FHK klædte tamme Mors-Thy af

0

Det var en af de dage, hvor alt lykkedes. Alt, hvad FHK foretog sig lykkedes, og alle marginaler gik deres vej. Det kom til udtryk på måltavlen, der viste 36-25 til FHK efter 60 minutters håndbold i thansen ARENA.

Efter to kampe på kort tid efter VM-pausen ventede der et par ugers pause før, at der igen kom gang i håndbolden i ligaen. Det skyldes, at der skulle afvikles Final4 i pokalturneringen, og for at give deltagerne de bedste betingelser, lagde man ikke nogen ligakampe tæt det stævne.

Om det var det, der gjorde interessen for opgøret mellem FHK og Mors-Thy var stor, skal være usagt. 2.080 tilskuere havde indfundet sig i thansen ARENA lørdag klokken 14:30, og det virkede ikke som en kamp, der ville trække så mange tilskuere, men det var tilfældet. Og flere af dem havde indfundet sig tidligt i hallen. Det var den hårde kerne fra HK Ultras, der havde indtaget deres berygtede og berømte blok H, og fra start, da FHK-spillerne kom på banen til opvarmning, satte gang i stemningen i hallen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Da kampen gik i gang var FHK toptændte. Det har været et stort fokuspunkt for holdet i 2023 med at komme godt fra start i kampe så de ikke kommer til at hænge unødvendigt efter på ikke at være der fra start. Den mission lykkedes, da stillingen efter fire minutter var 5-1 til det toptændte hjemmehold. Det blev for meget Mors-Thys træner, Niels Agesen. Han trykkede resolut på timeoutbufferen.

Kasper Young. Foto: AVISEN

Lige lidt hjalp det. Kasper Young var her, der og alle vegne og gjorde hvad der passede ham i opgørret. Han sendte fredericianerne i front med 9-3 efter otte minutter, og spillede generelt set på et uhørt højt niveau. Han scorede efter behag fra fløjen, men han bød sig også til ved at tage sagen i egen hånd ved at drible ind i banen og skyde bolden i mål fra højre back. Det er noget, som man var en karakteriska for ham i 1. division, men som ikke er kommet særlig meget til udtryk i ligaen. Er der noget, som du ikke kan, blev Young spurgt om efter kampen.

– Det korte svar er nej, lød det kækt fra ti målsskytten. 

I den seneste hjemmekamp mod HC Midtjylland lavede Kasper Young fem mål på fem forsøg, og den total blev fordoblet mod Mors-Thy. Han mener, at holdet inde i en god periode, hvor holdet træner godt, og det smitterr af i kamp. 

– Hele holdet fik en god start, og det levede vi på i hele kampen. Det hele lykkedes og i dag var en af de dage, sagde Young med et smil og modtog klapslaver fra fansene.

Klapsalver var der til gengæld ikke til Mors-Thys keeper Rasmus Henriksen. Han blev hurtigt erstattet af Svend Rughave, der fik gjort sig negativt bemærket overfor HK Ultras. Han reddede et skud fra Reinier Taboada, og råbte ham i hovedet. Det fik Ultras op på dupperne. De ville ikke se en af deres helte blive tilsvinet på den måde af råbende keeper

Svend Rughave. Foto: AVISEn

Redningen fik ikke tændt op i Rughave, der endte med tre redninger på 18 forsøg. Da redningen på skuddet fra Taboada kom, var der spillet 19 minutter og stillingen var 14-8, og kampbilledet med den store FHK-dominans fortsatte frem mod pausen. Da de første 30 minutter var spillet, var stillingen 21-12, og staten på anden halvleg ændrede heller ikke på det.

Mors-Thy gik i syv mod seks. Tre gange i træk spillede de bolden ud til venstrefløjen Frederik Bjerre, der på de to første skud blev pillet af Thorsten Fries, der ikke havde gjort det store væsen af sig i første halvleg. På det tredje skud var Bjerre blevet så skræmt, at han skød helt ved siden af. Det benyttede FHK til at slå et endnu større hul.

Gudmundur Gudmundsson holdt troligt fast i de spillere, der havde været med til at oparbejde det store forspring. Efter kampen var Gudmundsson ikke til rådighed, da han skulle hurtigt videre, men om den beslutning sagde assistenttræner Jesper Houmark:

– Vi gik efter at vinde så stort som muligt, og når nogen rammer dagen, så får del lov til at spille længere tid, sagde Houmark.

adp-as.dk

Bagkæden bestod det meste af kampen af Reinier Taboada, James Junior Scott og Anders Kragh Martinussen. Særligt James Junior Scott var varm med otte mål på 11 forsøg, mens Reinier Taboada og Anders Kragh Martinusen en gang i mellem også skød med skarpt, men særligt også bidrog med at holde spillet godt i gang.

Føringen nåede op på 30-16, og det lugtede for alvor af, at FHK kunne vinde med mere end 13 mål, som FHK tabte med i det omvendte opgøret. Hvis nogen havde sagt det før kampen, var kommentaren blevet noget i retning af, at man ikke var rigtig klog, men det viste sig at være virkelighed. FHK var på et helt andet niveau end Mors-Thy, og fredericianerne spillede for en gangs skyld en kamp, hvor det hele var afgjort før de sidste ti minutter.

Foto: AVISEN

Det var, der var glæde over hos Jesper Houmark, som ikke har prøvet at vinde så stort siden Fredericia Håndboldklub spillede i 1. division. Den store sejr blev lidt på en billig baggrund, da Mors-Thy på dagen var tamme, men FHK var også på et højt niveau, hvor morsingboerne ikke ville kunne være med under normale omstændigheder.

Efter 55 minutter blev der givet fyraften til de fleste af FHK-spillerne, der havde spillet noget nær fuldtid. Det betød spilletid til blandt andet Nicolaj Nørager og Kristian Stoklund, og det gav lidt grus i maskineriet, men det ændrede ikke på, at FHK storsejrede med 36-25.

Næste gang FHK skal i aktion er på lørdag i næste uge, hvor modstanderen er Aalborg Håndbold.  

LIVE: FHK jagter 3. sejr i træk

0

Med en sejr mod Mors-Thy vil FHK hente deres tredje sejr i træk, og for alvor have slutspilskurs. Lykkes det? Følg med og få svaret.

25-årig mand fundet død i Fredericia

0

En 25-årig mand er død i Fredericia. Sydøstjyllands Politi ankom 20.37 til Havepladsvej i Fredericia for at undersøge dødsfaldet.

Sydøstjyllands Politi var talstærkt til stede ved “Rævefarmen”, som området kaldes. Her foretog politiets teknikere undersøgelser. Politiet er kørt fra stedet her til morgen.

– Vi har foretaget de undersøgelser, vi skal. Derfor er vi kørt fra stedet. Umiddelbart er der ikke foregået noget mistænkeligt, men det skal en senere obduktion klarlægge. Mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, siger vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi lørdag morgen.

De pårørende er underrettet.

Én sejr vil give FHK en stime de ikke har haft

0

I den her sæson har Fredericia Håndboldklub ikke sammensat en stime på minimum tre sejre i træk, men det kan ændre sig lørdag, når holdet møder Mors-Thy Håndbold.

Den helt store hurdle for FHK har været i forhold til at sammensætte en stime har været, at holdet ikke har præsteret særlig godt på udebane. To gange tidligere i sæsonen har FHK haft muligheden for at hente tre sejre i træk, men begge gange glippede. I det ene tilfælde blev den tredje kamp i træk ikke vundet, da FHK i slutminutterne smed sejren væk mod Skjern og spillede uafgjort. Den anden gang det var muligt var, hvis holdet vandt på udebane mod Mors-Thy. Det skete ikke, da det blev til en afklapsning på 37-24.

adp-as.dk

Nu er der dømt revanchetid, og ikke mindst mulighed for at hente den tredje sejr i træk, og med de ambitioner FHK har, så skal holdet vinde en hjemmekamp mod Mors-Thy. Holdet har haft flere uger til at forberede sig på kampen efter, at det seneste blev til en sejr på 27-22 på udebane mod SønderjyskE den 7. februar. Ved den lejlighed var der nye tendenser at spore i FHK’s spil. Det var ikke kun med speederen i bund, at holdet spillede, men i stedet en mere velovervejet stil.

Det gjorde, at FHK ikke fik en masse kontrachancer imod sig som følge af boldtab, hvilket tidligere er set. Den nye stil klæder FHK, og viser et hold, der har et mere velovervejet udtryk. Det er nemlig ikke altid velovervejet, når man løber hurtigt frem og bare skyder. Det kan de bedste spillere i verden, men på stadie er fredericianerne ikke, og derfor er det klogere at spille mere velovervejet. Netop det var en af de ting, der gik galt mod Mors-Thy i det omvendte opgør, og det kombineret med, at Thorsten Fries i det opgør var skadet gjorde, at FHK ikke havde det antal redninger, som er nødvendigt for at vinde håndboldkampe.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Fries har netop i de to første kampe for FHK efter VM-pausen vist et højt niveau. Mod HC Midtjylland stod FHK-keeperen med en redningsprocent på 41 procent og mod SønderjyskE blev det til 47,62 procent, og er Fries deroppe af igen mod Mors-Thy, ser det godt ud for fredericianerne. En anden, der har gjort det godt, er Reinier Taboada. Mod HC Midtjylland blev det til fire mål, og mod SønderjyskE fandt cubaneren vejen til netmaskerne ni gange, og fortsætter han de takter, bliver han mere end svær at stoppe for Mors-Thy. Lykkedes FHK med at ride videre på bølgen, er der gode muligheder for, at holdet for første gang i denne sæson vinder tre kampe i træk.

Der er kampstart mellem FHK og Mors-Thy klokken 14:30.

I Krebens klør

0
Poul Krebs i Fredericia. 25 års jubilæum koncert. Foto: Hanne Lindberg Linde

Pouls perfekte plan: “Jeg spiller i 25 byer, spiller 25 sange fra mine 25 forskellige albums”. Sådan har den MEGET snarlige folkekære folkepensionist, Poul Krebs valgt at fejre udgivelsen af album nr. 25.

Sølvbryllups-albummet, “Sidste Sommer” udkom den 27. januar i år. Et live-album, der markerede et frivilligt farvel til de danske festivaler.

I øvrigt er det præcis 30 år siden, at Poul Krebs for første gang sagde goddag til Fæstningsbyen og gav sin debutkoncert her i Fredericia. Det skete torsdag den 1. april 1993, hvor det for længst nedlagte værtshus og spillested, Lady Hamilton i Købmagergade lagde lokaler og fadøl til.

Mange mennesker var mødt op til Poul Krebs i Fredericia. 25 års jubilæumskoncert. Foto: Hanne Lindberg Linde

Vidunderligt band

Torsdag aften var den total udsolgte turne nået til Fæstningsbyen, hvor Eksercerhuset lagde lokaler og masser af fadøl til endnu et besøg af den tidligere temmelig talentfulde håndboldspiller fra Århus Nord.

Formidabelt hjulpet af et vidunderligt sammentømret band kunne Poul Krebs nemt have spillet det samme nummer i 25 forskellige versioner, uden at folk have rynket på næsen eller gået tidligt hjem.

Så gode, skarpe, alsidige og dygtige er hele holdet bag Poul Krebs.

Men heldigvis valgte Lars Skjærbæk (guitar), Troels Skjærbæk (bas), Palle Hjorth (tangenter), Rasmus Valldorf Jensen (trommer) samt kapelmesteren selv på sang og guitar en anden retning. Kvintetten valgte at servere 25 forskellige numre fra en plade-karriere, som startede i 1979. Krebs debuterede med det ganske ordinære, upåagtede album “Efter Stormen”, videre til det store kunstneriske gennembrud i 1990 med “Fri Som Et Forår”, over det storsælgende mesterværk, “Små Sensationer” fra 1995.

Fra da af og frem til i dag har sympatiske, troværdige, hårdtarbejdende og dygtige kaptajn Krebs haft “Sådan nogen som os” i sin kultiverede, kreative klo.

Poul Krebs havde et fremragende band med. Foto: Hanne Lindberg Linde

Nye versioner

Det, der har gået som en rød tråd gennem hele karieren, har været Poul Krebs veludviklede sans for at veksle hverdags iagttagelser til poetiske perler. Han forstår til stadighed at omsætte oplevelser til sanselige sange, som rammer os alle. Fordi de omhandler os alle og kunne være skrevet om og til os alle.

Under denne turné havde Poul Krebs valgt to spændende tiltag. For det første blev langt hovedparten af aftenens set liste spillet i nye spændende versioner.

Poul Krebs i Eksercerhuset, Fredericia. Foto: Hanne Lindberg Linde

Krebs havde på en eller anden vis åbnet alle sangene og pakket dem sammen igen på nye, uprøvede måder.

Tempoet var ændret. Den rå guitar, fantastisk eksekveret af Lars Skjærbæk, fik nu – på den gode måde – rigeligt med plads.

Det brusende hammond-orgel, leveret af tangent-troldmanden Palle Hjorth, slog den ene vidunderlige musikalske bølge ind over os efter den anden. Sjældent har et publikum været badet i så rå mængder af stormfulde tangent-soli.

Selv havde Poul Krebs – rent vokalmæssigt – smidt både livrem og seler og sang så inderligt, følsomt og nærværende som ALDRIG før. Summen af den “nye” vokal klædte de glemte såvel som kendte sange rigtig godt.

En næsten glemt perle som “Det Blå Hotel” med en olm, ond basintro var et dragende eksempel på ovennævnte tiltag.

Foto: Hanne Lindberg Linde

Mægtige Medley

Den anden interessante detalje var sammenkogning af flere sange i en håndfuld mægtige medley.

For eksempel havde bandet bundet titelsangen “Efter Stormen” sammen med Greenpeace-hymen, “Sirius – Troen og Håbet” . Det fungerede rigtig godt.

Det samme kan siges om sammenfletningen af sangen til Bamse, “Som Dug For Solen”. Den blev elegant podet med “Håbløs Fan Af Livet” for til slut at blive garneret med “Striber Af Lys”.

Den tre-enighed havde fået en næsten Gnags-agtige “Kærester” fornemmelse. Det vil sige langsomt, rockende og lige til at blive glad i låget over.

Poul Krebs i Eksercerhuset, Fredericia. Foto: Hanne Lindberg Linde

Regner man alle sange i diverse medley med, fik publikum faktisk hele 29 sange.

Det var ikke een sang for meget, men lige præcis hvad folk havde brug for.

Sidste rockende toner fra det åbelyst kisteglade band var sangen, “La’ Mig Følge Med”.

Fremragende aften, hvor den udsolgte sal legende let lod sig indfange i Pouls musikalske fiskenet. Dejligt at være i Krebsens klør!

Poul Krebs i Eksercerhuset, Fredericia. Foto: Hanne Lindberg Linde

Lokal folketingskandidat mødte Fredericias ukrainere på et-års dagen

0

Herboende ukrainere, ukrainske flygtninge fra krigen i deres hjemland og en række fredericianere mødtes i eftermiddag på Rådhuspladsen i Fredericia. Derfra vandrede de i samlet optog til Sct. Michaelis Kirke, hvor der klokken 17 var mindehøjtidelighed. Ukrainere virkede rørt over begivenheden og opbakningen fra fredericianerne samt fra danskerne i al almindelighed.

Det var en bevægende og velbesøgt mindehøjtidelighed ved sognepræst Thomas Kofoed Nedergaard, som i dagens anledning talte engelsk til forsamlingen.

Mindehøjtidlighed i Sct. Michaelis Kirke.

En af initiativtagerne til det spontane træf og højtideligheden, Jurij Gabedov, har boet i Danmark henved 25 år, i Fredericia i knap tre år. Han er født i Odessa. Han var glad for dagens højtidelighed og danskernes gæstfrihed.

– Danmark var blandt de første lande til at hjælpe Ukraine. Og Danmark har været virkelig gæstfri og gode til at tage imod krigsflygtninge fra Ukraine. Det er vi meget taknemlige over, sagde Jurij Gabedov.

Stifter af nødhjælpsorganisation 

Jurij Gabedov er gift med danske Kirsten. For et år siden stiftede Jurij sammen med datteren Anna Gabedov nødhjælpsorganisationen Civil Defense Ukraine. Det skete som modsvar til den russiske invasion af Ukraine. I de første dage blev der indsamlet tøj, sko og lignende, men hurtigt ændrede indsamlingen karakter. For Civil Defense Ukraine har også indsamlet skudsikre veste, natkikkerter, hjelme og lignende udstyr til de ukrainske soldater i frontlinjen, som kæmper for Ukraines frihed og selvstændighed. 

Desuden er der indsamlet et større beløb, som løbende er blevet anvendt til indkøb af droner og andet militærudstyr til soldaterne. Pengene er også blevet brugt til civile formål i Ukraine, fx komfurer til nødlidende familier i krigszonerne.

Andreas Dyhrberg Andreassen (fv) og Jurij Gabedov (th) taler om 1 års dagen og de muligheder, der er for ukrainerne i Danmark.

Danmark tager ansvar 

Socialdemokratiets lokale folketingskandidat, Andreas Dyhrberg Andreassen, var blandt deltager i dagens højtidelighed. Før og efter mindehøjtideligheden fik han sig en snak med Jurij Gabedov, som godt kunne tænke sig lidt lettere adgang for alle ukrainske flygtninge på arbejdsmarkedet. En hel del flygtninge er kommet i arbejde i servicesektoren, og det er godt. Men også de højt uddannede flygtninge burde der være efterspørgsel efter lige nu, mener Jurij, der i mange år har arbejdet som salgsdirektør for Danfoss. 

– I Danmark har vi taget et ansvar og hjulpet de mange flygtninge fra Ukraine, ved at tage imod dem og lave en særlov med bred politisk opbakning. Men der er stadig mange udfordringer, som vi står overfor. Vi skal være klar til at hjælpe flere på arbejdsmarkedet, så de midlertidigt kan blive en del af det danske samfund og bidrage med deres evner. Vi skal også være klar til at hjælpe med at genopbygge Ukraine, når de forhåbentlig står frit igen, bemærkede Andreas Dyhrberg Andreassen.

– Vi må ikke glemme, at det er vores eget nærområde, som er blevet ramt af krig. Derfor er det essentielt, at vi styrker vores eget forsvar og sikrer, at vi er forberedte, hvis der ud af det blå skulle opstå flere trusler og krige i Europa. Vi skal stå sammen og vise, at aggression ikke vil blive tolereret, og at vi vil kæmpe for fred og frihed. Vi skal ikke glemme de mennesker, der stadig lider under krigen i Ukraine. Vi skal fortsat støtte dem og arbejde for en fredelig løsning på konflikten. Lad os huske, at fred og frihed er dyrebare værdier, som vi skal værne om og kæmpe for, sluttede folketingskandidaten, sluttede han.

Teknikere undersøger mistænkeligt dødsfald i Fredericia

0

Flere patruljer har i nogen timer været til stede omkring Havepladsvej i Fredericia i området ved Rævefarmen. Det skyldes et mistænkeligt dødsfald, oplyser politiet.

AVISEN erfarer, at der tidligere fredag aften har været en ambulance til stede i området, men da AVISEN ankom til stedet var den der ikke.

Til gengæld var der flere patruljevogne til stede og en indsatsleder. En enkelt politihund gik og snuste i en hæk, mens flere betjente stod og talte sammen ved siden af indsatsledervognen.

Sydøstjyllands Politis vagtchef bekræfter deres tilstedeværelse.

– Vi undersøger et mistænkeligt dødsfald, og mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger vagtchefen.

På stedet er der både teknikere og retsmedincere, og der er opsat et stort, hvidt telt.

Sort fredag for FC Fredericia

0

Fredag blev ikke aftenen, hvor FC Fredericia kom på rette kurs. Holdet indkasserede et nederlag på 4-0 på udebane mod Sønderjyske, og samtidig vandt fredericianernes konkurrenter i bunden af tabellen, Fremad Amager. Dermed er der nu fire point op til tiendepladsen, der giver overlevelse.

Det var en kold affære i Haderslev, hvor Sønderjyskes fodboldhold holder til, men ved stadion blev man budt af sønderjysk varme. “Mojn” stod der på flag, og inde på stadion var der også noget at lune sig på. En god, klassisk grillmedister hørte sig til på en råkold aften, hvor temperaturen sagde tre grader, men med vinden, føltes som minusgrader.

Alvoren var ikke til at tage fejl af for begge hold, der havde hver deres udgangspunkt. Sønderjyske har som målsætning at rykke op i Superligaen igen, og inden kampen lå de og lignede et hold, der “bare” skulle være glade for at komme med i top-6. På den anden side kæmper for FC Fredericia en kamp om overlevelse i NordicBet Ligaen, og om det var det alvorens time, der havde fået deres fans til at troppe talstærkt op, skal være usagt, men faktum va, at omkring 100 fredericianerne havde taget turen 40 minutters kørsel ned ad motorvejen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Til at starte med havde Fredericia-fansene en fest bag det ene mål. Den ene slagsang efter den anden gjaldede afsted, men allerede efter 30 sekunder fik de en kold spand vand i hovedet. Peter Christiansen fik bolden i kassen på Sønderjyskes første aktion, og så blev det opad bakke.

– Det er det lod vi har. Vi skal kæmpe hårdt for tingene, og det skal vi endnu, så det er den opgave vi har nu. Vi mangler rigtige beslutninger, og det er en virkelighed, der er. I dag vil jeg sige, at trods resultatet, at der er flere gode ting, og vi har en trup, hvor det kan lade sig gøre. Jeg ser mærkeligt nok mere selvtillid i boldomgangen, sagde FC Fredericia-træner Michael Hansen efter opgøret.

Hansen kunne se, at Sønderjyske kom foran 2-0 ved Emil Frederiksen, der efter et kvarters spil blev spillet fri på bagerste stolpe efter et indlæg fra sønderjydernes højre side, og et par minutter inden kunne det også være gået galt, hvis ikke det havde været for, at Erik Nissen fik afværget en kontramulighed i sidste øjeblik.

Efter målet til 2-0 overlod Sønderjyske spillet til FC Fredericia, der formåede at spille bolden rundt i egne rækker, men de store chancer udeblev. Derfor var stillingen ved pausen 0-0, og man sad med en fornemmelse af, at FC Fredericia havde teten og at Sønderjyske havde stillet sig tilfredse med det resultat de havde.

Tendensen med et overtag til FC Fredericia fortsatte. Faktisk lykkedes det fredericianerne at få bolden i kassen efter 50 minutter efter et frispark i højre side, som Jesper Juelsgård tog sig af, men som det var tilfældet mod Hillerød, blev målet annulleret. 

Da den gik ind var der offside igen, så det er et problem, ja. Der er problemer i begge ender, og vi skal have løst udfordringerne. I stedet var FC Fredericia igen ved at score efter 64 minutter, hvor bolden hoppede og dansede inde i Sønderjyskes felt, men ind kom bolden ikke. Sigende for FC Fredericias situation erobrede Sønderjyske bolden, løb kontra, og scorede og lukkede kampen med et mål til 3-0. Kort tid efter scorede Peter Christiansen sit andet mål, da han fra kanten af feltet bankede bolden op i det lange målhjørne til slutresultatet 4-0.

Det betyder, at FC Fredericia tabte for anden gang ud af to mulige i forårssæsonen, og for anden gang i træk gik fra banen uden at score.

– Det nyttede ikke, hvis vi havde lavede to mål i dag, da vi nok havde tabt alligevel. Så vi skal først og fremmest have lukket af, konstaterede Michael Hansen.

Han kunne undervejs i opgøret se, at Sønderjyske havde let ved at komme frem til chancer, og det er det, der den største problematik for FC Fredericia i øjeblikket. Det var den samme tendens mod Hillerød i den sidste del af kampen, hvor korthuset faldt sammen defensivt. Derfor står FC Fredericia nu med nul point efter de to kampe i forårssæsonen, hvor gabet op til tiendepladsen nu er vokset til fire point. Direkte adspurgt, om der er krisestemning i den fredericianske fodboldklub svarede Hansen følgende efter opgøret:

– Jeg ved ikke hvad krisestemning er, men vi mangler point og dem kæmper vi hårdt for at få, sagde han.

Krisestemning eller ej var der tale om en sort fredag for FC Fredericia, hvor holdet tabte 4-0 til Sønderjyske og med Fremad Amagers sejr har fire point op til overlevelse i NordicBet Ligaen. Næste gang FC Fredericia løber på banen er på fredag på Monjasa Park mod HB Køge.

Forstyrrelser på El-Nettet, Crossbridge ikke ramt

0
Foto: TREFOR

En driftsforstyrrelse har ramt elnettet omkring klokken 19.20 fredag aften i Fredericia.

Det har resulteret i strømafbrydelser for store dele af området. Forsyningsselskabet TREFOR har oplyst om hændelsen på Twitter og oplyser her at omkring 1490 kunder, er påvirket af afbrydelserne, kunderne er blevet varslet.

AVISEN har været i kontakt med Crossbridge Energy, forstyrrelserne sker i deres område.

– Raffinaderiet ikke berørt af strømnedbruddet. Vi forsynes fra anden transformator end de berørte og kan desuden kan vi gå i ø-drift, hvor vi er komplet selvforsynende. Men, som sagt har vi altså ikke mærket udfaldet, fortæller Torben Øllegaard Sørensen, Public Relations Officer hos Crossbridge Energy.

Live: FC Fredericia jagter oprejsning mod ambitiøse sønderjyder

0

Klokken 19:00 spiller FC Fredericia på udebane mod Sønderjyske. Får fredericianerne oprejsning? Følg med og få svaret.