Et år med krig kan få livslange konsekvenser for børn

Af
Andreas Andreassen
-
0
On 21 December 2022, 8-year-old Eldar poses for a photograph in the war-affected city of Irpin, Kyiv region, Ukraine. His family, which includes parents, grandmother and seven children, is one of those who had their apartment and small family business destroyed. They now live in the Dubky modular town, a complex built for internally displaced people who lost their homes due to the war. The arrival of winter made temporary housing unsuitable for children. Due to the lack of electricity, the houses are cold. Temperatures can drop to 8 degrees on the worst days, while humidity is high and condensation forms. There is so much water on the mattresses in the beds that it drips down to the floor, forming puddles. Eldar and his 10-year-old sister Milena continue to study online despite these difficulties. However, when the power goes out, so does the Internet, and the children cannot access their classes. Milena does not like this format of education. She misses school and would like to go there even despite the cold. “I like going to school. Even though there are air raids now and you must go to the basement. Even if it's cold at school, I still really want to be there, not to sit online”, she says. Eldar, on the contrary, enjoys distance learning. During air raids, all pupils have to go to the school basement, which serves as a bomb shelter. Eldar feels uncomfortable when everybody is gathered and making noise there. Both he and his sister want the war to end and to return home. Full-scale war and attacks continue across Ukraine, causing widespread power, water and services outages impacting the lives of children and their families as sub-zero winter temperatures set in. UNICEF and partners are working around the clock to scale up life-saving programmes for children and their families inside Ukraine. This includes providing over 280,000 children with learning supplies, over 1.7 million children and caregivers with mental health and psychosocial support, and distri

Ukraines børn har i dag gennemlevet 365 dage med vold, traumer og tab. Krigen har sendt millioner af børn på flugt, frarøvet dem deres skolegang og påvirket deres psykiske trivsel. Krigen risikerer at få livslange konsekvenser for en hel generation.

Otte millioner mennesker har det seneste år forladt Ukraine. Langt størstedelen af dem er kvinder og børn. Børn på flugt er blandt de allermest sårbare grupper i verden. Særligt dem der flygter uledsagede eller bliver adskilt fra deres familie undervejs. Børn, der rives væk fra deres base, er i risiko for vold, overgreb og udnyttelse, og de går glip af vigtige år på skolebænken.

– Jeg er netop kommet hjem fra Rumænien, hvor jeg har jeg mødt børn, der har forladt alt, hvad de kender og er trygge ved, for at komme i sikkerhed. Det er klart, at sådan en flugt påvirker børns mentale trivsel, men vi ved også, at der er risiko for, at børn bliver udnyttet og bliver ofre for menneskehandel, når der pludselig hersker undtagelsestilstand omkring dem. Det er en stor prioritet for UNICEF at gribe børn i sådanne situationer. Blandt andet ved at være til stede ved grænseovergangene, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark, der blandt andet har besøgt nogle af de modtagecentre, som UNICEF driver sammen med andre partnere ved grænsen til Ukraine.

Krigen har skabt en national uddannelseskrise

I alt har flere end fem millioner ukrainske børn fået afbrudt deres skolegang som konsekvens af krigen i Ukraine. Det skyldes, at tusindvis af skoler er blevet beskadiget eller ødelagt. Online undervisning er i mange tilfælde ikke en mulighed på grund af strømafbrydelser i store dele af landet. Samtidig anslås det, at to ud af tre børn, der er flygtet ud af Ukraine, ikke er indskrevet i modtagerlandets uddannelsessystem.

– Uden adgang til uddannelse vil en hel generation af børn fra Ukraine vokse op uden de færdigheder, de har brug for, for at klare sig i livet og indfri deres drømme for fremtiden. Skolerne er også et enormt vigtigt rum i forhold til at hjælpe børn med at bearbejde de grusomheder, de har oplevet det seneste år. Her er de tæt på kompetente og fortrolige voksne, og de oplever en grad af normalitet. Alt sammen noget der er vigtigt under krige og konflikter, siger Susanne Dahl.

Ubearbejdede traumer stjæler børns fremtid

Krigen har haft ødelæggende virkninger på børns psykiske trivsel. UNICEF anslår, at mindst halvanden millioner børn har fået alvorlige psykiske mén af deres traumatiske oplevelser det seneste år. Denne gruppe risikerer blandt andet alvorlig depression, angst og PTSD. Hertil kommer hundredtusindvis af øvrige børn, der også er traumatiseret, men hvor tilstanden forventes at være mere forbigående.

– Alle børn har ret til at vokse op i sikkerhed og med lige muligheder. Og det har krigen i Ukraine sat totalt over styr for millioner af børn. Hvis ikke de får bearbejdet deres traumer, kan det få livslange konsekvenser. Ukraines børn har desperat behov for stabilitet, beskyttelse og psykosocial støtte. Mere end noget andet har de desperat brug for fred, siger Susanne Dahl.

300 millioner kroner i inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

Af
Redaktionen
-
0
Foto: AVISEN

Økonomisk udsatte børnefamilier får en ekstraordinær inflationshjælp på 7.500 kr. hvis familien har et barn. Inflationshjælpen udbetales til 40.500 børnefamilier og hjælper 65.100 børn.

Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet blevet enige om en aftale, som udmønter 300 mio. kr. i inflationshjælp til de børnefamilier, der står i en særlig udsat økonomisk situation på grund af de stigende priser. Aftalen følger op på aftalen om inflationshjælp, der blev indgået den 10. februar 2023, og hvor der også blev afsat 100 mio. kr. i 2023 til tiltag i civilsamfundsorganisationer, som er målrettet økonomisk trængte børnefamilier.

Inflationshjælpen er et ekstraordinært og skattefrit beløb til alle børnefamilier i kontanthjælpssystemet og børnefamilier, hvor mindst én af forældrene er i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og modtager ressourceforløbsydelse.

Inflationshjælpen afhænger af antal børn og aftrappes for hvert barn. Børnefamilier med ét barn modtager 7.500 kr., børnefamilier med to børn modtager 3.750 kr. for det andet barn, og børnefamilier med tre børn modtager 2.250 kr. for det tredje barn.

Pengene udbetales i to rater og modregnes ikke i øvrige offentlige ydelser. Den første halvdel af beløbet udbetales senest i juni 2023 og anden halvdel udbetales primo august 2023.

Aftalen ventes at hjælpe ca. 65.100 børn fordelt på ca. 40.500 familier.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Inflationen har ramt mange børnefamiliers økonomi, og der vil være familier, som har svært ved at få pengene til at slå til på grund af de høje priser. Der er risiko for, at den stigende inflation kommer til at gå ud over børnene, og derfor er dagens aftale vigtig. For de seks aftalepartier har det været vigtigt, at vi målretter hjælpen til de børnefamilier, der trænger mest. Og at hjælpen kan komme ud så hurtigt som muligt. Det leverer vi med denne aftale.

Beskæftigelsesordfører for Venstre, Christoffer Melson:

– Vi er glade for, det er lykkedes at lande en aftale, der kommer et meget større antal børnefamilier, end der hidtidigt har fået hjælp, til gavn. Derudover har det været vigtigt for Venstre, at pengene er et engangsbeløb, der ikke bliver udbetalt på en måde, hvor familierne mister penge, hvis en eller begge forældre kommer i arbejde. For Venstre er det nemlig afgørende, at det altid kan betale sig at tage et arbejde.

Beskæftigelsesordfører for Moderaterne, Jeppe Søe:

– Vi synes, vi med aftalen er landet lige præcist der, hvor pengene ikke mister deres værdi i bureaukratiske processer. Pengene kan komme hurtigt ud at virke meningsfyldt – og hvor det hjælper de familier, der konkret har et behov.

Beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Karsten Hønge:

– I dag sætter vi et plaster på såret i de børnefamilier, som har mindst, og som har sværest ved at klare de stigende priser. Det er på høje tid, og det sker med et beløb, som kan mærkes. SF er stærk tilhænger af det børnetilskud, som et flertal desværre har afskaffet. Familierne mangler nu penge, og det rammer hårdt i mange familier. Med inflationshjælpen ser det en anelse lysere ud.

Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Katrine Robsøe:

– Jeg er glad for, at vi har lavet en aftale, der kommer de fattigste børn i Danmark til gode. Mange af de familier der i forvejen har mindst, er ekstra hårdt ramt af inflationen og har derfor også ekstraordinært brug for en hjælpende hånd. For Radikale Venstre har det været vigtigt, at hjælpen går målrettet til de familier, der har allermest brug for hjælpen, og at den selvfølgelig uddeles på fuldstændig objektive kriterier.

Beskæftigelsesordfører for Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt:

– Det har været afgørende for Alternativet at få inflationshjælpen ud til de mest trængte børnefamilier, uanset hvor de bor, og hvor de kommer fra i verden. De familier, der får en økonomisk håndsrækning, har svært ved at få enderne til at mødes pga. de stigende priser, og det har derfor været vigtigt for os at få pengene ud til dem hurtigst muligt.

Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel:

– For os handler det om at sikre de mest økonomisk udfordrede børnefamilier en hjælpende hånd i svære tider med høje priser på varme, mad og meget andet. Det er jeg glad for er lykkes i en bred aftale.

Børnefattigdommen i Fredericia er bekymrende – og det er et fælles ansvar at forbedre

Af
Kirsten Hassing Nielsen
-
0

Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem, Det Konservative Folkeparti

I 20 kommuner er antallet af fattige børn steget, og Fredericia Kommune er desværre blandt de 20 kommuner. Dette viser den seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er en stærk bekymrende udvikling, også fordi antallet af relativt fattige børn har været faldende fire år i træk. For Det Konservative Folkeparti kræver det et fælles ansvar at vende udviklingen. For den skal vendes.

Som byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti er jeg meget ærgerlig og trist over denne udvikling af børnefattigdommen i Fredericia, som jo har stor betydning for de børn det handler om og deres familier. Børnefattigdom er defineret ud fra den enkelte families indtægt, som ligger på så lavt et niveau, at det er svært – og for nogle helt umuligt – at dække alle udgifter til bolig, mad, tøj, medicin, fritid mv. Noget som burde være en selvfølge for børn i det danske samfund, men som desværre langt fra er tilfældet.

Ansvaret for børnefattigdommen i Fredericia skal vi tage på os politisk, men vi skal også være ærlige og sige, at bekæmpelse af børnefattigdom ikke er en opgave, som kommunen kan og skal løse alene.

Fra politisk side skal der tages ansvar på flere fronter.

I beskæftigelsesindsatsen skal der være stort fokus på at hjælpe kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet, så de familier der er under fattigdomsgrænsen får skabt et bedre økonomisk råderum, også til gavn for børnene. Og i beskæftigelsesindsatsen skal der være et langt større fokus på den gruppe af de unge, som står uden for arbejdsmarkedet og uden uddannelse og sikre, at de f.eks. får en ungdomsuddannelse.

Herudover skal vi være opmærksomme på børnenes og deres familiers behov for sundhedstilbud, så vi sikrer, at de får den nødvendige rådgivning, medicin og behandling.

Hvis vi skal nedbringe børnefattigdommen, kræver det også en social indsats, hvor vi skal være opmærksomme på, om der er de nødvendige ressourcer i skoler og daginstitutioner til at kunne understøtte børn der lever i fattige familier og kan have særlige behov.

Vi har allerede en strategi for udsathed i Fredericia, men jeg vil efter denne undersøgelse er kommet frem være undersøgende på, om vi skal have et særskilt fokus på børnefattigdommen og en konkret handleplan for, hvordan vi reducerer antallet af fattige børn i Fredericia.

Bekæmpelse af børnefattigdom er et omfattende problem, og det kræver derfor også et samarbejde med organisationer i det civile samfund, som jeg meget gerne ser, at vi har endnu mere fokus på. Jeg er utrolig glad for de indsatser, som vi f.eks. ser hos Mødrehjælpen og Redbarnet, hvor der gives børn af fattige familier nogle muligheder, som de måske ellers ikke ville få, men velvidende, at det langt fra er nok, når vi taler børnefattigdom.

For Det Konservative Folkeparti er målet, at antallet af børn, der lever under fattigdomsgrænsen i Fredericia nedbringes, og jeg går allerede nu i gang med at undersøge, hvordan det kan ske, så børnene og deres familier kommer ud af fattigdommen.

Alle skal have ret til en konto og adgang til deres penge

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0
Foto: AVISEN

Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4. 6000 Kolding

Hvad ville du gøre, hvis banken opsagde din konto i morgen og alle andre banker sagde nej til, at du kunne oprette en ny?

Det er et problem. For ingen kan klare sig uden en bankkonto i dagens Danmark.

Alligevel vil ingen banker give 47-årige Casper en konto, så han kan ikke få udbetalt sin kontanthjælp, I et år har han ikke haft en konto og må stjæle mad for at overleve. Selvom kommunen har 60.000 kroner af hans penge stående.

Casper fik opsagt sin bankkonto med 14 dages varsel, fordi de troede, han var involveret i hvidvask. Det er han ikke. Men seks andre banker har også vendt tommelfingeren ned.

Det gør mig altså vred, at bankerne ikke vil leve op til loven. De SKAL sikre, at udsatte kan få noget så simpelt som en bankkonto.

Derfor er jeg glad for, at erhvervsministeren nu vil tage det her op med bankerne. Ellers havde jeg hanket op i ham.

Har du oplevet lignende problemer?

Stort fremmøde til åbning af Lokalhistorisk Arkivs nye lokaler

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Torsdag den 23. februar holdt Lokalhistorisk Arkiv reception i deres nye lokaler på Kulturkasernen i Fredericia. Mange var mødt frem for at se lokalerne, der ligger i bygning K på Kulturkasernen.

Med et skilt ude foran var det ikke til at tage fejl af. På den store Kuturkasernen stod et skilt med Lokalhistorisk Arkiv, og derfor var der en retning at gå efter for de magne fremmødte.

Klokken 14:30 tog museumsleder Karsten Merrald Sørensen ordet og bød velkommen inden, at han overlod ordet til Peder Tind (V), der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

– Det er helt vildt fantastisk at se så mange mennesker her. Man tænker altid lidt ind man kommer, hvor mange der kommer og ser de her lokaler. Jeg er positiv overrasket over, at så mange er kommet for at åbne det her fantastiske sted, sagde Tind.

Efterfølgende kom udvalgsformanden ind på, hvad Lokalhistorisk Arkiv er for en størrelse.

– Arkivet er en del af Museerne i Fredericia. Her opbevares, forskes Fredericias historie , og det bruges af mange fredericianerne. Arkivets samling er stor. Der er mange hylder af papirarkivalier fra private personer, foreninger, kommunale insitutioner og meget andet. Det fortæller noget om byens historie. Det er alle aviser udgivet fra 1. december 1849 og frem til i dag. Der er 60.000 billeder registreret og gjort til gængelige på arkiv.dk, sagde Peder Tind og fortsatte:

– Arkivet er meget mere end billederne. Der er læsesalen, der besøges af brugere, foredragsgæster og skoleelever, som kommer her. Derfor er det vigtig med en god læsesal og undervisningsrum.

Formand for Kulturkaserne-udvalget, Turan Savas (S), var næste taler.

– Kulturkasernen er en historisk bygning. Mmange har haft gang sin her, og vi vil gerne have et hus, hvor der er mange aktiviteter. Det skal summe af kultur og liv, og derfor er jeg glad for, at der er så mange her i dag. Det rummer virkelig historie og passer godt ind i vores vision til Kulturkasernen. Jeg håber, at jeres gang her bliver konstant, sagde Savas med et smil på læben til de mange fremmødte.

Formand for bestyrelsen for Foreningen af frivillige medarbejdere på arkivet, Kirsten Berntsen, fortalte at de seneste år har været hektiske.

– Det er en stor dag at byde velkommen til de her fantastiske lokaler. Vi har haft hektiske år, hvor flytningen var en af dem, og så havde vi noget at se frem til. Så fik vi det her forslag som alle er glade for, så vi har fuldt det store arbejde med personalet. Vi har glædet os til at få hverdagen igen på arkivet så vi kan deltage i aktiviteter, sagde hun blandt andet.

Efterfølgende var der dømt hygge på arkivet, hvor der var mulighed for at få en rundvisning og se de nye faciliteter.

Inflationshjælp på 75 millioner på vej til de mindre købmænd i små byer

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Ny midlertidig støtteordning skal hjælpe de små købmænd, bagere og slagtere i de mindre lokalsamfund gennem direkte støtte og hjælp til at investere i grønne energiforbedrende tiltag.

Inflationen og de høje energipriser kan mærkes rundt om i hele landet. Og det gælder især de mindre lokalsamfund.

Derfor blev der med Aftale om inflationshjælp af 10. februar 2023 afsat 75 mio. kr. til en midlertidig støtteordning til mindre købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger såsom bagere, slagtere mv., som er beliggende i mindre byer.

Den nærmere udformning af ordningen er nu også faldet på plads, hvor det bliver muligt for købmænd m.v. at søge om støtte, hvis de lever op til en række kriterier, herunder at de skal være beliggende i byer med under 2.500 indbyggere og være ramt af høje energipriser.

Herudover bliver det muligt at søge om støtte til energiforbedrende tiltag så som nye kølemontre.

– Vi står i midt i en energikrise og det kan mærkes i hele landet – og især hos de mindre lokalsamfund. I mange små byer er det nemlig den lokale købmand, bager eller slagter, der er samlingspunktet. Derfor er det vigtigt, at vi styrker de små bysamfund. Nu har vi sammen med et bredt flertal i Folketinget fået lavet en god ordning, som netop giver en tiltrængt hjælpende hånd til dem, der er ramt af stigende energipriser, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– Jeg er glad for, at vi nu har en aftale om, hvordan vi kan give de små butikker i landdistrikterne en håndsrækning i en tid med inflation og høje energipriser. Vi ved, at det er helt afgørende for mange små lokalsamfund rundt omkring i Danmark, at de kan holde liv i deres lokale butikker, tilføjer minister for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm.

Link til fakta om støtteordningen til mindre købmænd m.v.

Praktik som folkeskoleelev – skal man bare kigge de voksne over skulderen?

Af
Mathilde Bramm
-
0

Mange folkeskoleelever oplever at skulle i praktik, men hvordan er det at være på prøve i arbejdsmarkedet.

Olivia Lage Frank og Kamilla Juul Hansen er begge i praktik som grafiske designere ved Reklamebureauet Hegnet, som er beliggende i Kolding.

– Vi har hele ugen igennem været i gang med at redesigne indpakningen af et produkt efter eget valg, hvor vi så begge to skal fremlægge og reklamere for de færdige produkter på fredag, fortæller Kamilla og fortsætter :

– Jeg har valgt at redesigne en normal Aqua d’or iste dåse, og Olivia redesigner en pose med planteprotein, siger Kamilla.

På trods af at de unge finder praktikstederne, får de så noget ægte arbejde, hvor man kan fornemme hvilken betydning et job har.

– Det er rigtigt hyggeligt at være i praktik her. Der er tilpasse mængder af arbejde, mens det også er afslappet. Praktikken giver rigtig gode muligheder for, at man kigge nærmere på et job som man overvejer i fremtiden, forklarer Olivia.

Mange unge danskere finder det uoverskueligt at få et job, ja helt generelt bare arbejdsmarkedet, men hvad kan det ændre at komme i praktik ved virksomheder.

– Vi tænker, at man automatisk får mere erfaring, det kan så gøre, at det er nemmere at få et job i fremtiden, fordi et job nemlig kan virke uoverskueligt. Så at prøve det, og at du kan få et slags indblik i hvordan et job fungerer, tror vi vil hjælpe en hel del, fortæller Kamilla og Olivia.

Pigerne havde personligt nemt ved at søge og få et praktiksted. Sådan er historien dog ikke for alle unge, det kan være så uoverskueligt at finde et praktiksted, at de helt dropper praktikken.

-Det kan være svært for folk, som ikke finder det nemt at tage ansvar, eller hvor den unge skal finde stederne helt alene pga at forældrene ikke kan hjælpe, forklarer Olivia.

Selvom der er nogle elever der ikke kan overskue praktikken, ser man langt flere succeshistorier med folk som får praktikpladser, der tager sig af eleverne og sørger for, at de har noget at lave og kan mærke det virkelige arbejdsliv.

Me Mori – Den Lille Guldsmedje fejrer 5 år

Af
Christian Runge Fris
-
0

Vi bliver mødt af store smil da vi træder ind af døren i Gothersgade 2c og ønsker tillykke med fødselsdagen. – Vil i prøve at vinde et sæt øreringe?

Det er helt specielt at træde ind i det åbne værksted som den lille butik er, for her bliver intet sendt ud af huset, al fremstilling og reparation foregår i butikken. I Forbindelse med fejringen af butikkens 5 års jubilæum har de en lille konkurrence, hvor kunderne kan være heldige at vinde et par guld øreringe til en værdi af 2650kr.

Guldkrøllerne har en værdi af 2650kr og er håndlavede hos Me Mori, popper man den rigtige ballon kan man tage dem med hjem. Foto: AVISEN.

– Hvis man vælger den rigtige af de 50 balloner som hænger i loftet, så vinder man et par helt unikke guldøreringe. Vi er faktisk lidt kede af at vi ikke selv må være med i konkurrencen, fortæller Nynne Nova Boytler Kidmose, som er lærling i guldsmedjen.

Nynne som går på UC Lillebælt og har 1 år tilbage af sin læretid, er utrolig glad for at arbejde i butikken. Hun er stolt af at bevare de gamle traditioner inden for guldsmedefaget. Det betyder nemlig at de selv skaber alt, lige fra specialbestillinger, til den almindelige reparation.

Nynne Nova Boytler Kidmose, kan variere flammens kraft ved hjælp af luften hun puster i slangen. Foto: AVISEN

– Vi bruge nogle ret unikke metoder her i butikken, som eksempelvis de traditionelle loddemetoder, hvor man ved hjælp af gas og ilt skaber den helt korrekte flamme til arbejdet. Det kaldes “mundblæsning”, vi har den her slange i munden og så vi blæser luft ind i den for at kontrollere flammen. Det er en traditionel teknik, der er blevet brugt i hundreder af år og det er ret fedt at arbejde med. Faktisk tager jeg også udstyret med på skolen, fordi de ikke har den samme slags udstyr og det her er bare bedre.

Lige nu er Therese Krogh Andresens som er indehaver af butikken på et intensivt 3 måneders kursus hos Alexandre – Diamond Setting School i Antwerpen, Belgien for at bliver specialist i “setting”. Nærmere beskrevet er det kunsten at sætte sten og diamanter i ringe. Det håndværk er en hel speciel overbygning på guldsmedefaget og skolen i Antwerpen er den bedste i verden.

– Man må endelig komme ned og sige hej til Therese når hun er tilbage, hun kommer til at have meget at fortælle, siger Nynne da vi bevæger os mod døren.

Med fokus på at skabe unikke og enestående smykker er butikken sikker på at fortsætte med at blomstre i mange år fremover. Der er stadig balloner i loftet så kig ned til Me Mori, de er fascinerende at tale med og fortæller med glæde om de traditionelle håndværk. Det er inspirerende at se, hvordan butikken bevarer de gamle teknikker, samtidig med, den udvikler og tilpasser sig kunders behov.

Borgernes forandringskraft

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

I sidste uges artikel ”Tiden er til forandring” skrev vi om politikernes, pressens og mediernes roller, når forandringens vinde skal blæse i den rigtige retning for samfundets udvikling. De er naturligvis vigtige aktører i forandringsprocessen, men den allervigtigste drivkraft for et samfunds gunstige udvikling og fremtid er den enkelte borgers og fællesskabets forandringskraft. Det handler denne uges artikel om.

Forandringskraften

Det er ikke nok, at tiden er til forandring. Det er heller ikke nok, at flertallet af vores valgte politikere er for en forandring, og at de har skabt et solidt grundlag for denne forandring (Ansvar for Danmark). Det kræver også, at den enkelte borger og fællesskabet har en tilstrækkelig og vedholdende forandringskraft i sig for at kunne gennemføre og bære de nødvendige forandringer igennem, så de sker i virkeligheden.

Forandringskraften udspringer af evnen til at tage de skridt, der er nødvendige for at skabe den ønskede forandring. Men evnen til at tage de nødvendige skridt nytter kun, hvis viljen til at tage de nødvendige skridt er tilstede rettidigt. Evnen og viljen hænger uløseligt sammen. Evnen og viljen til forandring er på mange måder hinandens forudsætninger, og ingen af dem kommer af sig selv, men skal læres, opøves og trænes.

Og det er måske her, at vi i dag ser hovedårsagen til, at mange forandringer i vores samfund, selv de bedste forslag, ender ud i ingenting, sander til eller slet ikke kommer i godt gang. Modstanden og frygten for forandring ligger hos den enkelte borger og hos de enkelte samfundsinstitutioner måske allermest i deres manglende forandringskraft qua deres manglende evne og vilje.

Vi vil i det følgende give et par bud på, hvordan vi som samfund skaber/genskaber denne forandringskraft gennem læring og træning.

Den enkelte borger          

Det enkelte menneskes forandringskraft er betydningsfuld og måske en af de allervigtigste egenskaber at være i besiddelse af for at kunne leve et meningsfuldt liv i en verden og i et samfund, der hele tiden er i bevægelse og forandrer sig. Paradoksalt nok gør vi ofte det modsatte, når vi rejser modstand mod de forandringer, der sker omkring os, for det ligger i vores DNA. ”Sabeltigeren” kan jo angribe os. Vi ønsker stabilitet og ingen forandring, når alt ånder fred og ro.

Men vi overser, i denne søgen efter stabilitet og ro, at verden hele tiden forandrer sig omkring os i større eller mindre grad. Så hvis vi vil bevare vores identitet, stabiliteten og roen, og vi vil fungere godt, som dem vi er, så bliver vi nødt til at gøre noget andet. Vi bliver nødt til at ændre adfærd, måske allerbedst allerede før det sker omkring os. Som metafor kan vi forestille os at forblive i orkanens øje – hvor alt er roligt, og hvor alt kaos holdes ude omkring øjet. Men orkaner og deres øjne bevæger sig. Så det vil betyde, at vi er nødt til at bevæge os og forudse, hvor orkanen bevæger sig hen, så vi er i stand til at forblive tæt på orkanens øje, hvor der er næsten vindstille og ro, og hvor vi kan bevare vores grundlæggende identitet.

For at opløse ”modstands”-paradokset og udnytte vores iboende og fulde forandringskraft, så bliver vi nødt til at gå fra at ”gøre noget for at være nogen” til at ”være nogen for at gøre noget”. Finde ind til og være os selv – finde vores livsfundament – og leve livet derfra. Ikke i isolation, men tæt knyttet til det sociale fællesskab, som vi mennesker er så dybt afhængige af.

Det er grundforudsætningen for, at det enkelte menneske/den enkelte borger kan skabe den forandringskraft, som samfundet som fællesskab har brug for. Der til kommer borgerens ansvar og forpligtelser, værdier og overbevisninger, vilje og evne til at tage de første skridt og mange andre forhold, som vi har beskæftiget os med i tidligere artikler.

Samfundet

Det er dog ikke nok, at den enkelte borger besidder sin egen individuelle forandringskraft uanset hvor stor den er. Samfundet skal som fællesskab have sin særlige forandringskraft, der forener borgernes individuelle forandringskræfter, der flyder sammen til en langt større fælles forandringskraft, der i sidste ende gør, at vi skaber det samfund, vi ønsker os.

Samfundet eller rettere de mennesker, som på samfundets vegne varetager fællesskabets interesser, skal derfor opfattes og skal derfor agere som samfundsmaskineriets facilitatorer af borgernes forenede forandringskræfter, så borgerne ser og mærker en 1-til-1 sammenhæng mellem borgernes og samfundets behov og de tilhørende forandringsløsninger.

Forandringsløsninger som giver en fælles mening for samfundets borgere, for hvis den ikke opnås mister borgerne deres vilje til forandring og dermed deres forandringskraft. Vi ender i en modsatrettet forandringsspiral, end den vi ønsker.

For, som vi skriver overfor, så er samfundets forandringskraft dybt afhængig af den enkelte borgers vilje og evne til forandring. Det betyder, at samfundsmaskineriets facilitatorer, det være sig politikere, ministerier, domstole, presse, arbejdsmarkedets parter for at nævne nogle, måske allervigtigste opgave er at formidle og skabe den 1-til-1 sammenhæng mellem borgernes og samfundets behov og de tilhørende forandringsløsninger, som vi taler om.

Hvis vi som samfund ikke rettidigt får styr på den fælles meningsskabelse om vores samfunds udvikling og fremtid, så bliver det kun til de lappeløsninger, som vi ofte har set. Det har vi ikke råd til, når vi nu ønsker det samfund vi ønsker os.

Afrunding

Næste debataften er til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.  

Fæstningswalk samler ind til scleroseforskning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Mette Bjeld har samlet en stor flok løbere. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredag fra klokken 16:00 er der arrangeret “Fæstningswalk”. Det er et initiativ Mette Bjeld har lavet sammen med Ole Nikolajsen, hvor formålet er at samle penge ind til forskning af sclerose.

Indsamlingen foregår på Cykelnervens hjemmeside. Cykelnerven har et årligt Tour de France-inspireret event, hvor 250 dedikerede cykelentusiaster kæmper sig til tops på de ikoniske, franske bjerge for at samle penge ind til forskning i sclerose. I år er etaperne:

1. etape:
Col de La Ramaxz (13,9 km, stiger 7,1 % i gns.)
Col De Joux Plane (11,6 km, stiger 8,5 % i gns.)

2. etape:
Cote De Domancy (2,5 km, stiger 9,4 % i gns.)
Le Bettex (7,2 km, stiger 7,7 % i gns.)

Bonusbjerge:
Col De La Colombiére (14,2 km, stiger 7 % i gns.)
Col De La Croix Fry (11,2 km, stiger 7,2 % i gns.)

3. etape:
Cola Des Saisies (13,3 km, stiger 5,3 %)
Formet De Roselend (19,9 km, stiger 6 %)

4. etape:
Cote De Longefoy (6,6 km, stiger 7,6  % i gns.)
Col De La Loze (28,4 km, stiger 6 % i gns.)

– Man kommer til at skulle køre omkring 10.000 højdemeter på fire dage, siger Mette Bjeld.

Den enkelte deltager i fredagens Fæstningswalk bestemmer selv, hvad de vil give for at gå med.

– Jeg var glad, hvis vi bare fik 500 kroner samlet ind, men det er vi over. Jeg er virkelig imponeret over dem, der bidrager, da der er så mange ting man kan støtte. En af dem, der har støttet, rører mig. Det er en, der ikke har så mange midler, men som hun sagde, så er det mange bække små, forklarer Mette Bjeld.

En del har tilkendegivet, at de kommer og går Fæstningswalk med Mette Bjeld, og hun har et godt råd.

– Dem, der ikke har trænet, skal putte godt med creme på fødderne så de ikke bliver fuldstændig smadret. Og så skal man have et par gode sko på, siger Bjeld.

Det første hold går afsted fredag klokken 16:00 fra East Coast Surfers i Kanalbyen, og derefter kan man starte hver time, med sidste start klokken 19:00. Man kan læse mere om eventet på Facebook ved at klikke her.

1...1.2691.2701.271...1.326Side 1.270 af 1.326
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER