Carlsbergs bryggeri har sparet 1 milliard liter vand med ny teknologi

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Efter to år med sit banebrydende vandgenindvindingsanlæg estimerer Carlsberg, at bryggeriet i Fredericia har sparet omtrent 1 mia. liter vand. Bryggeriet er et eksempel på, hvordan brede samarbejder, kan løse en af klodens største udfordringer – vandmangel.

I år sætter World Water Day fokus på den globale vandmangel, og hvordan nye teknologier kan være med til at løse den store udfordring. 

For snart to år siden tog Carlsberg Danmark sit nye vandgenindvindingsanlæg i brug. Ved at genanvende 90 % af alt procesvand fra produktionen har anlægget sparet næsten 1 mia. liter vand.Bryggeriets vandforbrug til øl- og sodavandsproduktion er med andre ord halveret fra 2,9 liter vand til 1,4 liter vand pr. produceret liter drikkevare.

– Vand er klodens allervigtigste ressource, men desværre også en knap ressource. Hovedingrediensen i øl og sodavand er vand, og derfor har vi også et ansvar til at bidrage med løsninger, der kan være med til at løse udfordringen med vandmangel, siger Tenna Skov Thorsted, sustainability manager hos Carlsberg Danmark.

Fødevareindustrien er både herhjemme og i udlandet en af de største forbrugere af drikkevand – som både indgår i de færdige produkter og til rensning af de maskiner, som producerer føde- og drikkevarerne. 

– Fordi vi er store forbrugere af vand i fødevareindustrien, er det også os, der kan og skal gøre en forskel via innovation, ny teknologi og partnerskaber. I Fredericia har vi taget et kæmpe skridt med vores nye vandanlæg, men selv mindre reduceringer af vandforbrug kan gøre en enorm forskel, når det skaleres op til at omfatte en hel industri, siger Tenna Skov Thorsted.

Danmark som foregangsland 
Vandanlægget i Fredericia skal være en læringsplatform for Carlsbergs øvrige bryggerier verden over og et eksempel på, hvordan man kan genbruge vand i industrisektoren generelt.

– De sidste to år er vi blevet en masse erfaringer rigere, og vi har vist, at man kan brygge øl mere vandeffektivt. Nu skal de mange erfaringer bruges på Carlsberg Groups øvrige bryggerier til at eliminere vandspild globalt, siger Tenna Skov Thorsted.

I Carlsbergs seneste bæredygtighedsprogram, Together Towards Zero And Beyond, spiller vand en afgørende rolle. 

– Vand har en central rolle i vores bæredygtighedsprogram. Det handler om, at vi skal sikre, at der er vand nok til alle. Det gør vi ved at være så effektive som muligt og ved at genbruge vores procesvand, ligesom vi også sørger for at lave vandprojekter, som giver ligeså meget vand tilbage til lokalbefolkningen, som vi har brugt i områder, hvor vand er en knap ressource, siger Tenna Skov Thorsted. 

Faktaboks

Kort om vandanlægget
Carlsbergs vandgenvindingsanlæg er blevet til igennem det offentlig-private partnerskab DRIP, Danish partnership for Resource and water efficient Industrial food Production, som består af en række fødevare- og teknologivirksomheder og universiteter, der i fællesskab har villet udvikle nye bæredygtige vand- og produktionsteknologier, der kan reducere vandforbruget i fødevareproduktion med 15-30 pct. uden at forringe kvalitet eller fødevaresikkerhed.

  • 90 % af procesvandet genbruges
  • Fra 2,9 til 1,4 liter vand pr. færdigproduceret liter øl
  • 10 % af bryggeriets samlede energiforbrug dækkes nu af vandanlæggets egenproduktion af biogas

Sådan renser Carlsberg vandet
Først renses vandet igennem en proces, hvor næringsstoffer i vandet omdannes til biogas. Herefter føres vandet igennem en tæt membran, hvor bakterier ikke kan trænge igennem og igen igennem et omvendt osmoseanlæg, som fjerner tilbage­værende salte i vandet. De sidste rester af organisk materiale bliver fjernet ved hjælp af en nyudviklet vakuum-UV-teknologi, der også bidrager til desinficering af vandet. Carlsberg tager løbende prøver af vandet, som sendes til både interne og eksterne laboratorier for at sikre, at vandkvaliteten for­bliver høj.

Ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Trekantområdet er afsæt for nyt ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder.

Den danske produktionssektor gemmer på et gigantisk potentiale. Udviklingen af bæredygtige og cirkulære produkter og værdikædesamarbejder er vejen til et bedre miljø og klima, men også til nye markeder og konkurrencekraft. Industriens Fond griber muligheden med et langsigtet og eksperimenterende program.

Gennem lokalt forankrede og specialiserede ‘labs’, der hjælper virksomheder med at udvikle og teste bæredygtige løsninger, adgang til nye netværk, 1:1 ekspertrådgivning og kompetenceudvikling gennem konkrete værktøjer, skal 4.250 danske produktionsvirksomheder – svarende til ca. 40.000 jobs – skal virksomhederne i 2030 have omstillet store dele af deres forretning i en bæredygtig retning

Det er ambitionen og tilgangen i det nye program Afkobling 2030, der efter et pilotprojekt i 2022, nu udvides markant til otteårig indsats, hvoraf Industriens Fond har afsat 32 mio. til de første to år.

– Vi kan se, at dansk industri belaster vores klode mere og mere, og samtidig møder virksomhederne stigende krav fra kunder og lovgivning. Pilotprojektet bekræftede os i, at Afkobling 2030 kan noget helt nyt, når det handler om at løse de udfordringer – bl.a. at klima- og miljøhensyn skal integreres centralt i forretningsudviklingen, siger Anders Ziegler Kusk, programleder for bæredygtig produktion, Industriens Fond. Han tilføjer:

– Derfor er vores ambition nu sammen med en stærk partnergruppe at hjælpe danske produktionsvirksomheder med at styrke deres position i en verden, hvor evnen til at skabe værdi gennem bæredygtighed har afgørende betydning for konkurrenceevnen.

Virksomhederne i Trekantområdet er klar til omstilling

I programmets to første år er der særligt fokus på Trekantområdet. Området er med sin koncentration af 2.784 produktionsvirksomheder et oplagt sted at sætte ind.

– Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum med mere end 40.000 industrijobs. Derfor ser vi det som helt naturligt, at vi går forrest i den bæredygtige transformation af industrien, der er nødvendig af hensyn til både den fortsatte konkurrencekraft og de globale klimamål, siger Morten Rettig, direktør for Trekantområdet Danmark.

Iris Group afdækkede med rapporten “Industriel konkurrencekraft i Danmarks produktions- centrum” i juni 2021, at 82 procent af virksomhederne i Trekantområdet forventer, at klima og krav fra omgivelserne om lavere CO2-udledning i høj eller nogen grad vil påvirke dem. Dertil forventer 96 procent af alle virksomhederne i høj eller nogen grad at skabe innovation.

Virksomhederne i området har altså den helt rette indstilling til for alvor at komme i gang med den bæredygtige omstilling.

– Industrien er omdrejningspunktet for den stærke vækst, der gennem årtier har været i Trekantområdet. Efter finanskrisen vendte industrien i området nedturen til en optur gennem innovation, fleksibilitet og nye samarbejder. Vi står nu i en klimakrise – hvor industrien igen skal vende krisen til ny konkurrencekraft gennem grøn omstilling og bæredygtige forretningsmodeller. Til inspiration for hele Danmark, siger Morten Rettig.

Virksomhed: ”Vi får brug for hjælp”

HL repro er en af de virksomheder, der deltog i pilotprojektet sidste år. De ønsker også at deltage i Afkobling 2030, siger Thomas Hartvigsen, CDO Development Manager:

– Vi er motiveret til at deltage i programmet, fordi vi har svært ved at finde de sidste procenter i CO2-reduktionen. Vi vil gerne være neutrale inden 2030. Vi har taget de lavthængende frugter. Nu står vi overfor de store udfordringer, hvor vi ikke kender løsningerne. Vi skal innovere endnu mere, prøve noget nyt, lave nogle fejl, indgå i nye partnerskaber, gøre ting vi ikke har gjort før og sætte det i en ny kontekst. Og vi får brug for hjælp.

Programmets overordnede sigte er netop at hjælpe virksomheder med at ’afkoble’ deres produktion og omsætning fra ressourceforbrug:

– Industriens samlede klima- og miljøbelastning skal reduceres. Det er en bunden opgave – uanset hvordan det går med den økonomiske vækst. Det er det, som kaldes absolut afkobling. Men hvis det skal lykkes, skal bæredygtighed helt ind i hjertet på den enkelte virksomheds strategi og forretningsmodel – og helt ud i produktionen og værdikæderne. Det er den mission, vi arbejder på i Afkobling 2030, forklarer Line Poulsen, Mission Director for Afkobling 2030, DDC – Dansk Design Center.

Fremtidssikring af virksomheder og klima

Projektet er det første af sin slags. Ambitionen om at omstille en hel sektor og gøre det på en eksperimenterende og fleksibel måde, hvor indsatsen løbende tilpasses virksomhedernes behov, er unik. Det gælder også tidsrammen, som med sine otte år reelt gør det muligt at arbejde grundigt og langsigtet med virksomhederne og deres udfordringer.

– Hvis vi skal indfri produktionssektorens miljø-, klima- og forretningsmæssige potentialer, skal vi samarbejde på andre måder og med andre tidshorisonter, end vi plejer. Vi præsenterer derfor ikke et fast format, som virksomhederne skal deltage i. I stedet tilpasser vi forløb og tilbud til deres behov, og vi hjælper også med implementering efterfølgende, siger Morten Rettig, direktør, Trekantområdet Danmark.

En virksomhed er fx i gang med en bæredygtig omstilling, hvis de kortlægger deres værdikæde, omlægger deres produkt- og forretningsmodel, så den bliver bæredygtig og måske ligefrem cirkulær, udvikler og tester nye bæredygtige løsninger på tværs af deres værdikæde, og opkvalificerer deres medarbejderes kompetencer indenfor bæredygtighed. Alt det får virksomhederne hjælp til i de lokalt forankrede og specialiserede labs.

De første virksomheder forventes at gå i gang med programmet i foråret 2023.

Fakta om programmet

Industriens Fond har bevilget 32 mio. kr. til programmet til og med 2024 med en ambition om at bruge op til et trecifret millionbeløb frem mod 2030.

Programmet drives af følgende partnere: DDC – Dansk Design Center, Trekantområdet Danmark, Alexandra Instituttet, DANDY Business Park, Teknologisk Institut og FORCE Technology.

Målet for programmet frem mod 2030 er: At 650 virksomheder har taget markante skridt på vej mod absolut afkobling, og derudover at 3.600 virksomheder har langt konkrete planer for deres bæredygtige omstilling og taget den rådgivning og de værktøjer, programmet stiller til rådighed i brug. I de første to år er der særligt fokus på Trekantområdet, fordi der netop i dét område er en særlig høj koncentration af virksomheder i programmets målgruppe.

En virksomhed er i gang med en bæredygtig omstilling, hvis de fx kortlægger deres værdikæde, omlægger deres produkt- og forretningsmodel, så den bliver bæredygtig og måske ligefrem cirkulær, udvikler og tester nye bæredygtige løsninger på tværs af deres værdikæde, og opkvalificerer deres medarbejderes kompetencer indenfor bæredygtighed. Alt det får virksomhederne hjælp til i de lokalt forankrede og specialiserede labs.

Hvad er absolut afkobling?

Afkobling handler om sammenhængen mellem økonomisk vækst og klima- og miljømæssig påvirkning. Absolut afkobling betyder, at den relevante klima- og miljøbelastning bliver mindre, uanset at virksomhedens omsætning bliver større. Eller med andre ord, at virksomhederne belaster naturen mindre i absolutte tal. Relativ afkobling betyder, at kurven for klima- og miljøbelastning blot stiger langsommere end kurven for økonomisk vækst.

Middelfarts ti mand kunne ikke holde stand i overtiden

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfart Boldklub fik et rødt kort i topkampen mod FA 2000. I det syvende tillægsminut gik den ikke længere. Københavnerklubben fik udlignet til resultatet 1-1.

Det lignede længe, at Middelfart ville slå et hul til FA 2000, der inden kampen var fire pint efter middelfarterne. Der var derfor topkamp i 3. division på kunstgræsbanen på Middelfarts træningsanlæg, der dannede rammen om det udsatte opgør fra efterårssæsonen.

Efter at have stillet med det samme hold to kampe i træk havde Midelfart blandet kortene mod FA 2000. På banen startede Oliver Hansen, Jonathan Kjær, William Akpan, Marcus de Claville og Jonas Villemoes for første gang i forårssæsonen, og netop Kjær endte med at spille en hovedrolle.

Efter 27 minutter fik Jonathan Kjær, der har en fortid i blandt andet FC Fredericia, netmaskerne til at blafre efter et flot opspil. Kjær fik bolden ude i venstre side, og fik banket bolden ind bag gæsternes keeper Niklas Thomsen.

Det lignede længe kampens enlige mål, men i overtiden ændrede det sig. Lester Hayes III fik rødt sit andet gule kort, og måtte se de sidste fem minutters tid ude fra sidelinjen, mens holdkammeraterne skulle forsøge at stå imod. Det lykkedes ikke, da FA 2000 Casper Holmelund dybt inde i kampens overtid udlignede til kampens resultat 1-1.

Trods sygdom: FHK slutspilsklar efter sejr

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det var ikke altid lige kønt, men missionen lykkedes. Fredericia Håndboldklub vandt 33-29 mod Ribe-Esbjerg, og hvad man ikke vidste inden kampen var, at fredericianerne var ramt på ressourcerne.

Minimum uafgjort og så ville FHK være slutspilsklar. Det var simpel matematik for Fredericia Håndboldklub, da de gik indtil opgøret mod Ribe-Esbjerg, men i ugen op til kampen har fredericianerne haft andet end det sportslige at skulle tage hensyn til.

Mod Aalborg for et par uger siden blev Nikolaj A. Nielsen skadet, og i den seneste periode har Jakob Frederiksen ikke været med i kamptruppen. Det skyldes, at han er ramt af sygdom, og op til kampen mod Ribe-Esbjerg har der været endnu flere komplikationer at tage hensyn til. Både Kasper Young og Reinier Taboada har været ramt af sygdom, men det trodsede de og var med fra start mod Ribe-Esbjerg.

Fra lægterne så igen mange tilskuere til. ADP loungen var propfyldt med spisende sponsorer før kampen, og de kunne hører Gudmundur Gudmundsson fortælle om, at Ribe-Esbjerg var kommet til Fredericia for at ville løbe med hjemmeholdet, og den profeti holdt stik.

Inde i thansen ARENA så 2.190 tilskuere. Der var efterskoleelever fra Vejle Idrætsefterskole, og så blev de frivillige i Fredericias foreninger belønnet med, at de kunne komme gratis ind og se håndbold, hvis de ville. Det gjorde, at stemningen var i top med de mange tilskuere, der i starten kunne se et hjemmehold være i knibe.

adp-as.dk

Ribe-Esbjerg spillede ekstremt hurtigt og kynisk. FHK’s forsvar stod fladt, og det gjorde, at det blev et skydetelt mod Thorsten Fries’ mål, og i den anden ende var det et ekstremt aggressivt Ribe-Esbjerg-forsvar, der tog stor højde på både Reinier Taboda og James Junior Scott. Det gjorde, at FHK havde svært ved at tilspille sig åbne chancer. 

Det kunne også ses på måltavlen. Enkelte drøn blev det til fra både Taboada og Scott, men det ikke nok til at holde FHK på omgangshøjde med Ribe-Esbjerg. Gudmundur Gudmundsson har nogle gange fået skudt i skoene, at han venter for længe med at skifte ud, men mod Ribe-Esbjerg var han kynisk. Gudmundsson tog timeout ved stillingen 9-6 til Ribe-Esbjerg efter et kvarter, og Junior Scott og Taboada blev taget ud. De kom ikke på banen igen, da det ikke fungerede mod Ribe-Esbjergs aggressive forsvar.

I stedet kom Kristian Stoklund og Nicolaj Nørager på banen i bagkæden. På banen til ligadebut kom den unge stregspiller Carl Büchmann, da der fra det 15. minut og resten af kampen blev spillet syv mod seks for FHK’s vedkommende. Det kombineret med, at Emil Tellerup afløste Thorsten Fries vendte kampen.

Efter et par hurtige mål fik FHK reduceret til  9-10, og efter 24 minutter bragte en velspillende Nicolaj Nørager FHK i front for første gang i kampen, da han scorede til 13-12 på et gevindskud. FHK gik også til pause med momentum. Anders Kragh Martinusen kanonerede bolden i mål i første halvlegs sidste sekund, hvilket betød, at stillingen var 16-16.

https://youtu.be/HF1diypqtC4

Det var efter en første halvleg, hvor fredericianerne ikke havde spillet prangende, og at FHK havde haft problemer med især William Aar i Ribe-Esbjergs bagkæde. Det ændrede sig i anden halvleg, hvor FHK fik lukket af defensiv, da Ribe-Esbjerg spillede i det etablerede angreb.

Til gengæld opstod der en ny problematik. FHK’s syv mod seks var ikke altid lige skarpt. Det gjorde, at Ribe-Esbjerg flere gange fik scoret i tomt mål, og havde det ikke været for de episoder, var det ikke blevet tæt til det sidste. Det var dog en kalkuleret risiko for FHK.

– Det er en del af det, og det kan ingen undgå. Vi skal have is i maven, når det sker, da vi fik meget ud af syv mod seks, sagde Gudmundur Gudmundsson efter kampen.

Gudmundsson kunne se Ribe-Esbjerg komme foran 18-17, men så strammede fredericianerne grebet og kom foran 23-21. Det fik Ribe-Esbjerg til at reagere med en timeout, og det gjorde, at kampen begyndte at bølge frem og tillbage. Ribe-Esbjeg fik sat en prop i. 

Ved stillingen 27-24 efter 46 minutter fik FHK muligheden for at trække fra. Elvar Asgeirsson skød forbi mål, og FHK kunne derfor komme foran med fire mål. Muligheden blev misbrugt af Nicolaj Nørager, og i stedet kunne Ribe-Esbjergs keeper, Águst Björgvinsson, kaste bolden i tomt mål til 27-25. Med et brændt skud af Kasper Young i det efterfølgende angreb, kunne Simon Birkefeldt med 11 minutter igen reducere yderligere.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Kristian Stoklund fik sat en prop i for en stund, og på en dag, hvor det etablererede seks mod seks, ikke var det fortrukkende system, endte Stoklund med at spille en hovedrlle som dirigenten i FHK’s offensive satsning.  Det duftede for alvor af, at FHK ville vinde, da stillingen var 30-27 med fem minutter igen, og fredericianerne to gange fik muligheden for at komme foran med fire. 

Den ene gang blev Carl Büchmann reddet, og den anden gang ved samme stilling lavede Kristian Stoklund en fejlaflevering. I stedet bragte Jonas Larholm med to scoringer i træk spændingen tilbage i kampen med to minutter igen. Det fik Gudmundsson til at forlange timeout. Unge Büchmann fik plads på stregen, men brændte igen på Björgvinsson. Det var dog ikke en utilfreds træner, der evaluerede på stregspilleren efter kampen.

– Carl er kommet ind i sidste uge, og det har været godt at få ham. I dag var hans første kamp, og han gjorde det godt, forklarede Gudmundsson.

Returbolden på Carl Büchmanns skud røg ud til FHK, og i stedet kunne Kristian Stoklund sætte sig igennem og kanonere bolden i kassen til 31-29. I det sidste minut trak FHK yderligere fra, og endte med at kunne lade sig hylde for en sejr på 33-29, der sender holdet i slutspillet.

– Det betyder utrolig meget. Det var et mål for sæsonen, og det at vi afgjorde det selv og ikke er afhængige af andre er dejligt, sagde Martin Bisgaard efter opgøret.

Forude venter to kampe i grundspillet inden, at der tages hul på slutspillet.

– Vi skal jagte de point vi kan inden slutspillet, og så må vi se puljen, og se om vi kan drille de andre , sagde Bisgaard.

Næste gang FHK skal i kamp er onsdag den 29. marts på udebane mod KIF Kolding.

Mangel på svejsere i den grønne omstilling: SDU-forskere får 13 millioner til at udvikle robot, der kan løse problemet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et nyt forskningsprojekt på Center for Large Structure Production (LSP) på Syddansk Universitet har fået en bevilling på godt 13 millioner kroner til at udvikle en mobil robotkran, der bl.a. kan svejse. Sådan én kan nemlig blive nødvendig, hvis vi skal nå i mål med udbygningen af grøn energi fra havvindmøller.

De rager mere end 250 meter op i luften og er på størrelse Storebæltsbroens pyloner. Vingerne er godt 100 meter lange. Og så kan en enkelt af dem i løbet af et år producere strøm til op imod 20.000 husstande.

Kæmpevindmøller.

Frem mod 2050 skal der sættes 10.000 af de allerstørste vindmøller op i Nordsøen. Som minimum. Det besluttede Danmark, Holland, Belgien og Tyskland sidste år.

Men konventionelle havvindmøller skal stå på fundamenter på havbunden, og når efterspørgslen på møllerne stiger, skal der også laves flere og flere og stadig større fundamenter. Der er derfor behov for at øge produktionen markant.

Det har forskerne på SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) sammen med deres partnere tænkt sig at gøre noget ved. Nu har de også fået 13,3 millioner fra Energistyrelsens udviklingspulje, EUDP, til det.

Mangel på svejsere
Forskerne vil i samarbejde med Inrotech, der laver svejserobotter, og Bladt Industries, som laver fundamenter til havvindmøller, udvikle en ny type robot, der kan svejse i 15, 20 og måske endda helt op til 50 meters højde.

Sådan en er der i den grad brug for, lyder det fra Bladt Industries, for der er massiv mangel på svejsere i industrien.

– Vi har svært ved at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, og det er derfor, vi skal automatisere så meget, som vi overhovedet kan. Der kommer stadigvæk til at være behov for dygtige smede og svejsere i fremtiden, men vi når ikke helt i mål uden automatisering, siger Nis Hansen, der er ledende svejseingeniør hos Bladt Industries.

– Vi har heller ikke faciliteterne til at udvikle og afprøve nye teknologier, fordi vi skal bruge al den plads, vi har, til vores produktion. Det er også derfor, vi er så glade for at indgå i det her projekt, tilføjer Henrik Victor Hansen, fabrikschef i Bladt Industries.

Afgørende for grøn omstilling
Robotten vil kunne gøre produktionen af vindmøllefundamenter både hurtigere og billigere og dermed blive en vigtig brik i den grønne omstilling. Det siger Hans Jørgen Brodersen fra Energy Cluster Denmark.

– I den grønne energi omstilling haster det med at nedsætte tiden fra projektidé til produktion og igangsættelse af den kæmpe opskalering, der er brug for, hvis vi skal nå i mål med klima- og energiindsatsen, siger Hans Jørgen Brodersen.

Energy Cluster Denmark er som klyngeorganisation for energisektoren involverede i projektet, ligesom Odense Robotics er det for robotindustrien.

– Lykkes vi med at udvikle og indsætte store automatiserede mobile robotløsninger med multiværktøj, der kan præcisionssvejse og samle megakonstruktioner som vindmølletårne, fundamenter og de store energianlæg, kan vi bedre klare både opskaleringen og den tidshorisont, vi arbejder op imod, siger Hans Jørgen Brodersen.

Modelbaseret kontrolsystem
Men udviklingen af robotten bliver ikke nogen helt nem opgave, forklarer professor Christian Schlette fra SDU.

Han er leder af LSP, der fokuserer på at automatisere produktionen af store konstruktioner, blandt andet vindmøller og skibe, ved hjælp af robotteknologi.

– Svejsning ser måske groft og enkelt ud, men det er i virkeligheden et meget præcisionskrævende stykke arbejde. Og det bliver ikke nemmere af, at du er 15, 20 eller 50 meter oppe, fordi strukturer og kraner i den højde bevæger sig, siger Christian Schlette.

Robotten kommer derfor til at bestå af en mobil platform nederst. Oven på den kommer der en kran. Og øverst på kranen sidder så en robotarm med et svejseværktøj. På den måde er der tre bevægelige dele, som kan kompensere for både for egne bevægelser og bevægelser i stålkonstruktionerne.

– Men det kræver selvfølgelig, at de tre dele er synkroniserede, siger Christian Schlette.

– Den eneste måde, vi kan gøre det på, er ved at lave et modelbaseret kontrolsystem baseret på en matematisk model for, hvordan materialerne og alle delene opfører sig, som vi så sætter ind i robotten, så den ved, at hvis noget bevæger sig på en bestemt måde, så skal den reagere på den og den måde.

Mange anvendelsesmuligheder
Der findes allerede svejserobotter, der kan svejse store konstruktioner højt oppe over jorden. Men der er flere udfordringer med de eksisterende teknologier, fortæller Christian Schlette.

– De eksisterende løsninger er nødt til at være meget store og derfor også dyre. Man sætter for eksempel svejseværktøj på portalkraner eller på løftetårne. Tit bliver de også lavet specifikt til én type produkt eller opgave, og de er fikserede et bestemt sted. Vores platform bliver mobil og kan bruges flere forskellige steder, siger professoren.

Han bakkes op af Thomas Bøgner, der er salgschef hos Inrotech:

– Vi er stolte af at være en del af dette spændende projekt med SDU, hvor vores samarbejde endnu en gang beviser videreudvikling af svejseteknologier.

Robotten kommer imidlertid også til at kunne bruges til mange andre ting end lige netop svejsning.

– Du kan sætte alle mulige andre værktøjer på den og for eksempel bruge den til at male, slibe eller skære, ikke bare i energisektoren, men også i byggebranchen, siger Christian Schlette.

Målet er, at robotten står færdig og klar til brug, når forskningsprojektet er afsluttet om 3,5 år.

Fakta
– Udviklingen af en mobil robotkranplatform har fået 13.339.485 kroner i støtte fra EUDP.
– Den skal udvikles af forskere på SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) i samarbejde med Bladt Industries, der også bliver slutkunden, Inrotech, der står for svejsedelen, Odense Robotics, der vil stå for at involvere robotindustrien, og Energy Cluster Denmark, som vil trække energisektoren med ind i projektet.
– I første omgang skal robotten bruges til at svejse fundamenter til vindmøller på havet – både de såkaldte monopiles, der består af en stor stålcylinder, som sættes ned i havbunden, og de såkaldte jackets, der er en mere åben konstruktion i stil med tårne til højspændingsledninger.
– En betragtelig del af omkostningerne ved produktion af vindmøller går til svejsning, og samtidig er der mangel på kvalificerede svejsere. Robotten kan altså blive særdeles vigtig for den grønne omstilling.

Minut for minut: FHK slutspilsklar efter tæt kamp

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er meldt om stor opbakning til FHK i hjemmekampen mod Ribe-Esbjerg. Siddepladerne er udsolgt, når der klokken 18:30 fløjtes op i thansen ARENA, hvor holdet jagter en plads i slutspilspillet. Lykkes det FHK at få minimum uafgjort, og sikre sig en slutspilsplads? Følg med og få svaret.

https://v.24liveblog.com/24.js

LAKOR indgår samarbejde med Stenbanken

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

LAKOR og medejeren Emil Midé Erichsen er gået ind i et nyt projekt med en fælles ambition om at genoprette havmiljøet i danske fjorde og bugter, der lige nu er ret presset. Projektet hedder Stenbanken i Kolding, som handler om at indsamle en masse donerede sten og i første omgang etablere et nyt stenrev i Lillebælt ved Kolding Fjord.

Stenrev er vigtige levesteder for mange dyr og planter i havet, men desværre er mange stenrev forsvundet over tid pga. tidligere stenfiskeri.

– Dengang kendte vi måske ikke til deres betydning for havmiljøet og diversiteten af liv omkring dem – det gør vi i dag, og derfor skal vi arbejde på at reetablere naturen, tilføjer Emil. I stenrev lever bl.a. muslinger og tang og stenrevene giver fisk og fiskeyngel et godt skjulested med føde. Det nye stenrev i Lillebælt vil derfor være et første og vigtigt skridt på vejen mod at genetablere havmiljøet og biodiversiteten i Kolding Fjord og Lillebælt.

I samarbejde med Henning Bech-Larsen, som står for Stenbanken i Kolding, vil vi forsøge at løfte opgaven om at være med til at skabe mere biodiversitet og liv i Kolding fjord.

PROJEKT MED SENTIMENTAL VÆRDI

LAKOR har en særlig forbindelse til Kolding fjord, da de fleste medejere er født og opvokset i Kolding, hvor mange fisk er hevet op i løbet af deres barndom. LAKORs designer Lasse Kornum har brugt megen af sin barndom ved Kolding Fjord, og især de steder hvor stenrevene netop skal anlægges. Derfor har han en helt speciel tilknytning til projektet:

– Jeg elsker havet og det står desværre ret sløjt til under havoverfladen i de danske farvande. Stenbanken er et projekt der kan gøre en stor positiv forskel, men som samtidig kræver relativt få ressourcer at realisere, fortæller Lasse Kornum.

LAKOR har derfor kreeret et design, som kommer på en T-shirt, mulepose og plakat i begrænset oplag, der skal være med til at skabe opmærksomhed og økonomisk støtte til projektet. Disse kan købes på lakor.dk. Plakaten vil være signeret af både Lasse Kornum og Emil Midé Erichsen. Al overskud doneres til Stenbanken.

VIGTIGHEDEN FOR LIV I DE DANSKE BUGTER OG FJORDE

– Livet i Kolding Fjord og andre dele af Lillebælt er meget påvirket af ydre forhold, som gør at biodiversiteten har det rigtig skidt” fortæller Henning, og forsætter: ”forekomsten af fisk som f.eks. torsk er voldsomt påvirket af tilstanden i farvandet, og især de mindre fisk mangler skjulesteder, hvor de kan vokse til uden at blive spist af de mange prædatorer i området. Et stenrev vil give småfisk og fiskeyngel gode skjulemuligheder.

Mange steder er man allerede i gang med at kopiere stenbanken i Kolding, hvilket også er håbet med samarbejdet: – Vi håber, at samarbejdet kan være med til at rejse opmærksomhed omkring vores fælles passion, og bidrage til at skabe et økonomisk fundament for vores fremtidige engagement, siger Henning. Håbet er også, at fremtidige fisketure i Lillebælt kan give samme glæde og fangst, som for 25 år siden, og at vi kan overlevere fjorde og bælter til næste generation i en ordentlig tilstand.

BYGGERI’ 23 messen er åbnet i MESSE C

Af
Christian Runge Fris
-
0

Danmarks største byggerimesse, BYGGERI, afholdes hvert andet år i MESSE C i Fredericia og er et sted, hvor hele branchen samles. Arrangeret af Danske Byggecentre i samarbejde med leverandørerne, finder den 19. udgave af messen finde sted netop nu fra den 21. til 24. marts 2023.

Med over 300 leverandører fordelt på 28.000 kvadratmeter, kan alle der har lyst, lægmænd og fagfolk udforske de nyeste tendenser og produkter, udveksle erfaringer og få inspiration til alt fra idé til opførsel og vedligeholdelse.

– Efter en lang pause er der meget store forventinger til byggeriets største fagmesse, selvom det er lang tid siden vi var her sidst, så har alle givet den noget ekstra, i går gik jeg en tur nede i hallerne og jeg er dybt imponeret over hvor flotte standende er, det glæder jeg mig meget til at vise de besøgende, sagde Palle Thomsen, Adm. direktør i Danske Byggecentre indledningsvist fra talerstolen, til åbningen af messen.

Branchen står overfor en stor grøn omstilling, det indebærer mange ting, især er behovet for dokumentation for byggematerialers oprindelse et væsentligt fokuspunkt for fremtiden. Temaet på årets byggerimesse er effektivt byggeri, en fundamental del af det, at bygge mere bæredygtigt.

– Det handler om at bygge og vedligeholde bygninger på en måde, som giver det bedste resultat, med brug af mindst mulig tid og ressourcer. Byggeriet skal være bæredygtigt og have en minimal indvirkning på miljøet, samtidig betyder det at byggeriet skal være økonomisk og tidsmæssigt effektivt, således atnvi får mest muligt ud af investeringerne og undgår unødige forsinkelser, uddyber Palle Thomsen.

Mens åbningen foregik på 1. salen i Messe C for de udstillere som havde tid, var der endnu flere som brugte de sidste minutter inden åbning på at finpudse deres stande og tage fotos, rundt i hallerne samledes medarbejdere for at modtage de de sidste informationer, inden der kl. 09.30 blev åbnet for dørene.

Alt i mens rullede busserne ind på parkeringspladsen fra blandt andet flere danske erhvervsskoler, som må siges at være hjemmevandt i messecentret, det er ikke mere end en måned siden at SKILLS’ 23 fandt sted netop her.

I 2022 fuldførste byggeriet 39.000 boliger, det højeste antal i 46 år, ikke siden 1976 har der været en højere aktivitet i det danske byggeri. Det på trods af usikkerhed, svingende renter og inflation, branchen talte sidste år 211.000 beskæftigede, endnu flere end vi så ved boomet i 2007.

– Man taler altid om de gode gamle dage, den gang da vi byggede rigtig meget og beskæftigelsen var rigtig høj, men de gode gamle dage var ikke år 2010, det var ikke i år 2000, eller 1990, ja ikke engang i 1980. De gode gamle dage er paradoksalt nok netop nu, lige netop nu, hvor beskæftigelsen er rekordhøj, fortæller Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

Byggeriet er ikke et erhverv på vej ud over afgrunden, tværtimod skal sektoren forberede sig på endnu mere arbejde, både indenfor nybyggeri, reparation og vedligehold, ligeledes ser anlægsbranchen også ind i en betydelig fremgang.

– Bygningsmassen ligger i dag på 566.000 kvm, altså 100 kvm per indbygger i landet, det areal kræver vedligehold, reparation og fornyelse, på lang sigt bliver vi rigere i samfundet, den rigdom har vi traditionelt kanaliseret ind i samfundet via vores hjem. Tiden med udfordringer går over, fremover kommer der ikke til at mangle arbejde, der kommer til at mangle arbejdskraft, siger Curt Liliegreen inden han til sidst åbner BYGGERI’ 23 med ordene:

– Messen skal gerne tjene til inspiration, uanset hvor godt vi kan holde zoom-møder, så virker vi mennesker nu engang på den måde, at vi i fællesskab får de bedste ideer, så jeg håber at alle nu i fællesskab, får en god oplevelse på BYGGERI’ 23.

Adgang til messen er gratis for alle interesserede og der er rigeligt at se, både for private og erhverv.

Nyt autismecenter skyder snart op i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Tirsdag var der første spadstik til et nyt autismecenter på Nymarksvej i Fredericia. Det er Region Syddanmark, der står bag autismecentret, der kommer til at rumme 21 specialboliger på den 11.000 m2 store grund.

Region Syddanmark opfører et nyt højt specialiseret bo- og beskæftigelsestilbud til voksne med autisme i Fredericia. Tilbuddet er beliggende på en 11.000 m2 grund og kommer til at rumme 21 boliger, et beskæftigelseshus, der skal anvendes til dagtilbud for centerets beboere og en centeradministration. Centeradministrationen skal udover at huse Autismecenter Syddanmarks administration og konsulentfunktion, også anvendes til kursusaktivitet.

Tirsdag blev spaden stukket i jorden. Det skete ved en seance, hvor først fungerende formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), tog ordet.

– Det er altid en speciel fornøjelse at stå på en næsten bar mark og så forestille sig der vil være et moderne hus færdigt snart.  Vi har haft en konstruktiv dialog med kommunen og naboerne. Jeg håber, at man vil følge nysgerrigt med, og at man glæder sig til det færdige resultat, sagde Libergren og fortsatte:

– Det er enkelt, hvorfor vi står her. Vi er som region forpligtet til at levere højt specialiserede pladser, og når efterspørgslen er stigende, har vi manglet pladser når vi kommer til autisme. Når vi som region planlægger nye anlæg, er jeg glad for det her byggeri har tænkt gode tanker ind med ønsker og kursusaktivteter til blandt andet kommunens medarbejdere, og det vil øge vidensdelingen. 

– Vi ved, at viden ændrer det. I de seneste par måneder har man på DR og i biografen set og hørt, om hvordan tilbud til de svageste i samfundet har været. Det har været en tilfældig diagnosering af dem, og det vækker gru hos alle at se det. Egentlig er det også et vidnesbyrd om, hvad der er sket. I dag er det naturligt at leve op til vores ansvar, og vi har indhentet vidne og inspiration fra socialstyrelsen, landsforeningen for autisme og i psykiatrien. Det har vi gjort for at få den nyeste viden og hvad der tilgodeser det bedst muligt.

Mette Bossen Linnet.

Efter Bo Libergren tog Mette Bossen Linnet (V), der er formand for Psykiatri- og Socialudvalget, ordet.

– Jeg er glad for, at vi står her og sætter en spade i jorden så vi officelt kan begynde at glæde os. Det er rigtig spændende det der skal ske. Det har stor betydning for kvaliteten på det sociale område så vi kan understøtte svage borgeres behov. Vi tager ansvar som region og derfor skal vi rumme forskellige målgrupper, og det kan vi, sagde Linnet og fortsatte: 

– Vi kan samarbejde endnu mere tværfaglig med psykiatrien. Vi kan bedre sikre den borger, der faldt mellem to stole. Man får en unik og tryg mulighed for at blive klar til at bo i egen bolig. Jeg glæder mig til samarbejdet med psykiatrien for de borgere, der skal bo her. 

– De grønne omgivelser og placeringen tæt på byen give beboerne muligheder for, at den enkelte borger kan få det bedre og tage næste skridt i borgerens udvikling. Det stemmer fint overens med vores værdier i regionen inden for socialområdet. Det handler blandt andet om tryghed og relationer.

Pernelle Jensen.

For Pernelle Jensen (V), der sidder både i Fredericia Byråd og sidder i regionsrådet i Region Syddanmark, er der ligeledes glæde at spore over, at der inden længe står et autismecenter klar på Nymarksvej.

– Det er glædeligt det ligger her så vi kan løse den her opgave for regionen.  Det en oplagt placering her, og så kan man se flere og flere får konstateret autisme, så det er vigtig vi har tilbud til dem, og det her center bliver bygget fra nyt og kan tage højde for alle ting og så bliver der kursusaktiviteter for kommunerne så det er rigtig fornuftigt, at vi kan klæde andre på inden for området, fortæller Jensen.

Karsten Byrgesen

Karsten Byrgesen (D) sidder også i Fredericia Byråd og i regionsrådet i Region Syddanmark. Derfor er han også optaget af placeringen i Fredericia.

– Det vi ser i alle landsdele er, at antallet af borgere med særlig kompetent hjælp til at køre hverdagen er stigende, og det gælder også autisme, og derfor er jeg glad for at vi har tage t første spadestik til de 21 specialdesignede boliger, og så kommer der et kursuscenter. Det er virkelig godt det her, og jeg kan kun bifalde placeringen. Det ligger godt i det her område, og er ikke i et typisk villakvarter, men er samtidig også bynært, siger Byrgesen.

Autismecenter Syddanmark får overrakt nøglerne fra Dansk Boligbyg i foråret 2024.

Politikere gør ikke mere ved partileders uberettigede tilskud

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Medlemmerne af Præsidiet er enige om, at Folketinget ikke skal foretage sig yderligere i sagen om Alex Vanopslaghs medlemsbolig. Lederen af Liberal Alliance fik uberettiget tilskud til dobbelt husførelse og en lejlighed stillet til rådighed af Folketinget.

Folketingets Præsidium har på et møde den 21. marts 2023 afsluttet sin behandling af henvendelsen om sagen om Alex Vanopslaghs (LA) brug af en medlemsbolig.

Søren Gade. Foto: AVISEN

– Vi har i Præsidiet haft en grundig drøftelse af sagen, og vi er enige om, at Folketinget ikke skal foretage sig yderligere, siger Folketingets formand Søren Gade.

Det daværende Præsidium afsluttede en lignende sag i 2015 med at tage til efterretning, at det pågældende medlem frasagde sig en medlemsbolig og tilbagebetalte godtgørelsen for dobbelt husførelse for den periode, hvor medlemmet ikke var berettiget til en medlemsbolig.

– De to sager ligner hinanden, og vi har lagt vægt på, at de blev afsluttet med samme resultat, siger Søren Gade.

Præsidiet satte sagen på dagsordenen, efter at Peder Hvelplund (EL) tirsdag den 14. marts 2023 skrev til Folketingets formand med baggrund i pressens behandling af sagen om Alex Vanopslaghs medlemsbolig.

I sin henvendelse bad Peder Hvelplund Præsidiet tage stilling til, hvorvidt der var grundlag for at anmelde Alex Vanopslagh til politiet for hans uretmæssige brug af en bolig, som Folketinget havde stillet til rådighed.

– Der er gode principielle grunde til, at Folketinget er – og generelt bør være – meget tilbageholdende med at indgive politianmeldelse mod et medlem af Folketinget. Det hænger bl.a. sammen med, at det også er Folketinget, der – hvis der i en sag eventuelt måtte blive rejst tiltale – skal tage stilling til spørgsmålet om samtykke til tiltalen. Det følger af grundlovens regler om parlamentarisk immunitet, siger Søren Gade.

1...1.1701.1711.172...1.259Side 1.171 af 1.259
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER