17.6 C
Copenhagen
tirsdag 22. juli 2025
Annonce

Jacob Djursaa Standards Trio gæstede Fredericia

0

Jacob Djursaa Standards Trio gæstede Tøjhuset i Fredericia i fredags. Det var en musikalsk oplevelse med en meget dygtig trio, men vil trioen skrive sig ind i jazzhistorien, så kræver det mere originalitet.

Jazzguitaristen Jacob Djursaa er blændende dygtig, han tager de svære jazzakkorder, som var det en leg, han forstår ud fra en akkordtriad (De tre toner, der er placeret i et bestemt intervalforhold til hinanden, der giver akkorden sin særlige klang red.) og ud fra deres unikke klangkarakteristika forsætter Jacob over i både små og store soloer og hurtigt vende retur til triad, Ja, han kan det hele på sit instrument.

Jacob Djursaa Standards Trio er kendt for deres dygtige spilfærdigheder, men i anmelderens øre mangler den særlige gnist af originalitet, der adskiller en musiker / orkester fra mængden. Som følge heraf tenderer de til at blive inden for en begrænset musikalsk eksperimental musiksfære.

Trioen er talentfuld, har skarpe færdigheder til at fremføre jazzstandards med præcision, men deres musik mangler det friske, innovative touch, som mange publikummer søger i samtidsjazz. Alle numre uden undtagelse fulgte en rundgang, hvor soloer efter tur var sat i system, ikke særligt opfindsomt. 

Jacob Djursaa har en dedikeret følgerskare blandt jazzentusiaster og han sammenspiller med mange af de mere kendte inden for eksperimental jazzen, de der sætter pris på tekniske dygtighed og herredømme over genren.

Jacob Djursaa fik flot bifald fra de fremmødte, men anmelderen manglede forandring, lydbillede var ens og havde han ikke sagt; nu var det et nyt nummer, kunne jeg komme i tvivl. 

Jacob Djursaa har sit eget unikke udtryk, i jazzen. Men for Jacob Djursaa Standards Trio kan manglen på “X-faktor” hindre dem i at nå et bredere publikum og gøre en varig indvirkning i jazzverdenen.Trioen er et solidt og kompetent ensemble, de kan blive nødt til at tage nogle kreative chancer og finde måder at skille sig ud på, for at bryde ud af deres snævre musikalske cirkel og nå et større publikum, hvis det er det, de ønsker.

En eftermiddag med hygge og mod sædvane siddepladser. I Jamdele hørte vi blandt andet Nana Pi som vokalist, godt klaver og basspil fra deltagerne.

Poul Rand, musikanmelder Fredericia AVISEN.

Annonce

Fortsat fald i antallet af tvangsauktioner i 2023

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Med 109 tvangsauktioner i januar begyndte 2023 med et fald på 11 pct. sammenlignet med december 2022, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dermed fortsætter det lave niveau, som man så i de sidste måneder af 2022, ind i 2023.

Ser man på de to seneste tremånedersperioder, lå det samlede antal tvangsauktioner i november 2022 – januar 2023 på 349 mod 343 tvangsauktioner i perioden august-oktober 2022.

Kilde: www.statistikbanken.dk/tvang1

Enfamiliehuse dominerer billedet

Enfamiliehuse er den ejendomstype, der oftest ender på tvangsauktion. Siden statistikkens start i 1979 har enfamiliehuse overvejende udgjort mere end halvdelen af de ejendomme, der hvert år er gået på tvangsauktion. Dette skal dog ses i lyset af, at enfamiliehuse udgør ca. halvdelen af alle ejendomme i Danmark.

Kilde: www.statistikbanken.dk/tvang1

Bekendtgjorte tvangsauktioner fordelt på ejendomskategorier og regioner

 20222023
 Aug.Sept.Okt.Nov.Dec.Jan.
 antal
Sæsonkorrigerede123105115117123109
       
Faktiske i alt138118126125144106
Ejendomskategorier      
Landbrugsejendomme422444
Enfamiliehuse8887868410977
Ejerlejligheder3810948
Sommerhuse1177884
Ejendomme med 2 eller flere lejligheder24315
Blandet beboelses- og forretningsejendomme626231
Rene forretningsejendomme211
Fabriks- og lagerejendomme1
Ubebyggede grunde843232
Andet bebygget138812115
Regioner      
Hovedstaden151114161516
Sjælland412928364227
Syddanmark263829323122
Midtjylland312325212722
Nordjylland251730202919

Kilde: www.statistikbanken.dk/tvang1

I perioder med økonomisk krise kan antallet af tvangsauktioner stige. Dette skyldes, at flere mennesker kan få økonomiske problemer og har svært ved at betale deres regninger og lån. Hvis de ikke kan finde en løsning med deres kreditorer, kan deres ejendom blive solgt på tvangsauktion for at dække deres gæld. Tvangsauktioner kan også påvirke samfundet som helhed, da en stigning i tvangsauktioner kan føre til en nedgang i ejendomspriser og en øget usikkerhed på boligmarkedet, men dagens tal viser, at der er vi på ingen måde. Tværtimod.

Annonce

Populær øl får økologisk variant

0

Efter en succesfuld test på Roskilde Festival kan alle nu få fingrene i Tuborg Classic Økologisk. Den økologiske variant er netop blevet lanceret i hele landet.

Orange Scene var knapt nok pakket ned, før Tuborg kunne konstatere, at den økologiske variant af den populære Tuborg Classic havde været et sikkert hit. De 100.000 liter der var brygget, var nemlig alle langet over baren. Nu bliver Tuborg Classic Økologisk en fast del af Tuborg-sortimentet.

– Tuborg Classic Økologisk tog Roskilde Festival med storm, så vi er meget glade for at kunne lancere den i hele dagligvarehandlen, så alle nu får mulighed for at skåle med venner og bekendte i den økologiske variant, siger Caroline Leopold, Tuborg brand manager i Carlsberg.

Tuborg har før benyttet Roskilde Festival til at teste en af sine økologiske varianter. Man har gennem årene blandt andet introduceret festivalgæsterne for Rå Tuborg og Grøn Økologisk.

Den nye Classic består af økologisk bygmalt, bygmaltekstrakt og humle.

– Vi har givet den Classic man kender endnu mere kærlighed ved at anvende flere økologiske råvarer. Den økologiske Classic minder på mange måder om en traditionel Classic, men har mere sødme og fylde, siger Caroline Leopold.

Flere vil have økologi

Forbrugerne har i mange år gået efter mere økologi, og det er derfor også naturligt, at Tuborg Classic som markedsleder i Classic-kategorien går i samme retning.

– Vi kommer fortsat til at brygge den traditionelle Tuborg Classic, men flere og flere køber mere økologisk, så det er helt naturligt, at vi nu også kan tilbyde dem, der har lyst til en Tuborg Classic et økologisk alternativ, og jeg er sikker på, at den nok skal finde vej til bordet hos mange, siger Caroline Leopold.

Tuborg Classic Økologisk vil være at finde i butikkerne landet over fra uge 5.

Annonce

Første tilladelser til CO2-lagring i Nordsøen udstedt

0

Energistyrelsen har gennemgået ansøgningerne og anbefaler nu klima-, energi- og forsyningsministeren at tildele de tre første eneretstilladelser til efterforskning af CO2-lagring i Nordsøen til TotalEnergies og et samarbejde mellem INEOS E&P og Wintershall DEA. Dette er en stor milepæl i realiseringen af Danmarks strategi for CCS og vil sætte planen for udviklingen af fuldskala CO2-lagring i gang.

Energistyrelsen har modtaget ansøgninger fra TotalEnergies og et samarbejde mellem INEOS E&P og Wintershall DEA i den første udbudsrunde af tilladelser til CO2-lagring i Nordsøen. Begge ansøgninger opfyldte kravene, og der er blevet tildelt to tilladelser til TotalEnergies og én til INEOS & Wintershall konsortiet.

– Det er et vigtigt skridt ind i fremtiden, når der nu er givet de første eneretstilladelser til fuldskala CO2-lagring i Nordsøen. CO2-fangst og lagring er et vigtigt element i den grønne omstilling. Tilladelserne i dag er resultatet af effektiv implementering af de første danske politiske aftaler om CCS, udtaler Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw.

Tilladelserne er givet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og er en del af Danmarks strategi om at blive CO2-neutral i 2050. Nordsøfonden vil representere staten med en andel på 20% i alle de kommende tilladelser.

Tilladelserne dækker områder i gamle olie- og gasfelter og ikke undersøgte saltvandsholdige områder. De vil blive brugt til at undersøge områderne for deres egnethed til fremtidige CO2-lagerlokaliteter. CO2 vil blive transporteret til området via specialbyggede skibe eller rørledninger og derefter begravet i små hulrum i sandstens- eller kalkstenslag under havbunden. Projekterne skal godkendes af Energistyrelsen inden etablering.

Hvad indeholder tilladelsen?

TotalEnergies EP Danmark A/S bliver tildelt to tilladelser og INEOS E&P – Wintershall Dea International bliver tildelt én tilladelse. Tilladelserne dækker områder i gamle udtjente olie- og gasfelter samt ikke før undersøgte saltvandsholdige porøse sandlag. De indeholder alle de nødvendige geologiske strukturer, som er velegnede til fremtidens permanente CO2-lagerlokaliteter. Tidspunktet og udformningen af de endelige konkrete CO2-lagringsfaciliteter afhænger af det kommende efterforsknings- og undersøgelsesarbejde.

De konkrete lagringsprojekter skal godkendes af Energistyrelsen inden etablering. Den indfangede CO2 vil formentlig bliver transporteret enten via specialbyggede skibe eller gennem eksisterende eller ny rørledningsinfrastruktur. Til sidst bliver CO2’en lagret i udtjente olie- og gasfelter eller saltvandsholdige sandlag beliggende på 1-2 km dybde under havbunden, ved at CO2’en bliver pumpet ned i små hulrum i sandstens- eller kalkstenslag og dermed begravet under tykke låg af uigennemtrængelige lersten.

Læs om CCS og tilladelserne 

Fakta 

  • Det er første gang, at der bliver uddelt eneretstilladelser for efterforskning til fuldskala CO2-lagring i Nordsøen i Danmark og helt afgørende for Danmarks ambitioner om klimaneutralitet.
  • Tilladelser kan i første omgang blive givet til efterforskning i op til seks år, hvor den efterforskende virksomhed har eneret på området. Hvis der bliver fundet en egnet lokalitet til CO2-lagring kan tilladelsen blive forlænget i op til 30 år med henblik på lagringsvirksomhed.
  • Der bliver årligt afholdt en udbudsrunde for ansøgning om tilladelser til geologisk lagring af CO₂ på dansk sokkel.
  • Fuldskala lagring af CO2 offshore er en kendt teknologi, der blandt andet har været i gang i Norge siden 1996. I Danmark vil teknologien blive afprøvet i forbindelse med pilot- og demoprojektet for Project Greensand hos INEOS E&P.
  • GEUS har estimeret, at Danmarks undergrund teoretisk kan indeholde op til 22 mia. ton (GT) CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlede danske udledninger på nuværende niveau.
Annonce

31-årig mand gik amok i Trelde

0
Foto: AVISEN

En 31-årig mand skabte lørdag panik i Trelde, da han udøvede hærværk mod flere biler med en jernstang.

– Klokken 12.54 måtte politiet rykke ud til Trelde Næsvej i Fredericia for at tackle den voldelige mand, som angreb bilerne med en jernstang. Han ridsede en bilrude, slog en anden bil med stangen, kastede brænde på en tredje bil, ridsede glas på en fjerde og kastede stangen mod en femte bil. Politiet mener, at manden var påvirket af alkohol og stoffer, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

– Manden blev anholdt, og først løsladt, da han var istand til at tage vare om sig selv igen. Manden er ikke fra lokalområdet, og han kendte ikke beboerne. Manden er sigtet for forholdene.

Annonce

Hus Forbi stiger til 50 kroner

0

Inflation og faldende salg har fået bestyrelsen til at hæve prisen. Sælgernes indtægt stiger også.

Prisen på hjemløseavisen Hus Forbi stiger fra 30 til 50 kroner. Prisstigningen træder i kraft med øjeblikkelig virkning, og februar-avisen, der er på gaden i dag, koster altså en halvtredser.

Beslutningen er truffet af Forbis bestyrelse. En af forklaringerne er den inflation, alle har mærket det seneste års tid. Udgifterne til blandt andet trykning, el og varme er steget, og prisstignerne mærkes også af Hus Forbis sælgere, som nu kan tjene lidt ekstra, hver gang de sælger en avis. Fremover skal de ganske vist betale 25 kroner for avisen, men de tjener så også 25 kroner, når de sælger den.

– Vi ser os nødsaget til det, siger Hus Forbis formand, Simon Nielsen, som selv er sælger.

– Vi har som mange andre en presset økonomi med øgede udgifter, og vi må konstatere, at salget af trykte medier er nedadgående. Sælgerne har også øgede udgifter, og faldende avissalg betyder, at deres indtægter falder.

Prisen på Hus Forbi blev hævet fra 20 til 30 kroner i forbindelse med en omlægning af avisens layout for tre år siden. Men det var i virkeligheden for lidt, mener Hus Forbis formand.

– Nu er vi på det niveau, vi burde have ligget, siger Simon Nielsen med henvisning til, at prisen på en hjemløseavis i mange år har ligget væsentligt højere i de andre nordiske lande.

Den største hjemløseavis i Norge, som hedder =Oslo, koster således 100 norske kroner, mens prisen på Faktum i Sverige er 80 svenske kroner. I Finland koster Iso Numero 10 euro, så i den sammenligning ligger Hus Forbi stadig i den lave ende.

Hus Forbi blev grundlagt i 1996 og kostede i begyndelsen 10 kroner. Allerede fra tredje udgave af avisen blev prisen dog sat op til 20 kroner, hvoraf sælgerne beholdt de otte kroner. Den pris holdt i mange år; kunderne havde stadig kontanter i pungen, og det var nemt at bytte en tyver for en avis. Men i 2020 var MobilePay ved at tage over, og da blev prisen altså hævet til 30 kroner, mens sælgernes egenandel steg til 15 kroner.

Det skete næsten samtidig med corona-epidemien, som gjorde et naturligt indhug i avissalget, og det er ikke lykkedes at komme tilbage til niveauet, før sygdommen ramte. Desuden havde ingen dengang forudset de kraftige prisstigninger, som især har ramt de fattigste hårdt, og altså også har påvirket Hus Forbis indtægter.

Annonce

Spilleperler, der er værd at besøge i Fredericia

0

Her i Fredericia er det gode mulighed for at tage vennerne ud til en sjov aften med spil. Hvis I er en flok spilleglade, så er der et par perler, I skal besøge. Læs mere om tre af de mest anbefalede steder at besøge her i byen.

Enhver, der er glad for at spille, har måske opdaget de gode muligheder for at spille i Fredericia. Der ligger nemlig flere forskellige spilleperler, alt efter hvad man har lyst til at spille. Det bliver nemlig kun mere og mere populært at spille alle mulige slags spil som eksempelvis brætspil i de senere år. Her i byen er der gode muligheder for at kombinere spil med masser af socialt samvær og hygge – uanset om du er til billard, pengespil eller bowling. Check vores tre anbefalinger ud til spilleperler, du bør besøge i Fredericia lige her. 

1. Fredericia Billardklub

Et af de mest populære spil er selvfølgelig billard. Der er typisk mulighed for at spille billard på byens barer og bodegaer. Men der findes også Fredericia Billardklub, hvis man har lyst til at spille sammen med andre på ens eget niveau. I billardklubben er der nemlig spillere på alle niveauer. Hvis du er en erfaren spiller eller helt nybegynder med en interesse for billard, så er denne lille perle helt klart et besøg værd.

2. Casino Bodega

Pengespil er selvfølgelig også en af de helt store spilfavoritter. Det har altid været populært at spille casinospil og andre pengespil. De senere år er det dog blevet mere populært på grund af de gode muligheder for at spille på nettet. Her kan man nemlig spille alskens forskellige spil og gøre brug af bonusser. Man kan få se de mest populære casinoer på GratisChancer, hvis man gerne vil spille online. Men hvis man gerne vil spille pengespil i hyggelige omgivelser sammen med andre, så kan man besøge Casino Bodega her i Fredericia. Her kan man både hygge sig til det traditionelle bankospil eller prøve lykken på en af bodegaens spillemaskiner. Man skal dog huske at tænke over sit budget, når man spiller med penge – uanset om man spiller online eller i den fysiske verden. Hvis du er glad for casinospil, så besøg Casino Bodega i Købmagergade. 

3. Fredericia Bowling og Keglecenter

Hvis man synes, det er sjovt at spille mere fysisk aktive spil, så er der også mulighed for det i Fredericia Bowling og Keglecenter. Her er der 10 bowlingbaner og 8 keglebaner, så der er god plads. På bowlingbanerne kan I prøve kræfter med flere forskellige typer af bowling. Her er også en café, så man kan holde sig provianteret, mens man spiller. Hvis I har lyst til at samle vennerne til et arrangement, så kan man også det. Denne lille perle er helt perfekt til at aften med vennerne fyldt med både spil, sjov og fysisk aktivitet. Fredericia Bowling og Keglecenter er en del af Idrætscentret i Madsbyparken, hvor der også er mange forskellige andre faciliteter, som man kan prøve af.

Annonce

Politiet måtte haste til Fredericia Banegård

0

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi blev sendt til Fredericia Banegård i Jernbanegade søndag aften efter et voldeligt overfald. En 49-årig mand blev sigtet for vold mod en i offentlig tjeneste, efter han havde skubbet en togkonduktør i brystkassen.

Der udspillede sig et drama i toget, da fire mænd ikke kunne opføre sig ordentligt søndag klokken 20.15.

– De fire mænd blev bortvist fra toget, idet de var meget beruset. I den forbindelse vælger en af dem at skubbe en togkonduktør i brystkassen. Det må man naturligvis ikke, og da konduktøren var på arbejde, bliver den 49-årig mand, der skubbede sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste, da politiet nåede frem til spor 7, perron C.

Annonce

Forvent længere rejsetid med tog lige nu

0
Foto: AVISEN

Et arbejdskøretøj er afsporet i Hørning, hvilket betyder, at DSB ikke kan køre tog som planlagt.

Regionaltogene mellem Aarhus og Fredericia er derfor aflyst frem til cirka kl. 9

Ekstra standsninger:
Lyn tog fra Aarhus mod Fredericia Standser ekstraordinært i Hedensted.
IC Tog fra Fredericia mod Aarhus Standser ekstraordinært i Hedensted.

Togbusser:
Hvis du skal rejse til eller fra Brejning og Børkop skal du med Togbus. Togbusser vil køre en gang i timen Togbusserne kører mellem Vejle-Brejning-Børkop-Fredericia.

Her holder Togbussen: 
Værd at vide, når vi kører Togbusser 

  • Vejle Danmarksgade, modsat forhal
  • Brejning Forpladsen ved stationen
  • Børkop Forpladsen ved stationen
  • Fredericia Udgang Vest, modsat forhal

Banedanmark arbejder på at få fjernet arbejdskøretøjet så vi igen kan normalt.

Annonce

Galleri Lillebælt & ARTist By Breckling vil vække dine sanser

0

Kunst kan bringe liv og farve ind i vores hverdag. Det kan få os til at føle glæde, sorg, beundring, provokation, eller måske endda forvirring. Galleri Lillebælt i samarbejde med ARTist By Breckling har forstået kraften i kunst og har nu sat sig for at øge interessen for dette i Fredericia. Deres mål er at bringe verdenskunsten til provinsen, samtidig med at de lokale kunstnere stadig har en platform at udstille på.

– Vi ønsker ikke kun at få flere besøgende i galleriet, men også at få nogle større navne inden for dørene. Det er ikke kun Københavns gallerier, der kan præsentere franske, italienske eller norske kunstnere – vi kan også noget her i Fredericia, fortæller Benedikte Vindeløv, en af de to partnere i Galleri Lillebælt

Galleri Lillebælt præsenterer kunstnere som Caroline Bennebjerg, Benedikte Vindeløv, Annette Balsgaard, Finn Roy, mens ARTist By Breckling præsenterer Martin Spang Olsen, Morten Ramsland, Alain Vaissière, Nille Bech, Annette Fuhs, og mange flere.

– Vi har fået samarbejdet i stand, fordi jeg havde brug for et sted at udstille, og Benedikte og Finn havde pladsen. Vi kendte allerede hinanden fra tidligere messer og Art Festivals i Fredericia. Jeg tog så kontakt til Benedikte, som var med på ideen. Vi har ikke lagt nogen store forkromede planer, vi er bare blevet enige om, hvad vi gør, og vi er meget enige om, hvordan vi gerne vil løfte det, og hvad vi gerne vil bidrage med. Vi har nogle forskellige kvaliteter – Finn kan en ting, jeg kan en anden ting, Benedikte kan en tredje ting, hvilket sammen bliver en kombination, som er bragende god, siger Rikke Breckling, Ejer af ARTist By Breckling.

De nyslåede partnere er enige om, at kunst skal vække og provokere, og fremvise den gode kunst for alle. I det næste halve år kan man forvente at se verdensberømte kunstnere i Galleri Lillebalt i samarbejde med ARTist By Breckling. Det er en stærk kombination og en ambitiøs plan om at øge interessen for kunst i Fredericia. Kunst er ikke kun for københavnere – det er for alle, der søger at bringe liv og farve ind i deres hverdag.

Men for dem er det ikke bare om at få mange besøgende i galleriet eller vise store navne. De ønsker at vække kunsten til live og få folk til at opleve den på en måde, der kan provokere deres sanser, få deres hjerter til at springe et slag over, og deres tankegang til at ændre sig. De vil give folk muligheden for at møde kunsten og lade sig inspirere af den.

Kunst har evnen til at få os til at føle ting, vi måske ikke selv er klar over. Det kan være en følelse af nostalgi, vrede, glæde, sorg eller frygt. Det kan få os til at stoppe op og tænke på ting, vi måske aldrig har tænkt over før. Det er en magisk ting, at kunne opleve kunst på denne måde, og det er det, Galleri Lillebalt & ARTist By Breckling ønsker at bringe til folk i Fredericia.

– Så vi laver skiftende udstillinger hernede med anerkendte kunstnere. Den første kunstner vi får ned, det er Martin Spang Olsen, og derefter så kommer Brian Saaby – Saaby Art, Alain Vaissière, og så kommer, der en 4-5 mere på. Vi har også flere kunstnere på bedding vi har Morten Ramsland, der også er forfatter, og ellers arbejder vi med nogle navne, der ikke helt er på plads endnu. Udover det så skal Benedikte og jeg på messe, hvor vi tager afsted for at lure markedet, siger Rikke.

For at opleve dette er det ikke nødvendigvis nødvendigt at have en dyb indsigt i kunst eller være en erfaren samler. Det eneste, der kræves, er et åbent sind og en villighed til at lade sig provokere og inspirere. De tre partnerne i galleriet er overbeviste om, at alle har potentialet til at opleve kunst på en dyb og personlig måde, og de vil gerne være dem, der bringer denne oplevelse til folk i Fredericia.

– Vi kommer til at invitere til ferniseringer, og vi kommer også til at have åbne ferniseringer for byens borgere, som kan komme til de her ferniseringer, når vi har dem. Der bliver nogle forskellige arrangementer, som vi laver, der bliver tilpasset til de type kunstnere, som vi udstiller. Samtidig vil der jo stadig være plads til de lokale kunstnere, dem som har været her i forvejen, så vi laver et mix/collab, uddyber Rikke, Finn tilføjer.

– Vi har jo en unik placering hernede, der kommer ikke så mange mennesker herned, så derfor skal vi også lidt ud selv, hvis man kan sige det sådan, og det kan vi jo gøre ved at invitere folk til de her udstillinger, hvor de selv kan få lov til at bevæge sig herned. Lige nu kommer der ikke så mange gående herned, og det er lidt ligesom en blind vej hernede.

Det er mange grunde til at ligge vejen forbi Galleri Lillebælt & ARTist By Breckling. Det er nemt at lade sig fordybe i kunsten, lade den tale til sine følelser, lade den inspirere, og måske endda provokere.

Annonce