15.5 C
Copenhagen
fredag 11. juli 2025
Annonce

Den lille slagter fra Kreml

0

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Major (P) Militæranalytiker og Regionsrådsmedlem Region Syddanmark

Marshal of the Royal Air Force (RAF) Sir Arthur Travers Harris, (13 April 1892 – 5 April 1984), kendt som “Bomber” Harris, var chef for RAF Bomber Command under 2. Verdenskrig. Harris stod I spidsen for omfattende tæppebombninger af tyske byer under 2. verdenskrig. Bombningerne var i begyndelsen repressalier for de terrorbombninger som tyske fly stod for i Storbritannien. Det var såkaldte militære mål, der blev forsøgt ramt, men teknologien og den anvendte taktik betød, at præcisionsbombning var hensigten, men områdebombning eller tæppebombning var resultatet. Den taktik blev både under- og efter krigen stærkt kritiseret. Millioner civile døde uden at kunne forsvare- eller beskytte sig. Med to atombomber i Japan havde verden lært af disse fatale taktikker, hvorefter Geneve-konventionen blev vedtaget. Den angiver alment gældende retningslinjer som alle krigsførende skal følge, som skal sikre, at civilbefolkningen ikke udsættes for direkte angreb, at sårede kan få behandling, at krigsfanger kan få nødhjælp og kommunikere med deres familier og at personer, som ikke længere tager del i en konflikt, får beskyttelse. I Danmark blev konventionerne gældende lov i 1951. Sammen med Haag-reglerne udgør Geneve-konventionerne Den humanitære Folkeret.

Vladimir Putin – Den LILLE slagter fra Kreml – er med sit overfald på Ukraine og sine uprovokerede myrderier af civile (mål) blevet en STOR krigsforbryder. På et oplyst grundlag krænker han menneskerettigheder og Internationale konventioner. Han er et afskum, der med sine bødler gør slemt værre ved at tvinge russiske utrænede mænd i krig. 60 – 100 russere dør hver dag ved BAKHMUT. Kampene om byen har kostet russerne mellem 8.500 og 14.000 faldne (døde). Levetiden for en russisk soldat på den front er ti dage. Eller sagt anderledes, en husflue lever længere tid end en russisk soldat ved BAKHMUT. Det er de samme soldater der røver, voldtager, torturerer og henretter civile ukrainere. Ukrainerne har også store tab, men kampånden lever og næres ved deres sejre og vestens støtte. Disse soldater og hele det ukrainske folk fortjener den allerstørste respekt.

Annonce

Desperat mangel på fly

0
Karsten Byrgesen mener, at det er en meget klar afgørelse, der er truffet. Arkivfoto: AVISEN

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Med store smil på læben og den nyligt erhvervede 13 kroners syndsforladelse, går turen mod fjerne rejsemål.

Desperat mangel på fly! Sådan lyder en ”opsigtsvækkende” overskrift i en landsdækkende avis. Vi siger om lidt farvel til nok et kalenderår, der i den grad, gav stof til overvejelser i det, der betegnes som klimakatastrofe og aftvinger ”grønne omstillinger” som de færreste egentligt ved hvad det dækker over. Der er også krav om ”bæredygtighed” som kan være et pap sugerør!! – der lige så godt helt kunne undværes.

Hos mange bundnaive flyrejsende kommer det store smil og ja hatten frem, når de med den ene fod ind i ferieflyet til Maldiverne, bliver spurgt, om det er i orden at betale 13 danske kroner i fly-klimaafgift, minutter inden flyet over de næste timer bruger 80000 liter jetbrændstof for at nå rejsemålet. Svarene – som vi alle kan se, eller har set på TV er –  at det er i orden at betale 13 kroner i ekstra skat, når det går til miljøet. Og nej, det er ikke et afsnit af dum dummere. Det er virkeligheden. Betal 13 kroner til statskassen og få syndsforladelse. Med store smil på læben og den nyligt erhvervede syndsforladelse, går turen mod fjerne rejsemål. Glemt er ethvert spørgsmål om, hvordan der affaldssorteres på ferie destinationen og om, hvor dit store toiletbesøg ender. Det hele ender i en ikke miljøvenlig tåge af ”skål og skide være med det”.

Ingen journalister beskæftiger sig med at udfordre vi rejsehungrende om, hvorvidt turen under hensyn til besparelse i CO2 regnskabet burde være sparet væk. Nej, og derfor er der desperat mangel på fly. Der brændes flere og flere fossile brændstoffer af, samtidig med, at vi pålægges en kollektiv skyldfølelse, og sætter temperaturen til 19 grader, velvidende om at enorme mængder proces overskudsvarme blæses ud i den blå CO2 fyldte luft. Vi laver en kollektiv Ellemand, hvor vi siger et og gør noget andet. Løsningen kunne være at lave klimakvoter og begrænse antallet af fly, at standse den eksplosive tilgang af nye biler og køre de biler vi allerede har ”helt ud”, og sætte ensartede afgifter på biler, uanset om de kører på el, diesel eller benzin.

Annonce

Statsministerens nytårstale 2023

0
Foto: AVISEN

Det talte ord gælder.

Godaften.

Vi lever i en tid med store forandringer.

Knap havde vi lagt pandemien bag os. Før Putin sendte tropper ind i Ukraine. Der er igen krig i Europa.

Energikrise. Tårnhøj inflation. Stigende renter. 

Og mange har det svært.

Vi går ind i et år med økonomisk usikkerhed. Og desværre også – med risiko for, at arbejdsløsheden stiger.

Når de skyer, der trækker ind, er mørkere, end vi kunne ønske os. Så skal vi stå sammen. Finde mod og håb i fællesskab.

* * *

Danskerne – du, I – har sammensat et Folketing, hvor vi må samarbejde bredt. Det er godt for Danmark.

Vi har dannet en ny regering hen over midten. Det vil I se i vores politiske løsninger.

Vi balancerer.

Og vi vil gøre vores bedste for at skabe et stærkere, grønnere og mere trygt Danmark.

Efter de mange ugers regeringsforhandlinger tog jeg en pause. Til refleksion og for at synge julen ind.

Den fjerde søndag i advent. I Vor Frelsers Kirke i København sang vi ”Dejlig er jorden”. Min yndlings-julesalme. 
Det var en kold dag. Vi skuttede os på træbænkene i det smukke, gamle kirkerum. Men vi fik luft på stemmerne og varme i hjerterne, og ordene stod så klart:

”Fred over jorden! 

Menneske, fryd dig, 

os er en evig frelser fød!”

Ingemanns budskab om fred har sjældent været mere påtrængende. 
Ikke langt herfra kæmper ukrainerne nu på 11. måned for at forsvare deres land. Mod et Rusland, hvis grusomhed vi har svært ved at forstå.

Familier i en iskold vinter uden varme, uden strøm, uden rent drikkevand. Læger, som opererer sårede i lyset fra en mobiltelefon.

Det er ubærligt.

Men også et folk, hvis mod og vilje har overrasket alle. 

Og et Europa, et Vesten, hvis sammenhold – også med andre gode allierede – kom bag på Putin. 

Der er lys i mørket. 

Danmark fortsætter vores vedholdende og loyale opbakning til Ukraine.

Samtidig må vi forberede os på, at vi også herhjemme står over for skærpede trusler.

I Europa har vi en tendens til at forestille os, at resten af verden tænker og gør som os.

Vi troede i mange år, at samhandel og vækst nærmest per automatik ville føre til fredelig sameksistens. 

Vi nedrustede, da andre oprustede. 

Og vi har på en række områder gjort os selv for afhængige af andre.

Nu ser vi, at vi var for naive.

At vi står på tærsklen til en ny tid. Som bliver svær.

Det var en stolt stund for Danmark, da vi sidste år meldte os helhjertet ind i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed.

Europa skal stå stærkere selv. Og Danmark skal bidrage mere til NATO.

Vi skal fremrykke investeringerne i vores forsvar og sikkerhed. Så vi i 2030 når op på de 2 procent, der er brug for, og som vi har lovet vores allierede.

Det vil kræve noget af os alle sammen.

Derfor har regeringen foreslået, at vi afskaffer en helligdag.

Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle. 

Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis ikke vi – hver og én – er klar til at yde mere.

Vi kan kun udvikle vores samfund. Hvis vi tør forandre.

* * *

Den søndag, hvor jeg var til koncert i Vor Frelsers Kirke, var det Anne Linnet, der sang for. Og selv om det var advent, blev der også plads til ”Barndommens gade.”

Jeg tror, de fleste af jer kender den. Sangen, der sætter toner til Tove Ditlevsens digt om sociale problemer i det Danmark, der var engang.

”Jeg gav dig de vagtsomme øjne,

På dem skal du kendes igen,

møder du en med det samme blik,

skal du vide, han er din ven.”


Jeg har set de øjne. Den vagtsomhed. 

Hvis man er født på samfundets skyggeside, kan det være svært at have tillid til andre mennesker.

Sådan skal det ikke være. 

I Danmark skal det være omvendt. Når livet kokser og er tungt. Så skal du ikke være på vagt. Men vide, at andre vil bære byrden sammen med dig.

Noget af det, jeg er mest stolt af i den nye regering, er vores ambitioner om en ny socialpolitik.

For de mest udstødte og udsatte mennesker skal værdighed nu være det vigtigste.

Det skal være slut med, at alvorligt – ja, endda dødeligt – syge borgere sendes i aktivering.

Og jeg vil hellere have, at de mest udsatte mennesker med stofmisbrug kan finde ro og omsorg i et fixerum, end at de skal sidde på gaden med os andre som tilskuere.

Værdighed og vilje til andre mennesker. Også selvom de drikker for meget, har begået noget kriminelt engang, ser skræmmende ud med deres tatoveringer og store hunde eller har svært ved at passe i en af samfundets kasser.

De vagtsomme øjne skal mødes af et samfund, der tror på hver eneste af os. Det er vores røde tråd i socialpolitikken.

* * *

Sammen kan vi mere, end vi selv tror.

For tre år siden aftalte et bredt flertal i Folketinget klimaloven. Med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

I den nye regeringsperiode sætter vi ambitionerne endnu højere.

I 2045 skal Danmark være helt klimaneutralt. Og tænk engang! I 2050 skal vi ligefrem optage mere CO2, end vi udleder.

Grøn omstilling handler ikke kun om at sætte mål. Men om at komme i mål. Og samtidig skabe nye grønne arbejdspladser.

Vi skal have en CO2-afgift i landbruget. Og en ny naturlov, så vores børnebørn også kan høre lærkens sang og se sommerfuglen flakse over engen.

Hvis vi har en ambition om at gå forrest i kampen mod klimakrisen. Og det har vi.

Når vi oven i det skal investere mere i forsvar og sikkerhed, i vores tryghed. Og det er bydende nødvendigt.

Og når vi skal have råd til at udvikle velfærden. Og det skal vi.

Ja, så er der brug for, at endnu flere arbejder og bidrager.

Der er brug for reformer.

Særligt i måden, vi har indrettet vores velfærd.

Jeg tror grundlæggende på, at børn, lærere, forældre og en god skoleleder er de bedste til at skabe deres egen skole.

Ligesom varme og omsorg i ældreplejen er langt vigtigere end mange tusinde siders lovgivning og dokumentation.

Derfor skal vi møde medarbejdere i velfærden med tillid frem for kontrol.

I de kommende år bliver vi flere ældre og flere børn. Lykkeligvis.

Men andelen af os, der går på arbejde og tjener penge, vil falde.

Det vil lægge pres på velfærden.

Engang var Danmark ikke et velfærdssamfund. Vi var et gammeldags og uretfærdigt samfund, hvor almissen og barmhjertigheden var smulerne fra de riges bord.

Det lavede generationerne før os om. På en meget klar præmis.

At være en del af det danske velfærdssamfund handler ikke først og fremmest om, hvad vi hver især kan få ud af det. Men om, hvad vi hver især kan bidrage med.

I perioder hjælper du mig. Andre gange støtter jeg dig.

Alle kan ikke det samme. Men alle skal gøre det, de kan. 

Vi har brug for hinanden.

* * *


Næsten 45.000 unge er lige nu hverken i gang med en uddannelse eller et arbejde. Ikke noget at stå op til om morgenen.

Vi kender dem godt. Pigen med den hårde opvækst. Drengen med det sårbare sind.

Flere af jer har problemer. Også i den tunge ende. Andre er måske blot i tvivl om voksenlivet. Men I er en mangfoldighed af dejlige unge mennesker.

Det er et svigt, når det aktive samfundsliv ikke har en plads til os allesammen. 

Hvis nogle af jer unge ser med i aften: Vi har brug for jer!

I den nye regering har vi valgt at lade jer, der har det sværest, være vores vigtigste opgave.

Vores unge har brug for stærkere fællesskaber. Alle har brug for at gøre sig umage. Være til gavn. Mærke, at andre mangler os, hvis ikke vi møder op.

Det starter i skolen. 

Første skoledag. Den nye taske på ryggen. Smil på læben. Gåpåmod i hjertet.

Men for nogle børn – måske især nogle drenge – bliver skolen et nederlag. Timerne i klasseværelset er lange. Bøgerne tykke. Og det er svært at sidde stille.

Er sandheden den, at selvom vi på mange måder har en god skole. Så passer den ikke lige godt til alle?

En elev er skrap til ord og tal. En anden er dygtig med sine hænder. Bygge. Forme. Være kreativ.

Det første er ikke finere end det andet. Det er heller ikke vigtigere for samfundet.

Alligevel har vi politisk skabt en folkeskole, der lægger stor vægt på det boglige.

Måske derfor vælger langt de fleste unge gymnasiet til. Og erhvervsuddannelserne fra.

Også ham eller hende, der kunne have glæde af at gå en anden vej – blive en fremragende mekaniker, smed eller sosu-medarbejder.

Danmark har brug for akademikere. Derfor vil regeringen reformere universitetsuddannelserne. Mere fokus på indhold – frem for længde.

Men det er lige så oplagt, at vi har brug for dygtige faglærte.

Vi skal huske, hvad uddannelse handler om. At løfte mennesker til viden, frihed og muligheder.

Det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet.

Lige nu er der en kultur i uddannelserne – ja, i hele samfundet – som begrænser.

Det er, som om vi har glemt værdien af godt håndværk.

Vi skal have en skole, hvor der er plads til både det praktiske og det boglige.

Erhvervsuddannelserne skal være førstevalget for mange flere.

Jer, der er lidt oppe i årene, kan huske mesterlæren. En faglært uddannelse uden en masse bøger, men til gengæld sidemandsoplæring. Mindre teori. Mere praksis. Det vil vi gerne give de unge meget bedre mulighed for.

Vi skal vise vores børn og unge, at vi tror på dem. At vi vil dem. At vi behøver dem.

Vigtigere opgave får vi voksne aldrig.

* * *

Vi står over for store beslutninger og svære kompromiser.

Vi er et lille land. Men det skal ikke forhindre os i at tænke stort.

Ude i verden vil vi løfte vores ansvar for fred, sikkerhed og en grøn fremtid.

Herhjemme vil vi skabe en velfærd med mere omsorg og værdighed.

Uddannelser, som giver frihed og muligheder. Til alle børn og unge.

Lad os møde modgang med fremsyn. Alvor med håb.

Og huske i vores hjerter, også i en usikker tid – især i en usikker tid – at dejlig er jorden. 

Rigtig godt nytår!

Annonce

Forsvaret blev tilkaldt

0

Forsvaret blev tilkaldt i dag i Fredericia, da en borger fandt efterladte krysantemumbomber i vandkanten. Det betød også, at politiet afspærrede et større område.

Forsvaret måtte foretage en kontrolleret bortsprængning ved Ammoniakhavnen i Fredericia denne eftermiddag. Det meddeler Sydøstjyllands Politi søndag på Twitter. Afspæringen er ophævet.

Annonce

Byrgesen: Risiko for at fællesskab forsvinder ved lukning af bowlingcenter

0

Bowlingcentret i Fredericia Idrætscenter lukker den 31. december. Karsten Byrgesen (D) er med i budgetforliget, der har besluttet det, og sidder samtidig som medlem af Kultur- og Idrætsudvalget. Han fortæller, at det er en risiko, man bliver nødt til at løbe, i forhold til, at det vil give ensomhed for brugerne, der har bowling som socialt samvær.

Det har været oppe at vende en del gange, og lige indtil budgetforhandlingerne i år, gik bowlingcentret fri, men i år gik den ikke længere. Da forliget blev offentliggjort, stod det sort på hvidt, at bowlingcentret i Fredericia Idrætscenter, der hører under kommunen, skal lukke for at spare udgifterne til det. Derfor lukker centret definitivt pr. 31. december.

– Det er et center, hvor tallene er røde. Det kan ikke bære sig selv, og derfor er det besluttet. Jeg var selv på Nordfyn tidligere på året til et møde, hvor vi var i et bowlingcenter, der faktisk kørte godt, og så spurgte jeg ind til det, men det kunne ikke lade sig gøre her. Her i byen har man først set, at centret inde i byen lukkede, og nu har vi så valgt at lukke det i idrætscentret. Det er et sted, hvor blandt andet seniorerne hygger sig, og synes det er rart at komme, men det var en nødvendig beslutning, siger Karsten Byrgesen.

Byrgesen anerkender, at det på sigt kan skabe ensomhed blandt dem, der brugte bowlingcentret.

– Det er en risiko, at de mennesker, der kom der for et fællesskab, mister det fællesskab, og det er jeg ked af, men det er en beslutning, der på det samlede plan, er den bedste. Vi stod i en svær situation og skulle spare penge, og det var ikke nemt at skære noget væk, som betyder noget for folk, siger Byrgesen.

Pengene, der spares ved at lukke bowlingcentret, er ikke i millionklassen på den korte bane. Derfor er det en lille del af budgettet.

– I de seks år, som jeg har siddet med i politik i byrådet, har vi drøftet det alle årene. Noget af det første jeg var med til var, at vi var i bowlingcentret med daværende borgmester Jacob Bjerregaard, hvor det også var galt. Driften er simpelthen for dyr i forhold til det, der kommer ind af indtægter, forklarer Karsten Byrgesen.

Hvad der skal ske med lokalet, hvor bowlingcentret har været, skal der nu tages stilling til.

– Jeg ved ikke, hvad der skal ske. Det er noget, vi skal se nærmere på, slutter Byrgesen.

Annonce

Ny vejrrekord

0
(Foto: AVISEN)

Rigtig mange benytter nytårsdag til en lang gåtur. I år bliver den frisk og lun. 2023 starter nemlig blæsende, og med en vejrrekord.

Vejret nytårsdag lægger op til indendørshygge, selvom det bliver lunt, med temp. mellem 6 og 11 grader. Mod nordvest dog kun mellem 3 og 7 grader.

Det lune vejr har med stor sandsynlighed bragt en ny varmerekord med sig, idet termometeret ved Abed på Lolland landede på hele 12,6 °C kl. 04.50 her til morgen! Den tidligere rekord lød på 12,4 grader og blev målt den 10. januar 2005 ved Sønderborg. Nu skal målingen på 12,6 °C verificeres af vores klimatologer, før den med sikkerhed kan godkendes som ny varmerekord for januar, fortæller meteorolog Lars Henriksen fra DMI.

– Ellers venter der en 1. januar med mange skyer og især mod nord også regn, men efterhånden løsner det op i den sydlige del af landet hvor der også kommer perioder med lidt sol, og så er der godt gang i vinden sydvestfra. 2023 blev altså skudt i gang med både varme og blæst, og de følgende dage kører lidt i samme spor, men sidst på ugen kan kulde og sne igen ramme landet, rigtig godt nytår, slutter han.

Annonce

Boligejere ramt af flest vejrskader i syv år

0

Danske boligejere har særligt været hårdt ramt af storm og skybrud i 2022, viser en ny opgørelse fra Topdanmark. Det er kun begyndelsen, forudser DMI, der forventer 40 procent flere skybrud.

2022 har budt på vejrekstremer, og det har flere danske husstande mærket til.

Særligt storm og skybrud har givet boligejere problemer med alt fra oversvømmelser til skader fra flyvende eller løsrevne genstande. Det viser en opgørelse fra Topdanmark, der er et af landets største forsikringsselskaber.

Samlet har Topdanmark modtaget 82 procent flere anmeldelser af vejrskader i 2022 end i 2021. Det er det største antal vejrskader siden 2015.

– Vejret har i 2022 vist tænder i form af hele to storme, Malik og Nora, hvilket har resulteret i mange skader. Desuden bød sommeren i en længere periode på ekstrem varme og tørke efterfulgt af kraftig regn og skybrud, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

Mange stormskader
Stormen Malik var den kraftigste storm i Danmark i seks år og medførte især ekstraordinær travlhed på telefonerne. Alene i første kvartal 2022 hjalp Topdanmark mere end 10.000 privat-, landbrugs- og erhvervskunder med stormskader.

– Ikke siden 2015 har vores kunder været ramt af så mange stormskader,”siger Rasmus Ruby-Johansen.

Typiske skader efter en storm er skader på tag, hegn, drivhuse, flagstænger og væltede træer. Er der også nedbør under en storm, som det for eksempel var tilfældet under stormen Malik, kan det føre til alvorlige vandskader på huset.

Voldsomme mængder sensommerregn
Opgørelsen fra Topdanmark viser også, at store mængder regn voldte problemer for boligejerne i kølvandet på den knastørre sommer i år.

Forsikringsselskabet modtog godt 800 skadesanmeldelser efter blot én enkelt weekend i august med kraftig regn og skybrud. Særligt kunder i Region Sjælland, Midtjylland og Syddanmark blev hårdt ramt, viser selskabets skadestal.

Samlet har Topdanmark modtaget godt 4.200 skader relateret til nedbør i 2022. Tallet er dog ikke på højde med 2021, hvor antallet af skybrud var ekstremt.

– Skybrud er blevet langt mere almindelige de seneste årtier, og i Topdanmark forventer vi generelt, at vi kommer til at se flere skader i fremtiden, som skyldes ekstremt vejr, siger Rasmus Ruby-Johansen.

DMI forventer hyppigere skybrud
Ifølge DMIs landsdækkende statistik over skybrud fra perioden 2011-2021 har der ikke været et eneste år uden skybrud – og 2022 var altså ingen undtagelse.  

– I fremtiden skal vi forvente, at den danske sommer byder på kraftigere byger og hyppigere skybrud, siger Rasmus Anker Pedersen, enhedsleder i Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

– Hvis verdens lande overholder de nuværende ambitioner om reduktioner af drivhusgasudledningen, så skal vi forvente cirka 40 procent flere skybrud i slutningen af århundredet, siger han.

Siden 1873 er temperaturen i Danmark er steget med 1,5 grader, mens nedbøren er steget med 15 procent.

Annonce

Masseslagsmål i Kolding

0

Kilder på Kolding Sygehus erfarer, at der i nat har foregået et masseslagsmål i Borchs Gård i Kolding.

Sydøstjyllands Politi ønsker ikke, at kommentere på sagen, men vagtchef Mads Flansmose bekræfter, at der har været mistænkelige forhold, og at de har været massivt til stede siden klokken 05.12, og fortsat vil være til stede frem til middag.

Her skal foretages tekniske undersøgelser på stedet.

Annonce

Nytår med færre ambulance-udrykninger end sidste år

0

Det danske akutberedskab har med 942 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler, akutbiler og akutlægehelikoptere overordnet set haft et mindre travlt nytår end sædvanligt.

Tal fra landets fem regioner er indsamlet af Region Syddanmarks AMK-Vagtcentral, og herfra lyder meldingen, at den samlede travlhed har ligget under normalen.

Tallene er opsamlet fra kl. 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen.

937 udrykninger på landsplan

Der blev 1289 gange ringet 112, hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det er færre end sidste år, hvor 1442 ringede 112. 

Det udløste 937 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Det er færre end sidste år, hvor der var 1184 kørsler. Akutlægehelikopterne var med 5 flyvninger i luften flere gange end sidste år, hvor akutlægehelikopterne havde 4 flyvninger.

På landsplan melder Region Syddanmarks AMK-Vagtcentral desuden om 55 udrykninger, som de fem AMK-Vagtcentraler har vurderet til at være på grund af fyrværkeri. Dermed er der her tale om en stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var på 44.

Af de 55 fyrværkeri-relaterede udrykninger er der 28 udrykninger til øjenskader og 17 udrykninger til håndskader. Sidste år var der henholdsvis 14 udrykninger til øjenskader og 16 udrykninger til håndskader.

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående tal er tal for fyrværkeri-relaterede udrykninger. Tal for antal personer, der er kommet til skade ved fyrværkeri og behandlet ved akutmodtagelserne i hele landet, offentliggøres den 2. januar 2023 og kan rekvireres ved henvendelse til Ulykkes Analyse Gruppen på OUH – se kontaktoplysninger nederst.

På en nytårsaften er der cirka fire gange flere opkald til 112 om skader og sygdom sammenlignet med en almindelig dag. Hovedparten af 112-opkaldene bliver typisk modtaget i tiden efter midnat.

Det er AMK-Vagtcentralerne (AMK står for Akut Medicinsk Koordinering), der modtager alle sundhedsrelaterede opkald, som viderestilles fra politiets alarmcentral, og i Region Hovedstaden ligeledes fra alarmcentralen hos Hovedstadens Beredskab. På AMK-Vagtcentralerne sidder sundhedsfagligt personale, der modtager, vurderer og prioriterer de mange opkald. Ved nogle af opkaldene er der alene behov for råd og vejledning og ikke nødvendigvis en udrykningskørsel med ambulance.

Tal for nytårsnat 2022/23 – på landsplan og pr. region

112-opkald og udrykninger til sygdom og skader, heraf formodede fyrværkeriskader, i hele landet og de enkelte regioner.

Danmark:

112-opkald: 1289
Udrykninger: 937

– Heraf ambulance: 810
– Heraf lægebil:106
– Heraf akutbil: 21

Fyrværkeri-relaterede udrykninger:55
– Heraf øjenskader: 28
– Heraf håndskader: 17

Akutlægehelikopterne
Flyvninger i alt: 5

5 flyvninger i Region Nordjylland

Region Nordjylland

112-opkald: 100
Udrykninger: 89

– Heraf ambulance: 67
– Heraf lægebil: 8
– Heraf akutbil: 14

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 7
– Heraf øjenskader: 5
– Heraf håndskader: 2

Region Midtjylland

112-opkald: 261
Udrykninger: 200

– Heraf ambulance: 159
– Heraf lægebil: 41
– Heraf akutbil: 0

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 11
– heraf øjenskader: 1
– heraf håndskader: 6

Region Syddanmark

112-opkald: 266
Udrykninger: 268

– Heraf ambulance: 230
– Heraf lægebil: 32
– Heraf akutbil: 6

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 13
– Heraf øjenskader: 8
– Heraf håndskader: 3

Region Hovedstaden

112-opkald: 432
Udrykninger: 270

– Heraf ambulance: 246
– Heraf lægebil: 24
– Heraf akutbil: 0

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 22
– Heraf øjenskader: 12
– Heraf håndskader: 6

Region Sjælland

112-opkald: 230
Udrykninger: 110

– Heraf ambulance: 108
– Heraf lægebil: 1
– Heraf akutbil: 1

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 2
– Heraf øjenskader: 2
– Heraf håndskader: 0

Annonce

Sådan holder supermarkederne åbent i Fredericia og Middelfart den 1. januar 2023

0
(Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / Fredericia AVISEN)

AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt dele af Middelfart. Skriv til pa@avisen.nu, hvis der er rettelser.

ABC, Venusvej:

Lukket

Aldi, Strevelinsvej:

10:00 – 15:00

Aldi, Treldevej:

10:00 – 15:00

Aldi, Vejlevej:

10:00 – 15:00

Coop 365, Adelvej:

10:00 – 21:00

Coop 365, Overmarken:

10:00 –21:00

Daglig’Brugsen Egeskov:

12:00 – 18:00

Føtex, Prinsessegade:

Lukket

Føtex, Venusvej:

Lukket

Lidl, Vejlevej:

Lukket

Løvbjerg, Strevelinsvej:

Lukket

Meny, Indre Ringvej:

Lukket

Netto, Adelvej:

10:00 – 22:00

Netto, Bredstrupvej:

10:00 – 22:00

Netto, Erritsø Bygade:

Lukket

Netto, Nymarksvej:

Lukket

Netto, Vesterbrogade:

10:00 – 22:00

REMA 1000, Egeskovvej:

Lukket

REMA 1000, Strevelinsvej:

Lukket

REMA 1000, Venusvej:

Lukket

Spar, Prangervej:

12:00 – 18:00

Super Brugsen, Nymarksvej:

Lukket

Super Brugsen, Erritsø Bygade:

Lukket

Middelfart:

Aldi, Odensevej: 

10:00 – 21:00

Coop 365, Jernbanegade:

10:00 – 21:00

Føtex, Kløvervej:

Lukket

Kvickly, Østergade:

Lukket

Lidl, Brovejen:

Lukket

Netto, Brovejen:

10:00 – 22:00

Rema1000, Brovejen:

Lukket

Rema1000, Højskolevej 2A:

Lukket

Annonce