Den 35-årig mand, der er sigtet for drabet i Kolding på en 26-årig mand, er ved et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Grundlovsforhøret startede klokken 12:00, og der blev begæret lukkede døre, og derfor er informationerne begrænset.
Sydøstjyllands Politi oplyser på Twitter, at den 35-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger for vold med døden till følge, og at han ikke har kæret afgørelsen.
To hændelser blev registreret i lørdags, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard.
Først på Indre Ringvej i Kolding blev en 75-årig mand standset uden førerret, og senere på Østjyske motorvej blev en 50-årig mand uden førerret standset. Begge er sigtet, for kørsel uden førerret.
Arla energioptimerer sin mejeriproduktion i Taulov ved i flere trin at droppe naturgassen og koble sig på det lokale fjernvarme-system. TVIS skal forsyne rum- og procesvarme til produktionen af 60.000 tons ost om året som Danbo, Havarti og Maribo. Konverteringen til fjernvarme på Taulov Mejeri, der etableres i løbet af 2023, spares der 37 % af den nuværende CO2- udledning fra varmeforbruget.
Det er over halvdelen af naturgassen på Taulov Mejeri der elimineres, hvilket udgør 25.000 MWh eller hvad der svarer til 1.200 husstandes opvarmningsbehov. I løbet af 2023 vil der på mejeriet blive arbejdet videre med at undersøge mulighederne for erstatning af den resterende del af naturgassen således naturgassen også kan fjernes de resterende fire måneder om året.
– Vi opvarmer omtrent 600 millioner kilo mælk om året, som vi laver til nogle af Danmarks mest kendte osteprodukter så som Klovborg og Riberhus, og vi eksporterer 36.000 tons af ost til hele verden. Det kræver meget energi, og vi har et mål om at reducere vores CO2 udledning med 63% i 2030, hvorfor investeringen i tilslutningen til fjernvarme på Taulov Mejeri er den rigtige langsigtede beslutning og en effektiv måde at reducere vores CO2-udledning med én enkelt manøvre. Det giver også en mærkbar økonomisk fordel med
de nuværende energipriser, og vi efterkommer vores interne ønske -også blandt vores kolleger – om at fokusere på energieffektive løsninger, siger Klaus Jeppesen, Mejeridirektør, Taulov Mejeri.
TVIS investerer i en ny nabobygning til Taulov Mejeri, som er en 10 MW vekslerstation på 80 kvadratmeter og forbinder den med en halv kilometer transmissionsledning til det 123 kilometer lange varmesystem på tværs af fire kommuner i Trekantområdet. Typisk er det fjernvarmeselskaberne, der forsyner nye forbrugere, men en mere fleksibel ejerstrategi fra 2021, gør det muligt at tilkoble virksomheder til TVIS-systemet, når fjernvarmeselskaberne har for langt.
– Vi er meget glade for aftalen med Arla, da interessen for fjernvarme stiger, og TVIS kan levere til både virksomheder og fjernvarmeselskaber, så de kan udfase olie- eller gasfyr. Der er et stort potentiale i at bruge fjernvarme til procesvarme, og vi har varme tilgængeligt, som kan understøtte produktionsvirksomheder. Det er ressourceeffektivt, grøn omstilling og giver økonomiske fordele – både for nye samarbejdspartnere og de eksisterende forbrugere, siger Jørgen Nielsen, direktør for TVIS.
Byrådene i TVIS’ fire ejerkommuner har godkendt en samlet investeringspakke for de næste tre år, så TVIS kan investere i 12 konkrete fjernvarmeprojekter mellem 2023 og 2025. Både nye fjernvarmeforbrugere, overskudsvarmeleverandører og industrikunder, der skal bruge procesvarme til produktion, skal kobles på TVIS-nettet. Udover væsentlige reduktioner i gasforbruget og økonomiske besparelser hos forbrugerne, så vil alle projekter tilsammen reducere CO2-udledning fra varme med 460.000 tons.
– Det er en ambitiøs og omfattende investeringsplan, som ikke er set lignende siden TVIS blev etableret for 40 år siden, og investeringerne kommer på et meget afgørende tidspunkt. De sidste to år har vi udvidet TVISnettet med 40 kilometer til tre nye fjernvarmeselskaber, som udfaser gas og reducerer CO2-udledning med 186,000 tons. Nu tager vi tilløb til at udvide med yderligere mindst 21 kilometer, hvor vi understøtter vores ejerkommuner i deres strategier for at udfase fossile brændsler. Vi kommer ud til nye forbrugere, samtidigt
med, at det bliver billigere for eksisterende forbrugere i TVIS-nettet, siger Lars Schmidt, bestyrelsesformand for TVIS.
I Dansk Industri har man længe været varm fortaler for mere udnyttelse af overskudsvarme fra lokale virksomheder, derfor er det også en særlig positiv udvikling i den grønne omstilling, når overskudsvarme udnyttes til fjernvarme og i endnu højere grad, når den dernæst bliver til procesvarme.
– Vi skal først og fremmest udnytte de lavest hængende frugter i den grønne omstilling, fordi de giver de mest effektive og billigste Co2-reduktioner. Hvis virksomhederne har muligheder for det, så er fjernvarme til proces- og rumvarme en effektiv måde at komme fri af gas og olie til for eksempel fødevareproduktion, hvor der er god inspiration at hente i samarbejdet mellem TVIS og Arla. Det giver i forvejen mening at udnytte så meget overskudsvarme som muligt, og det bliver endnu mere værdifuldt, når den i sidste ende kan understøtte grønne og billigere produkter på grund af en effektiv energi-værdikæde, siger Troels Ranis, DI.
Natten mellem fredag og lørdag har der i Vendersgade været et tyveri i en varebil.
På varebilen har man smadret højre siderude, og derefter gennemrodet bilen. Der er både stjålet værktøj og et par høretelefoner, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard.
Den kendte forfatter, Lise Nørgaard, er død i en alder af 105 år.
Efter kortere tids sygdom er hun afgået ved døden.
– Vi har alle nydt godt af hendes kærlighed, livserfaring, kloge råd og positive og humoristiske tilgang til tilværelsen. Vi er taknemmelige for at have fået lov at have hende i vores liv så længe, og hun efterlader et stort savn, siger hendes datter, Bente Flindt Sørensen.
Lise Nørgaard har blandt andet været journalist på Politiken, og er forfatter til bøger som “Kun en pige” og “De sendte en dame”, mens hun også er kendt som manuskriptforfatteren på tv-serien “Matador”.
Forsvaret blev søndag tilkaldt til Ammoniakhavnen i Fredericia grundet et fund af fire krysantemumbomber.
På Ammoniakhavnen fandt en dykker søndag middag en pose med fire krysantemumbomber af 6 tommer, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard.
De mistænkelige forhold modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om klokken 14:11, og de afspærrede derfor stedet. Borgeren, der fandt bomberne helt tilfældedigt, tog dem med op på molen, hvorefter Sydøstjyllands Politi har håndteret sagen.
Kommentar fra 3F’s forbundsformand Henning Overgaard til statsministerens nytårstale
– Statsministerens nytårstale var alvorlig, men også håbefuld med tro på vores fællesskab. Krigens grusomheder mod den ukrainske befolkning og klimakrisen kræver vilje til handling. Samtidig vil regeringen skabe mere værdighed for de udsatte danskere og yde en særlig og tiltrængt håndsrækning til de børn og unge, der har det sværest. Det er klare og stærke budskaber fra statsministeren og den nye regering, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
– Det er også vigtigt, at Mette Frederiksen italesatte den tårnhøje inflation og økonomiske usikkerhed. Det rammer ikke mindst de ledige og de mange tusinde flere ledige, som forventes i 2023, og forstærker udhulingen af købekraften for dagpengene. Derfor bør man fremrykke aftalen om et beskæftigelsestillæg på 3.600 kr. pr. måned i de første tre ledighedsmåneder. Det bør træde i kraft hurtigst muligt og ikke først til oktober.
3F’s formand fremhæver også, at der i talen lægges vægt på dygtige faglærte og værdien af godt håndværk.
– Det er et nødvendigt budskab og følges forhåbentlig hurtigt op med regeringens meldinger om at styrke erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.
Statsministeren forklarede i nytårstalen, at regeringens ønske om at fremrykke investeringer i det danske forsvar har ført til, at man også foreslår at afskaffe en helligdag. Det vender 3F’s formand sig imod:
– Uden forudgående varsel og debat i valgkampen vil man nu gribe ind i overenskomsterne. Det er forkert og en ommer. At styrke dansk forsvar tre år tidligere medfører en éngangs-udgift, som både kan og bør finansieres på anden vis.
– Samtidig er det urimeligt at afskaffe en helligdag og forhøje danskernes arbejdstid generelt, mens politikerne i øvrigt fastholder, at folkepensionsalderen skal stige i de kommende årtier.
– Derfor må regeringen også – uanset farve – droppe, samlet set at forringe danskernes muligheder for tilbagetrækning. Hvis pensionsalderen skal stige mere, så må Tidlig Pension NU låses fast på pensionsalder, således at når pensionsalderen stiger med ét år, så udvides Arne-ordningen tilsvarende med ét år.
– Det har også skabt utryghed blandt 3F-medlemmer, at man vil svække efterlønnen ved at afskaffe seniorjob-ordningen. Det er et vigtigt sikkerhedsnet for ledige seniorer, som arbejdsgiverne åbenbart ikke har brug for!
– I 3F er vi også meget opmærksomme på regeringsgrundlagets brede formuleringer om reform af den offentlige sektor, blandt andet lægges der op til mere samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Her peger vi på årtiers erfaringer med udlicitering af offentlige opgaver, hvor man alt for ofte kun fokuserer på pris. Herefter skal regningen betales af de medarbejdere, som skal udføre opgaverne og løbe endnu hurtigere for en lavere løn, siger Henning Overgaard.
Danmarks største erhvervsorganisation kvitterer positivt for en ansvarlig nytårstale fra statsministeren og er utålmodig omkring at få nødvendig handling realiseret i usikre tider.
Statsminister Mette Frederiksen har netop holdt sin nytårstale, hvor hun bragte flere temaer op, som man hæfter sig positivt ved i Danmarks største erhvervsorganisation, DI.
– Det var en alvorstung og ansvarlig nytårstale, som på mange måder rammer det nye år præcist ind. Vi står i usikre tider som samfund, hvor vi helt fundamentalt ikke kan tage den sikkerhed for givet, som vi ellers har været vant til i årtier. Det betyder også, at den velstand, velfærd og tryghed, vi alle ønsker os, kræver ekstraordinære indsatser fra os alle sammen. Derfor er det vigtigt og modigt, at det fremstår så tydeligt både i statsministerens nytårstale og i regeringsgrundlaget, at der kun er én vej frem, og det er, at vi alle løfter noget mere i fællesskab, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
– Usikkerheden opleves også i erhvervslivet. Når vi spørger vores medlemmer, svarer 6 ud af 10, at de i høj grad er bekymrede for, at usikkerhed fra udefrakommende faktorer vil påvirke deres aktiviteter i 2023. Det siger alt om den alvorlige situation, siger DI-direktøren.
Nødvendig grøn handling
DI-topchefen roser nytårstalens fokus på reformer, som han glæder sig til at se realiseret:
– Jeg er meget enig med statsministeren i, at vi skal turde forandringer, og at flere skal arbejde mere. Længe har vi i erhvervslivet talt for, at vi bliver nødt til at få gjort op med de seneste års reformtørke, og derfor er det selvfølgelig også meget positivt, at reformbehovet gentages i nytårstalen. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg også er utålmodig efter at se de konkrete løsninger ført ud i livet i 2023. Det er nu, den nye regering skal vise, hvor handlekraftig den er, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Det er helt afgørende, at statsministeren slår fast, at den grønne omstilling ikke kun handler om sætte mål, men om at komme i mål. Hvilket jeg også selv længe har understreget nødvendigheden af. For i 2023 får vi virkelig brug for at få skruet op for grøn handling og eksekvering, hvis vi skal nå i mål med vores massive klimaambitioner. Derfor havde jeg også gerne set statsministeren være mere forpligtende og konkret på, hvor hurtigt og hvordan vi i praksis får taget de næste skridt til at få speedet den grønne omstilling op, uddyber Lars Sandahl Sørensen.
– Den grønne omstilling bygger ikke sig selv, og vi ved, at vi høj grad får behov for flere faglærte de kommende år. Derfor er jeg meget tilfreds med det tydelige fokus på erhvervsuddannelserne i nytårstalen og i regeringsgrundlaget generelt. Vi ser frem til at samarbejde med regeringen om at få løftet alle de centrale områder i det nye år, herunder det helt essentielle uddannelsesområde, slutter Lars Sandahl Sørensen.
2022 blev året med rekorder. På godt og ondt. Bestanden af elbiler ramte 100.000, andelen af elbiler af det samlede bilsalg er højere end nogensinde før, og Danmark blev beriget med rekord mange lynladere. Dog bød 2022 på tilbagegang på 20 procent i det samlede personbilsalg.
December 2022 bød på 15.219 nyregistrerede personbiler, hvilket er 14,3 procent færre end i december 2021. Det efterlader 2022 med et resultat på 148.295 nyregistrerede personbilerbiler, mod 185.312 i 2021, hvilket udgør et samlet fald på 20 procent.
Et bilår medudfordringer
Det er ingen hemmelighed at 2022 har været præget af leveringsudfordringer for bilindustrien, hvilket har betydet, at mange kunder har måtte vente meget længe på en bil. Det har været til stor frustration fra de kunder, som har ønsket sig en ny bil, ligesom det også har været frustrerende for hele branchen, som ikke har haft mulighed for at imødekomme efterspørgslen i samme grad som tidligere. Leveringsudfordringerne er et resultat af forsyningskrisen, som længe har påvirket hele markedet.
Bilbestanden i Danmark er dog alligevel i 2022 vokset med over 12.000 personbiler til 2.794.048 stk. hvilket er det højeste nogensinde.
– Året 2022 blev et begivenhedsrigt år i branchen, hvor forsyningsproblemerne dikterede hverdagen i den globale bilindustri. Dog har vi været forbi de værste udfordringer og de længste leveringstider, så vi ser frem til et mere stabilt 2023” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Grønt lys i mørket
2022 blev samtidig året, hvor Danmark rundede 100.000 elbiler. Med 30.830 nye elbiler er salget af elbiler vokset med 23,8 procent i forhold til sidste år, og elbilerne har udgjort 20,8 procent af det samlede salg mod 12,9 procent 2021.
Årsagen til stigningen er bl.a., at der er kommet langt flere elbilmodeller på markedet. Modeludbuddet er steget fra 29 elbilmodeller i 2022 til 55 modeller i dag.
– På trods af et udfordrende år bliver bilindustriens bidrag til den grønne omstilling stadig mere synlig, og 2022 blev også året, hvor vi rundede 100.000 elbiler på de danske veje. Vi er stolte over, at vores produkter i stigende grad er med til at nedbringe Danmarks co2-udledning, og viser vejen ift. den grønne omstilling, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Top placeringer i 2022
| Model | Stk |
| Peugeot 208 | 3.918 |
| Ford Kuga | 3.716 |
| Citroën C3 | 3.111 |
| Toyota Aygo X | 3.109 |
| Toyota Yaris | 2.796 |
| Volkswagen T-Roc | 2.760 |
| Hyundai I10 | 2.504 |
| Mercedes-Benz C-klasse | 2.460 |
| Škoda Enyaq iV | 2.431 |
| Kia Ceed | 2.332 |
| Model | Stk |
| Škoda Enyaq iV | 2.431 |
| Volkswagen ID.4 | 2.322 |
| Tesla Model Y | 2.316 |
| Volkswagen ID.5 | 2.023 |
| Audi Q4 e-tron | 1.780 |
| Polestar 2 | 1.480 |
| Cupra Born | 1.258 |
| Ford Mustang Mach-E | 1.247 |
| BMW iX3 | 1.169 |
| Volvo XC40 | 1.040 |
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Major (P) Militæranalytiker og Regionsrådsmedlem Region Syddanmark
Marshal of the Royal Air Force (RAF) Sir Arthur Travers Harris, (13 April 1892 – 5 April 1984), kendt som “Bomber” Harris, var chef for RAF Bomber Command under 2. Verdenskrig. Harris stod I spidsen for omfattende tæppebombninger af tyske byer under 2. verdenskrig. Bombningerne var i begyndelsen repressalier for de terrorbombninger som tyske fly stod for i Storbritannien. Det var såkaldte militære mål, der blev forsøgt ramt, men teknologien og den anvendte taktik betød, at præcisionsbombning var hensigten, men områdebombning eller tæppebombning var resultatet. Den taktik blev både under- og efter krigen stærkt kritiseret. Millioner civile døde uden at kunne forsvare- eller beskytte sig. Med to atombomber i Japan havde verden lært af disse fatale taktikker, hvorefter Geneve-konventionen blev vedtaget. Den angiver alment gældende retningslinjer som alle krigsførende skal følge, som skal sikre, at civilbefolkningen ikke udsættes for direkte angreb, at sårede kan få behandling, at krigsfanger kan få nødhjælp og kommunikere med deres familier og at personer, som ikke længere tager del i en konflikt, får beskyttelse. I Danmark blev konventionerne gældende lov i 1951. Sammen med Haag-reglerne udgør Geneve-konventionerne Den humanitære Folkeret.
Vladimir Putin – Den LILLE slagter fra Kreml – er med sit overfald på Ukraine og sine uprovokerede myrderier af civile (mål) blevet en STOR krigsforbryder. På et oplyst grundlag krænker han menneskerettigheder og Internationale konventioner. Han er et afskum, der med sine bødler gør slemt værre ved at tvinge russiske utrænede mænd i krig. 60 – 100 russere dør hver dag ved BAKHMUT. Kampene om byen har kostet russerne mellem 8.500 og 14.000 faldne (døde). Levetiden for en russisk soldat på den front er ti dage. Eller sagt anderledes, en husflue lever længere tid end en russisk soldat ved BAKHMUT. Det er de samme soldater der røver, voldtager, torturerer og henretter civile ukrainere. Ukrainerne har også store tab, men kampånden lever og næres ved deres sejre og vestens støtte. Disse soldater og hele det ukrainske folk fortjener den allerstørste respekt.
