DSB kommer ud af 2022 med et overskud på 229 millioner kroner

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

DSB har i 2022 haft 163,7 mio. rejser – en stigning på 39 procent i forhold til 2021. Passageromsætningen har i 2022 været 40 procent højere end i 2021, men alligevel er resultatet væsentligt dårligere end sidste års resultat. Resultatet er påvirket af høje el- og dieselpriser

Overordnet set har kundepunktligheden for S-tog ligget på et stabilt højt niveau, mens Fjern- & Regionaltog har været udfordret i 2022, samtidig er CO2-udledningen reduceret med 8 procent i forhold til 2021. DSB har forpligtet sig til også at sætte ambitiøse reduktionsmål for klimapåvirkningen fra værdikæden via Science Based Targets initiative. De indledende skridt til en fuldautomatiseret førerløs S-bane er taget. Der er med andre ord lagt op til nogle spændende år fremadrettet for DSB.

Årets resultat

Årets resultat før skat udgjorde et overskud på 229 mio. kr. mod et overskud på 805 mio. kr. i 2021. Resultatet er negativt påvirket af de høje priser på el og diesel. DSB har iværksat en række initiativer til at formindske energiforbruget, men på trods af indsatsen er energiomkostningerne 344 mio. kr. højere end i 2021.

I 2022 er arbejdet med at effektivisere DSB fortsat. Der er blandt andet sket en yderligere effektivisering af togdriften. Flere kørte timer pr. lokomotivfører har medført behov for færre lokomotivførere. Desuden er der sket en øget effektivisering i driftsværkstederne og en deraf følgende reduktion af antallet af medarbejdere.

Antal rejser var 39 procent højere i 2022 end i 2021, men 13 procent lavere end i 2019, som er det seneste år, der ikke var påvirket af COVID-19. Passageromsætningen var 1.523 mio. kr. højere i 2022 end i 2021 og 145 mio. kr. højere end i 2019. I 2022 har DSB ikke modtaget ekstra trafikkontraktindtægter i medfør af COVID-19. Trafikkontraktindtægter er derfor faldet med 1.625 mio. kr. i forhold til 2021.

Kundefremgang – særligt over Storebælt

Mere end hver 4. vælger toget, når de skal over Storebælt. DSB har i 2. halvår 2022 haft en markedsandel på over 25 procent af samtlige rejsende over Storebælt. En stor del af forklaringen er, at der er sat langt flere Orange-billetter til salg end tidligere. Sammenlignet med 2019 er der solgt 49 procent flere Orange-billetter til rejser over Storebælt. Hertil kommer, at stigende energipriser har fået flere rejsende til at vælge toget – særligt på de længere rejser.

Pendlerne er generelt tilbage i toget, men de har færre rejsedage blandt andet som følge af den højere andel af hjemmearbejde. I S-tog er antallet af fritidsrejser tilbage på samme niveau som i 2019.

Rejs bæredygtigt – og vær samtidig med til at rejse skov i Danmark. Det er det enkle budskab til de erhvervsrejsende i toget. Budskabet har virket efter hensigten. Den stigende miljøbevidsthed og en øget indsats rettet mod virksomheder har været med til at sikre en vækst på 6 procent i antallet af erhvervsrejser og en stigning på 19 procent i omsætningen for erhvervsrejser i 2. halvår 2022 sammenlignet med 2. halvår 2019.

2022.årsregnskab_grafik.jpg

– Kundefremgangen over Storebælt viser, at toget er en stærk og konkurrencedygtig transportform – især på de længere rejser. Det er godt nyt for både miljøet og for DSB, Flemming Jensen, administrerende direktør.

Kundepunktligheden har for S-tog ligget på et stabilt højt niveau, mens den for Fjern- & Regionaltog har været udfordret

For S-tog er kundepunktligheden forbedret i forhold til sidste år og har ligget over trafikkontraktens mål. Banedanmarks udrulning af det nye signalsystem på S-banen blev planmæssigt afsluttet i september og har været en succes.

Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog har ligget under målet i 2022. Punktligheden har været præget af stor påvirkning fra fejl i gamle sikringsanlæg, spor- og signalarbejder samt forsinkelser fra Sverige. Hertil kommer materielfejl på de aldrende togsæt.

For Fjern- & Regionaltog har punktligheden i 2022 ikke været tilfredsstillende og er ikke et udtryk for det punktlighedsniveau, som kunderne berettiget kan forvente. De kommende år vil fortsat være præget af udskiftning af gammel infrastruktur, sporarbejder, historisk mange fornyelsesprojekter på jernbanen og en overgangsfase, hvor DSB’s aldrende togflåde udskiftes med nye togsæt og -vogne. DSB og Banedanmark er i tæt samarbejde om at finde løsninger, som på trods af de svære forudsætninger kan forbedre punktlighedsniveauet.

Check nemt ind og ud på rejsen i DSB’s app

DSB er i gang med at udvikle en check ind løsning, der skal gøre det mere enkelt at rejse med kollektiv transport i Danmark. I 2022 har over 700 rejsende deltaget i en test af den nye løsning i app’en. Udviklingen fortsætter og sker med afsæt i kundefeedback og forretningsbehov, og det er forventningen, at løsningen senere kan udbredes til hele Danmark.

Samfundsansvar er en integreret del af DSB

Arbejdet med ESG (Environmental, Social and Governance) og samfundsansvar er ikke nyt for DSB. Der er længe arbejdet med at minimere de væsentligste miljøpåvirkninger og rapportere om dem. I DSB er der stor erfaring i at arbejde med sikkerhed, personaleforhold, arbejdsmiljø og mangfoldighed samt at sikre god og transparent selskabsledelse.

ESG og ambitiøs klimaindsats

DSB er godt på vej mod at blive CO2-neutral i 2030 på den del af driften, som DSB selv står for (scope 1 og 2), hvor alle tog og al øvrig drift vil blive forsynet med vedvarende energi. Den samlede CO2-udledning er i 2022 faldet 8 procent i forhold til 2021.

DSB har desuden tilsluttet sig den anerkendte klimastandard for virksomheder, SBTi (Science Based Targets initiative). Dermed forpligter vi os til at sætte videnskabeligt baserede reduktionsmål for den samlede klimapåvirkning. Det betyder blandt andet, at DSB vil reducere CO2-udledninger hos leverandørerne (scope 3) med 30 procent frem mod 2030 og har et langsigtet net-zero mål i 2050. Derfor vil der blive stillet krav om CO2-reduktioner hos nye leverandører og startet dialog med eksisterende leverandører om at reducere udledninger.

Oplysninger om arbejdet med ESG er samlet i års-rapporten i afsnittet Værdiskabelse.

DSB vinder hæderspris som Årets Elevplads

En kontorelev i Kundecentret har været så glad for at være hos DSB, at hun på egen hånd har nomineret DSB som Årets Elevplads. HK kvitterede for kontorelevens motivation ved i december at overrække hædersprisen til DSB.

DSB har indgået samarbejde med Røde Kors

DSB og Røde Kors har i 2022 indledt et 5-årigt strategisk partnerskab, der skal støtte sårbare mennesker ved at samarbejde om aktiviteter rettet mod børnefamilier, ensomme, hjemløse, ældre og andre, der befinder sig i en svær situation. Fokus vil primært være på sårbare i Danmark.

Engagementet understøtter, at DSB tager et aktivt socialt medansvar til gavn for kunder, medarbejdere og det øvrige samfund. Samarbejdet skal styrke DSB’s og Røde Kors’ fælles mål om et bæredygtigt og sammenhængende Danmark med plads til alle.

Tryghed på stationerne

Som en del af regeringens tryghedspakke fra juni 2022 har DSB i august indsat tryghedsvagter på en række stationer i hovedstadsområdet. Hertil kommer en øget og forbedret overvågning af stationerne samt en tryghedstelefon, kunderne kan ringe til, hvis de er utrygge.

DSB fortsætter indsatsen omkring tryghed på stationerne i 2023 og vil løbende tilpasse initiativerne, således at kunderne kan føle sig trygge.

Øget behov for IT-sikkerhed

Mængden af finansielt motiverede cyberangreb mod virksomheder er globalt i vækst.

I august blev 7-Eleven kæden ramt af et hackerangreb, der lukkede samtlige kædens butikker. Angrebet påvirkede også DSB’s 7-Eleven kiosker i en periode herefter. I oktober var et hackerangreb på en testserver hos en underleverandør indirekte årsag til, at mange af DSB’s tog måtte holde stille i 4 timer. Hændelsen er omtalt på side 40.

DSB har gennem de seneste 3 år frem til 31. december 2022 anvendt 100 mio. kr. i at styrke cyberforsvaret og har blandt andet styrket det tekniske forsvar og opnået en ISO27001 certificering. Fokus på at sikre DSB imod cybertrusler fortsætter i 2023 og de kommende år, da tilgængeligheden til IT-systemerne er afgørende for driften af DSB.

Baseret på DSB’s trusselsovervågning og -kilder, vurderes det for nuværende, at krigen i Ukraine skaber en større uforudsigelighed på cyberområdet. Der ses blandt andet flere overbelastningsangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark.

Nye Grønne Værksteder

DSB skal etablere 2 nye værksteder til fremtidens IC5-eltogsæt. Det ene er i gang med at blive bygget ved Godsbanegården i København og forventes at stå færdigt i 2025. Det andet værksted skal bygges i Brabrand ved Aarhus.

DSB indgik i november kontrakt med MT Højgaard Danmark om opførsel af værkstedet i Brabrand. Solceller og batteriinstallationer er blandt andet en del af løsningen. Værkstedet vil blive opført i henhold til kravene for bæredygtigt byggeri. Planen er, at værkstedet skal stå klar til brug i 2026 og som minimum opfylde kravene for at opnå DGNB Guld certifikat.

Fremtidens S-bane

De nuværende S-tog står over for en udskiftning. Trafikprognoser viser, at trængslen fortsætter med at stige i hovedstaden de kommende 20 år. Det stiller nye krav til S-banen, som fremover bliver fuldautomatisk. Der skal køre flere tog, og der skal være kortere tid mellem afgange. Hermed sikres mere kapacitet til både kunder og cykler.

Fremtidens S-bane øger mobiliteten. I samspil med den øvrige kollektive transport og de planlagte udvidelser af metroen og letbanen får endnu flere adgang til en sikker, miljøvenlig og attraktiv transportform i hovedstadsområdet.

Øresundstrafikken overdraget til svenskerne

I henhold til en politisk aftale fra 2018 har Skånetrafiken ved køreplansskiftet 11. december 2022 (K23) overtaget ansvaret for Øresundstrafikken. Det betyder, at Skånetrafiken har overtaget kørslen på strækningen Østerport – Københavns Lufthavn og videre til Malmø/Sverige. En konsekvens heraf er blandt andet, at det ikke længere er muligt at køre med tog direkte mellem stationer på Kystbanen og Sverige, idet kunderne skal skifte tog på Østerport station eller Københavns Hovedbanegård.

DSB ejer 34 Øresunds-eltogsæt og har indgået aftale om at udleje 24 af dem til Skånetrafiken.

EB-ellokomotiver (Siemens Vectron) er leveret

Alle 42 EB-ellokomotiver er leveret. De første ankom i september 2020 og de sidste i september 2022. EB-ellokomotiverne trækker dobbeltdækkervognene i den sjællandske regionaltogstrafik. De kan køre i Danmark og Tyskland og skal trække de kommende Talgo-togvogne mellem Danmark og Tyskland.

EB-ellokomotiverne udleder hverken dieselpartikler eller NOx og er afgørende for at nå DSB’s miljømål ’Ingen partikeludledning fra togenes motorer – undgå miljøbelastning’. I 2022 har kørslen med ellokomotiverne betydet en reduktion i DSB’s partikeludledning på 54 procent af DSB’s samlede partikeludledning i forhold til 2021.

Efter en kort indkøringsperiode har EB-ellokomotiverne nu en høj driftsstabilitet med over 55.000 kørte kilometer mellem hændelser i 2. halvår.

Knorr-Bremse har erhvervet DSB’s komponent-produktion

Tyske Knorr-Bremse Group har 1. september overtaget DSB’s komponent- og reservedelsværksteder. Der er indgået aftale om langsigtet levering af komponentvedligeholdelse og reservedele til hovedparten af DSB’s nuværende togflåde, indtil de aldrende togsæt er fuldt udfaset.

I forbindelse med overtagelsen er 422 medarbejdere overført til Knorr-Bremse Rail Systems Denmark A/S. Salget har givet de mange dygtige medarbejdere en fremtidssikret arbejdsplads. Samtidig har DSB sikret sig en solid leverandør af reservedele til den eksisterende togflåde.

Første projekt færdigt i Ejendomsudvikling

Hibiscus Hus i Valby blev som det første kommercielle ejendomsudviklingsprojekt færdigopført og var fuldt udlejet i januar 2022. I august modtog ejendommen DGNB Guld certifikat for bæredygtigt byggeri.

DSB har primo 2023 indgået en betinget joint venture-aftale med Novo Holdings, Industriens Pension og NREP om udvikling af Jernbanebyen i København. Projektet er omtalt på side 64.

Planlagt fusion

Det er planlagt at gennemføre en fusion mellem DSB og DSB Vedligehold A/S, som forventes besluttet i 1. kvartal 2023.

Stabilt stærkt omdømme

Danskerne har tillid til DSB. Omdømmet har i hele 2022 ligget stabilt højt. Gennemsnittet for året er 71,0.

Forventninger til 2023

DSB forventer et resultat før skat for 2023 i niveauet -150 til -250 mio. kr. Det forventede negative resultat er kraftigt påvirket af de stigende energipriser i løbet af 2022.

– Vores hovedfokus er naturligvis at sikre en pålidelig, punktlig og komfortabel togdrift, men som moderne arbejdsplads har vi også et væsentligt samfundsansvar. Det arbejder vi målrettet med, Flemming Jensen, administrerende direktør.

Læs hele årsrapporten

Philips er medarrangør til Wing for Life World Run i Fredericia

Af
Redaktionen
-
0

Philips TV & Sound, Red Bull og Fredericia Kommune går sammen i lokalt løb for at fremme forskning af rygmarvsskader.

Søndag d. 7. maj 2023 løber folk over hele verden for at fremme forskning af rygmarvsskader ved motionsløbet Wings for Life World Run. I Danmark finder Wing for Life World Run sted i Fredericia, hvor løbet er arrangeret i partnerskab med Phillips TV & Sound, Red Bull og Fredericia Kommune.

Flere hundrede tusinde deltager på verdensplan i Wings for Life World Run, og nu kan Fredericia glæde sig over at være dansk vært for motionsløbet, som indsamler midler til forskning i rygmarvsskader.

– Det er vidunderligt spændende at se, hvor langt vi er kommet med noget, vi startede tilbage i 2014. En million løbere har sluttet sig til os siden da. Og lige nu er vores mål klart: Vi vil have en million løbere på vejen på samme tid, på samme dag, udtaler Anita Gerhardter, CEO i Wings for Life.

Philips TV & Sound er stolt global partner till Wings for Life, et partnerskab som startade sidste år.

Henrik Kyhl, Managing Director Philips TV & Sound Nordics & UK, glæder sig over, at det unikke motionsløb skal afholdes i lige netop Fredericia.

– Fredericia rummer en skjult perle, så vores målsætning er at sætte Fredericia på verdenskortet sammen med Red Bull. Vi har en historisk mulighed for at tilbyde alle deltagere til Wings for Life World Run at opleve en rute der aldrig tidligere har være spærret af i centrum af Fredericia inden for de historiske volde. Det er vores forhåbning at rigtig mange vil udnytte denne mulighed, og at byens erhvervsliv vil støtte op om vores målsætning. Det handler om at støtte mennesker i at vinde deres førlighed tilbage og skabe fællesskab og livsoplevelser. Jeg håber vi ses d. 7. maj med start kl. 13.00.

Startskuddet lyder søndag den 7. maj klokken 13.00 dansk tid ved Kulturkasernen, og alle, der vil med, har mulighed for at deltage – kørestolsbrugere såvel som løbere. Om man vil gå, jogge eller løbe, vælger man selv. Wings for Life World Run har ikke en fastlagt distance. Deltagerne løber indtil at de indhentes af den virtuelle mållinjebil, der sættes i gang 30 minutter efter løbets igangsætning. Der vil være løbefest med DJ, mad, drikkevarer og aktiviteter på stedet.

– Fredericia er kommet i fornemt selskab. Det er en helt unik mulighed for at vise vores fantastiske by frem for et helt nyt publikum. Og så er det jo en bonus, at vi med Wings For Life World Run er med til at bakke op om en god og vigtig sag, siger Steen Wrist, der er borgmester i Fredericia Kommune.

Deltag via app i hele landet

Hvis man ikke har muligheden for at deltage i Fredericia, kan man sagtens deltage, hvor end man befinder sig, så længe man har Wings for Life App Run på sin smartphone og selvfølgelig et par Philips Sports hovedtelefoner.

Fakta om rygmarvsskader i Danmark:

-Omkring 3.000 mennesker har en rygmarvsskade

-Ca. 130 om året får rygmarvsskader

-50 % skyldes traumer og 50 % skyldes sygdomme

-Fordelingen er næsten ligeligt delt mellem mænd og kvinder for sygdomsbetinget skade, men der er dog flest mænd, der pådrager sig en traumatisk rygmarvsskade.

Faktaboks om Wings for Life World Run:

-Fonden blev grundlagt af Dietrich Mateschitz & Henrik Kinigadner i 2004

-35.397 deltagere var ved startlinjen til det første Wing for Life World Run nogensinde i 2014. Da det sidste år blev afholdt for niende gang, var der et sensationelt fremmøde med 161.892 deltagere fra 192 lande.

-Over en million mennesker har taget del i de ni Wings for Life World Runs. Hovedmålet er nu snart at have en million løbere, der deltager ved ét event.

-119 billioner skridt er taget af løbere, der indtil videre har deltaget

-38.8 millioner Euro i donationer er indtil videre blevet indsamlet gennem Wings for Life World Runs alene. 100% af pengene er modtaget af Wing for Life Fonden og er derfor blevet brugt til rygmarvsforskning.

-Philips TV & Sound er global partner

International motionsløb kommer til Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericias karakteristiske lige gader er i selskab med byer fra hele verden, når der den 7. maj afholdes Wings for Life World Run – et internationalt motionsløb, der har til formål at fremme forskning af rygmarvsskader. I Fredericia løber ruten gennem midtbyen med volden og Lillebælt som vidner og fredericianerne som deltager og publikum.

Sydney, Madrid, Stockholm, Barcelona og Rom. Dette er blot nogle af de byer, der sammen med Fredericia skaber rammen om det internationale motionsløb Wings for Life World Run, hvor alle deltagerne løber på præcist samme tid, uanset hvor i verden man deltager. I Danmark er Fredericia faktisk den eneste mulighed for at deltage i løbet.

– Fredericia er kommet i fornemt selskab. Det er en helt unik mulighed for at vise vores fantastiske by frem for et helt nyt publikum. Og så er det jo en bonus, at vi med Wings For Life World Run er med til at bakke op om en god og vigtig sag, siger Steen Wrist, der borgmester i Fredericia Kommune.

Alle deltagerne i løbet betaler 20 euro for at deltage, og alle indtægterne går ubeskåret til at fremme forskning af rygmarvsskader.

Fredericia på verdenskortet

De mange deltagere, der enten løber eller går, kan se frem til en smuk tur gennem Fredericias karakteristiske midtby.

Ruten går nemlig fra Eksercerhuset på Kulturkasernen via Danmarksgade, Gothersgade, Oldenborggade, Østre Voldgade og tilbage til Kulturkasernen.

– Jeg er meget begejstret over, at Fredericia er blevet udvalgt som værtsby for et motionsløb i international klasse. Det bidrager til brandingen af vores by, og så skaber det fællesskaber og folkefest. Jeg glæder mig til at se Fredericias unikke bymidte som kulisse for Wings For Life World Run, siger Peder Tind, der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Og det er da netop fæstningsbyens lige gader omkranset af volden på den ene side og Lillebælt på den anden side, der har vakt interessen hos løbsledelsen.

– Fredericia rummer en skjult perle, så vores målsætning er at sætte Fredericia på verdenskortet. Vi har en historisk mulighed for at tilbyde alle deltagere til Wings for Life World Run at opleve en rute i centrum af Fredericia – inden for de historiske volde, siger Henrik Kyhl, der er Managing Director, Philips TV & Audio Nordic & UK, som er medarrangør af Wings for Life i Fredericia.

Wings for Life World Run – et løb uden målstreg

Og det er et helt særligt løb, der kommer til Fredericia den 7. maj – eller måske nærmere et utraditionelt løb.

I Fredericia er der planlagt en rute, som deltagerne kan vælge at bruge. Men der er ikke en målstreg, som alle deltagerne skal krydse.

Konceptet er nemlig, at alle deltagerne henter en app, hvor de også har tilmeldt sig løbet, tager et par høretelefoner i ørerne, og når løbet sættes i gang præcis klokken 13.00. En halv time efter sættes der gang i den virtuel mållinjebil, der ”følger efter ” deltagerne og i sidst ende indhenter dem alle.

I høretelefonerne får man at vide, hvor langt man har til den virtuelle mållinjebil, og når man er blevet indhentet af bilen, slutter løbet for den enkelte deltager. Den løber, der sidst bliver indhentet, vinder.

Wings for Life World Run har altså ikke en fastlagt distance, men derimod bestemmer dit eget tempo, hvor langt du løber.

Nye grundskyldspromiller rammer geografisk skævt

Af
Redaktionen
-
0
Foto: skm.dk

Forskelle på grundskyldspromiller forstørres mellem land og by, når de nye boligskatteregler træder i kraft fra 2024, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). En værdistigning på 500.000 kroner vil i fremtiden udløse en ekstra skat på 8.250 kroner om året i Norddjurs Kommune, mens skatten på en tilsvarende værdistigning i Frederiksberg Kommune vil være 1.650 kroner. Grundskyldspromillerne bør på sigt harmoniseres, så forskellene mellem kommuner og mellem land og by mindskes, mener AE.

Beskatningen af fremtidige kapitalgevinster på jord vil i fremtiden ramme geografiske ulige til fordel for borgere i bykommunerne. Det er konsekvensen af de nye boligskatteregler, der fremgår af et ny lovforslag fra regeringen.

På baggrund af data fra Skatteministeriet viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at grundskyldspromillen bliver over syv gange mindre i Frederiksberg Kommune, mens den i Struer Kommune ikke engang bliver halveret.

Analysen indeholder tilsvarende tal for alle kommuner. Struer og Frederiksberg er de to kommuner, der vil opleve de henholdsvis største og mindste ændringer i grundskyldspromillen.

Reglerne står til at træde i kraft den 1. januar 2024.

– Konsekvensen af de nye boligskatteregler er en mere ulige beskatning af fremtidige kapitalgevinster på jordbesiddelser på tværs af landet, siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– De nye boligskatteregler betyder, at grundskyldspromillerne kommer til at falde i hele landet, men faldene er langt større i byerne end på landet. Det betyder, at man i byerne får en mindre stigning i grundskylden, når boligpriserne stiger, siger Sune Caspersen.

Folketingsflertallet bag de nye boligskatteregler og ejendomsvurderinger har aftalt, at det samlede skatteprovenu fra grundskylden i den enkelte kommune ikke må stige, men skal svare til det, der ellers var blevet betalt, hvis reglerne ikke var ændret.

Da de nye ejendoms- og grundvurderinger er væsentligt højere end de nuværende vurderinger, er konsekvensen, at de nye grundskyldspromiller bliver lavere for, at skatteprovenuet fra grundskylden forbliver uændret.

– De nye grundskyldspromiller er hægtet op på de nye ejendoms- og grundvurderinger. Så når der er sket nogle voldsomme værdistigninger i byerne de seneste år, samtidig med at grundskylden ifølge de nye regler ikke må stige i kroner og øre, betyder det, at satsen bliver langt mindre i de områder, der har oplevet store værdistigninger det seneste årti. Det har den konsekvens, at fremtidige gevinster bliver beskattet lempeligere i byerne end på landet, siger Sune Caspersen.

Skatteministeriet sendte den 20. januar 2023 to lovforslag om de nye boligskatter i høring.

– Politikerne bør sikre en harmonisering af grundskyldspromillerne, så forskellene mellem land og by mindskes, siger Sune Caspersen.

Analysens hovedkonklusioner

  • De nye boligskatteregler, der træder i kraft fra 2024, indebærer voldsomme nedsættelser af skattesatsen på jordbesiddelser, kaldet grundskyldspromillen. I 2023 er der godt en faktor 2 til forskel mellem kommunen med den laveste og kommunen med den højeste grundskyldspromille (16 mod 34). Med de nye boligskatteregler bliver der en faktor 5 til forskel (3,3 mod 16,5).
  • De største nedsættelser af grundskyldspromillen er i bykommuner, for eksempel Frederiksberg Kommune, mens landkommuner oplever de mindste fald, for eksempel Struer Kommune. Det øger forskellen på grundskyldspromillen mellem land og by, der i forvejen er skæv.
  • Altså bliver forskellen på grundskyldspromillen forstørret mellem land og by med de nye boligskatteregler, og konsekvensen er en mere ulige beskatning af fremtidige kapitalgevinster på jordbesiddelser på tværs af landet.
  • På længere sigt må der sikres en harmonisering af grundskyldspromillerne, så forskellene mellem kommuner og mellem land og by mindskes.

Overblik med alle kommuner

Tabellen viser kommunernes grundskyldspromille før og efter de nye boligskattereglers ikrafttræden den 1. januar 2024, sorteret efter den procentvise ændring i grundskyldspromillen. Frederiksberg Kommune oplever den største procentvise ændring i grundskyldspromillen, mens Struer Kommune oplever den laveste.

#KommuneGrundskyldspromille i 2023Grundskyldspromille i 2024Relativ ændring
1Frederiksberg24,75 ‰3,3 ‰-86,7 %
2København34 ‰5,4 ‰-84,1 %
3Herlev24,3 ‰4,2 ‰-82,7 %
4Brøndby20,5 ‰4,6 ‰-77,6 %
5Hvidovre29,7 ‰6,8 ‰-77,1 %
6Albertslund33,94 ‰7,8 ‰-77,0 %
7Rødovre30,8 ‰7,2 ‰-76,6 %
8Ishøj25 ‰5,9 ‰-76,4 %
9Ballerup28,89 ‰6,9 ‰-76,1 %
10Odense21,71 ‰5,2 ‰-76,0 %
11Aarhus24,58 ‰6,2 ‰-74,8 %
12Høje-Taastrup24,4 ‰6,5 ‰-73,4 %
13Aalborg26,95 ‰7,2 ‰-73,3 %
14Gladsaxe23 ‰6,2 ‰-73,0 %
15Køge21,038 ‰5,7 ‰-72,9 %
16Glostrup25 ‰6,8 ‰-72,8 %
17Middelfart21,29 ‰5,9 ‰-72,3 %
18Ringsted24,74 ‰6,9 ‰-72,1 %
19Faxe25 ‰7 ‰-72,0 %
20Roskilde25,69 ‰7,3 ‰-71,6 %
21Vallensbæk24,38 ‰7,1 ‰-70,9 %
22Greve16,944 ‰5 ‰-70,5 %
23Bornholm34 ‰10,1 ‰-70,3 %
24Tårnby24 ‰7,2 ‰-70,0 %
25Holbæk25,092 ‰7,8 ‰-68,9 %
26Esbjerg25,29 ‰7,9 ‰-68,8 %
27Furesø21,5 ‰6,7 ‰-68,8 %
28Hillerød20,65 ‰6,5 ‰-68,5 %
29Aabenraa18,9 ‰6 ‰-68,3 %
30Halsnæs34 ‰11 ‰-67,6 %
31Vejle27,75 ‰9 ‰-67,6 %
32Samsø30,75 ‰10 ‰-67,5 %
33Lyngby-Taarbæk21,485 ‰7 ‰-67,4 %
34Ærø30 ‰9,8 ‰-67,3 %
35Gentofte16 ‰5,3 ‰-66,9 %
36Frederikssund32,5 ‰10,8 ‰-66,8 %
37Skanderborg24,66 ‰8,2 ‰-66,7 %
38Allerød23,8 ‰8 ‰-66,4 %
39Horsens22,56 ‰7,6 ‰-66,3 %
40Jammerbugt32,85 ‰11,1 ‰-66,2 %
41Helsingør28,5 ‰9,7 ‰-66,0 %
42Lejre28,23 ‰9,8 ‰-65,3 %
43Svendborg23,32 ‰8,1 ‰-65,3 %
44Billund18,48 ‰6,5 ‰-64,8 %
45Fanø34 ‰12 ‰-64,7 %
46Rebild26,086 ‰9,2 ‰-64,7 %
47Læsø34 ‰12,1 ‰-64,4 %
48Egedal23,98 ‰8,6 ‰-64,1 %
49Vordingborg32,32 ‰11,6 ‰-64,1 %
50Dragør24,47 ‰8,9 ‰-63,6 %
51Silkeborg28,26 ‰10,3 ‰-63,6 %
52Vejen20,36 ‰7,5 ‰-63,2 %
53Fredensborg24,65 ‰9,1 ‰-63,1 %
54Odsherred34z ‰12,7 ‰-62,6 %
55Sorø25,74 ‰9,7 ‰-62,3 %
56Frederikshavn29,9 ‰11,4 ‰-61,9 %
57Vesthimmerlands22,82 ‰8,7 ‰-61,9 %
58Hedensted18 ‰6,9 ‰-61,7 %
59Langeland24,57 ‰9,4 ‰-61,7 %
60Sønderborg27,1 ‰10,4 ‰-61,6 %
61Gribskov29,34 ‰11,3 ‰-61,5 %
62Solrød20,95 ‰8,1 ‰-61,3 %
63Hørsholm22,1 ‰8,6 ‰-61,1 %
64Slagelse25,3 ‰9,9 ‰-60,9 %
65Herning20,53 ‰8,2 ‰-60,1 %
66Kolding25 ‰10 ‰-60,0 %
67Næstved25 ‰10 ‰-60,0 %
68Stevns21,52 ‰8,6 ‰-60,0 %
69Syddjurs33,8 ‰13,6 ‰-59,8 %
70Viborg23,7 ‰9,6 ‰-59,5 %
71Nyborg27,83 ‰11,3 ‰-59,4 %
72Favrskov23,32 ‰9,6 ‰-58,8 %
73Lolland33,09 ‰13,7 ‰-58,6 %
74Thisted23,75 ‰9,9 ‰-58,3 %
75Ikast-Brande20,35 ‰8,5 ‰-58,2 %
76Fredericia26 ‰11 ‰-57,7 %
77Holstebro24,12 ‰10,2 ‰-57,7 %
78Faaborg-Midtfyn22,85 ‰9,8 ‰-57,1 %
79Rudersdal22,93 ‰9,9 ‰-56,8 %
80Hjørring34 ‰14,8 ‰-56,5 %
81Randers27,93 ‰12,2 ‰-56,3 %
82Assens22,12 ‰9,8 ‰-55,7 %
83Tønder21,24 ‰9,6 ‰-54,8 %
84Kalundborg34 ‰15,4 ‰-54,7 %
85Haderslev24,36 ‰11,1 ‰-54,4 %
86Ringkøbing-Skjern31 ‰14,3 ‰-53,9 %
87Kerteminde30,3 ‰14 ‰-53,8 %
88Mariagerfjord34 ‰15,9 ‰-53,2 %
89Lemvig28 ‰13,3 ‰-52,5 %
90Morsø24,68 ‰11,8 ‰-52,2 %
91Odder30,32 ‰14,5 ‰-52,2 %
92Skive20,68 ‰9,9 ‰-52,1 %
93Guldborgsund32,34 ‰15,7 ‰-51,5 %
94Norddjurs34 ‰16,5 ‰-51,5 %
95Brønderslev31,23 ‰15,8 ‰-49,4 %
96Varde31,56 ‰16,5 ‰-47,7 %
97Nordfyns29,98 ‰15,7 ‰-47,6 %
98Struer22,9 ‰12,9 ‰-43,7 %

Håndboldkvinderne indtager Royal Arena for første gang

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
DK: 20221001, Randers, Danmark: DHF Golden League håndbold. Danmark-Schweiz. Mette Tranborg, Danmark Foto: Lars Møller UK: 20221001, Randers, Denmark: DHF Golden League handball. Denmark-Switzerland. Photo: Lars Moeller

Den 11. april bliver en stor dag for dansk kvindehåndbold, når det danske kvindelandshold for første gang løber på banen til en landskamp i Royal Arena. Billetsalget til kampen er netop skudt i gang.

Vær med til at skabe en kæmpe håndboldfest, når kvindelandsholdet til april, for første gang siden EM-sølvmedaljerne, spiller på dansk grund. Det er samtidig første gang nogensinde, at kvindelandsholdet skal spille i Royal Arena med plads til over 10.000 tilskuere.

Modstanderen til kampen er vores svenske naboer, og vil du sikre dig en plads på tribunerne til kampen, kan du allerede nu klikke dig ind hos Ticketmaster og købe din billet. Billetpriserne starter fra bare 100 kr.

Ikke siden VM på hjemmebane i 2015 har det danske kvindelandshold spillet foran et så potentielt stort publikum på dansk jord. Derfor er det nu lidt af en drøm, der går i opfyldelse:

– Vi har længe drømt om, at kvindelandsholdet igen skulle spille foran et stort, dansk publikum – og nu gør vi den drøm til virkelighed! Vi sætter alle sejl ind på at fylde den fantastisk arena til lejligheden, når vi skal hylde landsholdet for deres flotte præstation ved EM, siger Henrik Jacobsen, direktør i Dansk Håndbold Forbund og tilføjer:

– Vi er meget stolte over den opbakning, som danskerne viser Håndboldkvinderne. Især under EM, hvor i gennemsnit 1,4 mio. danskere så med. Så vi håber, at rigtig mange danskere vil være med til at skabe en kæmpe håndboldfest den 11. april og vise, at kvindelandsholdet også kan fylde Royal Arena.

Han bakkes op af landsholdets anfører, Sandra Toft:  

– Det bliver en kæmpestor oplevelse, og jeg håber, at der kan blive skabt en fantastisk stemning i hallen. Jeg glemmer ikke den oplevelse, vi havde i Jyske Bank Boxen tilbage ved VM i 2015, så det ville være fantastisk at få den oplevelse igen med landsholdet.

Bygger på tidligere håndboldsucceser i Royal Arena
Herrelandsholdet har med stor succes fem gange tidligere spillet for fulde huse i Royal Arena. Nu er det altså kvindelandsholdets tur, og også hos Royal Arena ser de frem til at huse Håndboldkvinderne for første gang:

– I løbet af 1990erne opnåede det danske kvindelandshold i håndbold stor respekt og en helt særlig status i den danske befolkning. Det var indiskutabelt et af de mest folkekære sportshold nogensinde herhjemme. Nu nærmer holdets kvalitet sig igen et niveau, hvor det er muligt at opnå den unikke position i danskernes hjerter, og jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at manifestere den ambition end i verdens smukkeste arena, siger Dan Hammer, adm. direktør i Royal Arena.

Danmark møder Sverige den 11. april i Royal Arena. Kampstart er kl. 21.00 og udover fra tribunen i Royal Arena kan kampen også ses på TV2.

Gudmundsson: En af vores bedste præstationer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK vandt med 27-22 på udebane mod SønderjyskE. Hele kampen igennem spillede fredericianerne disciplineret, og bortset fra indledningen af kampen, var forsvaret godt. Det fik Gudmundur Gudmundsson til at kalde det en af sæsonens bedste præstationer af holdet. Samtidig sender den islandske træner ros til fansene, som han selv var ude at high fives til efter kampen.

Se her interviewet med Gudmundsson:

Kommunerne står på et stærkt fundament af tillid mellem politikere og forvaltning

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

Undersøgelserne tyder på, at der er tillid, et stærkt samarbejde og en klar arbejdsfordeling mellem forvaltning og politikere i landets kommuner. Det er afgørende for, at vi kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, lyder det fra KL’s administrerende direktør.

I kølvandet på det store fokus på embedsværkets rolle og samspil med politikerne har KL undersøgt, hvordan samarbejdet og samspillet er mellem det politiske niveau og embedsværket i kommunerne. KL’s undersøgelser viser, at samspillet mellem politikere og embedsværket generelt er godt og tillidsfuldt.

– De seneste års debat om embedsværket på Slotsholmen gjorde det helt naturligt for os også at undersøge, hvordan samarbejdet ser ud i den største offentlige sektor – kommunerne. På baggrund af de undersøgelser vil jeg mene, at vi godt kan konstatere, at samspillet mellem det politiske niveau og embedsmændene i kommunerne er velfungerende. Og at vi ikke ser tegn på, at der sker en politisering af embedsværket i kommunerne, siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo og uddyber:

– De svar vi får, tyder på, at kommunestyret står på et stærkt fundament af tillid mellem både politikere og forvaltning. Det gør mig glad på kommunernes og ikke mindst borgernes vegne. For et tillidsfuldt samarbejde mellem lokalpolitikere og forvaltning er helt afgørende for tilliden til demokratiet og for, at vi lokalt kan få de bedste rammer til at skabe gode velfærdstilbud til borgerne.

Klar rollefordeling

KL’s publikation samler hovedresultaterne fra fire undersøgelser lavet i samarbejde med bl.a. Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Kommunaldirektørforeningen.

Undersøgelserne tegner også et billede af et kommunestyre, hvor der er en tydelig arbejdsfordeling mellem kommunalpolitikere og forvaltning. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at det oftest er aftalt, hvordan opgaverne deles i dagligdagen. Det gælder mellem borgmesteren og kommunaldirektøren, hvor opgavefordelingen oftest er aftalt. Men den klare rollefordeling kommer også til udtryk gennem kommunens delegationsplaner, som beskriver, hvordan kommunalbestyrelsen har valgt at fordele opgaven mellem kommunalbestyrelse, politisk udvalg og det administrative niveau.

– Vi har også interesseret os for, om der er en tydelig arbejdsdeling mellem politikere og forvaltning, så politikerne kan lave politik, og embedsværket kan udmønte de politiske beslutninger i konkrete løsninger. Og at de to ting ikke bliver blandet uhensigtsmæssigt sammen. Svarene tyder på, at der er en god arbejdsdeling, som gør, at samarbejdet kan fungere i hverdagen, siger Kristian Vendelbo.

Fokus på det gode samarbejde

Han peger på, at selvom undersøgelserne tegner et godt samarbejde, så må man ikke hvile på laurbæerne. Fx svarer flere kommunalpolitikere, at forvaltningerne kan blive bedre til at gøre det tydeligt, hvilket politisk råderum der er i sagerne. Ligesom nogle administrative medarbejdere oplever et vist pres for at opnå bestemte faglige konklusioner af hensynet til et politisk ønske.

– Politikerne er jo sat i verden for at træffe beslutninger. Og det kan de bedst gøre, hvis de kender hele beslutningsrummet og alle mulighederne i en given sag. Når det er sagt, er det selvfølgelig også afgørende, at embedsværket har de rette rammer til at tilvejebringe den information til politikerne, så det samtidig er muligt at sikre faglighed og saglighed. Med rapporten her har vi taget temperaturen på samarbejdet lokalt, men det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på, hvordan vi udvikler og bevarer det gode samarbejde. Det fokus vil vi både komme til at have fra KL’s side, men det er jo især lokalt, at man skal have drøftelserne om, hvad man som kommunalpolitikere forventer af embedsværket og vice versa, siger Kristian Vendelbo.

Læs rapporten på KL’s hjemmeside

Carolyn Kaddu Rasmussen holder foredrag i Fredericia

Af
Redaktionen
-
0
Foto: Jan Holbo Rasmussen

Den 5.september gæster Carolyne Kaddu Rasmussen, kendt fra TV2s serie; Helt Sort, Fredericia med et tankevækkende foredrag under titlen: Hovedet i himlen og fødderne på jorden.

Carolyne Kaddu Rasmussen stammer fra Uganda, hvor hun i 1970 blev født ind i landets overklasse og med forældrenes forventning til, at hun skulle følge i sin fars fodspor som læge. Hendes liv formede sig dog på ingen måde således.

Som meget ung mor og vildt forelsket i en politiker blev hun alvorligt berørt af den politiske situation i landet i starten af 1990’erne. Hendes mand måtte flygte ud af landet af politiske årsager. Mandens bror, der skulle hjælpe Carolyne, blev kort efter mandens flugt, selv slået ihjel, og Carolyne højgravid med andet barn og første barn i hånden undslap med nød og næppe.

Køb billet til foredraget her

Efterfølgende levede hun på må og få og i skjul hos familie og slægtninge, inden det lykkedes hende at blive genforenet med sin mand et år efter- nu i Danmark, som manden var flygtet til. Lykken var dog knap, for hendes mand var knækket og ramt af både flugten og mødet med en ny kultur. Enden blev en skilsmisse – ikke mindst af hensyn til børnenes trivsel, og nu stod Carolyne alene tilbage med fire børn i et nyt land med et nyt sprog og en ny kultur… I dag har Carolyne fem børn og er gift med en dansk mand!

I de alvorlige udfordringer og drastiske omvæltninger, som livet har bragt Carolyne, har hun altid holdt godt fast i to ting… Hovedet i himlen og fødderne på jorden – at have håb og drømme for livet og mod til at gå efter dem samtidig med at man er “grounded”,  ydmyg og imødekommende – evnende at møde andre mennesker, hvor de er.

I foredraget Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller Carolyne varmt og ærligt om sit liv og de slag, der flere gange har ramt hende, vendt alt på hovedet for hende og været ved at sende hende i gulvet samt hvordan hun har vundet kampene.

Carolyne blev for alvor kendt fra tv-serierne Sunday og Helt Sort

Carolyne Kaddu Rasmussen kom på danskernes nethinde via sin medvirken i TV-serierne Sunday og Helt sort samme med sin søn, komiker, vært og TV-personlig Melvin Kakooza – og hun har i den grad taget hele landet med storm, hvor fantastiske humor og helt igennem naturligt varme og elskelige væremåde er gået rent ind. I sit foredrag Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller hun åbent og ærligt og ikke mindst humoristisk om sit møde med Danmark og dansk kultur og deler ud af sine mange oplevelser og erfaringer fra et spændende liv.

Carolyne Kaddu Rasmussen kommer oprindeligt fra Uganda, men flygtede i 1992 til Danmark med sine dengang to børn. I dag har hun i alt fem børn og er dansk gift.

Hun blev i 2003 uddannet som sygeplejerske. Efterfølgende har hun videreuddannet sig – først i 2011 med en kandidatuddannelse i sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet (cand. cur.) og i 2015 indenfor teologi, lederskab og pastoral omsorg ved William Booth College i London, England.

Hendes uddannelse indenfor sundheds- og plejesektoren har ført hende vidt omkring – fra sygeplejerske på plejecentre og sygehuse i Fredericia og Vejle til censor ved Social- og Sundhedsuddannelser, Fyn og adjunkt ved University College Lillebælt. Herudover har hun haft lederstillinger indenfor Frelsens Hær i både ind- og udland. I dag er hun sygeplejerske ved Røde Kors Asylcenter i Jelling.

Carolyne Kaddu Rasmussen er mor til komiker, vært og TV-personlighed, Melvin Kakooza, og har den forbindelse medvirket i sitcom-serien Sunday på Xee, programserien Helt sort på TV2. I 2021 medvirkede hun sammen med Melvin Kakooza i talkshowet Michèle LIVE med Michèle Bellaiche som vært.

Ny CEPOS-analyse: Kæmpe gevinst at hente, hvis EU bruger ét samlet kvotesystem til CO2-udledninger

Af
Mille Dyhrberg
-
0

CEPOS udsender i dag en ny analyse, der viser, at man ved at samle CO2-udledningerne fra vejtransporten, bygninger og den nuværende kvotesektor under et samlet kvotesystem kan reducere de samfundsøkonomiske omkostninger med omtrent 25 procent.

Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet vil oprette et nyt særligt kvotesystem for vejtransport og bygninger (opvarmning), så man får to adskilte CO2-kvotesystemer i EU; det nye kvotesystem samt det nuværende system, der primært omfatter elproduktion, industri og fly.

Men det er en ineffektiv måde at føre klimapolitik på, som gør det unødvendigt dyrt at reducere CO2-udslippet, viser ny analyse fra CEPOS.

– Vores analyse viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved klimapolitikken kunne blive omkring 25 procent lavere, hvis man i stedet samler CO2-udledningerne under ét samlet kvotesystem i stedet for at have to adskilte kvotesystemer, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, der har udarbejdet analysen.

Med to adskilte systemer vil der blive foretaget dyre reduktioner i det ene kvotesystem i stedet for billige reduktioner i det andet.

– Med to kvotesystemer vil der være virksomheder, som investerer eksempelvis 650 kroner i at reducere CO2 -udslippet med ét tons, men samme reduktion ville kunne opnås for under 250 kroner i transport- eller bygningssektoren. Man får ganske enkelt mindre klima for pengene på den her måde, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Hvis klimapolitikken skal være effektiv, skal de nationale reduktionskrav – i modsætning til hvad Rådet og Europa-Parlamentet umiddelbart lægger op til – desuden afskaffes.

– Hele idéen med kvotesystemet er, at vi skal foretage CO2-reduktionerne der, hvor det er billigst. De nationale reduktionskrav forhindrer dette, fordi man vil være nødt til at gennemføre nationale reduktioner for at overholde kravene, selv hvis der er langt billigere muligheder i andre EU-lande. Dermed ryger hele gevinsten ved kvotesystemet potentielt, siger Jonas Herby.

Jonas Herby kan kontaktes på 27282748 for uddybende kommentarer.

27 danske kommuner afholder mini-festivaller sammen med CPH:DOX

Af
Redaktionen
-
0

CPH:DOX afholder sammen med 27 kommuner i Danmark, herunder Fredericia, minifestivaler med dokumentarfilm, debatter og koncerter under navnet “DOX:DANMARK” fra den 15.-26. marts, nu også støttet af Nordea-fonden.

DOX:DANMARK har fået vokseværk. Med Nordea-fonden som en ny bidragsyder vil CPH:DOX og 27 kommuner rundt omkring i Danmark nu give danskerne mulighed for at deltage i filmarrangementer, debatter og samtaler om nogle af de store temaer og udfordringer, der præger vores samfund i disse år. Minifestivalerne finder sted rundt omkring i landet fra d. 15-26. marts 2023.

Vi er meget overvældet over den store opbakning og interesse fra kommunerne rundt omkring i landet. Vi oplever en kæmpe interesse for se dokumentarfilm og efterfølgende deltage i de mange vigtige samtaler, som filmene kan åbne op for. Hvordan tackler vi sorg? Hvordan kan vi arbejde for flere grønne, bæredygtige løsninger i vores kommuner? Hvordan ser fremtidens arbejdsliv ud? Hvordan nedbryder vi de store tabuer om døden? Det er nogle af de mange temaer, som vi håber danskerne vil være med til at engagere sig i, når minifestivalerne bliver skudt i gang rundt omkring i landet, siger Niklas Engstrøm, kunstnerisk leder af CPH:DOX.

DOXDANMARK. Foto: Yann Houlberg Andersen

Fra 9 til 27 kommuner

DOX:DANMARK blev søsat af CPH:DOX som et pilotprojekt i 2021 under corona-epidemien. Her var 9 kommuner med, men i 2022 voksede interessen, og satsningen blev udvidet, så 21 kommuner rundt omkring bød på et særlig kurateret festivalprogram med dokumentarfilm, debatter og events. Med Nordea-fonden som bidragsyder har CPH:DOX nu planer om at udvide DOX:DANMARK, så endnu flere byer er med.

– Ambitionen med DOX:DANMARK er at styrke det lokale engagement og de demokratiske samtaler rundt omkring i landet. Vi vil selvfølgelig gerne brede initiativet ud til flere dele af Danmark. Med Nordea-fonden som bidragsyder, kan vi nu skrue op for ambitionerne og give flere danskere mulighed for at være med og deltage i de vigtige samtaler, siger Niklas Engstrøm.

Nordea-fonden støtter DOX:DANMARK med 3. mio. kr. fra 2023-2025. Bevillingen fra Nordea- fonden skal bl.a. være med til at sikre, at CPH:DOX og de lokale kulturinstitutioner- og -aktører i forbindelse med filmvisningerne kan tilbyde en række dialogbaserede events, der kan bidrage til at styrke medborgerskabet i de deltagende kommuner.

Det samlede film- og eventprogram for alle byer, der er med i DOX:DANMARK, forventes at blive offentliggjort d. 22. februar på cphdox.dk, men allerede nu er en række nye film bekræftet.

Puk Damsgaard, Rasmus Lyberth, Niels Hausgaard og mange flere er med

Når DOX:DANMARK bliver skudt i gang, får danskerne mulighed for at se en række af de allerbedste nye danske og internationale dokumentarfilm. Flere byer har bl.a. valgt at vise mesterinstruktøren Anne Wivels nye film ‘Lige før døden’. Efter filmvisningerne får publikum og bl.a. lokale præster mulighed for at tage hul på de vigtige og svære samtaler om døden.Der bliver også uddelt samtalekort udviklet i samarbejde med SNAK (kendt fra denne sæsons ‘Løvens Hule’), så snakken kan fortsætte hjemme i stuerne.

I filmen ‘Os der lever’ tager Niels Hausgaard (filmens fortællerstemme) os med til Nordjylland i en film, der tegner et kalejdoskopisk portræt af et lokalsamfund, der lever tæt på naturen og langt fra det politiske centrum.

I flere byer bliver det også muligt at møde journalist og forfatter Puk Damsgaard, der er en af instruktørerne bag den spændingsfyldte, nye dokumentarfilm ‘The Hostage Takers’. I forbindelse med visninger af ‘The Hamlet Syndrome’, der tegner et stærkt portræt af en ung ukrainsk generation martret af krig, vil der være foredrag om, hvad de medvirkende kommuner selv kan gøre for at hjælpe ukrainske flygtninge.

Flere byer byder desuden på intime koncerter, når Grønlands største sanger, Rasmus Lyberth, giver koncerter i forbindelse med visningen af filmen ‘Grønlands stemme’ – efterfulgt af servering af traditionel grønlandsk mad.

DOX:DANMARK – her er de 27 kommuner, hvor der bliver afholdt minifestivaler i samarbejde med CPH:DOX:
Aabenraa, Aalborg, Brøndby, Faxe, Fredericia, Kolding, Ikast-Brande, Herning, Holstebro Hørsholm, Gladsaxe, Jammerbugt, Mariagerfjord, Nordfyn, Randers, Rudersdal, Sønderborg, Slagelse, Svendborg, Varde, Ærø og Køge – samt Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund og Høje-Taastrup, der samarbejder på tværs om en helt særlig VESTEGNS:DOX.

1...1.2791.2801.281...1.323Side 1.280 af 1.323
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER