HK Ultras er efter Fredericia Håndboldklubs sejr mod SønderjyskE blevet beskyldt for at være kommet med tysk fjendtlige sange. Det er en storm i et glas vand, lyder det fra fanklubben.
Under kampen blev der råbt “Deutschland alles ist vorbei” og “Alle hader Tyskland”, mens enkelte, ifølge Der Nordschleswiger, har råbt “tysker svin”. Det forholdt den tysksprogede avis til FHK-keeper Thorsten Fries, der kommer fra det tyske mindre tal. Fries udtalte i den forbindelse, at han vil tage en snak med fansene.
Nu er HK Ultras kommet med en officiel udmelding, hvor de kalder det en storm i et glas vand.
– Vi synes, oprigtigt talt, at denne artikel er en storm i et glas vand. Vi leverer 90 minutters fantastisk stemning, og så hiver man tilråb fra enkeltpersoner ud, som vi end ikke kan bekræfte og konfronterer Thorsten Fries med, står der i udmeldingen, hvor de pågældende sange kommenteres én for én.
Fanklubben bekræfter at have sunget Deutschland alles ist vorbei og alle hader Tyskland. HK Ultras slår fast, at der er tale om almindelige sange, der benyttes i flere sportsgrene, og at det derfor ikke har været personligt henvendt til nogen.
Hvad angår “tysker svin” er det ifølge HK Ultras ikke noget en samlet flok har råbt.
– Det er der med sikkerhed ikke blevet råbt fra nogen form for samlede fredericiafans. Om enkeltpersoner har råbt det, ved vi ikke. Vi går til grænsen men tolererer ikke racistiske tilråb, tilråb relateret til seksuelle præferencer eller grove personlige tilråb, skriver HK Ultras.
I samråd med den nærmeste familie, læger og Aalborg Håndbold har Mikkel Hansen i dag sygemeldt sig med symptomer på stress. Det kommer som en belastningsreaktion på et ekstraordinært hårdt år for håndboldspilleren.
– Det har været et hektisk år for Mikkel med først en blodprop i foråret 2022, hjemflytning med familien til Danmark efter 10 succesfulde år i udlandet, samt en enorm stor efterspørgsel og fokus på hans person gennem hele efteråret i forbindelse med skiftet til Aalborg Håndbold og senest ved VM i januar, udtaler Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold.
– Efter hjemkomsten fra VM-slutrunden viste det sig, at bægeret var fyldt op, og vi har sammen truffet det eneste rigtige valg, hvor fokus fuldt ud er på, at Mikkel får den nødvendige tid og professionel støtte til at komme sig, lyder det videre fra Aalborg Håndbolds direktør.
– Vi glæder os til Mikkel kommer tilbage, men lige nu er det vigtigste, at han passer på sig selv og sin familie, understreger Jan Larsen.
Aalborg Håndbold oplyser i forbindelse med sygemeldingen, at de ikke kan oplyse yderligere og at de anmoder medier og andre om at give Mikkel Hansen og familien den nødvendige ro, og undlade at kontakte ham.
Tirsdag eftermiddag var der et stort færdselsuheld på Strandvejen / Vestre Ringvej. Parterne, der var impliceret, er uenige om, hvis skyld det er.
Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen om uheldet klokken 13:44, og part 1 og part 2 kan ikke enes om, hvis skyld det er, oplyser Sydøstjyllands Politi.
De to parter kørte sammen, og endte med at påkøre part 3 og 4, der holdt for rødt lys.
I forbindelse med uheldet kom to personer lettere til skade, og blev kørt til tjek på skadestuen.
Lørdag formiddag d. 17. december 2022 opstod der brand på raffinaderiet i Fredericia. Branden kunne ses på lang afstand, og efter nogle timers slukningsarbejde, blev den nedkæmpet. Nu er brandårsagen klarlagt. Det oplyser Crossbridge Energy i en pressemeddelelse.
Branden kom hurtigt under kontrol med hjælp fra Crossbridge Energys eget brandberedskab og fra TrekantBrand. Den mest voldsomme del af branden foregik i få minutter og hele branden var slukket efter blot 45 minutter. Mindre end to timer senere blev brandalarmen afstillet, og Crossbridge Energy kunne genoptage udleveringen fra terminalområdet foran raffinaderiet, så tankbiler igen kunne køre benzin, diesel og øvrige produkter ud til de danske tankstationer, og brandbilerne fra TrekantBrand kunne forlade raffinaderiet igen.
Branden opstod i et røranlæg i selve produktionsanlægget i forbindelse med en rutinerensning af en pumpe. I forbindelse med rensningen opstod der en lækage. Da olien i røranlægget var mere end 350 grader varm, skete der selvantændelse, da det kom ud i fri luft.
Undersøgelser har vist, at lækagen opstod, da en ventil svigtede og ikke lukkede tæt, selv om den var lukket. Operatøren handlede hurtigt, effektivt og efter hensigten ved at bringe sig selv i sikkerhed, slå alarm og med det samme deltage i brandbekæmpelsen.
– Crossbridge Energy tager hændelsen meget alvorligt, og igangsatte derfor en større intern evaluering og undersøgelse af sagen, så lignende uheld kan undgås i fremtiden. Medarbejderes sikkerhed er kernen i vores arbejde, og vi glæder os over, at ingen kom til skade ved uheldet. Designet og opbygningen af anlægget vil grundet uheldet blive ændret, så der indbygges ekstra sikkerhedsbarrierer. Det omfatter blandt andet en ekstra ventil, som ekstra sikkerhed, samt instrumenter, der skal vise, om der er flow i rørstykkerne, oplyser Crossbridge Energy.
– Endeligt gennemgår vi også vores procedurer for denne type opgave for at sikre, at procedurerne er optimeret til at undgå ulykker og eliminere risiko. Takket være dedikeret og eksemplarisk indsats fra raffinaderiets medarbejdere og tætte samarbejdspartnere kunne Crossbridge Energy på relativt få dage genopstarte produktionen i de ikke-berørte anlæg og har dermed kunnet producere cirka 80 procent af normalen. Reparationsarbejdet af de berørte dele af anlægget er godt undervejs, og det forventes at raffinaderiet er tilbage ved fuld produktionskapacitet inden udgangen af marts 2023.
Lavtrykkene fra Atlanten nærmer sig Danmark med deres milde og grå vejr. Men vær på vagt, for koldere vinde fra nord og øst vil lægge en dæmper på forårets begyndelse i de kommende uger.
Vintervejret: Mere grå end farverigt DMI’s seneste prognose viser, at vi kan forvente en kedelig og grå vinter de kommende uger. Dog kan, de, der holder ferie næste uge, være heldige og opleve noget tørt og stabilt vejr og måske endda noget sol. Men det bliver kun kortvarigt, da lavtryk snart erstatter det høje tryk.
Temperaturerne vil være normale for årstiden med dagtemperaturer mellem 4 til 9 grader og nattemperaturer mellem 1 til 5 grader. Også i uge 8 forventes det samme milde, grå og skyede vejr, måske med lidt højere temperaturer mellem 2 til 8 grader.
Med paraplyen i hånden kan vi forvente mellem 10 til 18 mm nedbør. Prognoserne for uge 9 er usikre, men sandsynligvis vil vi se lavtryk med regn, slud og måske endda sne.
Uge 10 og 11 ser ud til at bringe en opfriskende vind og vinterlig nedbør, men med mulighed for noget sol i slutningen. Så vi skal holde fast i håbet om en lidt lysere fremtid.
Det overvejende milde og grå vejr ser ud til at fortsætte de kommende uger, og fronter med regn og blæst rykker gradvist tættere på. Læs hele prognosen her ➕ et bedste bud på, hvordan marts lægger fra land🌱https://t.co/uWN9Ub3L3Ppic.twitter.com/RXVFz54ezg
Et nyt lovforslag giver seniorer en gevinst ved at blive på arbejdsmarkedet. Regeringen vil afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Sidste år vedtog Folketinget at fjerne modregning i social pension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt. Det skønnes, at i alt 130.000 pensionister vil blive stillet bedre med de to forslag.
For tusindvis af pensionister vil der fremover være en ekstra gevinst ved at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Fra 1. januar 2023 vil pensionister ikke længere opleve modregning i pensioner som følge af arbejdsindtægt, hverken i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen indtægt eller som følge af ægtefællens eller samlevers indtægt.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen vil i foråret fremsætte anden del af aftalen En ny reformpakke for dansk økonomi – Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked (DKM1) fra januar 2022. Det forventes, at 50.000 personer vil få glæde af afskaffelsen af modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Forslaget vil have virkning fra januar 2024, men med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023 som forudsat i aftalen.
Aftalen blev indgået af den tidligere S-regering, SF, RV, DF og KD for at skabe øget vækst og fjerne barrierer, der kan afholde nogle seniorer fra at blive længere på arbejdsmarkedet.
Første del af aftalen vedrørende afskaffelsen af ægtefællemodregning blev vedtaget i juni 2022 og trådte i kraft 1. januar 2023. Anden del af aftalen om at fjerne modregning i egen indtægt nåede ikke at blive fremsat inden folketingsvalget.
Det forventes, at det nye lovforslag vil medføre udgifter for ca. 450 mio. kroner og øge det strukturelle arbejdsudbud med 1.050 personer, når det er fuldt indfaset i 2025. Lovforslaget er fuldt finansieret.
– Jeg er overordentlig glad for, at vi nu gør det nemmere for de pensionister, der gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet, at tage en ekstra tørn – uden at de bliver modregnet i deres pension. Det kommer både seniorerne, arbejdsmarkedet og vores velfærdssamfund til gode. Det har længe været et ønske fra regeringspartierne.
– Samlet har regeringen nu fjernet modregningsregler for pensionister, som vil have stor betydning for op mod 130.000 danskere. Heriblandt rigtig mange seniorer, som nu ikke behøver at sætte sig ind i reglerne for beregning af pension, før man påtager sig ekstra arbejde.
– Nu sikrer vi, at det økonomisk kan betale sig at give en tørn mere. Det her har rigtig mange danskere kæmpet for i lang tid, og derfor er jeg stolt over, at det nu kommer til at ske.
DM i Skills sluttede lørdag i MesseC. I den afsluttende tale fortalte Fredericias borgmester, Steen Wrist, hvordan sønnen Victor fik vigtig viden i forbindelse med DM i Skills.
Traditionen tro skulle værtsbyens borgmester til DM i Skills give stafetten videre til den næste værtsby. I dette tilfælde var det Fredericias borgmester, Steen Wrist (S), der ligesom i åbningstalen, brugte en af sine sønner. I åbningstalen var det Mads, der blev fortalt om, og i afslutningstalen var det sønnen Victor, der var i fokus.
– Sammen med tusindevis af andre unge har han fået et bedre grundlag for at træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg. I løbet af de her dage har unge heppet og spurgt, mens I (deltagerne, red.) har ydet jeres bedste i fagene. Mange af jer frivillige skal have stor tak for den forskel, I har gjort. I vil altid være de bedste rollemodeller. Jeg har fået en seddel, der løfter sløret for, hvor mange, der har fået den her oplevelse. Der har være 51.000, og det er lige så mange, som der bor i Fredericia Kommune, sagde Wrist og modtog klapsalver fra salen, inden han blandt andet sluttede af med at sige:
– Det er et værtsskab, som vi har til låns, men vi har en forpligtelse hele året rundt hver eneste dag. Derfor sender vi også vores unge med bus til DM i Skills 2024 i Roskilde, så de næste generationer også får muligheden for at lade sig inspirere af DM i Skills, forklarede Steen Wrist, der igen modtog store klapsalver for at give erhvervsfagene fokus.
Roskildes borgmester, Tomas Breddam (S), fik ordet på scenen efterfølgende.
– Jeg har været imponeret over det arbejde, der er lavet i Fredericia. Man tænker, hvis man nu kan gøre det ligeså fantastisk som her. Det er som et energifyldt visitkort. Der er sindssygt mange muligheder for at tage en erhvervsuddannelse. I torsdags, da det hele åbnede, sad jeg hernede på forreste række og det var rigtigt, hvad Kronprinsen sagde. I (deltagerne, red) var stolte og forventningsfulde. Stoltheden kunne man også mærke, da I konkurrerede og lavede jeres opgaver. I gav jer fuldt ud, sagde Breddam.
Den sidste taler i rækken var Børne- og undervisningminister Mattias Tesfaye (S), der fik grinene frem i salen, da han kom med en personlig fortælling fra, da han startede på mureruddannelsen.
– Jeg må godt drille byggepladsens konger, murerne, fordi som formanden for Skills Danmark sagde, er jeg så heldig, at det den her uge er 25 år siden, at jeg startede på Aarhus Teknisk Skole på mureruddannelsen. Dengang fik man udleveret murerbogen. Den var på DM i Skills sluttede lørdag i MesseC. I den afsluttende tale fortalte Fredericias borgmester, Steen Wrist, hvordan sønnen Victor fik vigtig viden i forbindelse med DM i Skills.
Den sidste taler i rækken var Børne- og undervisningminister Mattias Tesfaye (S), der fik grinene frem i salen, da han kom med en personlig fortælling fra, da han startede på mureruddannelsen.
– Jeg må godt drille byggepladsens konger, murerne, fordi som formanden for Skills Danmark sagde, er jeg så heldig, at det den her uge er 25 år siden, at jeg startede på Aarhus Teknisk Skole på mureruddannelsen. Dengang fik man udleveret murerbogen. Den var 100 sider og jeg bladrede i den. Der stod noget om mørteltyper og ler. Der stod ikke et eneste sted, hvordan man murer. Det er lidt åndssvagt, men det er der en grund til, da det ikke er al viden man kan skrive ned, sagde Tesfaye og fortsatte:
– Jeg gætter på, at de fleste her kan cykle. Gik I ned på biblioteket og lånte en “sådan cykler man bog”? Og lagde jer under dynen med en kop kaffe og tænkte nu skal jeg lære det. Den findes ikke. Hvad skulle man skrive? Skulle der stå sæt dig op på sadlen og træd i pedalerne? Det giver ingen mening at skrive praktisk viden ned. Der er forskel på teoretisk og praktisk viden. Det er ikke mindre eller vigtigere viden. Det er bare en anden form for viden, og det har vi glemt i Danmark i nogen år, hvor vi tror, at alt med værdi kan skrives ned i en bog. For at lære et fag rigtigt skal man arbejde 10.000 timer. I Danmark arbejder vi 2.000 timer om året. Det passer med fire års læretid og et år i arbejde efterfølgende, så har man faget ind under huden. Der er ingen genveje, så man skal indarbejde det som vaner. På et tidspunkt forstår man ikke, at man synes det var så svært. Det er værdien i jeres uddannelse. Jeg er glad for jeres indsats, da den viser tusindevis af muligheder fremfor en boglig vej frem i tilværelsen, sagde Mattias Tesfaye og fik store klapsalver.
Med ordene fra Mattias Tesfaye sluttede DM i Skills 2023, hvor følgende vandt:
Fag
Navn, skole og læreplads
Alubygger
Benjamin Larsen, EUC Nordvestsjælland, Fazade ApS
Anlægsgartner
Anton Snedker, Jordbrugets UddannelsesCenter, Anlægsgartner Mulvad og Casper Dam Mogensen, Jordbrugets UddannelsesCenter, SC Anlæg
Anlægsstruktør
Magnus Berg Schlünzen, AARHUS TECH, Lindaa-Balle Maskinstation A/S og Tobias Abildgaard Rasmussen, AARHUS TECH, Rene Mathiassen A/S
Autolakerer
Jonas Yde Petersen, College360, Erling Høi-Nielsen A/S
Automatiktekniker
Christoffer Oliver Husted Christensen, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Schur Technology A/S
Bager
Julie V. S. Kirkegaard, Uddannelsescenter Holstebro, Bageriet Løgten v/Jan Boe Pedersen
Blomsterdekoratør
Sofie Scheibner, Aarhus Business College/Handelsfagskolen, Hasle Blomster
Brolægger
Micke Graversgaard, NEXT Uddannelse København, Dybdal Brolægning ApS og Simon Aaby Brok, NEXT Uddannelse København, Bjørn Nordstrøm og Benny Jensen
Morten Wurr Waldstrøm, ZBC, Odsherred Forsyning, Emilie Skovgaard Rasmussen, ZBC, Fujifilm Diosynth Biotechnologies og Andreas Krog Jull Madsen, ZBC, FLC
Receptionist
Ida Bekker Poulsen, Hotel- og Restaurationsskolen, The Square
Fredericia Eliteidræt har et begivenhedsfyldt program i disse uger, da de prøvetræninger til optagelse i talentklasserne til næste skoleår. Tirsdag var det håndboldspillernes tur.
14 talentfulde spillere, heraf de fleste piger, mødte op for at prøve deres evner af og blive trænet af Lasse Folkmann, der står for morgentræningen af håndboldspillere i Fredericia Eliteidræt.
Træningen fandt sted både i dag og i torsdags, og DHF-træner Flemming “Tuborg” Larsen var også til stede for at bedømme spillerne og vurdere, om de har det potentiale, der skal til for at blive en del af Fredericia Eliteidræt.
På tilskuerpladserne sad flere ledere fra Fredericia Håndboldklub, som største delen af håndboldspillerne er tilknyttet til dagligt. Blandt andet var direktør Thomas Renneberg-Larsen, udviklings- og ungdomsansvarlig Allan Windeballe til stede sammen med Keld Vestergaard fra Fredericia Eliteidræt.
De fleste spillere, der deltog i optagelsestræningen, går i 6. klasse, men der var også enkelte, der går i 7. klasse. Dette er ikke overraskende, da talentklasserne starter fra 7. klasse.
Talenterne har en stor mulighed for at gøre sig bemærket, hvis de bliver optaget i en af talentklasserne på Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nørre Allé. Hvis de bliver optaget, vil de blive en del af Fredericia Eliteidræts morgentræning og få den bedste træning og opbakning til at blive en del af Fredericia Eliteidræt.
Desuden vil man få særlig opmærksomhed på ens fravær i skolen, hvis man har stævner eller andre arrangementer, der gør, at man går glip af undervisning. Det er en stor mulighed for disse talentfulde spillere at få den træning og opbakning, de har brug for, for at nå deres mål inden for håndboldverdenen.
Alt i alt er det en spændende tid for Fredericia Eliteidræt og for de talentfulde spillere, der deltog i optagelsestræningen. Vurderingen om de unge talenter bliver optaget i Fredericia Eliteidræt, foretages af en faglig vurdering fra klubberne og en samtale, hvor det enkelte talents motivation vurderes. Den 1. marts får ansøgerne svar på, om de er kommet ind.