På Højdedraget i Fredericia har der lørdag mellem 16-20.20 været et indbrud i en villa.
Man har opbrudt et vindue for at få adgang ind til huset. Huset var gennemrodet, og man har endnu ikke overblik over koster.
Vagtchefen tilføjede intet om, at det kunne hænge sammen med indbrudet på Morbærvej samme nat.
På Morbærvej i Taulov har der søndag nat været indbrud i en villa.
Fra villaen er der både stjålet en MacBook, barbermaskiner, en hårtrimmer og smykker.
Vagtchefen tilføjede intet om, at det kunne hænge sammen med indbrudet på Højdedraget samme nat.
Det kommende foredrag bringer en mere detaljeret og barskere fortælling om René’s oplevelser i den kriminelle underverden. Det er både en fortsættelse af hans første foredrag, samtidig med at de to sagtens kan stå alene. Oplev Vol. 2 den 28. Marts fra 19:00 – 21:00
Rene vil fokusere på de historier, som ikke kunne fortælles i første foredrag. Det inkluderer hårdere narkosager, de mennesker og dilemmaer, som René har mødt på sin vej. Foredraget er mere barskt end det første og det vil give et mere indgående indblik i hans liv som lejesoldat.
– Man kan se frem til en uddybning af, hvordan det var at være private contractor – eller lejesoldat, det må du også gerne kalde det, den verden får man uddybet, hvordan det var at have livet på spil dernede og hvad det har af omkostninger privat, fortæller Rene.
Rene’s bil hyler af ham:
– Den siger jeg skal slippe håndbremsen, det har ja da gjort. Det gør jeg om ikke andet i foredraget, siger René kækt.
Hvordan står det ellers til Rene?
– Nu er bog nummer to ude, som hedder “Helhjertet”, den kom i oktober, den kan man i øvrigt købe til foredraget. Derudover så har jeg to podcast på Podimo, den ene hedder Narkobetjenten og den anden hedder Panser. Panser det er sådan en aktualitetspodcast, hvor vi tager en kæmpe sag op om ugen, der kører i medierne og den belyser vi. Narkobetjenten det er, hvor vi fortæller om skæbner fra politiets side men også fra den kriminelle underverdens. Begge podcast kan jeg godt sige, er en bragende succes. Udover det så er jeg i gang med at skrive bog nummer tre, og hvad den handler om, det er en hemmelighed, fortæller Rene Dahl.
Det man skal tage med, det er, at har man set det første foredrag, så skal man også se det næste. Alligevel har de to foredrag intet med hinanden at gøre og man kan sagtens se dem uafhængigt af hinanden. Begge foredrag giver altså et indblik i den kriminelle underverden og om en betjents hverdag i den underverden. Billetter kan købes herunder.
Selvom mulighederne for at lave energiforbedringer er begrænsede for danskere, der bor i lejeboliger, så er der stadig penge at hente ved at spare på strømmen. Men en ny undersøgelse afslører, at lejerne ofte sætter ind de forkerte steder.
Det seneste år har de høje energipriser fået mange danskere til at sætte ind i hjemmet med tiltag, der sparer på strømmen og dermed pengepungen. Men for mere end en million danskere, der i dag bor i lejeboliger, kan det være mere vanskeligt at få sparet.
Danskere i lejeboliger er nemlig ofte begrænset af ikke at kunne lave fysiske energioptimeringer i hjemmet, og de er i stedet nødt til at fokusere på tiltag, der har kunne minimere udgifterne til strøm og varme. Det er dog ikke altid de rigtige steder, der bliver sparet.
I en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi svarer tre ud af fire danskere, at de har fokus på at skrue ned for lyset, mens hver anden peger på et lavere varmeforbrug, som deres primære energibesparende tiltag. Men ifølge Bo Halm Andersen, der er energikonsulent hos NRGi, så er det andre steder i hjemmet, man bør kigge efter de største besparelser.
– I takt med at de fleste danskere får LED-pærer, som bruger fire-fem gange mindre strøm end halogenpærer, er der mindre at hente ved at holde lyset slukket sammenlignet med at begrænse brugen af hårde hvidevarer eller skrue ned for brugen af elektronik. I dag kommer tæt på en femtedel af elforbruget fra underholdning i hjemmet, siger han.
I undersøgelsen svarer blot én ud af ti, at de ser mindre TV eller bruger mindre tid på gaming, mens hver fjerde har fokus på ikke at bruge deres tørretumblere. Hvis man fokuserer sine strømbesparelser på de forkerte områder, kan det faktisk ende med at gøre pengepungen mere ondt end godt. Det forklarer Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige.
– Selvom det kan virke fornuftigt at skrue ned på varmen som et af de første sparetiltag, så skal man samtidig passe på, at man ikke kommer så langt ned i temperatur i lejlighedens rum, at der fx kan udvikle sig skimmel. Derfor er anbefalingen også, at man sætter sig ind i hvilke sparetiltag, der rent faktisk er de mest effektive, så man får mest muligt ud af sin indsats, siger han.
3 råd til beboere i en lejebolig
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i november og december 2022.
Dansk Blindesamfund hjælper ukrainske flygtninge med synshandicap med at få hjælp og støtte til at få hverdagen til at fungere i Danmark. Og det er der brug for, efter man har skullet flygte til lyden af kugler og eksplosioner.
Det er nat. Pludselig lyder en tudende luftalarm, og der høres brag fra eksplosioner i det fjerne. Jorden ryster. Selvom Yurii Ivancheskul og Nina Piletska er blinde, fornemmer de tydeligt sagens alvor. Russiske soldater er trængt ind i Ukraine og ved at invadere landet. Angrebene nærmer sig Sviatohirsk i det østlige Ukraine, hvor kæresteparret bor.
Fredag den 24. februar er det et år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Siden da har millioner af mennesker måttet flygte fra deres hjem – også Yurii Ivancheskul og Nina Piletska, der i april 2022 tog flugten væk fra kugler, bomber og granater. Det lykkedes dem at få plads i en bus, og først herefter fandt de ud af, at de var på vej til Danmark.
– Vi kendte intet til Danmark, men heldigvis var danskerne venlige og hjælpsomme. De tog godt imod os. Men det er alligevel svært at forlade sit hjemland og komme til et fremmed land, hvor man ikke snakker sproget eller engelsk. Det har været en stor barriere for os, siger Nina Piletska.
I Danmark kan ukrainske flygtninge med synshandicap få hjælp fra Dansk Blindesamfund, der kan give støtte og vejledning, når der eksempelvis skal søges om hjælpemidler eller handicapkørsel. Blinde og svagsynede fra Ukraine skal have den bedste hjælp og støtte, og Dansk Blindesamfund har siden sidste forår tilbudt støtte og rådgivning og mulighed for at skabe netværk via foreningens landsdækkende konsulentordning. Det fortæller Diana Stentoft, der er næstformand i Dansk Blindesamfund og derudover sidder som generalsekretær i Verdens Blinde Union.
– Som flygtning står du som udgangspunkt altid i en sårbar situation. Ud over det forfærdelige i din situation skal du i mange tilfælde samtidig forholde dig til en anden kultur og et andet sprog, og hvis du også har et synshandicap, kan dagligdagen være meget hård og vanskelig, siger hun og fortsætter:
– Dem der kommer til Danmark er de heldige, for det er meget svært at komme væk fra et konfliktområde, når man har et synshandicap. Vi har gennem årtier indsamlet viden fra vores arbejde såvel i Danmark som i resten af verden, som vi kan trække på, og det kommer os til gavn, så vi kan yde en god og professionel hjælp til flygtningene fra Ukraine.
Dansk Blindesamfund er i øjeblikket i kontakt med 14 personer med synshandicap, der er flygtet fra krigen i Ukraine. Foreningen vil gerne hjælpe flere, der måtte have brug for hjælp, og derfor opfordrer man myndighederne til at gøre blinde eller svagsynede flygtninge opmærksom på, at der er hjælp at hente.
– Hvis man er blind i Ukraine, er man ofte overladt til at blive i hjemmet, men her er der fokus på, at man deltager i samfundet på lige fod med andre. Den tankegang kan jeg godt lide”, fortæller Yurii Ivancheskul, der sætter pris på den støtte og hjælp, som ham og Nina Piletska har modtaget i Dansk Blindesamfund.
Parret bor i dag på et nedlagt plejehjem i Østjylland sammen med andre ukrainske flygtninge.
Karsten Byrgesen (NB) forstår ikke, at Fredericia Kommune ejer så mange bygninger. Han vil afhænde flere af dem, og sælge dem til private aktører. Det gælder blandt andet Depotgården og MesseC, fortæller Byrgesen.
Byrgesen har tidlligere råbt vagt i gevær omkring de kommunaltejede bygninger i Fredericia, men der er ikke sket en synderlig forbedring i situationen, mener han.
– Det, der er vigtigt i kommunal sammenhæng er, at vi sikrer pengene bruges mest hensigtsmæssigt, men tre år efter vi fik en ejendomsportefølje oversigt, er der ikke sket noget. Vi har afhændet betydeligt lidt og indkøb af flere ejendomme kan være på vej, siger Byrgesen.
En af de bygninger, som Fredericia Kommune har investeret i og købt er MesseC. Det gjorde man for at holde hånden over virksomheden i en svær tid, hvor coronapandemien gjorde, at MesseC led økonomisk. Derfor besluttede kommunen at sikre, at MesseC kunne holde skindet på næsen ved at købe deres store bygning. Nu er der igen messer for fulde huse, men der er ikke tegn på et snarligt salg, hvilet undrer Karsten Byrgesen.
– Jeg synes, at der sker for lidt. Det er muligt der er noget bag tapetet, men jeg er overrasket over, at den ikke er sat til salg. Vi kan sætte prisen på en måde der gør, at vi ligner vi er seriøse sælger og gode købmænd. Den ejendom står til 60 – 75 millioner kroner, konstaterer han og slår fast, at aftalen ved købet af MesseC var, at den skulle sælges igen:
– Det var min betingelse på det tidspunkt vi købte ejendommen. Når tiderne vender og det er interessant at eje den type ejendom, skal den til salg igen. Derfor var det vigtigt med en coronapris. Der var helt dødt derude dengang.
MesseC er ikke den eneste store bygning, som Fredericia Kommune ejer. Der er en lang række, og den slags koster vedligeholdelse, hvilket man blandt andet konstaterede ved Fredericia Idrætscenter, som man inden renoveringen, ikke havde rørt ved siden åbningen i 1969.
– Havde vi været en kommercielt drevet virksomhed var vi gået konkurs og aldrig nogensinde fået lov til at drive virksomhed igen. Der er flere eksempler på, hvor det så galt ud i mange år, men nu har vi fået styr på det. Et af dem er lejeindtægten på Fredericia Teater, som koster 3,9 millioner kroner at leje på årsplan. Teatret betalte ikke en øre for det, og vi kunne ikke bogføre en indtægt på det, og de kunne ikke bogføre en udgift. Jeg håber, at teatret kommer til at køre så godt, at de kommer til at betale de ydelser, som de får således, at det ikke er skatteborgerne der betaler, fortæller Byrgesen.
Karsten Byrgesens håb er, at der sælges flere af de bygninger fra, som kommunen ejer. Foruden MesseC, som han gerne vil af med, er der særligt en til, som Nye Borgerlige-byrådsmedlemmet gerne vil af med.
– En af de bygningen vi har er Depotgården, der har forskellige former for håndværk i værkstederne. Er det nødvendigt med sådan en kæmpe bygning til det lille behov? I min verden burde den sættes til salg. Hele området dernede trænger til et kæmpe løft, og får man kapital ind, og lave det til fx ejerlejligheder, så giver det penge i kommunekassen. Brugerne på depotgården kan man smide op på Kulturkasernen i stedet for smartkultur fra hovedstaden, slutter Karsten Byrgesen.
Hvorvidt Byrgesens opråb får effekt er ikke til at vide, men sikkert er det, at han mener Fredericia Kommune ejer for mange bygninger.
Fredericia Håndboldklubs assistenttræner, Jesper Houmark, prøvede lørdag noget han ikke har prøve før i tiden i FHK. Houmarks største sejr med FHK i ligaregi var indtil lørdag på otte mål, men det blev der lavet om på mod Mors-Thy.
Houmark har været i FHK siden 2016. Inden Gudmundur Gudmundsson kom til var han cheftræner, men nu er han overgået til en rolle som assistenttræner efter eget ønske. Den rolle trives han i, og sagt med et smil på læben, er det heller ikke ham, der skal hen til de ventende medier efter kampene.
Efter sejren på 36-25 mod Mors-Thy Håndbold slap Jesper Houmark dog ikke. Gudmundur Gudmundsson skulle hurtigt videre, og så måtte Houmark træde til.
– I 2023 har vi trænet godt. Vi startede med at spille godt i sønderjyske, og det fortsatte vi mod Mors-Thy, sagde Houmark.
Sejren var den største til FHK i ligaen i nyere tid. To gange tidligere er det blevet til otte målssejre. Det skete mod Lemvig-Thyborøn den 13. november 2020 med en sejr på 31-23 og på udebane mod KIF Kolding den 5. oktober 2019 med en sej på 34-26.
– Det er dejligt. Vi så, at mors var stort bagud mod skanderborg og kom tilbage, og derfor var vi skarpe i starte af anden halvleg. Vi nød, at vi var klart bedst, forklarede Houmark.
Undervejs i opgøret skiftede FHK ikke særlig meget ud. Den kæde, der brillierede, fik lov at spille igennem og det var der en forklaring på, selvom kampen var drænet for spænding.
– Vi gik efter at vinde så stort som muligt og når man rammer dagen, så spiler man bare, sagde Jesper Houmark.
Houmark har endnu til gode at vinde mod Aalborg, der er FHK’s modstander på lørdag, og med en rekordsejr mod Mors-Thy, så kan endnu en statistik blive brudt mod nordjyderne.
– Det vil være fedt at slå dem. Det er et godt hold, men vi har været tæt på at slå dem. Vi var tæt på deroppe føre jul og på et tidspunkt kommer den, sagde Houmark.
Uanset hvad kan Jesper Houmark nu noterer sig for en sejr på 11 mål, og i en turneringskamp er det for FHK ikke sket siden klubben spillede i 1. division og massakrerede Køge med 33-18 i den sidste kamp.
Det var en af de dage, hvor alt lykkedes. Alt, hvad FHK foretog sig lykkedes, og alle marginaler gik deres vej. Det kom til udtryk på måltavlen, der viste 36-25 til FHK efter 60 minutters håndbold i thansen ARENA.
Efter to kampe på kort tid efter VM-pausen ventede der et par ugers pause før, at der igen kom gang i håndbolden i ligaen. Det skyldes, at der skulle afvikles Final4 i pokalturneringen, og for at give deltagerne de bedste betingelser, lagde man ikke nogen ligakampe tæt det stævne.
Om det var det, der gjorde interessen for opgøret mellem FHK og Mors-Thy var stor, skal være usagt. 2.080 tilskuere havde indfundet sig i thansen ARENA lørdag klokken 14:30, og det virkede ikke som en kamp, der ville trække så mange tilskuere, men det var tilfældet. Og flere af dem havde indfundet sig tidligt i hallen. Det var den hårde kerne fra HK Ultras, der havde indtaget deres berygtede og berømte blok H, og fra start, da FHK-spillerne kom på banen til opvarmning, satte gang i stemningen i hallen.
Da kampen gik i gang var FHK toptændte. Det har været et stort fokuspunkt for holdet i 2023 med at komme godt fra start i kampe så de ikke kommer til at hænge unødvendigt efter på ikke at være der fra start. Den mission lykkedes, da stillingen efter fire minutter var 5-1 til det toptændte hjemmehold. Det blev for meget Mors-Thys træner, Niels Agesen. Han trykkede resolut på timeoutbufferen.
Lige lidt hjalp det. Kasper Young var her, der og alle vegne og gjorde hvad der passede ham i opgørret. Han sendte fredericianerne i front med 9-3 efter otte minutter, og spillede generelt set på et uhørt højt niveau. Han scorede efter behag fra fløjen, men han bød sig også til ved at tage sagen i egen hånd ved at drible ind i banen og skyde bolden i mål fra højre back. Det er noget, som man var en karakteriska for ham i 1. division, men som ikke er kommet særlig meget til udtryk i ligaen. Er der noget, som du ikke kan, blev Young spurgt om efter kampen.
– Det korte svar er nej, lød det kækt fra ti målsskytten.
I den seneste hjemmekamp mod HC Midtjylland lavede Kasper Young fem mål på fem forsøg, og den total blev fordoblet mod Mors-Thy. Han mener, at holdet inde i en god periode, hvor holdet træner godt, og det smitterr af i kamp.
– Hele holdet fik en god start, og det levede vi på i hele kampen. Det hele lykkedes og i dag var en af de dage, sagde Young med et smil og modtog klapslaver fra fansene.
Klapsalver var der til gengæld ikke til Mors-Thys keeper Rasmus Henriksen. Han blev hurtigt erstattet af Svend Rughave, der fik gjort sig negativt bemærket overfor HK Ultras. Han reddede et skud fra Reinier Taboada, og råbte ham i hovedet. Det fik Ultras op på dupperne. De ville ikke se en af deres helte blive tilsvinet på den måde af råbende keeper
Redningen fik ikke tændt op i Rughave, der endte med tre redninger på 18 forsøg. Da redningen på skuddet fra Taboada kom, var der spillet 19 minutter og stillingen var 14-8, og kampbilledet med den store FHK-dominans fortsatte frem mod pausen. Da de første 30 minutter var spillet, var stillingen 21-12, og staten på anden halvleg ændrede heller ikke på det.
Mors-Thy gik i syv mod seks. Tre gange i træk spillede de bolden ud til venstrefløjen Frederik Bjerre, der på de to første skud blev pillet af Thorsten Fries, der ikke havde gjort det store væsen af sig i første halvleg. På det tredje skud var Bjerre blevet så skræmt, at han skød helt ved siden af. Det benyttede FHK til at slå et endnu større hul.
Gudmundur Gudmundsson holdt troligt fast i de spillere, der havde været med til at oparbejde det store forspring. Efter kampen var Gudmundsson ikke til rådighed, da han skulle hurtigt videre, men om den beslutning sagde assistenttræner Jesper Houmark:
– Vi gik efter at vinde så stort som muligt, og når nogen rammer dagen, så får del lov til at spille længere tid, sagde Houmark.
Bagkæden bestod det meste af kampen af Reinier Taboada, James Junior Scott og Anders Kragh Martinussen. Særligt James Junior Scott var varm med otte mål på 11 forsøg, mens Reinier Taboada og Anders Kragh Martinusen en gang i mellem også skød med skarpt, men særligt også bidrog med at holde spillet godt i gang.
Føringen nåede op på 30-16, og det lugtede for alvor af, at FHK kunne vinde med mere end 13 mål, som FHK tabte med i det omvendte opgøret. Hvis nogen havde sagt det før kampen, var kommentaren blevet noget i retning af, at man ikke var rigtig klog, men det viste sig at være virkelighed. FHK var på et helt andet niveau end Mors-Thy, og fredericianerne spillede for en gangs skyld en kamp, hvor det hele var afgjort før de sidste ti minutter.
Det var, der var glæde over hos Jesper Houmark, som ikke har prøvet at vinde så stort siden Fredericia Håndboldklub spillede i 1. division. Den store sejr blev lidt på en billig baggrund, da Mors-Thy på dagen var tamme, men FHK var også på et højt niveau, hvor morsingboerne ikke ville kunne være med under normale omstændigheder.
Efter 55 minutter blev der givet fyraften til de fleste af FHK-spillerne, der havde spillet noget nær fuldtid. Det betød spilletid til blandt andet Nicolaj Nørager og Kristian Stoklund, og det gav lidt grus i maskineriet, men det ændrede ikke på, at FHK storsejrede med 36-25.
Næste gang FHK skal i aktion er på lørdag i næste uge, hvor modstanderen er Aalborg Håndbold.
Med en sejr mod Mors-Thy vil FHK hente deres tredje sejr i træk, og for alvor have slutspilskurs. Lykkes det? Følg med og få svaret.
En 25-årig mand er død i Fredericia. Sydøstjyllands Politi ankom 20.37 til Havepladsvej i Fredericia for at undersøge dødsfaldet.
Sydøstjyllands Politi var talstærkt til stede ved “Rævefarmen”, som området kaldes. Her foretog politiets teknikere undersøgelser. Politiet er kørt fra stedet her til morgen.
– Vi har foretaget de undersøgelser, vi skal. Derfor er vi kørt fra stedet. Umiddelbart er der ikke foregået noget mistænkeligt, men det skal en senere obduktion klarlægge. Mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, siger vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi lørdag morgen.
De pårørende er underrettet.
