Fredericias street food-scene får snart et nyt indslag med smag af Grækenland. Urbania Street Food byder inden længe velkommen til Billy The Greek, et græsk street food-koncept, der allerede har opnået stor popularitet i både Esbjerg og Vejle.
Med autentisk gyros, hjemmelavet tzatziki og råvarer i høj kvalitet får Fredericia en ny smag på madkortet. Den præcise åbningsdato er endnu ikke offentliggjort, men forventningen er, at boden åbner i løbet af uge 4.
Den nye bod overtager pladsen efter Sofistika, som lukker i Fredericia, fordi ejeren Laurits flytter til Aarhus for at studere. Det har givet Urbania Street Food anledning til at finde et nyt koncept, der både kunne matche kvaliteten og samtidig tilføre noget nyt til byens madscene.
Urbania Street Food ligger i Gothersgade Syd i Fredericia.
Valget er faldet på Billy The Greek.
»Vi er vilde med det græske køkken, som vi ellers ikke ser repræsenteret i Fredericia. Derfor er vi utrolig glade for at kunne byde Billy The Greek velkommen til Urbania Street Food. Det er et koncept med høj kvalitet, masser af smag og stor passion, og det passer perfekt ind hos os,« siger Brian Løkkegård, medejer af Urbania Street Food.
Bag Billy The Greek står en madentusiast med en lidt anderledes baggrund end de fleste i branchen. Ejeren er oprindeligt uddannet revisor, men interessen for mad har altid fyldt meget.
»Jeg er vokset op i køkkenet, og mine forældre har haft restaurant, så mad har altid været en naturlig del af mit liv. Det har formet både min tilgang til mad – og til forretning,« fortæller han.
Netop kombinationen af struktur og passion præger hele konceptet, hvor der ifølge ejeren ikke er noget, der er overladt til tilfældighederne.
»Jeg er meget kræsen, når jeg spiser ude. Jeg lægger mærke til råvarerne, smagen og håndværket. Den tilgang har jeg taget med ind i Billy The Greek, hvor kvalitet altid kommer før genveje.«
Hos Billy The Greek bruges udelukkende råvarer af høj kvalitet, blandt andet prisvindende Kalamata-olivenolie og oliven importeret direkte fra Grækenland. Menuen kommer blandt andet til at byde på saftige wraps, autentisk gyros, hjemmelavet tzatziki og sprøde pommes frites.
»Min personlige favorit – ud over vores gyros – er min mors hjemmelavede tzatziki. Den er cremet, frisk og perfekt balanceret. Mit håb er, at gæsterne ikke bare bliver mætte, men går herfra med følelsen af at have fået en lille bid af Grækenland,« siger ejeren.
Den præcise åbningsdato offentliggøres snart. Indtil da kan byens madelskere begynde at glæde sig til et nyt, græsk indslag på Urbania Street Food.
For dig, der sætter pris på filmoplevelser, tilbyder Kennedy Biograf i Aalborg en mulighed for at se de nyeste premierefilm på det store lærred. Biografen er placeret centralt i Kennedy Arkaden, meget tæt på Aalborg Station, hvilket gør det let at finde vej, uanset om du ankommer med offentlig transport eller bil. Det er derfor bekvemt for alle, der bor i eller besøger Aalborg. Med ti moderne biografsale og hele 723 behagelige sæder er omgivelserne indrettet med fokus på både høj kvalitet og komfort, så alle kan nyde forestillingen. Det gælder, lige meget om du vælger at tage afsted alene eller sammen med venner eller familie. Selve atmosfæren i biografen indbyder til afslapning og hyggelige øjeblikke, hvor filmglæden er i fokus.
Moderne rammer og komfortable forhold
Et besøg i Kennedy Biograf byder på meget mere end blot filmen. Samtlige sale er udstyret med digital teknologi, der sikrer både skarpe billeder og god, omsluttende lyd, så alle detaljer kommer tydeligt frem på det store lærred. Biografsæderne er velplacerede, rummelige og udstyret med rigelig benplads, hvilket gør det nemt at sidde komfortabelt under hele forestillingen, også ved længere film. Salene er indrettet, så der er god udsigt fra alle pladser, hvilket sikrer, at oplevelsen bliver så god som mulig for alle gæster.
I den rummelige foyer, hvorfra der er flot udsyn til J. F. Kennedys Plads, er der mulighed for at samles før eller efter forestillingen. Dette skaber gode rammer for både mindre grupper og større selskaber, og det gør det let at forlænge oplevelsen, måske med en kop kaffe eller lidt snacks fra kiosken. Det er et populært sted at mødes, og her kan man dele forventningens glæde eller diskutere oplevelsen bagefter. Læs mere om Kennedy Biograf og det aktuelle program online. På den måde kan de let planlægge det næste besøg med familie, venner eller kollegaer.
Sådan planlægges biografturen
Det er ligetil at arrangere en tur til Kennedy Biograf. De aktuelle spilletider opdateres ofte online, og det gør det nemt at tjekke, hvilke film der vises, samt at finde de tidspunkter, der passer bedst ind i din kalender. Mange foretrækker at booke billetter online hjemmefra, især når der kommer store premierefilm eller ved særlige arrangementer, da dette giver garanti for en plads. På denne måde undgår man skuffelser, hvis salene skulle blive udsolgt.
Parkeringsmulighederne omkring Kennedy Arkaden samt de nærliggende parkeringshuse gør det overskueligt at tage bilen med ind til byen, også på tidspunkter med mange besøgende. Muligheden for at parkere tæt på biografen frigør tid, og du undgår bekymringer om at nå filmen til tiden. Den korte afstand til Aalborg Station giver på samme tid ideelle forhold for dem, der benytter tog eller bus, og det hele er let tilgængeligt fra næsten alle bydele i Aalborg.
Mere end blot filmvisninger
Kennedy Biograf byder også på særlige events i løbet af året, blandt andet forpremierer, temaaftener og gæstearrangementer. Ved disse arrangementer er der mulighed for at se film inden premieren eller at fordybe sig i specifikke filmgenrer, hvilket tilføjer ekstra dimensioner til besøget i biografen. Det øger chancerne for unikke oplevelser for dem, som kommer igen og igen.
Biografen har gennem årene skabt en fast base for byens filminteresserede, og her mødes folk i alle aldre med en fælles interesse for film. Udvalget dækker alt fra store, populære film til mindre, kunstneriske produktioner, så der findes noget for både børn, unge og voksne. Hver sæson byder på et alsidigt program, hvilket sikrer stor variation og spændende nye indslag for besøgende i centrum af Aalborg.
Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag en færdselsaktion flere steder i Fredericia, som resulterede i i alt 23 sigtelser. Det oplyser politikommissær Kasper Kristensen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.
Færdselsaktionen fandt sted i tidsrummet fra klokken 10.00 til 16.00 og blev gennemført på flere veje i byen, herunder Egeskovvej, Krogsagervej, Sjællandsgade, Prinsessegade og Vejlevej.
Af de 23 sigtelser drejede 12 sig om brug af mobiltelefon under kørsel. Derudover blev der givet sigtelser for manglende sele samt tilfælde, hvor børn ikke var fastspændt korrekt i bilen. Politiet oplyser ikke yderligere om de enkelte sager.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Tirsdag aften rykkede Sydøstjyllands Politi ud til en mindre brand i Dalegade i Fredericia. Det oplyser politikommissær Kasper Kristensen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing onsdag morgen.
Ifølge politiet havde en 58-årig mand tændt et bloklys i sit skur for at undgå frost. Bloklyset fik imidlertid fat i nogle plastikkasser, hvilket medførte røgudvikling og en mindre brand.
Brand og røgudvikling blev hurtigt bragt under kontrol, og der skete ikke yderligere skade. Politiet oplyser, at hændelsen fandt sted omkring klokken 20.10.
Der er ikke meldinger om personskade i forbindelse med branden.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Vikingetiden var ikke kun togter og vold, men en langsom globalisering, hvor handel, lov og kristendom flettede sig sammen. Ifølge lokalhistoriker Gert Jensen var Fredericia-egnen et centralt knudepunkt i en europæisk proces, der begyndte længe før Jelling – og fortsatte langt efter.
Der er noget særligt ved den måde, Gert Jensen taler om vikinger på. Han begynder sjældent med sværd, skibe eller slag. I stedet starter han dér, hvor forestillingerne knirker en smule – dér, hvor den velkendte fortælling ikke længere helt passer.
»Det, der fascinerer mig mest, er ikke den almindelige opfattelse af vikinger som nogen, der tager ud i verden og slår folk ihjel og voldtager kvinder,« siger Gert Jensen. »Det, der interesserer mig, er globaliseringen.«
Ordet falder næsten umærkeligt, men det åbner et helt andet perspektiv på vikingetiden. Globalisering lyder som noget, der hører containerskibe, datakabler og EU-topmøder til. Men for Gert er det præcis dét ord, der bedst indfanger, hvad der sker i århundrederne omkring vikingetiden – og hvorfor Fredericia-egnen pludselig træder frem som mere end et lokalt hjørne af Danmark.
For det er her, ved Lillebælt, at bevægelsen bliver tydelig. Ikke kun udad – men indad. Mennesker kommer og går. Varer, idéer, ritualer og magtformer krydser hinanden. Fredericia-området ligger ikke i udkanten af verden, men på en akse, hvor nord og syd, øst og vest mødes. Sejladsen gennem bæltet er ikke en omvej, men en hovedfærdselsåre.
»Det er dér, man for alvor kommer ud i verden og støder på kristendommen, som man så stille og roligt forsøger at få ind i Danmark. Den proces er fuldstændig vild,« siger Gert.
Kristendommen ankommer ikke som et lyn. Den sniger sig ind gennem kontakter, alliancer og gensidig afhængighed. Missionærer, handelsfolk og udsendinge bevæger sig ad de samme ruter som vikingerne selv. Fredericia-egnen bliver et mødested – ikke kun for varer, men for verdenssyn. Tro møder tradition. Nye magtformer støder mod gamle.
For Gert er det afgørende, at vikingetiden ikke forstås som et voldsomt brud, men som en overgang. »Det er ikke en eksplosion, men en langsom omstilling,« siger han. Og netop i den omstilling får steder som Fredericia en særlig betydning. For overgange sker sjældent i yderpunkterne – de sker i knudepunkterne.
Når han læser byzantinske kilder, støder han på en overraskelse, som også siger noget om Danmarks placering i verden på det tidspunkt. »Man kan se, at de med en vis forundring konstaterer, at nogle af de mennesker, de møder i nord, faktisk er danske vikinger,« siger han. Ikke som mytiske barbarer, men som genkendelige aktører i et større politisk og økonomisk spil.
Og forundringen stopper ikke dér.
»De er meget forundrede over vores lovgivning. Over den måde, samfundet er organiseret på.«
For i modsætning til de centraliserede systemer i Rom og det østlige Middelhav møder de her noget andet. Ikke kaos, men heller ikke enevælde. I stedet et samfund, hvor magt og ret er forankret i fællesskabet. Hvor loven ikke står i en bog, men lever i et menneske.
Lovsigemanden.
»Man havde ikke en lovbog, man kunne slå op i. Man havde en mand, der kendte loven og fremsagde den,« forklarer Gert. Et system, der virker fremmed for romere og egyptere, men som i praksis rummer en høj grad af stabilitet og forudsigelighed. Loven er ikke abstrakt – den er personlig, forpligtende og offentlig.
»Lovene bliver først skrevet ned langt senere, men de bygger på ældre traditioner. Og mange af de principper, vi kender i dag, kan faktisk føres hele vejen tilbage,« siger han.
I det lys bliver Fredericia-egnen ikke bare et geografisk sted, men et laboratorium for tidlig samfundsorganisering. Her mødes rejsekonger, stormænd, handelsfolk og religiøse aktører. Her testes grænserne mellem magt og fællesskab. Og her opstår et retssystem, som – set udefra – virker overraskende avanceret.
Det er også her, fortællingen om kvinders rettigheder vender tilbage. Ikke som et romantisk efterrationaliseret ideal, men som et konkret element i den sociale orden. »Man kan se, at kvinder har rettigheder, og at folk forventes at opføre sig ordentligt. Det hele hænger sammen,« siger Gert.
Det er ikke lighed i moderne forstand, men det er struktur. Forpligtelser. Grænser for magtudøvelse. Og netop derfor bliver vikingetiden, set fra Fredericia, noget andet end den fortælling, vi ofte gentager. Ikke kun togter og vold, men forhandling, tilpasning og langsom forandring.
Det er denne sammenhæng, Gert bliver ved med at vende tilbage til. Ikke de enkelte begivenheder, men forbindelserne imellem dem. Mellem steder, mennesker og idéer. Og forbindelserne stopper ikke ved vikingetiden. De rækker videre – ind i kristendommen, middelalderen og den europæiske historie, Fredericia-egnen allerede da var vævet ind i.
»De her vikingkonger og magtcentre opstår jo ikke ud af ingenting,« siger Gert Jensen. »Hvis vi går længere tilbage, helt til stenalderen, kan vi se, at området allerede dér har været et af de bedste bosætningsområder.«
Det er en afgørende pointe for ham. For historien om Fredericia-egnen begynder ikke med vikingerne – og den slutter heller ikke med dem. Den folder sig ud som en fortsættelse, ikke en begyndelse. Et lag oven på et andet. Mennesker, der har valgt de samme høje, de samme kyster, de samme passager igen og igen, fordi landskabet ganske enkelt egner sig til liv, magt og bevægelse.
Og netop dette lag på lag bliver tydeligt, når Gert begynder at tale om kilderne. Ikke kun de arkæologiske fund i jorden, men også de skriftlige spor, der ligger spredt i tiden – og som først for alvor giver mening, når man ser dem i sammenhæng.
Han nævner et værk fra 1400-tallet, som senere optog Grundtvig dybt. Et skrift, der stadig kan virke overraskende, fordi det peger et andet sted hen, end den nationale grundfortælling har lært os. Her står nemlig, at kristendommen ikke først og fremmest får sit afgørende fodfæste i Jelling, men netop hernede – i området omkring Lillebælt.
»Han siger, at det er hernede, kristendommen kommer til Danmark.«
Det er ikke en romantisk fortælling om en ensom missionær, der vandrer rundt med fromme ord og håb i stemmen. Tværtimod. Det er storpolitik. Relationer. Strategi. Missionæren, der omtales, er ikke en perifer skikkelse, men en central aktør, der færdes i magtens rum.
»Kongen omtaler ham som den bedste rådgiver, han har. Og det er jo, fordi han kender forholdene i Frankerriget og videre ud.«
Kristendommen bliver her ikke alene et spørgsmål om tro, men om alliancer og orientering i en verden, der er ved at hænge tættere sammen. Et Europa i bevægelse. Et netværk af konger, kejsere og interesser, hvor også Fredericia-egnen indgår – ikke som tilskuer, men som deltager.
Og netop derfor bliver området strategisk. Ikke kun religiøst, men militært og politisk.
Gert fortæller om pælespærringer i vandet. Spidse pæle banket ned i mudderet for at ødelægge fjendtlige skibe, hvis de kom for tæt på. Fund, der kan dateres helt tilbage til 300-tallet. »Man har vidst, hvad man skulle passe på. Og man har forsvaret det her område.«
Han har selv skrevet indgående om området ved Gudsøs bund, hvor sejlbare ruter har gjort det muligt både at handle og angribe. Et sted, hvor man kunne komme til – og hvor man kunne blive stoppet. Et landskab, der i dag kan virke stille og ufarligt, men som dengang var ladet med strategi og magt.
Og så er der stednavnene. De stille spor, der ofte overlever længere end både bygninger og skriftlige kilder.
»Vi har steder, der stadig hedder noget, som direkte peger på kongemagt og militær organisation,« siger Gert. »Navne, der fortæller om kongens folk, kongens herfører, professionelle soldater.«
Her bliver sproget selv til arkæologi. Stednavnene som vidnesbyrd om forbindelser til kontinentet, til hære og slag, til mennesker, der har været i udenlandsk krigstjeneste og er vendt hjem med erfaringer, rigdom – og nye perspektiver. Fredericia-egnen som bagland. Som base. Som hjem.
»Vi tror ofte, det bare er et lille område. Et lille Fredericia, et lille Kolding. Men i virkeligheden er det en del af europæisk storpolitik.«
Det er ikke en sætning, der skal blæse stedet op eller gøre det større, end det er. Tværtimod. Det er et forsøg på at vise, hvad det faktisk har været: et punkt i et netværk. En brik i et puslespil, der rækker langt ud over det lokale og helt frem til Kalmarunionen og videre ind i den europæiske historie.
Samtalen ebber langsomt ud. Der tales om kaffe. Om tid. Om at fortsætte en anden dag. Men fortællingen slipper ikke helt sit greb.
For det, der bliver stående, er ikke én bestemt konge eller én enkelt begivenhed. Det er erkendelsen af, at historien her ikke er perifer. Den er forbundet. Indvævet. Global, længe før ordet fandtes.
Og måske er det netop derfor, den stadig har noget at sige. Fordi den minder os om, at steder, vi tror, vi kender – og måske har kørt forbi tusind gange – ofte har været langt mere centrale, end vi forestiller os.
POLITIK. »Jamen, jeg synes, jo det er dejligt, endelig at komme i gang.«
Sådan beskriver Sune Nørgaard Jakobsen, nyvalgt byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, den første fælles introduktionsdag for Fredericias nye byråd. En dag, der gav et overblik over opgaven og de rammer, arbejdet skal foregå indenfor, men som for ham først og fremmest pegede frem mod det arbejde, der nu venter.
»Jeg føler ikke, at jeg er for alvor kommet i gang endnu,« siger han og forklarer, at det for ham hænger sammen med, hvor byrådsarbejdet for alvor tager form. »Når vi rigtig kommer til at arbejde med udvalgsarbejde. Nu har vi jo allerede udvalgsmøde næste uge, så er det der, hvor jeg føler, at nu starter det.« Her ser han frem til det arbejde, hvor politiske prioriteringer bliver omsat til konkrete beslutninger. »Det er jo konkrete sager og konkret politik, vi arbejder med, og det er det, jeg ser frem til.«
Introduktionsdagen bød samtidig på mange informationer, hvor noget var velkendt, mens andet var nyt. »Det er jo masser af input. Noget af det vidste jeg godt. Og andet var ny viden.«
Med introduktionsdagen fulgte også det første samlede møde i byrådet efter valget. For Sune Nørgaard Jakobsen blev det et møde, hvor han tog sine egne politiske ståsteder med ind i samarbejdet. »Jeg er jo, som jeg er. Jeg kommer ikke til at lave om på mig selv, bare fordi jeg er blevet valgt ind. De ting, jeg har sagt, mens jeg førte valgkamp, og inden da, det er jo ting, jeg holder ved.« For ham handler det om at stå ved sine holdninger, samtidig med at der er plads til dialog. »Jeg kommer til at arbejde for mindre system og mere menneske,« bemærker byrådspolitikeren.
Samtidig beskriver han stemningen i byrådet som god og konstruktiv. Ikke fordi alle er enige, men fordi der er en fælles forståelse for, at opgaverne skal løses i fællesskab. »Jeg synes, der er en god stemning. Vi har netop fået kigget hinanden i øjnene og sagt: okay, vi står over for nogle problemer. Dem skal vi jo håndtere.« Det afgørende er for ham, at uenighed kan rummes uden at spænde ben for samarbejdet. »Så længe man har ordentligheden med, så synes jeg godt, at det kan bære, at man er politisk uenig.«
Den måde, samarbejdet fungerer på, knytter han til erfaringerne fra tiden op til konstitueringen – særligt arbejdet med budgettet. »Der var en god stemning, og det synes jeg egentlig har været kendetegnet lige siden, at vi har lavet budgetter sammen på tværs.«
Selvom han er nyvalgt, har Sune Nørgaard Jakobsen som aktiv i partiet været tæt på de politiske processer før valget, blandt andet i forbindelse med budgetarbejdet. »Jeg sad selv med ved forhandlingsbordet til sidste budget, og der var også en rigtig god stemning. Jeg var med på valgaften, da vi trak os og forhandlede også. Der var også rigtig god stemning, og den stemning har ligesom fulgt med videre.«
Den erfaring gør, at overgangen til byrådsarbejdet opleves som en fortsættelse snarere end et brud. Samtidig er han bevidst om, at de kommende år også vil byde på svære beslutninger og uenigheder. »Jeg kigger fortrøstningsfuldt frem og med positive briller. Jeg er godt klar over, at vi står over for nogle svære opgaver.« Han forventer, at bølgerne indimellem vil gå højt, men ser det som en naturlig del af det politiske arbejde. »Hvis vi var politisk enige alle sammen, så var vi jo i det samme parti. Bølgerne skal sikkert også komme til at gå højt en gang imellem.«
Et trafikuheld skaber onsdag morgen problemer på E20 Taulovmotorvejen i retning fra Kolding N mod Fredericia. Uheldet er sket på strækningen mellem motorvejskrydset ved Kolding og frakørsel 61 Taulov.
Ifølge Vejdirektoratet er det højre spor spærret på stedet, og trafikken ledes i øjeblikket forbi uheldet i ét farbart spor. Redningsmandskab er på stedet og arbejder med situationen.
Det forventes, at strækningen først er fuldt farbar igen omkring klokken 07.00.
Samtidig advarer myndighederne generelt mod vanskelige kørselsforhold flere steder i landet. Et regnvejr bevæger sig ind over Danmark, og smeltende sne kan gøre det svært for vandet at løbe væk fra vejbanen. Det øger risikoen for akvaplaning, særligt på motorveje og større indfaldsveje.
SPORT. Middelfart Sparekasse har igen i år uddelt midler fra Fællesskabspuljen, og blandt modtagerne er EGIF Fodbold, som har fået 10.000 kroner til klubbens Gå-Fodbold tilbud.
For EGIF handler støtten ikke kun om pengene, men om en anerkendelse af et tilbud, der gennem de seneste tre sæsoner har givet plads til spillere, som stadig har lyst til fodbolden – men ikke nødvendigvis kan spille i fuldt tempo. »For os er det en positiv tilkendegivelse af, at vi har et koncept, der giver mening. Vi prøver at skabe et særligt fællesskab, hvor der også er plads til dem, der ikke længere kan det samme som før,« siger næstformand i EGIF Fodbold, Karsten Pedersen.
Han peger på, at fodbold for mange er noget, man forbinder med børn og unge, og at mange stopper med at spille allerede i 30’erne eller 40’erne. Ikke fordi lysten forsvinder, men fordi kroppen begynder at sige fra. »Der er jo mange, der stadig gerne vil lege med den lille runde bold. Men der kommer skavanker, og så kan man ikke nødvendigvis være med i den almindelige organiserede sport. Det er netop det, vi har forsøgt at tage hensyn til med Gå-Fodbold,« forklarer han.
Gå-Fodbold er et koncept, som også støttes nationalt af DBU, og som henvender sig til forskellige grupper, blandt andet personer med fysiske udfordringer eller sygdom, der gør, at traditionel fodbold ikke længere er en mulighed. Hos EGIF spænder deltagerne i dag bredt aldersmæssigt. »Vi har spillere fra 55 til 83 år. Det viser, at der både er lyst og behov. De har det sjovt, de får bevæget sig og får noget motion, som de måske ikke selv ville have fået, hvis ikke de var en del af fællesskabet her,« siger Karsten Pedersen.
De 10.000 kroner fra Fællesskabspuljen skal blandt andet bruges på remedier og bedre rammer omkring holdet. Ifølge næstformanden giver det mulighed for at prioritere en gruppe, som ofte står lidt i skyggen i foreningslivet. »Mange gange prioriterer vi børn, unge og seniorspillere i den klassiske forstand. Nu kan vi også give de her spillere nogle bedre forhold og vise, at de er vigtige for klubben,« siger han.
Støtten falder samtidig på et tidspunkt, hvor EGIF har planer om at tage næste skridt med Gå-Fodbolden. Klubben arbejder nemlig på at afholde sit første Gå-Fodbold stævne senere på året. »Vi deltog selv i et stævne sidste efterår og kunne se, hvor stor en værdi det har, især socialt, men også sportsligt. Det er noget, der vokser rundt omkring i landet, og det vil vi gerne være en del af,« fortæller Karsten Pedersen.
For ham er stævnet en naturlig forlængelse af det arbejde, klubben allerede laver i hverdagen. Gå-Fodbold handler ikke om resultater og tabeller, men om at give plads til bevægelse, samvær og glæden ved spillet, også når tempoet er et andet end før. »Det viser bare, at fodbold ikke behøver at have en udløbsdato. Så længe man har lysten, skal der også være et sted at gå hen. Det er det, vi prøver at tilbyde her,« slutter næstformanden.
Der er forskel på at fortælle en historie og på at fælde en dom. Og der er forskel på at åbne for refleksion og på at lukke for genmæle. Den forskel er blevets udvisket i den dokumentar, der nu genåbner historien om Gudmundur Gudmundsson og hans tid som dansk landstræner.
Det er ikke i sig selv forkert, at tidligere landsholdsspillere fortæller om deres oplevelser. Det står enhver frit for at sætte ord på sin egen fortid. Men når man samler disse fortællinger i en dokumentar, der fremstår autoritativ, historisk og forklarende – uden at give den centrale hovedperson mulighed for at svare – bevæger man sig fra dokumentation til iscenesættelse.
Gudmundur Gudmundsson kalder det uforskammet. Det er svært at være uenig.
For her er ikke tale om en perifer figur. Gudmundsson var landstræner i en periode, der kulminerede med dansk herrehåndbolds største triumf: OL-guldet i Rio. Det var under hans ledelse. Med hans metoder. Med hans kompromisløshed. Og med hans faglige tilgang, som nu – mange år senere – bliver reduceret til et spørgsmål om trivsel og tone, uden at han selv får mulighed for at forklare, hvorfor han gjorde, som han gjorde.
Det er i sig selv et problem.
For dokumentaren fremstiller et billede, hvor én version får lov at stå alene. Spillernes oplevelse. Spillernes frustration. Spillernes efterrationalisering. Alt sammen legitimt – men ikke tilstrækkeligt, hvis man vil forstå helheden. For sport på eliteplan er ikke et pædagogisk projekt. Det er et præstationsrum. Og nogle gange kræver det ledelse, der ikke er konsensusbaseret, men målrettet.
Gudmundur Gudmundsson blev ikke ansat for at skabe harmoni. Han blev ansat for at vinde. Og det gjorde han.
Det interessante er, at selv Ulrik Wilbek – som ifølge dokumentaren selv forsøgte at fyre Gudmundsson midt under OL – i dag erkender, at Gudmundsson ikke var en fiasko. Tværtimod. Han var håndboldfagligt stærk. Problemet var ikke resultaterne, men kulturen. Og netop derfor er det så problematisk, at dokumentaren ikke lader Gudmundsson være en del af samtalen om den kulturforskel.
For uden hans stemme bliver fortællingen skæv.
Det er ikke dokumentarens opgave at skabe balance for balancens skyld. Men det er dens ansvar at give plads til genmæle, når den retter kritik mod en person, der stadig lever med konsekvenserne af fortællingen. Især når kritikken går på forhold, som den kritiserede direkte afviser som faktuelt forkerte.
Når Gudmundsson siger, at træningsmængderne ikke var et problem, at videomøderne ikke var overdrevne, og at han lyttede til spillerne – så er det ikke en detalje. Det er selve kernen i den kritik, dokumentaren rejser. At udelade hans deltagelse er ikke neutralitet. Det er et valg.
Og det valg gør dokumentaren fattigere.
For sandheden om eliteidræt ligger sjældent ét sted. Den ligger i spændingsfeltet mellem krav og trivsel, mellem struktur og frihed, mellem ledelse og medbestemmelse. Når man kun lader den ene side tale, ender man ikke med indsigt, men med dom.
Det er ikke for sent at rette op. Gudmundur Gudmundsson burde have været med. Ikke som forsvarstale, men som stemme. Ikke for at lukke diskussionen, men for at åbne den.
For det er først, når alle parter bliver hørt, at historien bliver mere end en fortælling. Og først dér, den bliver værd at kalde en dokumentar.
OPINION. Fødevarepriserne er tårnhøje og det borgerne har brug for, er at momsen på fødevarer sænkes, og at der gives skattelettelser i bunden, så almindelige danskere igen kan få råd til at opfylde et af menneskets allermest basale behov, nemlig behovet for føde på bordet. Det får vi så ikke, hvis man altså ser bort fra, at der er fundet penge til at gøre chokoladen billigere.
Alle afgiftslettelser er selvfølgelig gode afgiftslettelser, men man bliver næppe mæt af det. “Når der ikke er mere brød, så lad dem spise chokolade”, kan man næsten høre dem sige. Til gengæld har regeringen så fundet 4,5 milliarder til såkaldte fødevarechecks til udvalgte borgere.
Man vælger at lade staten være først med hånden i lommen og så bagefter kaste nogle af pengene tilbage (til nogle af os), formentligt med dybt bureaukratiske kriterier og et kæmpe administrativt apparat. Hvis de absolut skal vælge denne dårlige løsning, kunne de i det mindste kalde det, hvad der et: bestikkelse. Hvis man virkelig ville hjælpe dem, der kæmper med stigende madpriser, kunne man sænke skatten i bunden. Det ville komme alle til gode og gøre det mere attraktivt at tage et ekstra job eller en ekstra vagt.
Regeringens løsning holder folk fast i afhængighed og passivitet. Det er et grundlæggende socialistisk greb. Staten tager først for meget, og lover så at redde os med vores egne penge, når det begynder at gøre ondt. Den slags politik er ikke bare uambitiøs, den er også skadelig for vores økonomi, vores frihed og vores ansvarsfølelse.
POLITIK. Folkeoplysningsrådet i Fredericia Kommune får ny sammensætning for de næste fire år. På byrådets møde den 30. april skal de indstillede medlemmer og...
