Me Mori – Den Lille Guldsmedje fejrer 5 år

0

Vi bliver mødt af store smil da vi træder ind af døren i Gothersgade 2c og ønsker tillykke med fødselsdagen. – Vil i prøve at vinde et sæt øreringe?

Det er helt specielt at træde ind i det åbne værksted som den lille butik er, for her bliver intet sendt ud af huset, al fremstilling og reparation foregår i butikken. I Forbindelse med fejringen af butikkens 5 års jubilæum har de en lille konkurrence, hvor kunderne kan være heldige at vinde et par guld øreringe til en værdi af 2650kr.

Guldkrøllerne har en værdi af 2650kr og er håndlavede hos Me Mori, popper man den rigtige ballon kan man tage dem med hjem. Foto: AVISEN.

– Hvis man vælger den rigtige af de 50 balloner som hænger i loftet, så vinder man et par helt unikke guldøreringe. Vi er faktisk lidt kede af at vi ikke selv må være med i konkurrencen, fortæller Nynne Nova Boytler Kidmose, som er lærling i guldsmedjen.

Nynne som går på UC Lillebælt og har 1 år tilbage af sin læretid, er utrolig glad for at arbejde i butikken. Hun er stolt af at bevare de gamle traditioner inden for guldsmedefaget. Det betyder nemlig at de selv skaber alt, lige fra specialbestillinger, til den almindelige reparation.

Nynne Nova Boytler Kidmose, kan variere flammens kraft ved hjælp af luften hun puster i slangen. Foto: AVISEN

– Vi bruge nogle ret unikke metoder her i butikken, som eksempelvis de traditionelle loddemetoder, hvor man ved hjælp af gas og ilt skaber den helt korrekte flamme til arbejdet. Det kaldes “mundblæsning”, vi har den her slange i munden og så vi blæser luft ind i den for at kontrollere flammen. Det er en traditionel teknik, der er blevet brugt i hundreder af år og det er ret fedt at arbejde med. Faktisk tager jeg også udstyret med på skolen, fordi de ikke har den samme slags udstyr og det her er bare bedre.

Lige nu er Therese Krogh Andresens som er indehaver af butikken på et intensivt 3 måneders kursus hos Alexandre – Diamond Setting School i Antwerpen, Belgien for at bliver specialist i “setting”. Nærmere beskrevet er det kunsten at sætte sten og diamanter i ringe. Det håndværk er en hel speciel overbygning på guldsmedefaget og skolen i Antwerpen er den bedste i verden.

– Man må endelig komme ned og sige hej til Therese når hun er tilbage, hun kommer til at have meget at fortælle, siger Nynne da vi bevæger os mod døren.

Med fokus på at skabe unikke og enestående smykker er butikken sikker på at fortsætte med at blomstre i mange år fremover. Der er stadig balloner i loftet så kig ned til Me Mori, de er fascinerende at tale med og fortæller med glæde om de traditionelle håndværk. Det er inspirerende at se, hvordan butikken bevarer de gamle teknikker, samtidig med, den udvikler og tilpasser sig kunders behov.

Borgernes forandringskraft

0

I sidste uges artikel ”Tiden er til forandring” skrev vi om politikernes, pressens og mediernes roller, når forandringens vinde skal blæse i den rigtige retning for samfundets udvikling. De er naturligvis vigtige aktører i forandringsprocessen, men den allervigtigste drivkraft for et samfunds gunstige udvikling og fremtid er den enkelte borgers og fællesskabets forandringskraft. Det handler denne uges artikel om.

Forandringskraften

Det er ikke nok, at tiden er til forandring. Det er heller ikke nok, at flertallet af vores valgte politikere er for en forandring, og at de har skabt et solidt grundlag for denne forandring (Ansvar for Danmark). Det kræver også, at den enkelte borger og fællesskabet har en tilstrækkelig og vedholdende forandringskraft i sig for at kunne gennemføre og bære de nødvendige forandringer igennem, så de sker i virkeligheden.

Forandringskraften udspringer af evnen til at tage de skridt, der er nødvendige for at skabe den ønskede forandring. Men evnen til at tage de nødvendige skridt nytter kun, hvis viljen til at tage de nødvendige skridt er tilstede rettidigt. Evnen og viljen hænger uløseligt sammen. Evnen og viljen til forandring er på mange måder hinandens forudsætninger, og ingen af dem kommer af sig selv, men skal læres, opøves og trænes.

Og det er måske her, at vi i dag ser hovedårsagen til, at mange forandringer i vores samfund, selv de bedste forslag, ender ud i ingenting, sander til eller slet ikke kommer i godt gang. Modstanden og frygten for forandring ligger hos den enkelte borger og hos de enkelte samfundsinstitutioner måske allermest i deres manglende forandringskraft qua deres manglende evne og vilje.

Vi vil i det følgende give et par bud på, hvordan vi som samfund skaber/genskaber denne forandringskraft gennem læring og træning.

Den enkelte borger          

Det enkelte menneskes forandringskraft er betydningsfuld og måske en af de allervigtigste egenskaber at være i besiddelse af for at kunne leve et meningsfuldt liv i en verden og i et samfund, der hele tiden er i bevægelse og forandrer sig. Paradoksalt nok gør vi ofte det modsatte, når vi rejser modstand mod de forandringer, der sker omkring os, for det ligger i vores DNA. ”Sabeltigeren” kan jo angribe os. Vi ønsker stabilitet og ingen forandring, når alt ånder fred og ro.

Men vi overser, i denne søgen efter stabilitet og ro, at verden hele tiden forandrer sig omkring os i større eller mindre grad. Så hvis vi vil bevare vores identitet, stabiliteten og roen, og vi vil fungere godt, som dem vi er, så bliver vi nødt til at gøre noget andet. Vi bliver nødt til at ændre adfærd, måske allerbedst allerede før det sker omkring os. Som metafor kan vi forestille os at forblive i orkanens øje – hvor alt er roligt, og hvor alt kaos holdes ude omkring øjet. Men orkaner og deres øjne bevæger sig. Så det vil betyde, at vi er nødt til at bevæge os og forudse, hvor orkanen bevæger sig hen, så vi er i stand til at forblive tæt på orkanens øje, hvor der er næsten vindstille og ro, og hvor vi kan bevare vores grundlæggende identitet.

For at opløse ”modstands”-paradokset og udnytte vores iboende og fulde forandringskraft, så bliver vi nødt til at gå fra at ”gøre noget for at være nogen” til at ”være nogen for at gøre noget”. Finde ind til og være os selv – finde vores livsfundament – og leve livet derfra. Ikke i isolation, men tæt knyttet til det sociale fællesskab, som vi mennesker er så dybt afhængige af.

Det er grundforudsætningen for, at det enkelte menneske/den enkelte borger kan skabe den forandringskraft, som samfundet som fællesskab har brug for. Der til kommer borgerens ansvar og forpligtelser, værdier og overbevisninger, vilje og evne til at tage de første skridt og mange andre forhold, som vi har beskæftiget os med i tidligere artikler.

Samfundet

Det er dog ikke nok, at den enkelte borger besidder sin egen individuelle forandringskraft uanset hvor stor den er. Samfundet skal som fællesskab have sin særlige forandringskraft, der forener borgernes individuelle forandringskræfter, der flyder sammen til en langt større fælles forandringskraft, der i sidste ende gør, at vi skaber det samfund, vi ønsker os.

Samfundet eller rettere de mennesker, som på samfundets vegne varetager fællesskabets interesser, skal derfor opfattes og skal derfor agere som samfundsmaskineriets facilitatorer af borgernes forenede forandringskræfter, så borgerne ser og mærker en 1-til-1 sammenhæng mellem borgernes og samfundets behov og de tilhørende forandringsløsninger.

Forandringsløsninger som giver en fælles mening for samfundets borgere, for hvis den ikke opnås mister borgerne deres vilje til forandring og dermed deres forandringskraft. Vi ender i en modsatrettet forandringsspiral, end den vi ønsker.

For, som vi skriver overfor, så er samfundets forandringskraft dybt afhængig af den enkelte borgers vilje og evne til forandring. Det betyder, at samfundsmaskineriets facilitatorer, det være sig politikere, ministerier, domstole, presse, arbejdsmarkedets parter for at nævne nogle, måske allervigtigste opgave er at formidle og skabe den 1-til-1 sammenhæng mellem borgernes og samfundets behov og de tilhørende forandringsløsninger, som vi taler om.

Hvis vi som samfund ikke rettidigt får styr på den fælles meningsskabelse om vores samfunds udvikling og fremtid, så bliver det kun til de lappeløsninger, som vi ofte har set. Det har vi ikke råd til, når vi nu ønsker det samfund vi ønsker os.

Afrunding

Næste debataften er til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.  

Fæstningswalk samler ind til scleroseforskning

0
Mette Bjeld har samlet en stor flok løbere. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredag fra klokken 16:00 er der arrangeret “Fæstningswalk”. Det er et initiativ Mette Bjeld har lavet sammen med Ole Nikolajsen, hvor formålet er at samle penge ind til forskning af sclerose.

Indsamlingen foregår på Cykelnervens hjemmeside. Cykelnerven har et årligt Tour de France-inspireret event, hvor 250 dedikerede cykelentusiaster kæmper sig til tops på de ikoniske, franske bjerge for at samle penge ind til forskning i sclerose. I år er etaperne:

1. etape:
Col de La Ramaxz (13,9 km, stiger 7,1 % i gns.)
Col De Joux Plane (11,6 km, stiger 8,5 % i gns.)

2. etape:
Cote De Domancy (2,5 km, stiger 9,4 % i gns.)
Le Bettex (7,2 km, stiger 7,7 % i gns.)

Bonusbjerge:
Col De La Colombiére (14,2 km, stiger 7 % i gns.)
Col De La Croix Fry (11,2 km, stiger 7,2 % i gns.)

3. etape:
Cola Des Saisies (13,3 km, stiger 5,3 %)
Formet De Roselend (19,9 km, stiger 6 %)

4. etape:
Cote De Longefoy (6,6 km, stiger 7,6  % i gns.)
Col De La Loze (28,4 km, stiger 6 % i gns.)

– Man kommer til at skulle køre omkring 10.000 højdemeter på fire dage, siger Mette Bjeld.

Den enkelte deltager i fredagens Fæstningswalk bestemmer selv, hvad de vil give for at gå med.

– Jeg var glad, hvis vi bare fik 500 kroner samlet ind, men det er vi over. Jeg er virkelig imponeret over dem, der bidrager, da der er så mange ting man kan støtte. En af dem, der har støttet, rører mig. Det er en, der ikke har så mange midler, men som hun sagde, så er det mange bække små, forklarer Mette Bjeld.

En del har tilkendegivet, at de kommer og går Fæstningswalk med Mette Bjeld, og hun har et godt råd.

– Dem, der ikke har trænet, skal putte godt med creme på fødderne så de ikke bliver fuldstændig smadret. Og så skal man have et par gode sko på, siger Bjeld.

Det første hold går afsted fredag klokken 16:00 fra East Coast Surfers i Kanalbyen, og derefter kan man starte hver time, med sidste start klokken 19:00. Man kan læse mere om eventet på Facebook ved at klikke her.

Fredericia Kommune flager for Ukraine

0

Fredag den 24. februar er det ét år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Det bliver markeret flere steder i Danmark. I Fredericia Kommune bliver det ukrainske flag hejst på Rådhuspladsen.

Den Ukrainske Ambassade i Danmark har opfordret alle danske kommuner til at flage med det ukrainske flag den 24. februar 2023 på årsdagen for invasionen. Det sker for at vise støtte til Ukraine.

I Fredericia kommer de blå-gule ukrainske farver til at vaje fra toppen af flagstangen på Rådhuspladsen

– Normalt er det vores rød-hvide farver, der præger flagstangen på Rådhuspladsen, men fredag er det altså de ukrainske farver, der skal vaje og sende et signal. Krigen har på mange måder sat sine spor i hele verden, men der er ingen, der lider og kæmper som det ukrainske folk. De skal ikke være i tvivl om, at vi og resten af Danmark støtter dem og er på deres side i det her, siger borgmester Steen Wrist.

Det er ikke kun landets kommuner, der markerer dagen. Også Folketinget flager med det ukrainske flag, ligesom der er gudstjeneste i Holmens Kirke, hvor der vil være taler af bl.a. statsministeren og Folketingets formand. 

Politi og hjemmeværn søger fortsat efter Mads

0
Foto: AVISEN

Politiet og Hjemmeværn leder i Varde by i dag og i morgen. Nye billeder offentliggøres

Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter i dag og i morgen indsatsen for at finde den forsvundne 26-årige Mads Ehmsen fra Varde, der sidst er set mandag den 23. januar klokken 23.30 i Varde.

Torsdag og fredag vil politiet i samarbejde med Hjemmeværnet lede efter Mads i Vardes midtby. Eftersøgningen begynder ved Storegade 19, hvor Mads Ehmsen sidst er set. Herfra søges der i et meget stort område, som deles op i zoner, der gennemgås en for en med hunde, hjemmeværnsfolk og betjente.

– Det er en stor opgave, som vi får hjælp af hjemmeværnet til at løse. Vi har søgt i området før, ligesom vi har søgt i og ved åen uden resultat. Vi undrer os over, at vi ikke kan finde Mads og fortsætter eftersøgningen i området. Borgerne skal derfor være forberedte på, at vi kan komme forbi for at undersøge haver, skure og andre mulige findesteder. Familien og venner er meget bekymrede og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at finde Mads, siger vicepolitiinspektør Kent Brynilsen.

Efter aftale med de pårørende offentliggør politiet samtidig nye billeder af Mads Ehmsen, der et taget den dag, han forsvandt. Det sker i håb om, at flere borgere dermed vil kunne hjælpe med nye oplysninger. Samtidig opfordrer politiet alle borgere, der har privat overvågning og ikke har været i kontakt med politiet endnu, til at kontakte politiet, der vil hente materialet. Borgerne opfordres også til at tjekke deres haver og skure og holde øje, når de færdes i naturen.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil være til stede med den mobile politistation på Skansen i Varde i forbindelse med eftersøgningen både torsdag og fredag. Alle er velkomne til at komme forbi.

17-årig dreng sigtet for kørsel uden førerret

0
Foto: AVISEN

En 17-årig dreng blev torsdag nat klokken 00.10 sigtet for kørsel uden førerret.

Den 17-årige er ikke en lokal dreng fra Fredericia. Han blev standset i en personbil på Snaremosevej i Erritsø.

Indbrud i Skærbæk

0
Foto: AVISEN

På Hjortøvænget i Skærbæk er der onsdag mellem 17.40-20.10 begået et indbrud i en villa.

Gerningsmændende er kommet ind gennem et sydvendt vindue, og har formentlig opbrudt vinduet med et koben.

Fra villaen er der stjålet smykker og et armbåndsur.

Dødsfald Fredericia den 23. februar 2023

0

Anny Rita Rosenberg, 1933 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Person død efter påkørsel af tog

0
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Natten mellem onsdag og torsdag var al togdrift over Lillebæltsbroen tilbageholdt, da en person var blevet påkørt af et tog på Brovejen.

Mellem klokken 23.25 og 01.50 holdt togene stille mellem Middelfart og Fredericia på grund af en personpåkørsel ved Brovejen. Den påkørte døde efterfølgende af skaderne påført ved ulykken.

Her til morgen er togtrafikken ikke påvirket af ulykken.

Scanview ser ind i endnu et travlt år

0

Scanview på Navervej i Fredericia er et af Danmarks største produktionshuse inden for professionel videoovervågning. Virksomheden ser ind i et 2023, hvor ordrebogen allerede næsten er fyldt, og ordrene til 2024 er allerede begyndt at tikke ind. Snart forventer Scanview at kunne præsentere et rekordår, og selvom nogle virksomheder vil blive ramt af verdenssituationen, forventer de ikke, at det bliver tilfældet hos dem.

Tilbage i 2019 opkøbte Scanview-gruppen D.E. Electronic. Bag det firma stod Dennis Egholm, der i dag er direktør og medindehaver af Scanviews datterselskab Scanview Sikring. Over en kop kaffe på domicilet på Navervej 12 fortæller Egholm om rejsen.

– For at forstå firmaet skal man nok helt tilbage til starten. Jeg startede lidt før år 2000 med et firma, der kun lavede tyverialarmer, adgangskontrol og den slags, det var der jeg indså, at enten skulle det være det billigste, eller så skal vi være de bedste. Allerede dengang begyndte vi at blive certificeret. Der var ikke ret mange, der dengang havde certificeringer i adgangskontrol, godkendt af F&P (Brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. red) og forsikringsselskaberne generelt. På nogenlunde samme tidspunkt, har Torsten (Torsten Ussing, der er direktør og medindehaver af Scanview) købt videobutikken, som har rod tilbage i Legotiden, han har her haft nogle af de samme tanker som jeg, indleder Dennis Egholm og fortsætter:

– Torsten mødte jeg først igen 15 år senere, her havde jeg egentlig bygget min forretningen op ude på Industrivej. Vi havde Fredericia Kommune som kunde, havnen og nogle andre interessenter, og vi var ved at blive gode, til det, vi laver den dag i dag. På et tidspunkt vandt vi et stort udbud på Skejby Sygehus og senere da, man skulle de til at bygge OUH i Odense, der kunne vi nogle helt specielle ting i forhold til byggepladssikring. Vi kunne trække nogle statistikker til regionen om, hvor mange arbejdsulykker, der skete pr. udført time, hvor mange timer de forskellige underentreprenører havde, og hvad de har leveret i forhold til deres kontrakt. Det var sådan nogle tal, de førhen brugte fuldtidsstillinger på at finde frem til, de tal kunne vi levere ved at trykke på én knap. Den samlede aftale kunne jeg dog se, var så stor, at vi ikke kunne bære den selv, så lavede vi en aftale med Torsten fra Scanview om, at de leverede videodelen, og vi adgangsrapportdelen.

Scanview domicilet på Navervej 12. Foto: AVISEN

Samarbejdet med Torsten Ussing blev en øjenåbner. Det endte med, at det blev starten på det Scanview, som man kender i dag.

– Vi fandt ud af, at vi arbejder på fuldstændig samme måde; vi dokumenterer hvad vi laver, det skal være af god kvalitet og folk skal have det godt, når de arbejder, derfra gik der ikke lang tid før, vi fandt ud af at vi skulle bo sammen og have forretningen til at køre sammen.
Vi startede et koncept, med tre virksomheder på samme adresse og det er vi sådan set stadigvæk, vi kørte det meget separat, men fandt hurtigt ud af, at hvis vi skulle have noget ud af det, skulle folk arbejde sammen. Vi skal hjælpes ad med at trække ledninger, vi skal udnytte hinandens kompetencer, sådan at vi får de bedste løsninger ud af det, hvilket vi har fået til at lykkes, siger Dennis Egholm.

Med en bred pallette af kunder, har samhørigheden givet fordele i flere andre aspekter, når der bydes på opgaver.

– Vi dyrker vores kunderelationer i håbet om at de er vedvarende, eksempelvis var det helt klart, at vi fik OUH, fordi vi havde haft Skejby, hospitalerne havde snakket med hinanden. Vi prøver at trække nogle af de store kunder. Torsten har for eksempel budt på DSB landsdækkende, det betyder, at vi har alle DSB-stationer i Danmark. Derudover har vi alle Harald Nyborg butikker i Danmark, vi har budt på nogle kommuner her de seneste år, hvor vi nu har Vejle Kommune og fornyligt har vi vundet et udbud hos Billund Kommune. Vi har også lige vundet en stor ordre i Kastrup Lufthavn, fællesnævneren for alle de her opgaver er, at vi kan være med prismæssigt i det lange løb og vi ligger rigtig godt på teknikken, siger Dennis Egholm.

Direktør for sikring, Dennis Egholm, blandt de bugnende reoler. Scanview har altid et par stykker af hver på lager, fortæller han. Foto: AVISEN

Selve Kastrup Lufthavn har Scanview haft som kunde i lang tid, men selve ordren, som Egholm omtaler, er af en speciel en af slagsene.

– Vi har et tysk produkt, der hedder Dahlmeier, et højkvalitetskamera, der passer rigtig godt i vores grønne strategi, fordi producenten er rigtig langt fremme indenfor bæredygtighed. Ovre i Kastrup Lufthavn, skulle man bygge en stor bygning, det eneste sted den kunne ligge, var foran deres kontroltårn. Det er rigtig upraktisk, at man ikke kan se landingsbanerne, når man sidder oppe i et flyveleder-tårn. Vi foreslog dem en løsning, hvor vi lavede nogle kunstige vinduer, som faktisk er skærme, her sætte vi så de helt specielle højopløselige kameraer op på taget hele vejen rundt, og klipper billederne sammen således, at flyvelederen har den fulde udsigt, som hvis du stod, og kiggede ud af vinduet – faktisk endnu bedre end hvis du kiggede ud af vinduet, det er helt unikt. I øvrigt havde de en kæmpe besparelse, det var et dyrt projekt, men et nyt kontroltårn koster meget mere, fortæller Dennis Egholm, med et smil.

Grøn strategi

En af de ting, der er helt oppe i tiden, er en grøn virksomhedsstrategi. Sådan en har Scanview også.

– Vi har gennem flere år, fået forespørgsler fra kunder, fordi kunderne også bliver spurgt ind til det, så er de nødt til at komme til os og spørge, hvad vi kan bidrage med, her skal vi vise vores kunder, at vi gør noget. Det er ikke nok at, genbruge pap, eller at tænke på og købe elbiler og så videre. Man er nødt til at gøre et eller andet mere end det, man ellers ville have gjort, og det er egentlig det, vi er begyndt på nu, gennem nogle forskellige uddannelsesforløb ved Business Fredericia og ligeledes gennem flere af vores leverandører, siger Dennis Egholm og fortsætter:

– Her har vi gravet dybere ned, med hjælp fra konsulentfirmaer og den slags. Her har vi fået udstukket retningen, fået det sat i system indtil videre, for hele betingelsen for at vi kan blive bedre, det er at vi ved, hvor meget vi ”sviner”, og det er noget af den data vi er ved at samle ind, det skulle gerne ende i vores første ESG-rapport engang i februar-marts, så har vi ligesom vores nulpunkt, kan man sige. Vi har også sat en helt masse ting i søen i forhold til, at vi prøver at købe bedre biler, opfordrer teknikkere at køre sammen, vi har slukket vores aircondition om vinteren, om sommeren tænder vi den først klokken 07:00 og slukker den igen klokken 16:00, hvor den førhen kørte flere timer før og efter. Vi prøver på at få det ind i kulturen ved, at vi på infomøder, som vi har hvert kvartal, bruger ret lang tid på at fortælle teknikkerne, hvorfor vi gør det her.

Det mest enestående der findes på matriklen er en fuldt funktionel model af et p-hus. Har kan informationer fra kunderne indlæses, således kan de få en grundig demonstration af muligheder og produkter. Foto: AVISEN.

Rekordår i sigte

Mens nogle virksomheder har lidt som følge af først coronapandemien, og siden inflationen, er det ikke tilfældet hos Scanview. Tværtimod har de ikke kunnet følge med. Nu er de kommet efter det, og forventer at præsentere et rekordoverskud.

– Vi havde nogle lidt trælse corona-år, fordi vi simpelthen blev væltet af efterspørgslen, men nu ser det ud til, at vi får det bedste år nogensinde i 2022, og det ser ud til at blive endnu bedre i 2023. Ordrebogen for nogle af afdelingerne er fyldt næsten hele året. Vi har allerede nogle ordrer, der ligger i 2024, så lige nu søger vi folk igen. Vi mander op, og bruger rigtig meget tid på at videreudvikle kompetencerne. Så det er klart, vi får rigtig travlt, og det kommer til at se godt ud, så vi længere ind i den her grønne strategi, der også skal markedsføres meget mere end vi allerede har gjort, det er der vi er på vej hen, siger Dennis Egholm.

Scanview adskiller sig fra lignende firmaer på flere områder, men især ét sted skiller de sig ud. Virksomheden er virkelig tekniske, når det kommer til at vælge de rigtige systemer.

– Der hvor jeg tænker, vi adskiller os fra de fleste andre er, at vi gerne vil være rigtig tekniske, vi er ikke interesseret i bare at få sprøjtet en masse alarmer ud. Vi bruger rigtig meget tid på at analysere kundens behov, vi bruger rigtig meget tid på at snakke med kunden, og så bruger vi rigtig meget tid på at lave en tegning og på beskrive det vi kunne tænke os at gøre. De økonomiske konsekvenser over tid bliver gennemgået minutiøst, sæt nu at hvis man ofrer lidt mere, så kan det faktisk ende med at blive en besparelse for kunden, her kommer den grønne vinkel igen ind. Hvis vi justerer på nogle ting, så kan det blive en besparelse. Har du for eksempel tyverialarmen sat til, at der ikke er behov for at varmen er så høj inde i huset, så kan vi slukke for ventilationsanlægget eller skrue varmen ned. Vi ved også, at der ikke skal bruges vand i bygningen, når der ikke er nogle, så kan vi slukke for det eller give besked om, hvis toiletterne eksempelvis løber. Vi kan i det hele taget hente data fra nogle mange andre systemer, og det er den vinkel vi har, som jeg ikke tror ret mange andre har, siger Dennis Egholm.

Ordrerne hang i lange baner på lageret, således de var klar til den enkelte montør skulle ud på opgave. Foto: AVISEN

Egholm medgiver slutteligt, at nogle virksomheder kan se ind i en mere dyster fremtid, da man nok vil se et fald i byggebranchen. Hans vurdering er dog, at Scanview ikke vil blive ramt på samme måde, grundet deres kundekreds ikke kun er aktører i den private sektor.

– Det er helt tydeligt lige nu, at man godt kan risikere, at byggeriet tager et dyk og at der måske er lidt opbremsning i markedet. Der tror jeg ikke, at vores kundesegment vil blive ramt, fordi vi har rigtig mange offentlige og store kunder, som har projekteret tingene for lang tid siden og ikke kan undvære det, eller ser det som en besparelse, en investering, hvilket også er en ny ting. For ganske få år siden, kunne jeg ikke få lov at skrive i et udbud, at efter 2-3 år, så vil det her blive en bedre eller billigere løsning, for det måtte man simpelthen ikke tage udgangspunkt i. Der skulle man tage det mest fordelagtige tilbud. Der er man nu begyndt at lytte, fordi det også har den grønne vinkel, slutter Dennis Egholm.

Selvom verdenssituationen nu gør, at eksempelvis byggebranchen vil tage et dyk, vil det ikke komme til at gå udover Scanview. Virksomheden forventes at præsentere et rekordregnskab for 2022, og kigger man i 2023 er ordrebogen allerede godt fyldt op. Dermed ser fremtiden lys ud for virksomheden, som har fokus på en grøn strategi.

Adgangskontrol til parkering hos Vejle kommune. Scanview kan integrere deres løsning komplet med øvrige systemer hos deres kunder, således at almindelige adgangskort også fungere til deres system og omvendt. Foto: AVISEN