musikteater får udenbys gæster til at strømme til Vejle, og er uvurderlig branding for byen og området.
Når Grease The Musical har premiere i Vejle Musikteater til maj i år, så kommer så mange som 85 procent af gæsterne ikke fra Vejle kommune. Gæsterne er villige til at rejse langt for at se musicals.
Alle 15 forestillinger til Grease The Musical i Vejle Musikteater er tilmed snart udsolgte, med en belægningsprocent på nu 97 procent.
Hils på en udenbys gæst, når du besøger Vejle Musikteater
Sandsynligheden for at der sidder en udenbys gæst i de fleste sæder i Store Sal i Vejle Musikteater er ret stor. I hvert fald hvis du har købt billet til Grease The Musical. Faktisk viser en opgørelse, som Vejle Musikteater har lavet, at 85 procent af alle de gæster, som har indløst en billet til musicalen, ikke bor i Vejle Kommune og gerne rejser langt. Lignende konklusion viste en anden undersøgelse, som musicalproducenten Mikkel Rønnow offentliggjorde i december måned sidste år, og som flere medier dækkede. Undersøgelsen konkluderede, at musicalgæster er villige til at rejse langt for at se musicals.
Mette Kier, direktør i Vejle Musikteater, udtaler:
– Vores musical-satsning betyder, at vi skal sælge markant flere forestillinger og billetter end tidligere. Det kræver flere solgte sæder, hvis det skal løbe rundt. Derfor skal vi ud at tiltrække gæster fra et større geografisk område. Salgstallene fra Grease The Musical viser heldigvis, at gæsterne er villige til at rejse langt for at se musicals.
Rejser langt for den rigtige oplevelse
Gæstetallene viser samtidigt, at gæsterne er villige til at rejse langt for at se eller gense de ikoniske danse og hitsange i Grease The Musical. Halvdelen af gæsterne rejser fx mellem 50 – 100 km til Vejle. Det trækker nok ikke ned, at en af tidens største folkekære stjerner, Silas Holst, spiller den ikoniske hovedrolle som “Danny”.
Mette Kier, fortsætter:
– Vi spiller gerne med, når det handler om at brande Vejle kommune og synliggøre området, og det er vores store musicalsatsninger de næste tre år et tydeligt eksempel på. Det handler jo om at gøre vores område så attraktivt som muligt at bo i og at besøge. Her bidrager vores aktiviteter dels med vigtige kulturelle vitaminer, dels med omsætning i Vejle.
Flest gæster kommer fra Jylland & Fyn
Flest jyder besøger Vejle Musikteater. Så mange som 77 procent af gæsterne til Grease The Musical kommer fra Jylland. Fynboerne fylder også godt med i statistikken, med ca. 20 procent.
Gennemgangen af tallene viser også en flot lokal gæstetilslutning fra Trekantområdet – her opgjort som Vejle, Fredericia og Kolding -, hvorfra 27 procent af gæsterne kommer.
Når enden er god er alting godt. FHK fik med hiv og sving hevet en sejr hjem på 29-27 mod HC Midtjylland. Undervejs var FHK foran med 18-12, men kom bagud 26-25. Efter kampen blev der peget på, at det skyldtes sløsede aktioner.
Endelig var der igen noget på spil for Fredericia Håndboldklub. Speakeren Thorkild Nielsen og de andre frivillige har savnet fællesskabet eg oplevelserne, som det giver at være frivillig i håndboldklubben. Inde i klublokalet er der et frirum før kampen, hvor der serveres mad. Et af de helt store samtaleemner var de nye spillere, som FHK får frem til næste sæson. I løbet af januar er det blevet offentliggjort, at Sebastian Henneberg, Sebastian Frandsen, Fredrik Mossestad og Jonas Langerrhuus skifter til FHK.
– Hvad så, hvad siger pressen til indkøbene,? sagde Thorkild henvendt til AVISEN.
Langerhuus spiller for netop HC Midtjylland, og ham holdes der særligt øje med. Det er heller ikke gået HK Ultras’ næse forbi, at højrebacken skifter til det fredericianske til sommer. Hver gang Langerhuus havde bolden, blev der lagt ekstra lydtryk på for at hyle ham ud af den, da han har udtalt, at han ser frem til de usaglige tilråb fra tilskuerpladserne.
Frank på trommepodiet. Foto: AVISEN
Før kampstart præsenterede Thorkild Nielsen et nyt tiltag. Indløbet med FHK-spillerne var lavet om, og anført af Franks hårde, taktfaste trommeslag løb de rødklædte FHK’ere på banen klokken 14:30. Med fra start for HC Midtjylland var noget overraskende ikke Jonas Langerhuus, men i stedet fik FHK stiftet bekendtskab med Mathias Nikolajsen, der scorede gæsternes første tre mål.
Da FHK først var indstillet på ham gik det som en leg. Thorsten Fries var en mur i målet, og i angrebet boltrede Reinier Taboada sig. Intet tydede på daværende tidspunkt, at Gudmundur Gudmundsson efter kampen skulle fortælle, at det blev en svær kamp.
– Jeg synes, at vi spillede en god første halvleg. I anden halvleg kom vi foran med 18-12, men så lavede vi fejl og fik nogle udvisninger, sagde Gudmundsson.
Tilbage til første halvleg. Cubanske Taboada var det helt store omdrejningspunkt angrebsmæssigt for FHK. Han gjorde, hvad der passede ham. Hvis han ikke fik scoret, så tiltvang han sig et straffekast. Hen mod slutningen af første halvleg begyndte han dog at lave lidt fejl, og det gjorde, at HC Midtjylland fik pyntet på en ellers sikker FHK-føring på 13-8. Kasper Kvist fik reduceret til 14-11, men et mål af Kasper Young og en redning af en storspillende Thorsten Fries gjorde, at FHK gik til pause foran 15-11.
Thorsten Fries stod med en imponerende redningsprocent på 41,67 procent. Foto: AVISEN
Fornemmelsen i thansen ARENA, hvor 1.745 tilskuere så til var mærkelig. Kampen manglede nerve, og uden at imponere førte FHK sikkert. Det var derfor forventet, at FHK ville køre en sikker sejr hjem, og det tydede anden halvlegs indledning også på var tilfældet. Kristian Stoklund bankede endnu et straffekast i mål, og bragte FHK på 18-12, men en udvisning til Lasse Balstad ved stillingen 19-13 satte gang i en negativ spiral. HC Midtjylland fik reduceret til 19-16 efter, at FHK var begyndt både at brænde og spille ukoncentreret. På daværende tidspunkt havde Gudmundur Gudmundsson endnu ikke foretaget udskiftninger i kampen, udover i tilfælde af en overtalsformation med syv mod fem angrebsmæssigt.
Det nye blod kom på banen. Der blev kigget Kristian Stoklunds vej, og i første omgang kastede det et mål af sig i åbent spil af bysbarnet, men HC Midtjylland var ikke til at slippe af med. Midtjyderne reducerede til 23-21, og havde tro på tingene hele vejen igennem.
– Vi har en tro på hinanden, og så er det benhårdt arbejde. Vi tog en bold ad gangen, og så kom vi tilbage, sagde HC Midtjyllands stregspiller, Mathias Hedegaard, efter opgøret.
Rasmus Meyer og Mathias Hedegaard i en af mange dueller. Foto: AVISEN
Advarselslamperne ringede. Kasper Young pegede på, at FHK’s fejl blev straffet kynisk af oprykkerne.
– Vi sløsde og brændte chancer, og fik dumme udvisninger. Det udnyttede de, og det er noget der er kendetegnede ved ligaen med at fejl straffes, sagde Young.
Fløjspilleren selv lavede ikke fejl, og endte med at lave fem mål på fem forsøg. Han kunne se til, da føringen skrumpede ind, og at det faktisk lykkedes for HC Midtjylland at komme foran med 26-25.
– Vi ved, at hvis man ikke er der, kan alle i ligaen slå alle. Men det kan være, at vi blev lullet lidt i søvn af, at vi førte med seks mål. Vi burde have lukket kampen der, og kørt en stor sejr hjem, erkendte Kasper Young.
Det, der ikke måtte ske for FHK’s vedkommende skete. Med knap fem minutter igen scorede Rasmus Graffe til 26-25. Det var konsekvensen af, at Anders Kragh Martinusen i helt fri position havde brændt i syv mod seks, som Gudmundur Gudmundsson valgte at gå over i, da det kneb til sidst.
Anders Kragh Martinusen scorede kampens sidste mål. Foto: AVISEN
På trods af den midtjyske føring endte kampen med at gå FHK’s vej alligevel. Et direkte rødt kort til gæsternes Magnus Sønnichsen for at vælte Martin Bisgaard blev afgørende. FHK benyttede perioden til at komme foran med 27-26 på mål af Stoklund og Bisgaard. Da Kasper Young fik scoret til 28-26, efter at have brudt et midtjysk angreb og scoret i tomt mål, lignede det afgørelsen, men de blev det ikke.
HC Midtjylland fik reduceret til 28-27, og da Kristian Stoklund i angrebet efter bankede et straffekast på stolpen, var der meldt rød alarm. På daværende tidspunkt resterede der 1 minut og 15 sekunder af opgøret, men FHK satte et solidt forsvar op og fremprovokerede en angrebsfejl. Dermed kunne FHK stille og roligt køre bolden rundt. I sidste sekund blev Anders Kragh Martinusen spillet fri og scorede til 29-27.
Dermed vandt FHK, og enden blev god, selvom det ikke var kønt hele vejen igennem. Næste gang FHK skal i kamp er på tirsdag mod SønderjyskE på udebane.
En årlig besparelse på ca. 2,9 mia. kr. for danske virksomheder er nu kommet endnu tættere på.
Regering vil gennemføre den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde målt ved at gennemføre initiativet Automatisk Erhvervsrapportering. Formålet er at gøre det mindre tidskrævende for virksomheder at fakturere køb- og salg, afstemme bogføring og indberette årsregnskab og moms.
I dag bliver et stort og vigtigt skridt nu taget mod realiseringen af regeringens ambitiøse initiativ, der vil give en effektiviseringsgevinst på 2,9 mia. kr. om året.
Helt konkret bliver der nu opstillet nogle grundlæggende krav til de digitale bogføringssystemer, der skal automatisere det tidskrævende administrative arbejde.
– Vi skal sikre, at vores virksomheder har de bedste vilkår, så de kan bruge tiden på at vækste i stedet for på administrativt bøvl. Men sandheden er desværre, at især mange SMV’er bruger enormt meget tid på at holde styr på fakturaer, bogføring og indberetning til myndigheder. Det koster både tid og penge. Men i dag har vi taget et afgørende skridt i bekæmpelsen af unødvendigt bureaukrati for danske virksomheder. Med Automatisk Erhvervsrapportering giver vi tiden tilbage til virksomhederne. Samtidig styrker vi værnet mod snyd og svindel, fordi vi gør det lettere for virksomhederne at efterleve lovkrav, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
De nye krav til virksomheders bogføring vil blive implementeret gradvist, så de omfattede virksomheder har god tid til at omstille sig. Således vil kravene tidligst træde i kraft for regnskabspligtige virksomheder fra 2024 og tidligst i 2026 for de øvrige virksomheder, herunder de personligt ejede virksomheder. Implementeringen vil ske i tæt samarbejde med erhvervsorganisationer og nøgleinteressenter for at sikre en god omstillingsproces.
Regeringen har besluttet at give udbyderne af bogføringssystemer og de omfattede virksomheder bedre tid til at omstille sig til de nye krav. Udbyderne får nu 9 måneder til at opfylde de nye krav mod oprindelig 6, og virksomhederne får nu mindst 6 måneder til at vælge bogføringssystem mod oprindelig 3.
