FHK’s straffekastdræber: Vi har været skræmmende på hjemmebane

0

Lørdag tager FHK hul på den sidste del af grundspillet. Målmand Thorsten Fries er klar i mælet, og mener at holdet har været skræmmende på hjemmebane hidtil i sæsonen.

HC Midtjylland venter i den første kamp. Oprykkerne har haft en svær sæson i ligaen, men i den sidste kamp inden VM-pausen hentede de deres første sejr i sæsonen, da de vandt 35-23 over SønderjyskE. Med en sejr i 18 kampe mod FHK’s tilsvarende syv er der ikke den store tvivl om favoritværdigheden.

Efter den afsluttende træning op til kampen mod HC Midtjylland talte AVISEN med Thorsten Fries, der lige skulle have et par sidste straffekast med fra Mads Lenbroch og Kristian Stoklund.

– Vi er klar, og kommer med god energi, siger Thorsten Fries som det første.

Målmanden understreger, at han er klar over FHK’s situation, der er en aktuel niendeplads med ét point op til den slutspilsgivende ottendeplads. 

– Vi er bevidste om, at vi skal hente så mange point som muligt. Vi har gode muligheder for at tage de første to mod HC Midtjylland, siger Fries.

Efter et svingende efterår, hvor særligt det at spille på udebane, var svært for FHK, er der pres på før de sidste otte grundspilskampe. Thorsten Fries er ikke meget for at tale om udebanestatistikken, men hæfter sig i stedet ved den selvtillid FHK har på hjemmebane.

– Mange hold er dårligere på udebane end hjemmebane, men vi skal bare fortsætte med at være stærke på hjemmebane. Ingen har taget nemme point fra os her. Kun GOG har vundet sikkert mod os, og ellers synes jeg, at vi har været skræmmende på hjemmebane, forklarer Fries.

Ikke siden den 17. december 2022 har FHK spillet en gældende kamp. Selvom det er blevet til tre træningskampe i januar, er det ikke helt til at sige, hvor holdet stå.

– Det bliver specielt for begge hold at skulle komme i kampform igen. Manges kroppe har haft fint af pausen, og vi har ikke haft skader, så vi kommer med et fuldt hold og masse energi, slår Thorsten Fries fast.

Til gengæld har VM-pausen bekommet FHK godt set i det lys, at holdet har haft tid til at dykke ekstra ned i det taktiske, hvor Gudmundur Gudmundsson er kommet med en ny spillestil til den her sæson.

–  Der har været mange ting nye ting der skulle implementeres. Det var en proces før jul, hvor Gudmudnur havde ideer, og nu har vi fundet ud af, hvad vi vil. Vi har set gode ud på det seneste, siger Fries.

Forsvaret har særligt svinget i efteråret, men Fries’ fornemmelse er, at det kommer til at ændre sig.

– Jeg har talt med Kim Sonne og Emil Tellerup om det. Jeg synes, at vi er skarpe, og det har specielt den seneste uge vist. Jeg håber, at man kommer til at se det i kamp, siger Thorsten Fries.

Særligt på hjemmebane har FHK’s forsvar været godt, men på udebane har det knebet mere.

– Det handler også om hvem man møder, og om dem vi møder rammer dagen. Vi dækker rigtig godt op, hvis vi rammer dagen, men vi skal højne bundniveauet og gør vi det, bliver det godt, fortæller Thorsten Fries.

Fries er i FHK blevet kendt som en straffekastdræber. Statistikken taler sit eget tydelige sprog med 17 redninger på 43 forsøg. Det gør ham til ligaens bedste keeper på straffekast med seks flere redninger end nummer to på listen i form af Josip Cavar. Fries har på baggrund af de mange redninger på straffekast fået kælenavnet “siebenmetertöter” (oversat på fagsprog: straffekastdræber) af HK Ultras. Fries håber ikke at skuffe fansene på det punkt mod HC Midtjylland.

– Jeg håber og tror på, at der kommer mindst en straffekastredning mod HC Midtjylland, slutter Fries med et smil.

Om straffekastdræberen Thorsten Fries fortsætter med at brillerer i den disciplin kommer der svar på lørdag klokken 14:30, når FHK tørner sammen med HC Midtjylland i thansen ARENA.

FHK starter sæsonen igen og har plus i bogen

0

Lørdag går det igen løs for Fredericia Håndbold klub i ligaen. Modstanderen er HC Midtjylland, og det bliver startskudet på otte kampe, hvor FHK jagter en slutspilpladsplacering. Kampene fordeler sig således, at der en fordel til FHK.

FHK har til tider spillet som nat og dag alt efter om holdet har spillet på hjemme- og udebane. Det har gjort, at man på trods af en god hjemmebanestatistik, pt. er på niendepladsen og den helt klare forklaring på det er præstationerne på udebane. I efteråret var der ti udekampe og otte hjemmekampe for FHK’s vedkommende, og tidligere har klubben brugt det som argument for placeringen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Når man taler om ambitioner for foråret i FHK er målet klart. Holdet skal op på en slutspilsgivende placering. I fire ud af de fem hjemmekampe er der også muligheder mod HC Midtjylland, Mors-Thy, Ribe-Esbjerg og Nordsjælland, mens det er urealistisk at forvente en sejr mod Aalborg på hjemmebane. 

– Hvis vi fortsætter med at gøre det godt på hjemmebane, og henter en udebanesejr eller to, så burde det være nok til at komme i slutspillet. Vores program ser på papiret bedre ud end det i efteråret, men vi kommer til at skulle yde vores maksimale for at indfri målsætningen. Forventningen er, at vi skal have point nok på kontoen til at komme i slutspillet, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.

I januar har den stået på masser af træning og tre træningskampe. Det har bekommet FHK vel, og på plussiden er Emil Tellerup ved at være helt klar til at indgå i kamptruppen igen. 

– Vi har fået trænet godt, og det ser spændende ud. Truppen bliver bedre og bedre for hver dag, der går, og så håber jeg, at vi får flere sejre på kontoen. Man skal gerne kunne se, at vi har fået spillet truppen bedre sammen og at relationerne bliver bedre og bedre, fortæller Thomas Renneberg-Larsen.

adp-as.dk

Den administrerende direktør hæfter sig ved, at modstanderen på udebane i den resterende del af grundspillet er mere medgørlige end i efteråret, hvor man blandt andet har gæstet Aalborg, GOG, Skjern og Bjerringbro-Silkeborg.

– På tirsdag møder vi SønderjyskE, og der ville det være rart, hvis vi allerede vinder. Derudover skal vi til Holstebro, og har et lokalopgør på udebane mod Kolding, hvor alt kan ske. Min forventning er, at vi kommer til at gøre det bedre på udebane end det var tilfældet i efteråret, slutter Thomas Renneberg-Larsen.

FHK tager hul på forårssæsonen lørdag klokken 14:30 i thansen ARENA mod HC Midtjylland. Det er den første i rækken af i alt fem hjemmekampe, der resterer i grundspillet, og forhåbningen i FHK er, at man vinder de fire af dem og får hentet en sejr eller to på udebane, hvilket burde være nok til at komme med i slutspillet.

Krudttårnet i Fredericia

0
Krudttårnet i 1914. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Fredericia har et væld af historiske bygninger. Fredericia har også alle dage været en by, der var nært forbundet til militæret. Byen er grundlagt som en fæstningsby, og militæret har altid været meget synligt, blandt andet med mange bygninger, der havde forskellig militære formål. Ved Østerstrand, bag Sundhedshuset, står den ældste militære bygning i Fredericia. Det er en stor gul og grundmuret bygning, der hedder Krudttårnet. Bygningen blev opført i 1675, og har en nøjagtig kopi stående i Kastellet i København fra ca. samme tid.

Krudttårnets funktion var nøjagtigt som navnet siger, et lager for krudt og kugler. Derfor opførte man bygningen i 1675 et sted, hvor den stod helt ensomt. Der skulle helst ikke være nogen andre bygninger i umiddelbar nærhed, hvis nu tårnet skulle sprænge i luften. I 1675 var området ved Krudttårnet helt øde. I nærheden lå kastellet, og det var den sidste bastion, byens forsvarer kunne søge tilflugt i. Derfor var der en bestemmelse om at holde området foran kastellet ryddet for beboelse. Efter de reformerte i 1719 blev inviteret til Fredericia fik de en stor del af jorden, som derpå kom til at hedde Reformert Mark, men det var først mod slutningen af 1800-tallet, at der blev opført egentlige bygninger i området ved Krudttårnet.

Krudttårnet. Foto: Museerne i Fredericia

Krudttårnet er et næste kvadratisk murstenshus i to etager. Tårnet skulle som nævnt bruges til at opbevare blandt andet krudt. Derfor var det vigtigt at sikre bygningen så godt som muligt. Tårnet blev tegnet af fæstningsingeniør Gottfried Hoffmann, men det blev bygget i 1675 af de to lokale murermestre Hans Petersen og Jørgen Godtske. I kontrakten omkring byggeriet står der, at muren skulle være 1 alen tyk. Det vil sige ca. 62 cm. Der skulle bruges mange mursten til byggeriet. I Aabenraa blev der indkøbt 55.000 sten til Krudttårnet. Herudover blev der hentet kalk fra kalkbruddene ved Mariager Fjord og indkøbt 2.300 tagsten foruden en mængde træ, fundamentsten, mørtel, murankre og så videre. Endelig bestilte man hos billedhugger Jacob Jacobsen i Haderslev et kongemonogram med årstallet 1675, der skulle indsættes over døren til krudttårnet. På monogrammet ser man øverst en krone, det kongelige monogram og årstallet 1675. I dag er det suppleret med endnu et årstal, nemlig fra 1746, hvor Krudttårnet blev renoveret. Byggeriet tog i alt 3-4 måneder i løbet af sommeren 1675, og kostede i alt ca. 1.100 rigsdaler. Fra august 1675 kunne man tage tårnet i brug, og krudttønder blev båret ind i underetagen og hejst op i overetagen.

Tegning over Fredericia 1767. Her ser man, hvor ensomt krudttårnet stod. Krudttårnet er markeret med G. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

En fæstning som Fredericia havde god brug for et krudttårn. På alle bastioner stod flere kanoner klar, men af sikkerhedsmæssige årsager skulle krudt og kugler gerne opmagasineres for sig selv i sikker afstand. Der findes eksempelvis stadig en oversigt over tårnets indhold fra 1710. Dette øjebliksbillede viser, at man inde i tårnet blandt andet opbevarede;

3.272 kg. sortkrudt

48 kg. ren krudt

114 fakler

4.390 musketkugler

521 håndgranater

Tegning af krudttårnet ved Samuel Christoph Gedde, 1754. Foto: Forsvarets bygningstjenestes arkiv ved Rigsarkivet

Det hele var pakket i tønder, der var sirligt opmagasineret på de to etager. Oprindeligt var ydermuren ret rå med murstenene synlige, men i 1746 skulle tårnet have en stor renovering. Vejr og vind havde efterhånden slidt godt på tårnet, og murermester Cornelius Hansen fik derfor til opgave at renovere det ca. 70 år gamle tårn. Det indebar blandet andet at alle bjælker, loft og spærværk måtte udskiftes. Det samme måtte to af siderne på tårnet med 19.000 nye flensborgsten. I denne forbindelse behandlede man også ydermuren, som herefter blev opmuret til en glat mur, som vi stadig ser i dag. Tårnet blev istandsat igen i 1865 og i 1992. I 1996 overgik krudttårnet til Fredericia Kommune, og nu hører tårnet til Museerne i Fredericias formidlingsbygninger. Store dele af Fredericias skoleelever kommer derfor flere gange i løbet af deres skoletid ind i krudttårnet, hvor de i ly af byens fysiske militærhistorie kommer tættere på Fredericias historie.

Hus brænder ned

0

Vejle Brandvæsen og TrekantBrand er kaldt til brand i et sommerhus i Høll, Børkop Kommune. Huset er overtændt og brandslukningen pågår stadig.

Opdateret klokken 19:40.

– På Randsalle i Høll er Vejle Brandvæsen og TrekantBrand stadig til stede, og har været det siden klokken 16.21, der er en større brand i gang i et sommerhus. 

– Sommerhuset er klokken 17.10 stadig overtændt, og brandfolk kæmper med at få ilden slukket. Brandårsagen er ukendt, men intet tyder på at branden er påsat. Der er ingen tilskadekommende i branden, det oplyser Sydøstjyllands Politi fredag klokken 17.10.

Vejle Brandvæsen har bedt om forstærkning, hvorfor mange måske har hørt brandbilerne køre fra Fredericia.

17.16: Vores reporter på stedet oplyser, at det er en voldsom brand, der er store røgskyer i området og branden er på ingen måde under kontrol.

17.17: En vandtank mere bliver tilkaldt.

19:40: Der arbejdes stadig på at slukke branden. Der er stadig flammer og røg.

AHA udvider med ny bar

0

Næste gang du fester på AHA i Købmagergade, så vil du opleve noget nyt. Den populære natklub har nemlig udvidet med endnu en bar, der har fået navnet EXPRESS. Med den nye bar vil AHA gøre gæsternes oplevelser endnu større, når de går i byen.

– Vi har fået stor succes med vores mange cocktails, som alle er lavet fra bunden og med gode råvarer. Det tager tid at lave hver cocktail. Med to barer kan vi betjene vores gæster endnu hurtigere uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores service, siger bestyrer Frederik Rasmussen.

Kortere ventetid

I den store runde bar på AHA vil fokus fortsat være på cocktails, mens den nye EXPRESSBAR udelukkende får fokus på drikke, der kan serveres hurtigt. Det kan f.eks. være fadøl eller simple drinks. Målet er at minimere gæsternes ventetid.

– Flere og flere vælger at feste hos os, når de går i byen. Det er vi taknemmelige for. Med et stigende antal gæster så stiger presset også på baren, og det kan betyde ventetid. Det vil vi gerne undgå. Ingen skal gå tørstige fra AHA, derfor er to barer en stor fordel for vores kunder, siger direktør, Linette Hanghøj Møller.

Premiere på lørdag

Planlægningen af den nye bar har været i gang i lang tid. Først har arkitekterne lavet tegningerne færdige, derefter har lokale håndværkere fået opgaven med at bygge den nye bar, som er naturligt integreret i det store lokale på AHA. På lørdag kan den nye bar opleves for første gang.

– Vi glæder os rigtig meget til at se vores gæster igen. På grund af byggeriet har vi haft lukket hele januar. Nu kan vi endelig åbne dørene igen, så vi kan servicere vores fantastiske gæster, siger direktør, Linette Hanghøj Møller.

Kongeskibet afslutter togt i Fredericia

0
Foto: Ole Olsen

Den 29. august indleder Hendes Majestæt Dronningen officielt de sidste af Majestætens to sommertogter. Sensommertogtet bringer Hendes Majestæt Dronningen og Kongeskibet Dannebrog til Vordingborg, Randers og Fredericia, hvor sensommertogtet bliver afsluttet.

– Jeg er utrolig glad for, at Hendes Majestæt Dronningen afslutter sensommertogtet i Fredericia. Historisk er Fredericia knyttet til Kongehuset helt tilbage fra grundlæggelsen, og vi glæder os hver gang repræsentanter fra Kongehuset besøger vores by. Jeg glæder mig til, at vi sammen skal skabe en folkefest omkring det royale besøg, som vi gjorde i 2008, da Hendes Majestæt og Kongeskibet lagde vejen forbi Fredericia, siger borgmester Steen Wrist.

Planlægningen af det royale besøg til september er gået i gang, og programmet for besøget vil blive offentliggjort hen over sommeren.

Fakta

Sidst Hendes Majestæt Dronningen besøgte Fredericia i forbindelse med sommertogterne med Kongeskibet Dannebrog var i 2008.

SDU-forskere vil holde øje med farlige bakterier

0

Forskere fra SDU’s campus i Sønderborg er sammen med canadiske kolleger i færd med at finde en metode til at udvikle et varslingssystem, der kan registrere farlige bakterier og vira, som dukker op i takt med at permafrosten smelter i de arktiske egne. SDU-forskerne bidrager med indgående viden om sensorer og monitorering af bakterier.

Miltbrandbakterien Bacillus anthracis er nådesløs. De første tegn er ellers til at overse; lidt kløen, ikke værre end et myggestik. Men så rammer feberen. Siden følger bylder, karakteristiske kulsorte sårskorper, hævede lymfekirtler, og til sidst kan bakterien medføre døden, da patienter får lungerne fyldt af blodig væske. Ofrene drukner kort sagt i deres eget blod.

I 2016 opstod der rygter om den sibirske pest blandt rensdyrnomader på den sibiriske halvø Jamal. Op mod 2.300 rensdyr døde, 73 mennesker blev indlagt og mandag d. 1. august døde en 12-årig dreng, inden sygdommen blev identificeret som miltbrand. Dens oprindelse var optøningen af et rensdyrkadaver, et offer for et miltbrandudbrud helt tilbage fra 1941.

The Siberian Times gav zombiebakterier skylden for miltbrandudbruddet i 2016, fordi miltbrandsporerne havde overlevet så lang tid. Bakterien var i 75 år forsvarligt pakket ind i tundralandskabets permafrost, men da en hedebølge med – for de arktiske egne – uvante temperaturer på 25-30 grader ramte i sommeren 2016, smeltede sneen og isen, og bakterierne tøede op.

Miltbrandudbruddet kan blive det første af mange i takt med, at mikrober vil tø op og blive vakt til live, når den nordlige halvkugles 23 mio. kvadratkilometer permafrost smelter som konsekvens af den globale opvarmning.

Der ligger en latent trussel i form af gamle bakterier og vira, som ligger gemt i permafrosten og tør op, i takt med at vejret bliver varmere og varmere. Overvågning af sygdomme i arktiske områder er derfor vigtigere end nogensinde.

Forskere fra SDU vil nu i samarbejde med kolleger i Canada kigge på forskellige muligheder, så de på sigt kan udvikle et alarmsystem, der kan registrere vira og bakterier, som dukker op af den frosne jord.

– Vi vil gerne overvåge vand og jord i nærheden af permafrostområder – det hele i realtid, altså live, fortæller lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSYD ved SDU.

Global opvarmning tør bakterier og vira op
En arktisk rapport udarbejdet af NOAA Pacific Marine Environmental Laboratory i 2018 spekulerer i, at ”sygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, måske findes nedfrosset i permafrosten”, mens et fransk forskningsprojekt i 2014 varmede en 30.000 år gammel virus op, som forskeren havde fundet i permafrosten. Den kom straks til live, 300 århundrede efter den var frosset ned.

– Truslen er reel. Derfor er det målet på sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske områder. I første omgang er der dog tale om et netværksprojekt, hvor det handler om at lære hinanden bedre at kende og se, hvordan vi bruger hinandens kompetencer bedst, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

NanoSYD har igennem en række tidligere forskningsprojekter opbygget en indgående viden indenfor live-overvågning af bakterier og vira, bl.a. testning af vand i Indiens undergrund, og har derudover udviklet bærbare systemer til påvisning af kemisk forurening. Centrets forskere er nogle af de fremmeste eksperter på området. Roana de Oliveira Hansen er ikke i tvivl om, at SDU-forskerne sammen med det etablerede netværk af forskere og den kommercielle samarbejdspartner, Copenhagen Nanosystems (CPH Nano), vil finde frem til den rigtige løsning på problemet, og på sigt udvikle en sensor, som vil kunne alarmere myndigheder, hvis en farlig bakterie eller virus bliver detekteret.

Men, hvad sker der så, hvis en sensor registrerer en f.eks. 40.0000 år gammel, potentiel farlig bakterie?

– Der skal udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man isolerer området og personer i umiddelbar nærhed. Vi er så heldige at have prof. Jennifer Baltzer i vores netværksaktivitet. Hun studerer indflydelsen af den optøende permafrost i det arktiske økosystem, og er én af de største specialister på området, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

Forskerne har i første omgang planlagt to workshops. Her vil forskerne udpege, hvilke bakterier, de vil holde særligt øje med, samt diskutere, hvilke sensorteknologier der egner sig bedst til at løse opgaven. Det er målet, at netværksprojektet skal føre til yderligere tre projekter, hvor der vil blive sat fokus på at udvikle den nødvendige teknologi.

Projektet har modtaget 350.798 kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Global Innovation Network Programme (GINP). Udover SDU tæller projektet McMaster University in Canada (MMU), Wilfrid Laurier University in Canada (WLU) og Copenhagen Nanosystems (CPH Nano).

Lang vej til spilletid: To talenter forlader FHK

0

Til sommer forlader Malte Pedersen og Jonas Raundahl Fredericia Håndboldklub.

Siden U12 har Malte Pedersen og Jonas Raundahl spillet i FHK, og i de seneste tre år har de været på kontrakt i klubben, hvor de har spillet U19-liga, 2. division og fået flere ligakampe. Begge spillere har sideløbende været med omkring landsholdet, hvor Jonas Raundahl stadig er med i U20-landsholdstruppen og kæmper for at komme med til U20-VM i Tyskland til sommer.

– Det er også derfor, at vi har udlejet Raundahl til 1. divisionsklubben Skive for resten af sæsonen så han kan få masse af spilletid, og får de bedste betingelser for at blive udtaget U20-VM, siger administrerende direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen.

Til sommer skifter Raundahl væk på permanent basis, og det samme er tilfældet med Malte Pedersen.

– Vi er stolte over den udvikling, som de har været igennem i FHK, men da de ikke har udsigt til meget spilletid på ligaholdet, er det nødvendigt for deres fortsatte udvikling at komme videre i karrieren i en højere række end 2. division. Jonas Raundahl kommer til at fortsætte i en ligaklub, og Malte Pedersen skifter till en 1. divisionsklub, og vi vil komme til at følge deres udvikling tæt. Forhåbentligt kan de begge udvikle sig yderligere og vende retur til Fredericia Håndboldklub om nogle år, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Den administrerende direktør ser det som en blåstempling af FHK’s talentsetup, at Raundahl og Pedersen har udviklet sig i den retning, de har.

– Vi havde allerhelst set, at de begge var blevet hos os og slået igennem, men når man har de ambitioner, som vi har med vores ligahold, vil der i første omgang blive begrænset med spilletid til dem i ligaen. Derfor er det glædeligt at både Jonas og Malte har udviklet sig så meget, at de er attraktive for andre klubber, og senere i karrieren kan se vores vej igen, hvis de fortsætter udviklingen, slutter Thomas Renneberg-Larsen.

Bagrude knust på varebil

0

En varebil i Fredericia har fået knust bagruden.

Varebilen holdt parkeret ved Hotel Postgården i Oldenborggade. Mellem onsdag klokken 18:00 og torsdag klokken 07:00 har man knust en bagrude, og kommet ind i bilen.

Fra bilen er der stjålet en skruemaskine, en rundsav og et topnøglesæt.

Bilbrand opstod i bagagerum

0

Torsdag aften var der en bilbrand i Fredericia. Det tyder på, at den er påsat.

Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard oplyser, at meldingen om branden kom klokken 22:11. Da politiet og brandvæsnet kom ud til Fabriksvej kunne de konstatere, at den sorte Opel, også var sort indvendig.

Bilbranden på Fabriksvej i Fredericia torsdag aften opstod i bagagerummet, og derfor peger det i retning af, at branden er påsat.