Efter Jacobsens store succes med Yakima IPA lancerer Carlsbergs husbryggeri nu en ny IPA. Juicy IPA er en hazy IPA med en forfriskende smag af passionsfrugter.
IPA’en har for længst taget danskerne med storm, og nu udvider Jacobsen sin IPA-portefølje med en Hazy IPA. Den nye øl hedder Juicy IPA og er på 4.8 procent.
– Vi er meget glade for at kunne introducere danskerne for vores nye familiemedlem i Jacobsen nemlig Juicy IPA. Det er en hazy IPA med en frisk duft af tropiske frugter, som taler til et endnu bredere publikum, siger Mads Egeskov Bach, senior brand manager for Jacobsen i Carlsberg.
Den nye IPA skal være med til at sikre en stærk IPA portefølje, som har vist sig at være i vækst. Senest med Jacobsens egen Yakima IPA, der er blevet Danmarks mest solgte af slagsen.
– IPA er i vækst, og vi mener, at der er behov for et godt alternativ til alle dem, der gerne vil drikke en IPA, men som ikke er til den høje bitterhed. Vi vil gerne gøre Jacobsen endnu mere tilgængelig og i øjenhøjde for forbrugerne, og nu kan de også være med på IPA-bølgen og få en masse frugtighed med en lille kant af bitterhed, siger Mads Egeskov Bach.
Den lavere alkoholprocent end en traditionel IPA betyder også, at den ikke er så kraftig, men letdrikkelig.
En forfriskende øl
Juicy IPA har en frisk duft af tropiske frugter og en forfriskende smag af passionsfrugter, og derfor regner man også med, at det bliver en populær øl, da forbrugerne er vilde med forfriskende og frugtige smage.
– De tropiske noter af passionsfrugter giver øllet en lethed, som mange efterspørger i disse år, så vi forventer, at der bliver langet mange Juicy IPAs henover disken, siger Mads Egeskov Bach.
Den sidste øl Jacobsen introducerede for danskerne var den sydtyske pilsnertype, Helles Bier.
Justitsminister Peter Hummelgaard har i dag tilkendegivet, at regeringen støtter et beslutningsforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af drab og grov personfarlig kriminalitet.
Justitsministeriet og Rigspolitiet vil i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet.
Regeringen vil sikre, at politiet har de bedste betingelser for effektivt at efterforske og opklare de groveste forbrydelser. Derfor vil Justitsministeriet og Rigspolitiet i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning i de alvorligste straffesager. I arbejdet vil der blive inddraget erfaringer fra Sverige, som inden sommerferien forventes at fremlægge resultaterne af en undersøgelse om mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i svensk politi.
– Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare grove forbrydelser som eksempelvis drab og voldtægt. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi i samarbejde med Rigspolitiet nu går videre med at undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet. Vi kan se, at metoden har været afgørende for opklaring af sager i andre lande, men det rejser også nogle væsentlige juridiske og praktiske spørgsmål, som vi skal undersøge til bunds, inden vi indfører det i politiet, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Den konkrete udmøntning af beslutningsforslaget vil skulle tage hensyn til nogle praktiske forhold samt Danmarks internationale forpligtelser – deriblandt databeskyttelsesretlige forpligtelser. Beslutningsforslaget indebærer behandling af dna-profiler, som udgør en særlig kategori af såkaldt følsomme personoplysninger. Der gælder strenge krav til behandling af følsomme personoplysninger, herunder ift. overførsel til lande uden for EU. Derfor kræver beslutningsforslaget en nærmere klarlægning af mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i dansk politi.
Beslutningsforslaget udspringer af et borgerforslag om at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmetode i dansk politi i sager om drab og grov personfarlig kriminalitet. Borgerforslaget rundede i september 2022 50.000 støtter.
Baggrund
Ved anvendelse af genetisk slægtsforskning vil politiet kunne søge en uidentificeret dna-profil op mod en ekstern dna-database for at identificere eventuelle slægtninge til vedkommende. På baggrund af eventuelt udfundne slægtsrelationer vil politiet derefter kunne videregive oplysningerne til en slægtsforsker, der via kirkebøger, personregistre o.l. kan udarbejde et stamtræ og dermed potentielt finde fælles forfædre til den uidentificerede dna-profil og de udfundne slægtsrelationer. Herefter kan slægtsforskeren udfylde stamtræet frem til nutiden, hvilket kan lede politiet videre i efterforskningen. Beslutningsforslaget indebærer, at dansk politi skal kunne anvende genetisk slægtsforskning i efterforskning af sager om drab og grov personfarlig kriminalitet, forudsat at politiet har fået en kendelse fra retten. Hertil skal det være et krav, at der er begrundet mistanke om, at den uidentificerede dna stammer fra en gerningsperson, og at alle andre eksisterende og tilgængelige dna-muligheder er udtømt, ligesom det forudsættes, at genetisk slægtsforskning kun må bruges i helt særlige sager, herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester.
Det fremgår af beslutningsforslaget, at der som ekstern dna-database enten vil kunne bruges eksisterende private amerikanske slægtsforskningsdatabaser, hvori borgere frivilligt har registreret deres dna med henblik på privat slægtsforskning, eller vil kunne oprettes en dansk statslig samtykkebaseret database, hvor borgere bosiddende i Danmark frivilligt kan registrere deres dna.
Genetisk slægtsforskning er tidligere set anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser, ligesom metoden i 2020 blev anvendt i Sverige i opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab. Det svenske datatilsyn vurderede efterfølgende, at metoden indebar behandling af personoplysninger i strid med de svenske regler, hvilket har givet anledning til en svensk undersøgelse af de juridiske muligheder for at anvende genetisk slægtsforskning i svensk politi.
Lars Lindskov udstiller fotografier i marts 2023 foto: Lars Lindskov
Fotografen Lars Lindskov udstiller fotografier af en lille del ad de mennesker han har mødt på sin vej gennem snart 50 år i fotografiets tjeneste.
Starten var på Fredericia Dagblad, siden Fyns Tidende og Fyens Stiftstidende og siden 1980 været freelance fotograf med de fleste danske medier som aftagere kombineret med medier i udlandet – primært Tyskland og de nordiske lande. Dagblade, ugeblad, magasiner, fagtidsskrifter og kommunikationsarbejde har for det meste været aftagere af det fotografiske materiale.
– Jeg fik en række henvendelser om at udstille nogle af mine fotografier og i første omgang synes jeg det lød som en let omgang, siger Lars Lindskov.
– Men det blev hurtigt noget af en udfordring, da jeg jo har fotograferet meget forskelligt gennem mange år. Det endte med, at jeg valgte mennesker jeg havde mødt på min vej og det var såmænd heller ikke let. Der er jo meget at vælge imellem, så det endte med, at det var fotografier jeg selv holdt af – og det var også en hård omgang, da meget er blevet valgt fra. Udvælgelsen har været en hyggelig tur ned af ”memory lane” siger Lars Lindskov.
Der er fotografier af Kim Larsen og Gasolin i omklædningsrummet i daværende Fredericia-Hallen i 1975, Dirch Passer, Anders Fogh Rasmussen, Anker Jørgensen, andre politikere, kunstnere og også helt ”almindelige” mennesker fra gader verden rundt.
Udstillingen er i Kulturbygningen Kongensgade 111, Fredericia fra den 4. marts til og med den 11.marts i tidsrummet 14.00-18.00. Der er fernisering den 4.marts kl. 13.00.
Kombineret med det fotografiske arbejde har Lindskov været formand for Pressefotografforbundet i mere end 20 år og været ansvarlig for Danmarks mest besøgte vandreudstilling Årets Pressefoto endnu længere. Har siddet i Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse og forretningsudvalg i godt 20 år. I mere end 15 år har der også været medlemskab af Pressenævnet og en række bestyrelsesposter i museer og medierelevante foreninger.
DSB har i 2022 haft 163,7 mio. rejser – en stigning på 39 procent i forhold til 2021. Passageromsætningen har i 2022 været 40 procent højere end i 2021, men alligevel er resultatet væsentligt dårligere end sidste års resultat. Resultatet er påvirket af høje el- og dieselpriser
Overordnet set har kundepunktligheden for S-tog ligget på et stabilt højt niveau, mens Fjern- & Regionaltog har været udfordret i 2022, samtidig er CO2-udledningen reduceret med 8 procent i forhold til 2021. DSB har forpligtet sig til også at sætte ambitiøse reduktionsmål for klimapåvirkningen fra værdikæden via Science Based Targets initiative. De indledende skridt til en fuldautomatiseret førerløs S-bane er taget. Der er med andre ord lagt op til nogle spændende år fremadrettet for DSB.
Årets resultat
Årets resultat før skat udgjorde et overskud på 229 mio. kr. mod et overskud på 805 mio. kr. i 2021. Resultatet er negativt påvirket af de høje priser på el og diesel. DSB har iværksat en række initiativer til at formindske energiforbruget, men på trods af indsatsen er energiomkostningerne 344 mio. kr. højere end i 2021.
I 2022 er arbejdet med at effektivisere DSB fortsat. Der er blandt andet sket en yderligere effektivisering af togdriften. Flere kørte timer pr. lokomotivfører har medført behov for færre lokomotivførere. Desuden er der sket en øget effektivisering i driftsværkstederne og en deraf følgende reduktion af antallet af medarbejdere.
Antal rejser var 39 procent højere i 2022 end i 2021, men 13 procent lavere end i 2019, som er det seneste år, der ikke var påvirket af COVID-19. Passageromsætningen var 1.523 mio. kr. højere i 2022 end i 2021 og 145 mio. kr. højere end i 2019. I 2022 har DSB ikke modtaget ekstra trafikkontraktindtægter i medfør af COVID-19. Trafikkontraktindtægter er derfor faldet med 1.625 mio. kr. i forhold til 2021.
Kundefremgang – særligt over Storebælt
Mere end hver 4. vælger toget, når de skal over Storebælt. DSB har i 2. halvår 2022 haft en markedsandel på over 25 procent af samtlige rejsende over Storebælt. En stor del af forklaringen er, at der er sat langt flere Orange-billetter til salg end tidligere. Sammenlignet med 2019 er der solgt 49 procent flere Orange-billetter til rejser over Storebælt. Hertil kommer, at stigende energipriser har fået flere rejsende til at vælge toget – særligt på de længere rejser.
Pendlerne er generelt tilbage i toget, men de har færre rejsedage blandt andet som følge af den højere andel af hjemmearbejde. I S-tog er antallet af fritidsrejser tilbage på samme niveau som i 2019.
Rejs bæredygtigt – og vær samtidig med til at rejse skov i Danmark. Det er det enkle budskab til de erhvervsrejsende i toget. Budskabet har virket efter hensigten. Den stigende miljøbevidsthed og en øget indsats rettet mod virksomheder har været med til at sikre en vækst på 6 procent i antallet af erhvervsrejser og en stigning på 19 procent i omsætningen for erhvervsrejser i 2. halvår 2022 sammenlignet med 2. halvår 2019.
– Kundefremgangen over Storebælt viser, at toget er en stærk og konkurrencedygtig transportform – især på de længere rejser. Det er godt nyt for både miljøet og for DSB, Flemming Jensen, administrerende direktør.
Kundepunktligheden har for S-tog ligget på et stabilt højt niveau, mens den for Fjern- & Regionaltog har været udfordret
For S-tog er kundepunktligheden forbedret i forhold til sidste år og har ligget over trafikkontraktens mål. Banedanmarks udrulning af det nye signalsystem på S-banen blev planmæssigt afsluttet i september og har været en succes.
Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog har ligget under målet i 2022. Punktligheden har været præget af stor påvirkning fra fejl i gamle sikringsanlæg, spor- og signalarbejder samt forsinkelser fra Sverige. Hertil kommer materielfejl på de aldrende togsæt.
For Fjern- & Regionaltog har punktligheden i 2022 ikke været tilfredsstillende og er ikke et udtryk for det punktlighedsniveau, som kunderne berettiget kan forvente. De kommende år vil fortsat være præget af udskiftning af gammel infrastruktur, sporarbejder, historisk mange fornyelsesprojekter på jernbanen og en overgangsfase, hvor DSB’s aldrende togflåde udskiftes med nye togsæt og -vogne. DSB og Banedanmark er i tæt samarbejde om at finde løsninger, som på trods af de svære forudsætninger kan forbedre punktlighedsniveauet.
Check nemt ind og ud på rejsen i DSB’s app
DSB er i gang med at udvikle en check ind løsning, der skal gøre det mere enkelt at rejse med kollektiv transport i Danmark. I 2022 har over 700 rejsende deltaget i en test af den nye løsning i app’en. Udviklingen fortsætter og sker med afsæt i kundefeedback og forretningsbehov, og det er forventningen, at løsningen senere kan udbredes til hele Danmark.
Samfundsansvar er en integreret del af DSB
Arbejdet med ESG (Environmental, Social and Governance) og samfundsansvar er ikke nyt for DSB. Der er længe arbejdet med at minimere de væsentligste miljøpåvirkninger og rapportere om dem. I DSB er der stor erfaring i at arbejde med sikkerhed, personaleforhold, arbejdsmiljø og mangfoldighed samt at sikre god og transparent selskabsledelse.
ESG og ambitiøs klimaindsats
DSB er godt på vej mod at blive CO2-neutral i 2030 på den del af driften, som DSB selv står for (scope 1 og 2), hvor alle tog og al øvrig drift vil blive forsynet med vedvarende energi. Den samlede CO2-udledning er i 2022 faldet 8 procent i forhold til 2021.
DSB har desuden tilsluttet sig den anerkendte klimastandard for virksomheder, SBTi (Science Based Targets initiative). Dermed forpligter vi os til at sætte videnskabeligt baserede reduktionsmål for den samlede klimapåvirkning. Det betyder blandt andet, at DSB vil reducere CO2-udledninger hos leverandørerne (scope 3) med 30 procent frem mod 2030 og har et langsigtet net-zero mål i 2050. Derfor vil der blive stillet krav om CO2-reduktioner hos nye leverandører og startet dialog med eksisterende leverandører om at reducere udledninger.
Oplysninger om arbejdet med ESG er samlet i års-rapporten i afsnittet Værdiskabelse.
DSB vinder hæderspris som Årets Elevplads
En kontorelev i Kundecentret har været så glad for at være hos DSB, at hun på egen hånd har nomineret DSB som Årets Elevplads. HK kvitterede for kontorelevens motivation ved i december at overrække hædersprisen til DSB.
DSB har indgået samarbejde med Røde Kors
DSB og Røde Kors har i 2022 indledt et 5-årigt strategisk partnerskab, der skal støtte sårbare mennesker ved at samarbejde om aktiviteter rettet mod børnefamilier, ensomme, hjemløse, ældre og andre, der befinder sig i en svær situation. Fokus vil primært være på sårbare i Danmark.
Engagementet understøtter, at DSB tager et aktivt socialt medansvar til gavn for kunder, medarbejdere og det øvrige samfund. Samarbejdet skal styrke DSB’s og Røde Kors’ fælles mål om et bæredygtigt og sammenhængende Danmark med plads til alle.
Tryghed på stationerne
Som en del af regeringens tryghedspakke fra juni 2022 har DSB i august indsat tryghedsvagter på en række stationer i hovedstadsområdet. Hertil kommer en øget og forbedret overvågning af stationerne samt en tryghedstelefon, kunderne kan ringe til, hvis de er utrygge.
DSB fortsætter indsatsen omkring tryghed på stationerne i 2023 og vil løbende tilpasse initiativerne, således at kunderne kan føle sig trygge.
Øget behov for IT-sikkerhed
Mængden af finansielt motiverede cyberangreb mod virksomheder er globalt i vækst.
I august blev 7-Eleven kæden ramt af et hackerangreb, der lukkede samtlige kædens butikker. Angrebet påvirkede også DSB’s 7-Eleven kiosker i en periode herefter. I oktober var et hackerangreb på en testserver hos en underleverandør indirekte årsag til, at mange af DSB’s tog måtte holde stille i 4 timer. Hændelsen er omtalt på side 40.
DSB har gennem de seneste 3 år frem til 31. december 2022 anvendt 100 mio. kr. i at styrke cyberforsvaret og har blandt andet styrket det tekniske forsvar og opnået en ISO27001 certificering. Fokus på at sikre DSB imod cybertrusler fortsætter i 2023 og de kommende år, da tilgængeligheden til IT-systemerne er afgørende for driften af DSB.
Baseret på DSB’s trusselsovervågning og -kilder, vurderes det for nuværende, at krigen i Ukraine skaber en større uforudsigelighed på cyberområdet. Der ses blandt andet flere overbelastningsangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark.
Nye Grønne Værksteder
DSB skal etablere 2 nye værksteder til fremtidens IC5-eltogsæt. Det ene er i gang med at blive bygget ved Godsbanegården i København og forventes at stå færdigt i 2025. Det andet værksted skal bygges i Brabrand ved Aarhus.
DSB indgik i november kontrakt med MT Højgaard Danmark om opførsel af værkstedet i Brabrand. Solceller og batteriinstallationer er blandt andet en del af løsningen. Værkstedet vil blive opført i henhold til kravene for bæredygtigt byggeri. Planen er, at værkstedet skal stå klar til brug i 2026 og som minimum opfylde kravene for at opnå DGNB Guld certifikat.
Fremtidens S-bane
De nuværende S-tog står over for en udskiftning. Trafikprognoser viser, at trængslen fortsætter med at stige i hovedstaden de kommende 20 år. Det stiller nye krav til S-banen, som fremover bliver fuldautomatisk. Der skal køre flere tog, og der skal være kortere tid mellem afgange. Hermed sikres mere kapacitet til både kunder og cykler.
Fremtidens S-bane øger mobiliteten. I samspil med den øvrige kollektive transport og de planlagte udvidelser af metroen og letbanen får endnu flere adgang til en sikker, miljøvenlig og attraktiv transportform i hovedstadsområdet.
Øresundstrafikken overdraget til svenskerne
I henhold til en politisk aftale fra 2018 har Skånetrafiken ved køreplansskiftet 11. december 2022 (K23) overtaget ansvaret for Øresundstrafikken. Det betyder, at Skånetrafiken har overtaget kørslen på strækningen Østerport – Københavns Lufthavn og videre til Malmø/Sverige. En konsekvens heraf er blandt andet, at det ikke længere er muligt at køre med tog direkte mellem stationer på Kystbanen og Sverige, idet kunderne skal skifte tog på Østerport station eller Københavns Hovedbanegård.
DSB ejer 34 Øresunds-eltogsæt og har indgået aftale om at udleje 24 af dem til Skånetrafiken.
EB-ellokomotiver (Siemens Vectron) er leveret
Alle 42 EB-ellokomotiver er leveret. De første ankom i september 2020 og de sidste i september 2022. EB-ellokomotiverne trækker dobbeltdækkervognene i den sjællandske regionaltogstrafik. De kan køre i Danmark og Tyskland og skal trække de kommende Talgo-togvogne mellem Danmark og Tyskland.
EB-ellokomotiverne udleder hverken dieselpartikler eller NOx og er afgørende for at nå DSB’s miljømål ’Ingen partikeludledning fra togenes motorer – undgå miljøbelastning’. I 2022 har kørslen med ellokomotiverne betydet en reduktion i DSB’s partikeludledning på 54 procent af DSB’s samlede partikeludledning i forhold til 2021.
Efter en kort indkøringsperiode har EB-ellokomotiverne nu en høj driftsstabilitet med over 55.000 kørte kilometer mellem hændelser i 2. halvår.
Knorr-Bremse har erhvervet DSB’s komponent-produktion
Tyske Knorr-Bremse Group har 1. september overtaget DSB’s komponent- og reservedelsværksteder. Der er indgået aftale om langsigtet levering af komponentvedligeholdelse og reservedele til hovedparten af DSB’s nuværende togflåde, indtil de aldrende togsæt er fuldt udfaset.
I forbindelse med overtagelsen er 422 medarbejdere overført til Knorr-Bremse Rail Systems Denmark A/S. Salget har givet de mange dygtige medarbejdere en fremtidssikret arbejdsplads. Samtidig har DSB sikret sig en solid leverandør af reservedele til den eksisterende togflåde.
Første projekt færdigt i Ejendomsudvikling
Hibiscus Hus i Valby blev som det første kommercielle ejendomsudviklingsprojekt færdigopført og var fuldt udlejet i januar 2022. I august modtog ejendommen DGNB Guld certifikat for bæredygtigt byggeri.
DSB har primo 2023 indgået en betinget joint venture-aftale med Novo Holdings, Industriens Pension og NREP om udvikling af Jernbanebyen i København. Projektet er omtalt på side 64.
Planlagt fusion
Det er planlagt at gennemføre en fusion mellem DSB og DSB Vedligehold A/S, som forventes besluttet i 1. kvartal 2023.
Stabilt stærkt omdømme
Danskerne har tillid til DSB. Omdømmet har i hele 2022 ligget stabilt højt. Gennemsnittet for året er 71,0.
Forventninger til 2023
DSB forventer et resultat før skat for 2023 i niveauet -150 til -250 mio. kr. Det forventede negative resultat er kraftigt påvirket af de stigende energipriser i løbet af 2022.
– Vores hovedfokus er naturligvis at sikre en pålidelig, punktlig og komfortabel togdrift, men som moderne arbejdsplads har vi også et væsentligt samfundsansvar. Det arbejder vi målrettet med, Flemming Jensen, administrerende direktør.
Philips TV & Sound, Red Bull og Fredericia Kommune går sammen i lokalt løb for at fremme forskning af rygmarvsskader.
Søndag d. 7. maj 2023 løber folk over hele verden for at fremme forskning af rygmarvsskader ved motionsløbet Wings for Life World Run. I Danmark finder Wing for Life World Run sted i Fredericia, hvor løbet er arrangeret i partnerskab med Phillips TV & Sound, Red Bull og Fredericia Kommune.
Flere hundrede tusinde deltager på verdensplan i Wings for Life World Run, og nu kan Fredericia glæde sig over at være dansk vært for motionsløbet, som indsamler midler til forskning i rygmarvsskader.
– Det er vidunderligt spændende at se, hvor langt vi er kommet med noget, vi startede tilbage i 2014. En million løbere har sluttet sig til os siden da. Og lige nu er vores mål klart: Vi vil have en million løbere på vejen på samme tid, på samme dag, udtaler Anita Gerhardter, CEO i Wings for Life.
Philips TV & Sound er stolt global partner till Wings for Life, et partnerskab som startade sidste år.
Henrik Kyhl, Managing Director Philips TV & Sound Nordics & UK, glæder sig over, at det unikke motionsløb skal afholdes i lige netop Fredericia.
– Fredericia rummer en skjult perle, så vores målsætning er at sætte Fredericia på verdenskortet sammen med Red Bull. Vi har en historisk mulighed for at tilbyde alle deltagere til Wings for Life World Run at opleve en rute der aldrig tidligere har være spærret af i centrum af Fredericia inden for de historiske volde. Det er vores forhåbning at rigtig mange vil udnytte denne mulighed, og at byens erhvervsliv vil støtte op om vores målsætning. Det handler om at støtte mennesker i at vinde deres førlighed tilbage og skabe fællesskab og livsoplevelser. Jeg håber vi ses d. 7. maj med start kl. 13.00.
Startskuddet lyder søndag den 7. maj klokken 13.00 dansk tid ved Kulturkasernen, og alle, der vil med, har mulighed for at deltage – kørestolsbrugere såvel som løbere. Om man vil gå, jogge eller løbe, vælger man selv. Wings for Life World Run har ikke en fastlagt distance. Deltagerne løber indtil at de indhentes af den virtuelle mållinjebil, der sættes i gang 30 minutter efter løbets igangsætning. Der vil være løbefest med DJ, mad, drikkevarer og aktiviteter på stedet.
– Fredericia er kommet i fornemt selskab. Det er en helt unik mulighed for at vise vores fantastiske by frem for et helt nyt publikum. Og så er det jo en bonus, at vi med Wings For Life World Run er med til at bakke op om en god og vigtig sag, siger Steen Wrist, der er borgmester i Fredericia Kommune.
Deltag via app i hele landet
Hvis man ikke har muligheden for at deltage i Fredericia, kan man sagtens deltage, hvor end man befinder sig, så længe man har Wings for Life App Run på sin smartphone og selvfølgelig et par Philips Sports hovedtelefoner.
Fakta om rygmarvsskader i Danmark:
-Omkring 3.000 mennesker har en rygmarvsskade
-Ca. 130 om året får rygmarvsskader
-50 % skyldes traumer og 50 % skyldes sygdomme
-Fordelingen er næsten ligeligt delt mellem mænd og kvinder for sygdomsbetinget skade, men der er dog flest mænd, der pådrager sig en traumatisk rygmarvsskade.
Faktaboks om Wings for Life World Run:
-Fonden blev grundlagt af Dietrich Mateschitz & Henrik Kinigadner i 2004
-35.397 deltagere var ved startlinjen til det første Wing for Life World Run nogensinde i 2014. Da det sidste år blev afholdt for niende gang, var der et sensationelt fremmøde med 161.892 deltagere fra 192 lande.
-Over en million mennesker har taget del i de ni Wings for Life World Runs. Hovedmålet er nu snart at have en million løbere, der deltager ved ét event.
-119 billioner skridt er taget af løbere, der indtil videre har deltaget
-38.8 millioner Euro i donationer er indtil videre blevet indsamlet gennem Wings for Life World Runs alene. 100% af pengene er modtaget af Wing for Life Fonden og er derfor blevet brugt til rygmarvsforskning.
Fredericias karakteristiske lige gader er i selskab med byer fra hele verden, når der den 7. maj afholdes Wings for Life World Run – et internationalt motionsløb, der har til formål at fremme forskning af rygmarvsskader. I Fredericia løber ruten gennem midtbyen med volden og Lillebælt som vidner og fredericianerne som deltager og publikum.
Sydney, Madrid, Stockholm, Barcelona og Rom. Dette er blot nogle af de byer, der sammen med Fredericia skaber rammen om det internationale motionsløb Wings for Life World Run, hvor alle deltagerne løber på præcist samme tid, uanset hvor i verden man deltager. I Danmark er Fredericia faktisk den eneste mulighed for at deltage i løbet.
– Fredericia er kommet i fornemt selskab. Det er en helt unik mulighed for at vise vores fantastiske by frem for et helt nyt publikum. Og så er det jo en bonus, at vi med Wings For Life World Run er med til at bakke op om en god og vigtig sag, siger Steen Wrist, der borgmester i Fredericia Kommune.
Alle deltagerne i løbet betaler 20 euro for at deltage, og alle indtægterne går ubeskåret til at fremme forskning af rygmarvsskader.
Fredericia på verdenskortet
De mange deltagere, der enten løber eller går, kan se frem til en smuk tur gennem Fredericias karakteristiske midtby.
Ruten går nemlig fra Eksercerhuset på Kulturkasernen via Danmarksgade, Gothersgade, Oldenborggade, Østre Voldgade og tilbage til Kulturkasernen.
– Jeg er meget begejstret over, at Fredericia er blevet udvalgt som værtsby for et motionsløb i international klasse. Det bidrager til brandingen af vores by, og så skaber det fællesskaber og folkefest. Jeg glæder mig til at se Fredericias unikke bymidte som kulisse for Wings For Life World Run, siger Peder Tind, der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget.
Og det er da netop fæstningsbyens lige gader omkranset af volden på den ene side og Lillebælt på den anden side, der har vakt interessen hos løbsledelsen.
– Fredericia rummer en skjult perle, så vores målsætning er at sætte Fredericia på verdenskortet. Vi har en historisk mulighed for at tilbyde alle deltagere til Wings for Life World Run at opleve en rute i centrum af Fredericia – inden for de historiske volde, siger Henrik Kyhl, der er Managing Director, Philips TV & Audio Nordic & UK, som er medarrangør af Wings for Life i Fredericia.
Wings for Life World Run – et løb uden målstreg
Og det er et helt særligt løb, der kommer til Fredericia den 7. maj – eller måske nærmere et utraditionelt løb.
I Fredericia er der planlagt en rute, som deltagerne kan vælge at bruge. Men der er ikke en målstreg, som alle deltagerne skal krydse.
Konceptet er nemlig, at alle deltagerne henter en app, hvor de også har tilmeldt sig løbet, tager et par høretelefoner i ørerne, og når løbet sættes i gang præcis klokken 13.00. En halv time efter sættes der gang i den virtuel mållinjebil, der ”følger efter ” deltagerne og i sidst ende indhenter dem alle.
I høretelefonerne får man at vide, hvor langt man har til den virtuelle mållinjebil, og når man er blevet indhentet af bilen, slutter løbet for den enkelte deltager. Den løber, der sidst bliver indhentet, vinder.
Wings for Life World Run har altså ikke en fastlagt distance, men derimod bestemmer dit eget tempo, hvor langt du løber.
Forskelle på grundskyldspromiller forstørres mellem land og by, når de nye boligskatteregler træder i kraft fra 2024, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). En værdistigning på 500.000 kroner vil i fremtiden udløse en ekstra skat på 8.250 kroner om året i Norddjurs Kommune, mens skatten på en tilsvarende værdistigning i Frederiksberg Kommune vil være 1.650 kroner. Grundskyldspromillerne bør på sigt harmoniseres, så forskellene mellem kommuner og mellem land og by mindskes, mener AE.
Beskatningen af fremtidige kapitalgevinster på jord vil i fremtiden ramme geografiske ulige til fordel for borgere i bykommunerne. Det er konsekvensen af de nye boligskatteregler, der fremgår af et ny lovforslag fra regeringen.
På baggrund af data fra Skatteministeriet viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at grundskyldspromillen bliver over syv gange mindre i Frederiksberg Kommune, mens den i Struer Kommune ikke engang bliver halveret.
Analysen indeholder tilsvarende tal for alle kommuner. Struer og Frederiksberg er de to kommuner, der vil opleve de henholdsvis største og mindste ændringer i grundskyldspromillen.
Reglerne står til at træde i kraft den 1. januar 2024.
– Konsekvensen af de nye boligskatteregler er en mere ulige beskatning af fremtidige kapitalgevinster på jordbesiddelser på tværs af landet, siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– De nye boligskatteregler betyder, at grundskyldspromillerne kommer til at falde i hele landet, men faldene er langt større i byerne end på landet. Det betyder, at man i byerne får en mindre stigning i grundskylden, når boligpriserne stiger, siger Sune Caspersen.
Folketingsflertallet bag de nye boligskatteregler og ejendomsvurderinger har aftalt, at det samlede skatteprovenu fra grundskylden i den enkelte kommune ikke må stige, men skal svare til det, der ellers var blevet betalt, hvis reglerne ikke var ændret.
Da de nye ejendoms- og grundvurderinger er væsentligt højere end de nuværende vurderinger, er konsekvensen, at de nye grundskyldspromiller bliver lavere for, at skatteprovenuet fra grundskylden forbliver uændret.
– De nye grundskyldspromiller er hægtet op på de nye ejendoms- og grundvurderinger. Så når der er sket nogle voldsomme værdistigninger i byerne de seneste år, samtidig med at grundskylden ifølge de nye regler ikke må stige i kroner og øre, betyder det, at satsen bliver langt mindre i de områder, der har oplevet store værdistigninger det seneste årti. Det har den konsekvens, at fremtidige gevinster bliver beskattet lempeligere i byerne end på landet, siger Sune Caspersen.
Skatteministeriet sendte den 20. januar 2023 to lovforslag om de nye boligskatter i høring.
– Politikerne bør sikre en harmonisering af grundskyldspromillerne, så forskellene mellem land og by mindskes, siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
De nye boligskatteregler, der træder i kraft fra 2024, indebærer voldsomme nedsættelser af skattesatsen på jordbesiddelser, kaldet grundskyldspromillen. I 2023 er der godt en faktor 2 til forskel mellem kommunen med den laveste og kommunen med den højeste grundskyldspromille (16 mod 34). Med de nye boligskatteregler bliver der en faktor 5 til forskel (3,3 mod 16,5).
De største nedsættelser af grundskyldspromillen er i bykommuner, for eksempel Frederiksberg Kommune, mens landkommuner oplever de mindste fald, for eksempel Struer Kommune. Det øger forskellen på grundskyldspromillen mellem land og by, der i forvejen er skæv.
Altså bliver forskellen på grundskyldspromillen forstørret mellem land og by med de nye boligskatteregler, og konsekvensen er en mere ulige beskatning af fremtidige kapitalgevinster på jordbesiddelser på tværs af landet.
På længere sigt må der sikres en harmonisering af grundskyldspromillerne, så forskellene mellem kommuner og mellem land og by mindskes.
Overblik med alle kommuner
Tabellen viser kommunernes grundskyldspromille før og efter de nye boligskattereglers ikrafttræden den 1. januar 2024, sorteret efter den procentvise ændring i grundskyldspromillen. Frederiksberg Kommune oplever den største procentvise ændring i grundskyldspromillen, mens Struer Kommune oplever den laveste.
DK:
20221001, Randers, Danmark:
DHF Golden League håndbold.
Danmark-Schweiz. Mette Tranborg, Danmark
Foto: Lars Møller
UK:
20221001, Randers, Denmark:
DHF Golden League handball.
Denmark-Switzerland.
Photo: Lars Moeller
Den 11. april bliver en stor dag for dansk kvindehåndbold, når det danske kvindelandshold for første gang løber på banen til en landskamp i Royal Arena. Billetsalget til kampen er netop skudt i gang.
Vær med til at skabe en kæmpe håndboldfest, når kvindelandsholdet til april, for første gang siden EM-sølvmedaljerne, spiller på dansk grund. Det er samtidig første gang nogensinde, at kvindelandsholdet skal spille i Royal Arena med plads til over 10.000 tilskuere.
Modstanderen til kampen er vores svenske naboer, og vil du sikre dig en plads på tribunerne til kampen, kan du allerede nu klikke dig ind hos Ticketmaster og købe din billet. Billetpriserne starter fra bare 100 kr.
Ikke siden VM på hjemmebane i 2015 har det danske kvindelandshold spillet foran et så potentielt stort publikum på dansk jord. Derfor er det nu lidt af en drøm, der går i opfyldelse:
– Vi har længe drømt om, at kvindelandsholdet igen skulle spille foran et stort, dansk publikum – og nu gør vi den drøm til virkelighed! Vi sætter alle sejl ind på at fylde den fantastisk arena til lejligheden, når vi skal hylde landsholdet for deres flotte præstation ved EM, siger Henrik Jacobsen, direktør i Dansk Håndbold Forbund og tilføjer:
– Vi er meget stolte over den opbakning, som danskerne viser Håndboldkvinderne. Især under EM, hvor i gennemsnit 1,4 mio. danskere så med. Så vi håber, at rigtig mange danskere vil være med til at skabe en kæmpe håndboldfest den 11. april og vise, at kvindelandsholdet også kan fylde Royal Arena.
Han bakkes op af landsholdets anfører, Sandra Toft:
– Det bliver en kæmpestor oplevelse, og jeg håber, at der kan blive skabt en fantastisk stemning i hallen. Jeg glemmer ikke den oplevelse, vi havde i Jyske Bank Boxen tilbage ved VM i 2015, så det ville være fantastisk at få den oplevelse igen med landsholdet.
Bygger på tidligere håndboldsucceser i Royal Arena Herrelandsholdet har med stor succes fem gange tidligere spillet for fulde huse i Royal Arena. Nu er det altså kvindelandsholdets tur, og også hos Royal Arena ser de frem til at huse Håndboldkvinderne for første gang:
– I løbet af 1990erne opnåede det danske kvindelandshold i håndbold stor respekt og en helt særlig status i den danske befolkning. Det var indiskutabelt et af de mest folkekære sportshold nogensinde herhjemme. Nu nærmer holdets kvalitet sig igen et niveau, hvor det er muligt at opnå den unikke position i danskernes hjerter, og jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at manifestere den ambition end i verdens smukkeste arena, siger Dan Hammer, adm. direktør i Royal Arena.
Danmark møder Sverige den 11. april i Royal Arena. Kampstart er kl. 21.00 og udover fra tribunen i Royal Arena kan kampen også ses på TV2.
FHK vandt med 27-22 på udebane mod SønderjyskE. Hele kampen igennem spillede fredericianerne disciplineret, og bortset fra indledningen af kampen, var forsvaret godt. Det fik Gudmundur Gudmundsson til at kalde det en af sæsonens bedste præstationer af holdet. Samtidig sender den islandske træner ros til fansene, som han selv var ude at high fives til efter kampen.
Undersøgelserne tyder på, at der er tillid, et stærkt samarbejde og en klar arbejdsfordeling mellem forvaltning og politikere i landets kommuner. Det er afgørende for, at vi kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, lyder det fra KL’s administrerende direktør.
I kølvandet på det store fokus på embedsværkets rolle og samspil med politikerne har KL undersøgt, hvordan samarbejdet og samspillet er mellem det politiske niveau og embedsværket i kommunerne. KL’s undersøgelser viser, at samspillet mellem politikere og embedsværket generelt er godt og tillidsfuldt.
– De seneste års debat om embedsværket på Slotsholmen gjorde det helt naturligt for os også at undersøge, hvordan samarbejdet ser ud i den største offentlige sektor – kommunerne. På baggrund af de undersøgelser vil jeg mene, at vi godt kan konstatere, at samspillet mellem det politiske niveau og embedsmændene i kommunerne er velfungerende. Og at vi ikke ser tegn på, at der sker en politisering af embedsværket i kommunerne, siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo og uddyber:
– De svar vi får, tyder på, at kommunestyret står på et stærkt fundament af tillid mellem både politikere og forvaltning. Det gør mig glad på kommunernes og ikke mindst borgernes vegne. For et tillidsfuldt samarbejde mellem lokalpolitikere og forvaltning er helt afgørende for tilliden til demokratiet og for, at vi lokalt kan få de bedste rammer til at skabe gode velfærdstilbud til borgerne.
Klar rollefordeling
KL’s publikation samler hovedresultaterne fra fire undersøgelser lavet i samarbejde med bl.a. Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Kommunaldirektørforeningen.
Undersøgelserne tegner også et billede af et kommunestyre, hvor der er en tydelig arbejdsfordeling mellem kommunalpolitikere og forvaltning. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at det oftest er aftalt, hvordan opgaverne deles i dagligdagen. Det gælder mellem borgmesteren og kommunaldirektøren, hvor opgavefordelingen oftest er aftalt. Men den klare rollefordeling kommer også til udtryk gennem kommunens delegationsplaner, som beskriver, hvordan kommunalbestyrelsen har valgt at fordele opgaven mellem kommunalbestyrelse, politisk udvalg og det administrative niveau.
– Vi har også interesseret os for, om der er en tydelig arbejdsdeling mellem politikere og forvaltning, så politikerne kan lave politik, og embedsværket kan udmønte de politiske beslutninger i konkrete løsninger. Og at de to ting ikke bliver blandet uhensigtsmæssigt sammen. Svarene tyder på, at der er en god arbejdsdeling, som gør, at samarbejdet kan fungere i hverdagen, siger Kristian Vendelbo.
Fokus på det gode samarbejde
Han peger på, at selvom undersøgelserne tegner et godt samarbejde, så må man ikke hvile på laurbæerne. Fx svarer flere kommunalpolitikere, at forvaltningerne kan blive bedre til at gøre det tydeligt, hvilket politisk råderum der er i sagerne. Ligesom nogle administrative medarbejdere oplever et vist pres for at opnå bestemte faglige konklusioner af hensynet til et politisk ønske.
– Politikerne er jo sat i verden for at træffe beslutninger. Og det kan de bedst gøre, hvis de kender hele beslutningsrummet og alle mulighederne i en given sag. Når det er sagt, er det selvfølgelig også afgørende, at embedsværket har de rette rammer til at tilvejebringe den information til politikerne, så det samtidig er muligt at sikre faglighed og saglighed. Med rapporten her har vi taget temperaturen på samarbejdet lokalt, men det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på, hvordan vi udvikler og bevarer det gode samarbejde. Det fokus vil vi både komme til at have fra KL’s side, men det er jo især lokalt, at man skal have drøftelserne om, hvad man som kommunalpolitikere forventer af embedsværket og vice versa, siger Kristian Vendelbo.
