Cecilie Roed Schultz: Jeg forstår hvis man er skuffet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Cecilie Roed Schultz (Ø) er næstformand i Børne- og Skoleudvalget. Hun fortæller, at hun forstår skuffelsen i Ullerup Bæk-distriktet, når man ser på, at der skal afskediges otte lærere.

I første omgang var det meldt ud, at der skulle afskediges 22 lærere, men det fik udvalget sat en stopper for. Dernæst indstillede forvaltningen, at der skulle afskediges 11, men efter udvalgsmødet torsdag blev det besluttet, at tallet havner på otte.

– Jeg kan godt forstå, hvis man er skuffet i Ullerup Bæk-distriktet. Det lykkedes ikke at lande en masse besparelser uden at komme til fyringer. Der er kun fyringer i det distrikt, og havde vi ikke haft et overforbrug, kunne vi have gjort det anderledes, siger Cecilie Roed Schultz og slår fast:

– Det er ikke lærernes skyld, at man ikke handlede på det. Det var først 22, og så bremsede vi det og så genberegnede forvaltningen det og så endte vi på otte lærere. Vi håber, at tallet bliver mindre, da der vil komme naturlig afgang i de øvrige distrikter. Det kunne være nogen af de stillinger, der bliver ledige, matcher de andres kompetencer. Man kan ikke omplacere på forhånd, da vi ikke ved hvor der bliver ledigt og hvilke fag det er. Vi afventer og ser hvilke opsigelser, der kommer resten af året.

Tre pædagoger skal omplaceres, men det er ikke noget problem.

– Vi har ikke råd till at sige nej tak til en eneste pædagog, fortæller Cecilie Roed Schultz.

Havde Børne- og Skoleudvalget fået informationen om situationen tidligere, kunne de måske have handlet anderledes.

– Vi vidste det ikke før fornyligt. Havde vi fået viden noget tidligere, havde vi bedt ledelsen handle. Vi fik en orientering, om hvorfor skolelederen blev opsagt. 

Forud for mødet i Børne- og skoleudvalget havde Cecilie Roed Schultz kigget på de besparelser, der var lagt op til. Hun var mildest talt ikke tilfreds.

– Der stod uspiselige ting i forslaget om rammebesparelser på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR er voldsomt presset i forvejen. Vi har fundet samme beløb, men vi venter med en opnormering til den 1. august. I arbejdstid er der en lille forskel, men som er vigtig økonomisk, da det giver den samme besparelse. Der var et mellemtilbud, hvor der var lagt op til et særlig tilrettelagt skoleforløb. Der var tiltag der skulle starte den 1. august, som vi skulle vente med til 1. januar 2024, men man skal ikke starte midt i skoleåret med det, og det ændrede vi til at starte som aftalt. Et af tilbuddene bliver med eksisterende personale, siger Cecilie Roed Schultz.

Hele beløbet, der skal findes, kan ikke findes i Børne- og Skoleudvalget, men fra andre kasser er der muligheder som Cecilie Roed Schultz ser det.

– Man kan kigge mod Økonomi- og Erhvervsudvalget og på Beskæftigelsesudvalget. Når andre områder har været pressede har børneområde holdt igen ,og vi har ikke før stået med hatten i hånden, så jeg håber de øvrige byrådsmedlememmer husker, at vi har en ekstraordinært situation i udvalget. Vi kan ikke forsvare at finde mere. Vi har fundet dem her uden at ramme hårdt, og vi friholder specialskolen og de andre distrikter, slutter Cecilie Roed Schultz.

De offentlige arbejdstimer per borger er faldet de seneste ti år

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Sick patient visiting doctor in health care center or emergency room. Woman in appointment and meeting with physician or nurse. Specialist writing prescription to clipboard or notes to medical record.

Antallet af offentlige arbejdstimer per borger er faldet med mere end fire procent fra 2012 til 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Niveauet er nu lavere end det historiske gennemsnit. Samtidig er den offentlige andel af den samlede beskæftigelse på det laveste niveau nogensinde.

VELFÆRD

De seneste ti år er den offentlige service målt i offentlige arbejdstimer per borger faldet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

De offentlige arbejdstimer per borger faldt fra 50,4 timer per kvartal i slutningen af 2012 til 48,1 timer per kvartal i slutningen af 2022.

Det betyder, at antallet af arbejdstimer per borger i dag er lavere end det historiske gennemsnit på netop 50,4 timer per borger per kvartal.

– Når offentligt ansatte har mindre tid per borger, kan det give et knæk i danskernes oplevelse af den offentlige service, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Faldet i antallet af offentlige arbejdstimer per borger er dels en effekt af de delvise privatiseringer af den offentlige sektor, men det er også et udtryk for, at man har skåret økonomisk i det offentlige. Man har ikke ladet pengene følge med, selvom der har været et behov, skriver Sofie Holme Andersen.

I forhold til den private sektor er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde. I andet halvår af 2022 var den offentlige andel af den samlede beskæftigelse således 27,4 procent.

– Stigningen i den offentlige beskæftigelse er ikke kun et udtryk for, at der er kommet flere offentlig ansatte, men også at beskæftigelsen generelt er steget. Faktisk er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde, siger Sofie Holme Andersen.

Faldet i antallet af arbejdstimer per borger over de seneste ti år er sket til trods for, at den offentlige beskæftigelse målt på arbejdstimer er 2,4 procent højere end før corona – særligt på grund af flere medarbejdere på velfærdsområderne.

– Under og efter corona er der kommet knap 7.000 flere børn under seks år og 32.000 flere ældre over 80 år, og det betyder, at der er brug for flere medarbejdere i daginstitutionerne og plejesektoren. Langt størstedelen af den øgede offentlige beskæftigelse i perioden er sket på børne-, pleje- og sundhedsområderne, siger Sofie Holme Andersen.

Analysens hovedkonklusioner
– Antallet af offentlige arbejdstimer var i slutningen af 2022 48,1 timer per borger per kvartal. I slutningen af 2012 var tallet 50,4 timer. Det svarer til et fald på 4,6 procent.
– Niveauet ultimo 2022 er 4,5 procent lavere end det historiske gennemsnit.
– I forhold til den private sektor er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde, på trods af at den samlede beskæftigelse fortsat er stigende.
– Beskæftigelsen i det offentlige er særligt steget på sygehusene, i daginstitutioner og til pleje og praktisk hjælp til de ældre. Det stemmer overens med den generelle befolkningsudvikling, hvor der bliver flere og flere plejekrævende børn og ældre.

Det samspillende velfærdssamfund

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

Endnu en rapport om samspillet mellem nogle af samfundets aktører er netop udgivet – DJØFs Dybvad-rapport om ”Bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk og medier”. Det er godt, for debatten herom må aldrig dø ud. Debatten er evig aktuel, for samfundet er i evig forandring. Debatten bør dog udvides til at omhandle alle aktører, store såvel som små, både humane og non-humane aktører, i samfundet. Debatten skal omhandle hele den verden og det univers, som vores samfund kun er en begrænset del af. Det handler om et holistisk og bæredygtigt samspil. Det handler denne uges artikel om.

Samspillet mellem alle aktører

Samspillet mellem alle aktører i samfundet er af den mest afgørende faktorer for den bedst mulige samfundsudvikling hen imod det samfund, vi ønsker os. Det gælder os alle, både som individuelle aktører og de netværk, foreninger, organisationer, virksomheder etc., som vi indgår i på kryds og tværs. Det gælder både de humane og non-humane aktører, herunder de styrings-teknologier, de politiske rammebetingelser og de økonomiske forestillinger og anvendte teorier, der alle er i konstant forandring og udvikling.

Samfundets og dermed samspillets kompleksitet gør samfundsudviklingen til en meget dynamisk, uforudsigelig og nærmest ustyrlig proces. Derfor kommer samspillet mellem aktørerne til at finde stadigt nye veje. Et eksempel herpå er de afledte konsekvenser af dannelsen af flertalsregeringen og dens regeringsgrundlag, som indeholder mange nye reformtiltag, der får indflydelse på dette komplekse samspil. Aktørerne skal finde vej gennem et helt nyt politisk fundament og positionsspil, et stadigt mere højkoncentreret erhvervsliv, en velfinansieret lobbyisme, forældede økonomiske modeller og mediernes, herunder de sociale mediers, kommercielle styring af brugernes opmærksomhed. Alle til rådighed værende ressourcer bliver nødt til at bidrage til nye og mere effektive samspil, når vi vil lykkes med den demokratiske og bæredygtige samfundsudvikling.

Det demokratiske samspil er allerede i dag domineret af den hastige teknologiudvikling og det globale marked for varer, kapital og arbejdskraft. It-giganternes forretningsmodeller med udnyttelse af borgernes egne data har også ændret de økonomiske magtforhold i erhvervslivet – nationalt, regionalt og på verdensplan. De vigtigste beslutninger om produkter, råvarer og arbejdspladser verden rundt træffes nu af en international elite af ejere, topchefer og eksperter. Overskud og vækst er ingen garanti for flere arbejdspladser, og ofte er resultatet i de enkelte lande flere lavt betalte jobs og bedre forhold for overklassen og den højere middelklasse.

Vores hidtidige debatter viser, at spillereglerne for samspillet ikke kun trænger til en justering, men også på flere områder kræver nytænkning. For det nuværende samspil er baseret på forældede og utidssvarende regelsæt, handelsaftaler og stiafhængigheder. Og hvorfor ikke udnytte det store og uforløste potentiale, der ligger i et fornyet samspil mellem det offentlige, de private aktører/fonde, og borgerne. Vi har stadig brug for en debat om, hvordan vi kan udnytte alle de gode intentioner, som popper op – ofte nedefra i dagens samfund.

Dybvad-rapporten

Dybvad-rapporten er et godt, men desværre kun et begrænset bidrag hertil. Rapporten giver et godt historisk overblik over og et aktuelt indblik omhandlende fire af samfundets hovedaktører. Men vi savner alle de andre aktører, hvor flere af dem har væsentlig større indflydelse på samfundsudviklingen, eksempelvis borgerne og erhvervslivet, samt den regionale og kommunale side. Vi savner også anbefalinger til flere konkrete tiltag i lyset af den nye politiske virkelighed, qua den føromtalte dannelse af flertalsregeringen og dens regeringsgrundlag.

Nogle konkrete forslag

Inspireret af vores tidligere debatter om Det ønskede Samfund og Dybvad-rapporten vil vi gerne komme med vores bud på konkrete forslag og spørgsmål til, hvordan vi får et endnu bedre samspil mellem velfærdssamfundets mangfoldige aktører. Her kommer nogle af dem.

Et velfærdssamfund forudsætter velfærdsmennesker, men hvad er definitionen på de velfærdsmennesker, som vi ønsker at være? og hvordan skaber vi velfærdsmennesker?

Forudsætningen for at de unges engagement i politik og samfund er, at de kan forstå, hvad det er der foregår i samfundet og den verden de lever i? Så hvordan får vi bibragt de unge den viden? Hvordan uddanner vi og træner vi eksempelvis vores børn og unge mennesker til at blive demokratiske samfundsborgere, der også engagerer sig i fællesskabet? Hvordan opdrager vi vores børn til at være velfærdsmennesker? Så vi kan udvikle velfærdssamfundet i den retning, der er behov for. Hvordan kan vi opdrage vores unge mennesker og kommende generationer til at fastholde solidaritet, medmenneskelighed, humanisme, modenhed, og det at ville andre det godt?

Der er brug for et bedre samspil mellem individ og system. Hvordan får vi eksempelvis sat mere turbo på samskabelsen og dialogen mellem borgerne og kommunalbestyrelsen? Vi skal gentænke tankerne om, hvordan almindelige borgere for indflydelse på de politiske beslutninger, og hvordan vi kan hjælpe politikerne til at træffe de gode beslutninger?

Det er kun nogle få af de mange spørgsmål, som temaet afføder, og som vi i de følgende debatter, artikler og Tv-interviews vil forfølge svarerne på. Kom og vær med 

Afrunding

Næste debataften er på torsdag den 23. marts 2023, kl. 19-21. Her stiller vi skarpt på pressen som medspiller og vagthund i samfundet. Tilmelding sker til Erik Schwensen via mail til es@es-leadership.dk.

Udvalgsformand: Derfor er vi nødt til at fyre lærere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Formand for Børne- og skoleudvalget i Fredericia, Ole Steen Hansen (A), forklarer hvorfor man ikke kan flytte de otte lærere fra Ullerup Bæk-distriktet, der skal fyres, hen på et andet distrikt.

Torsdag var der møde i Børne- og Skoleudvalget. Det helt store punkt på dagsordenen var det store merforbrug, der har vist sig at være. I alt skal der spares 36 millioner kroner som følge af det.

Det enkelte udvalgsmedlem havde særlige ønsker til punkter, hvor de ikke så der blev sparet på, og derfor trak mødet ud. Det endte med en løsning, hvor man vil fyre færre lærere end det var lagt op til.

– Vi havde et godt møde, selvom det var svært. Vi fulgte indstillingerne med præciseringer og fulgte beløbet der skal spares. Vi aftalte, at af de 11 lærere, der var i overskud, beholder vi de tre, og det er ærgerligt det ikke er flere. Skulle vi sende flere ud, kunne det være man fik en tysk lærer, selvom man mangler en matematik lærer, så er det for vanskeligt at drive skolen til hverdag. Derfor er vi nu nede på otte frem for 22, som der var lagt op til i starten, siger Ole Steen Hansen.

Det oplagte ville være at kigge på, om man kunne flytte de otte lærere ud på andre distrikter.

– De er fyldt i forvejen, da vi beholder lærerne fra 11 ned til otte, men jeg ville gene have været længere nede. De andre distrikter overholdt deres budgetter, så jeg synes det var en god debat, og et godt sted vi landede. Det hjælper ikke de otte, men når man har et budget, kan man ikke ansætte ekstra. Vi har vendt hver en brik, og vi kan ikke gøre mere, fortæller udvalgsformanden.

Beslutningerne, der har været truffet, har været svære, og ud fra det perspektiv er det for Ole Steen Hansen den bedst mulige løsning ud fra situationen.

– Kæmpe cadeau til udvalget, og til de fra forvaltningen, der deltog på det seks timers lange møde, hvor vi kom vidt omkring og arbejdede seriøst med det. Nogen havde nemmere ved nogen forslag, og nogen ved andre, så alle har givet sig meget. Vi har vendt hver en krone før vi spørger andre udvalg om hjælp, og det har været vigtigt for os. Vi har virkelig gjort, hvad vi kunne. Kigger vi mod budget 2024 er det vigtigt at notere, at vi er under landsgennemsnittet, slutter Ole Steen Hansen.

Earth Hour: WWF Verdensnaturfonden opfordrer danskerne til at bruge en time på naturen og biodiversiteten

Af
Mille Dyhrberg
-
0

For 17. år i træk markerer WWF Verdensnaturfonden den verdensomspændende begivenhed Earth Hour for at fejre naturen og sætte fokus på tabet af biodiversitet. Earth Hour foregår lørdag den 25. marts 2023 klokken 20.30-21.30. Danskerne opfordres til at bruge en aftentime på naturen, kloden og dyrene.

Naturen og biodiversiteten er i krise. Jordens bestande af vilde dyr er gennemsnitligt faldet med 69 procent siden 1970. 70 procent af jordens økosystemer er delvist ødelagte. Og cirka en million arter er truet af udryddelse.

Udviklingen kræver øget fokus på natur- og biodiversitetskrisen for at sikre handling. Derfor afholder WWF Verdensnaturfonden igen i år Earth Hour, som denne gang finder sted lørdag den 25. marts 2023 klokken 20.30-21.30.

– Formålet med Earth Hour er, at vi tænker over og taler om, hvordan vi håndterer den klima- og biodiversitetskrise, vi står midt i, så vi kan beskytte vores fantastiske planet. Det har faktisk aldrig været vigtigere, end det er lige nu, siger Mette Boye, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.

WWF Verdensnaturfonden forventer, at knap 200 lande markerer Earth Hour. Også en række danske kommuner markerer dagen ved at slukke lyset eller på anden vis hylde naturen og biodiversiteten.

De næste syv år bliver afgørende

Earth Hour kommer i kølvandet på den historiske globale aftale, der blev indgået på FN’s biodiversitetskonference i Montreal i december 2022, som indeholder et overordnet globalt mål om at standse og vende tabet af biodiversitet før 2030 samt beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal i 2030.

– De næste syv år bliver altafgørende for, om det lykkes at bremse udviklingen og vende tab af natur og biodiversitet og samtidig leve op 1,5 graders-målet fra Paris-aftalen for dermed at undgå uoprettelige skader på planeten. Derfor er Earth Hour vigtigere end nogensinde før, fordi dagen handler om at inspirere millioner af mennesker, før det er for sent, siger Mette Boye.

WWF Verdensnaturfondens forslag til, hvad du kan bruge Earth Hour på:

– Læs en bog, lyt til en podcast eller se en dokumentar for at lære noget nyt om planeten, biodiversiteten eller dyrelivet. Du kan for eksempel streame én af disse fem fantastiske naturdokumentarer.
– Gå en aftentur og nyd den nære natur. Hvis du er rigtig heldig, spotter du måske et dyr eller to, der også er på aftentur.
– Gå på udkig i dit hjem efter produkter, der kan være skadelige for naturen. Måske kan de udskiftes med miljøvenlige alternativer? Kig især efter produkter med mange kemikalier eller plastik, der måske kan erstattes med nedbrydelige alternativer. På WWF’s hjemmeside finder du desuden gode råd til at reducere dit generelle forbrug.
– Del din interesse for planeten og biodiversiteten med dine venner og familie. Mind gerne andre om Earth Hour og andre naturemner, der interesserer dig. Din interesse smitter garanteret!
– Meld dig til Danmarks Vilde Haver. Her kan du få inspiration til sjove aktiviteter for hele familien, der gavner biodiversiteten på altanen og i haven.

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF (World Wide Fund for Nature) er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Den danske afdeling, WWF Verdensnaturfonden, blev grundlagt i 1972 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.

Udvalgsmedlem: Det er aldrig sjovt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Dansk Folkepartis Palle Dahl sidder i Børne- og skoleudvalget, hvor der skulle findes besparelser. Lærere skulle afskediges, og det er aldrig sjovt, siger han.

Det startede med, at 22 lærere skulle fyres. Det satte Børne- og Skoleudvalget i bero, da det kom dem for øre. Så indstillede forvaltningen til, at der skulle fyres 11, men det endte med at blive otte lærere.

– Man kan sige, at de er sat på jobbørsen i deres fratrædelsesperiode. Hvis der mangler en lærer, med de fag som de har i et andet distrikt, vil det give mening at tilbyde dem, siger Palle Dahl.

Dahl havde forberedt sig grundigt til mødet i Børne- og skoleudvalget. Han undrer sig over, at det var så grueligt galt med budgettet, hvor der er et merforbrug på 36 millioner kroner.

– Der var mange ting at spørge indtil. Det, der undrede mig mest, var at vi skulle finde så mange millioner kroner efter årsskiftet. De har spillet med fordækkede kort. inden vi lagde budgeterne kørte vi et stort spaerkatalog, konstaterer Palle Dahl.

Nogle områder er mere ømtålelige at spare på end andre. Det var derfor en svær balancegang.

– Vi skulle finde så mange penge uden at det gjorde mindst muligt. Vi har fundet en god pose penge, og det antal vi lander på, er det ikke sikkert, vi behøver åbne budgetterne, fortæller Palle Dahl.

Da Palle Dahl blev valg til byrådet var det ikke for øje, at han skulle ud i sådan en sparerunde så tidligt efter et fejlagtigt budget.

– Det er aldrig sjovt. Jeg er lige valgt i januar 2022, og tænkte jeg kunne være med til at være med til at gøre noget godt for unge, så det var ikke det jeg havde drømt om, siger han.

Nu håber Palle Dahl, at skuden vender.

– Forvaltningen siger, at der har været dyre sager, men at der ikke kommer flere. Vi har fået hjælp til familieplejen og det omstrukturer man. Vi kommer til at tage sagerne selv før vi beder om hjælp, slutter han.

På Børne- og Skoleudvalgsmødet blev der vedtaget besparelser på i alt 15,3 millioner kroner ud af de 36 millioner kroner, som der er merforbrug på.

Elektronik og møbler stjålet på Lundingsvej

Af
Christian Runge Fris
-
0

Sydøstjyllands Politi modtog klokken 12.42 en anmeldelse om et indbrud på Lundingsvej i Fredericia fredag i tidsrummet mellem klokken 05.40 til 12.30.

En ukendt gerningsmand havde skaffet sig adgang til en villa på adressen, hvor gerningsmanden både har stjålet elektronik og møbler.

Har man set noget mistænkeligt i gerningstidsrummet omkring adressen, hører Sydøstjyllands Politi gerne fra borgere.

Nye tal: Indsatsen mod social dumping betaler sig

Af
Mille Dyhrberg
-
0

I 2022 førte indsatsen mod social dumping til skatteopkrævninger for over 300 mio. kr.

Skattestyrelsen har gennem de seneste år i samarbejde med politiet og Arbejdstilsynet intensiveret kontrollen mod social dumping på blandt andet landets byggepladser, restauranter, i landbruget og i rengøringsbranchen. Og indsatsen betaler sig.

Nye tal fra Skattestyrelsen viser nemlig, at det fælles myndighedssamarbejde mod social dumping sidste år førte til skatteopkrævninger for 317 millioner kroner. Og det glæder skatteministeren:

– Jeg er meget tilfreds med, at dygtige kontrolmedarbejdere i hele landet i samarbejde med Politiet og Arbejdstilsynet hver dag er med til at sikre, at reglerne på de danske arbejdspladser bliver fulgt, og at der bliver afregnet korrekte skatter og afgifter. Og den nye opgørelse fra Skattestyrelsen viser tydeligt, at der er noget at komme efter, og at det fælles myndighedssamarbejde betaler sig, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Mere end halvdelen af kontroller fører til reguleringer
Skattestyrelsens opgave i forbindelse med de fælles kontrolaktioner er at sikre, at danske regler på skatte- og afgiftsområdet bliver overholdt, og en kontrol mod social dumping kan for eksempel omfatte en kontrol af moms eller indkomsskat for ét indkomstår. I løbet af 2022 gennemførte Skattestyrelsen over 3.000 kontroller hos danske og udenlandske virksomheder, og mere end halvdelen af kontrollerne førte til reguleringer.

– Et arbejdsmarked med ordnede forhold skaber fair konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for medarbejderne. Og det er helt afgørende for økonomien og sammenhængskraften i vores samfund, at der er respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Det er det fælles myndighedssamarbejde med til at sikre, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Det fælles myndighedssamarbejde mellem Skattestyrelsen, politiet og Arbejdstilsynyet med henblik på at forebygge konkurrenceforvridning og social dumping kunne sidste år fejre 10-års jubilæum, og siden 2015 har indsatsen ført til reguleringer for knap 1,9 mia. kr.

Pernelle Jensen: Vigtigt vi ikke rørte minimumsnomeringerne i børnehaven

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

Da Børne- og Skoleudvalget torsdag var i møde omkring den sparerunde, som området skal igennem med et budget, der ikke stemte, havde Pernelle Jensen (V), flere krav med til bordet.

Det endte med at blive et marathonmøde Pernelle Jensen, de øvrige udvalgsmedlemmer og forvaltningen var til torsdag. De skule findes besparelser, der har vist sig at være et merforbrug på 36 milioner kroner. De 15,3 millioner kroner endte man med at finde i Børne- og Skoleudvalget. Den resterende del skal blandt andet findes i Unge- og Uddannelsesudvalget.

– Det vigtigste var, at det ikke berørte minimumsnomeringen i børnehaverne. Det vigtige er, at vi holder serviceniveauet så det ikke går udover fyring af personale, siger Pernelle Jensen.

Det endte med en afskedigelse af otte lærere fra Ullerup Bæk-distriktet. Hvordan det kunne gå så galt med antallet af lærere i det distrikt har udvalget endnu ikke fået en forklaring på.

– Vi har stadig ikke fået den redegørelse, som vi har bestilte. Vi har kun forholdt os til de udfordringer, der var. Men man kan sige, at de i hvert fald havde misforstået deres budget og ansat for mange lærere, fortæller Pernelle Jensen.

Selve sagen med merforbruget fyldte langt det meste af mødet, der varede omkring seks timer.

– Jeg havde detaljerede spørgsmål til besparingsforslaget, så jeg vidste hvad der blev besluttet. Jeg var opmærksom på, at det ikke skulle påvirke minimumsnomeringen, og jeg ville have tilbuddet til kognitivt udfordrede i gang, slutter Pernelle Jensen.

Der var mange hensyn at tage i forbindelse med besparelserne, der skulle findes, men Jensen fik de ting, som hun fandt vigtig med. Nu vener der en proces i Ullerup Bæk-distriktet, hvor det skal besluttes, hvordan afskedigelserne bliver.

Lærerformand: Det startede uprofessionielt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Per Breckling, Kredsformand Fredericia Lærerkreds. Arkivfoto.

Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, havde gerne været de otte afskedigelser foruden. Han er dog tillfreds med, at man har fået barberet antallet ned fra 22, men kalder forløbet uprofessionelt.

Fredag morgen blev det offentliggjort, at Børne- og Skoleudvalget var kommet frem til af afskedige otte lærere. Det sker i kølvandet på, at man startede ud med et tal helt oppe på 22.

– Jeg er tilfreds med, at børne- og skoleudvalget har taget opgaven og behandlet den politisk med de 22 fyringer de startede med, siger Per Breckling.

Breckling er til gengæld ikke tilfreds med forløbet.

– Det startede uprofesionielt, men så ender vi på nuværende tidspunkt på noget der ser okay ud. Jeg har en forventning om, at vi går i gang med en planlægning af det snart, fortæller Per Breckling.

Lærerformanden håber, at tallet otte kan ryge yderligere ned. Det kan være, at der bliver naturlig afgang på andre af Fredericia Kommunes folkeskoler og man kan erstatte dem med nogle af dem, der skal afskediges.

– Det skal man i dialog med lærerne om, hvornår de vil afslutte deres arbejdsliv. – Det ville være godt, hvis vi kan få gjort det på den måde i tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, siger Per Breckling.

Afskedigelserne sker fra Ullerup Bæk-distriktet, og det mener Per Breckling ikke kan være anderledes.

– Her er der en faktuel grund, da de har brugt for mange penge. Derfor er der en rimelighed i, at de betales tilbage, men man kunne have parkeret gælden og betalt for dem, siger Breckling.

Fredericia Kommune ligger placeret som nummer 77 ud af 98 kommuner i forhold til udgifter til folkeskolen. Her ser Per Breckling et forbedringspotentiale.

– Det er et spørgsmål om man vil investere penge i det, og det gør man ikke, når man laver besparelser. Jeg opfordrer til, at man tænker på folkeskoleoområdet, og investere penge i børn og unge, siger Per Breckling og slutter:

– Der kommer til at være 22 færre lærere til næste år, og når de er væk, giver det en dårligere skole, da der er færre ansætte. Vi når færre elever, når der ryger lærer, og der kan man arbejde med at få dem tilbage i de kommende års budgetter.

1...1.1651.1661.167...1.259Side 1.166 af 1.259
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER