Aftale med eventfirma opsagt af Fredericia Kommune

Lokale D*Event overtager opgaven som leverandør af sommeraktiviteter i Kanalbyen efter DewsEvents’ mislykkede forsøg. Det oplyser Fredericia Kommune til AVISEN.

Fredericia Kommunes sommeraktiviteter i Kanalbyen blev truet, da den oprindelige samarbejdspartner, DewsEvents, ikke formåede at opfylde sine forpligtelser. DewsEvents med base i København, havde vundet udbuddet om at drive de kendte hytter, som bliver brugt til alt fra krydstogt til julehygge i Fredericia.

Fredericia Kommune havde planlagt at bruge hytterne til en række aktiviteter i det område, der tidligere husede C-byen i Kanalbyen. Her var den oprindelige plan, at der skulle være masser af aktiviteter henover sommeren, som DewsEvents skulle stå for. Men da det blev klart, at firmaet ikke kunne opfylde sine forpligtigelser, blev aftalen opsagt.

I stedet er opgaven nu blevet overtaget af D*Event, som også deltog i den oprindelige udbudsrunde.

Turismechef i Fredericia, Sara Ekknud Windell, er ærgerlig over, at det ikke gik, men glad for, at en anden leverandør nu træder til.

– Vi har indgået en aftale om, at DewsEvents ikke længere skal stå for det. Det har været i udbud, og alle regler for kommunale udbud er blevet fulgt. De blev vurderet efter både pris og kvalitet. Derudover gav Ghaffar Begum, direktør for DewsEvents, en masse referencer. Det er super ærgerligt, at det ikke lykkedes, siger hun.

Hun tilføjer, at det lokale firma D*Event også deltog i udbudsrunderne, og at hun ser frem til de kommende aktiviteter.

– Vi åbner den 3. juni, og min forventning er, at der kommer dejlige aktiviteter, der vil glæde både borgere og turister i alle aldre.

Ifølge Windell er der indgået forlig med DewsEvents, og firmaet har lovet at tilbagebetale nogle af pengene.

– Vi skrev under på det hele i går med den lokale leverandør, D*Event. I alt er der tale om 16 ugers aktiviteter fordelt på to forskellige steder, siger Windell til AVISEN.

FC Fredericia storsejrede og bejler til syvendeplads

0
Foto: Mphoto

I en kamp, der blev afviklet på Monjasa Park søndag, vandt FC Fredericia sikkert 4-0 mod Hillerød og er nu på syvendepladsen.

Efter FC Fredericia i søndags sikrede sig overlevelse er sigtekornet nu rettet mod syvendepladsen. Inden kampen lå Hillerød et enkelt point foran FC Fredericia på netop syvendepladsen.

Inden kampstart blev Simon Bækgård hyldet som sæsonens bedste FC Fredericia-spiller, modtagende klapsalver fra de 833 tilskuere på Monjasa Park.

Kampen begyndte med en hurtig scoring til FC Fredericia. I det sjette minut blev bolden spillet frem i venstre side og efterfølgende sparket ind i feltet af Frederik Christensen, som spillede Oliver Olsen, der i fri position satte bolden i mål.

FC Fredericias dominerende præstation fortsatte. I det 12. minut stak Andreas Lausen bolden i dybden efter Adam Jakobsen. Havde han været en my hurtigere, havde han nået bolden før Hillerøds keeper, Ovays Azizi.

I det 27. minut udvidede FC Fredericia deres føring til 2-0. Adam Jakobsen udførte et skarpt løb og afleverede bolden ind i feltet til Andreas Lausen, der sikrede scoringen. Lausen beviste endnu engang, at han er en spiller, der banker på til forlængelse.

https://fredericiashipping.dk/da/

Selvom Hillerøds Berzan Kücükylidiz forsøgte sig med et godt langskud i det 42. minut, formåede FC Fredericia at bevare deres momentum.

I overtid af første halvleg kombinerede FC Fredericia flot, og bolden endte hos Frederik Christensen, der spillede Jakobsen, men Azizi formåede at blokere for scoring. Også returen fra Olsen blev reddet af keeperen.

Anden halvleg fortsatte med en intensitet, der spejlede første halvleg. I det 51. minut fik Nicklas Røjkjær en friløber og scorede elegant sit 11. sæsonmål ved at lobbe bolden ind over Azizi.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

FC Fredericia cementerede deres dominans med yderligere en scoring, første ved Jeppe Brinch i det 70. minut efter et hjørnespark,

Som en bemærkelsesværdig finale til kampen blev Mathias Jessen og Victor Bertelsen, begge fra FC Ungdom, skiftet ind i det 88. minut, erstattende Simon Bækgård og Jesper Juelsgård.

Med denne overbevisende sejr på 4-0 har FC Fredericia nu et point ned til HB Køge på ottendepladsen.

I den sidste kamp i sæsonen, der finder sted på fredag, møder FC Fredericia Nykøbing på udebane

Carolyne Kaddu Rasmussen: Stop aldrig med at drømme

0
Foto: Jan Holbo Rasmussen

Den 5. september 2023 afholder LECTURE et inspirerende foredrag med Carolyne Kaddu Rasmussen i Fredericia Idrætscenter. Carolyne, som har rødder i Uganda og nu er bosat i Danmark, vil dele sin inspirerende livshistorie og de indsigter, hun har erhvervet undervejs.

I optakten til hendes kommende foredrag i Fredericia Idrætscenter, har vi fået en eksklusiv mulighed for at tale med Carolyne Kaddu Rasmussen, en ugandisk-dansk foredragsholder, der har en inspirerende historie at fortælle. Med en tro på ydmyghed, læring, og drømme som drivkraft, deler Carolyne om hendes rejse fra Uganda til Danmark og de udfordringer hun har haft undervejs.

Carolyne understreger vigtigheden af aldrig at holde op med at drømme.

– Det handler om aldrig at holde op med at drømme. Jeg kunne have givet op, for livet er surt, så kunne jeg sidde og se livet gå forbi. Men jeg har stadig drømme, jeg vil ikke stoppe med at drømme, siger hun.

Hun fremhæver også vigtigheden af ydmyghed og livslang læring.

– Men jeg er stadig nødt til at være ydmyg, vi lærer nyt hver dag. Tro er også en stor drivkraft. Jeg lægger ikke skjult på min tro, Gud har hjulpet mig igennem meget, bemærker hun.

Hendes farmor har spillet en afgørende rolle i hendes liv ved at lære hende, at hårdt arbejde kunne gøre enhver drøm til virkelighed.

– Min elskede farmor lærte mig, at du kan blive til hvad du vil, hvis du bare arbejder hårdt for det. Man skal ikke være bange for at fejle. Det eneste man skal være bange for, det er ikke at prøve, hold dig positiv, glasset er altid halvt fuldt, siger Carolyne Kaduu Rasmussen og uddyber:

– Jeg har altid givet mine børn håb og troen på at lykkes. Det er lige fra om min 7-årig datter kunne blive skøjteprinsesse til, at min søn lykkes i gymnasiet. Det er en sejr, for så længe man arbejder, kan alt lykkes.

Selv da Carolyne kom til Danmark, og en jobkonsulent frarådede hende at starte en mandazi forretning (afrikanske kager red.), gav hun ikke op. Hun blev uddannet som sosu-assisten, i dag har hun en kandidat i sygeplejevidenskab.

– Så the sky is the limit, fastslår hun.

Carolyne, der beskriver sig selv som en nomade, fortæller om sin rejse fra at være på Frelsens Hær Bibelhøjskole i England og efterfølgende præst for dem i Vejle i 4 år, til sygemelding med stress i 9 måneder, og nu arbejder hun på et plejehjem som ansvarlig sygeplejerske.

– Jeg ved, hvor jeg skal lades op, helt som en elbil, så længe jeg har mit helbred bliver jeg aldrig en der sidder derhjemme.

Det er den 5. september, at du kan opleve Carolyne Kaddu Rasmussen i Fredericia.

Billetter kan købes her

Live: FC Fredericia jagter pengemæssig vigtig placering

0

FC Fredericia har ikke det store sportslige på spil mod Hillerød, men økonomisk vil en syvendeplads i tabellen af have stor betydning. En sejr i dagens kamp vil sende fredericianerne op på netop den plads.

Fredericia Kommune viser FHKs semifinale på storskærm

0
Historisk aften, da Danmark nåede EM-Finalen mod England. Storskærmsarrangementer blevet et hit hos Urbania Streetfood.

I samarbejde med Fredericia Live og Urbania Streetfood inviterer Fredericia Kommune alle til at se den 3. DM-semifinale mellem Fredericia HK og Aalborg Håndbold, der spilles på søndag den 28. maj klokken 16.00. I gården ved Tøjhuset og Urbania Streetfood bliver der sat en storskærm op, hvor man kan følge den spændende og afgørende kamp.

– I Fredericia har vi en lang håndboldtradition, og derfor er der heller ingen tvivl. Selvfølgelig skal fredericianere inviteres med til håndbold-fest, når vores lokale hold skal spille om en plads i DM-finalen, siger Peder Tind, der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Også udvalgets næstformand David Gulløv glæder sig til søndagens storskærms-arrangement.

– Det er helt fantastisk, at Fredericia HK nu skal spille om at komme i DM-finalen. Og de fortjener al den opbakning, de kan få. Derfor inviteres alle til at komme og heppe på vores lokale håndbold-helte, siger David Gulløv.

Spiller Fredericia HK sig videre til finalen, kan denne kamp også opleves på storskærm i gården ved Tøjhuset og Urbania Streetfood.

FC Fredericia har ændret sig: Vi spiller voksenfodbold nu

0

FC Fredericia har sikret deres overlevelse i NordicBet Ligaen, og holdets anfører, Jeppe Gertsen, er lige så lettet og glædelig som resten af holdet. Men med sin kontrakt udløbende den 31. juli, står han også overfor nogle vigtige beslutninger om sin fremtid.

Overlevelsen kom i hus via 0-0 mod Fremad Amager. Det var en forløsning efter en svær sæson.

– Det var en fed følelse. Vi har haft en god halvsæson, og vi har stor tro på tingene. Vi har stået stærkt defensivt og har udnyttet vores chancer. Tingene er gået vores vej, siger anføreren.

Holdets nuværende succes er dog ikke kommet nemt. Længe så det tungt ud for fredericianerne.

– Den start vi fik var ikke perfekt, men alle har været samlet om det. Man prøver at samle holdet og gøre det sammen, forklarer Gertsen.

Gertsen bemærker en betydelig forbedring i holdets præstation og mentalitet.

– Der er kommet kompakthed. Vi spiller mere voksen fodbold nu. Det har virkelig været en mentalitetsændring for os. Når vi får sejre, giver det os selvtillid og tror på, at vi kan klare os godt

Til trods for flere profiler snart har kontraktudløb, har Gertsen og de øvrige været fast besluttet på at gøre alt, hvad han kan for holdet.

– Vi spiller i Fredericia, og ville sørge for at vi blev oppe. Alle har villet hjælpe, siger han.

Når det kommer til hans fremtid, er Gertsen stadig i samtaler med klubben, men der er endnu ikke opnået enighed.

– Der har været snak, men der er ikke enighed endnu og forhold, der skal passe, bemærker han.

Selvom han er dedikeret til Fredericia, er Gertsen klar over muligheden for at spille på et højere niveau.

– Alle vil spille Superliga generelt. Der er konkurrence, men jeg lukker ingen døre i forhold til Fredericia, siger han.

Når alt kommer til alt, er hans beslutning afhængig af de muligheder, der byder sig. ‘

– Det kommer an på, hvad der kommer. Jeg må se, hvad der sker til sommer, afslutter Gertsen.

Uanset hvad fremtiden bringer for Gertsen, er det tydeligt, at han har spillet en afgørende rolle i FC Fredericia’s overlevelse i denne sæson, hvor anføreren præsterede da det gjalt.

Vigepligtsforseelse skyld i færdselsuheld

0

Som omtalt allerede torsdag skete der et uheld på Kongensgade i Fredericia. Ulykken skete omkring klokken 21:50, ifølge oplysninger fra lokalpolitiet. Årsagen til uheldet er nu klarlagt.

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross gav en opdatering på situationen og delte nøgleoplysningerne om hændelsen. Han forklarede, at det første køretøj (Part 1), som var involveret i ulykken, havde overtrådt ubetinget vigepligt. Dette køretøj var ved at køre mod nord, da det med sin venstre front kolliderede med det andet køretøj.

Den ene af de involverede personer måtte efterfølgende bringes til skadestuen. Det er endnu uklart, hvor alvorlige skader personen har pådraget sig.

Vicepolitiinspektør Ross kunne endvidere oplyse, at den første part, der forårsagede ulykken, var en 20-årig mand fra Fredericia. Den anden part i ulykken var en 25-årig mand, også fra Fredericia.

Kraftig gårdbrand i Middelfart

TrekantBrand fik meldingen om en gårdbrand i Middelfart præcis kl. 12.00. Det var på Skrillingevej, at flammerne brød ud, og fra det tidspunkt har indsatsen for at kontrollere den kraftige brand, der kan ses på lang afstand, været i gang.

Opdatering klokken 14:07: Indsatsleder Carsten Pedersen siger: – Man vælter gavlene ned for en sikkerheds skyld, og slukker derefter. Branden er formentlig opstået i et skur grundet en ukrudtsbrænder, siger indsatslederen fra Fyns Politi.

Vores reporter oplyser, at hjemmeværnet er ankommet for at spærre af, og at miljøvagten også er ankommet.

Alt efterslukkes nøjsomt, og man har været afsted efter mere vand.

Opdatering klokken 13:53: Indsatsleder Carsten Petersen siger til AVISEN, at ejeren af gården var i færd med at bruge en ukrudtsbrænder, da branden opstod. Derfor formodes det at være brandårsagen.

Opdatering klokken 13:41: Der er tale om en gårdbrand. Mindst to af længerne er brændt – den ene er jævnet med jorden. Eftersigende er branden opstået via brug af en ukrudtsbrænder, oplyser vores reporter.

Opdatering klokken 13:26: Politiet skriver følgende på Twitter:

Opdaterring klokken 13:15: Vores reporter oplyser, at der er en ambulance på stedet og at en drone er sendt i luften. Branden har fået fat i nogen grandtræer til højre for bygningen.

Brandvæsnet har sendt en appel ud på Twitter, hvor de opfordrer folk til at rydde vejen for udrykningskøretøjer.

Branden, der er blevet beskrevet som kraftig, kan ses på lang afstand. Store, mørke røgskyer stiger op mod himle. Området omkring brandstedet er blevet afspærret, og borgere opfordres til at holde en sikker afstand og undgå at forstyrre indsatspersonalet.

Vores reporter på stedet oplyser, at der er i alt syv udrykningskøretøjer fra TrekantBrand på stedet. Derudover er politiets indsatsleder der også.

Fredericia skal ikke druknes – igen

0

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige

Det næste store regnvejr i Fredericia vil nok engang drukne den sydlige del af midtbyen i uhumsk kloakvand og regn. Hvorfor skal Fredericia igen og igen oversvømmes og drukne under selv et moderat kraftigt regnskyl, hvor borgere og virksomheder efterlades med enorme skader, forhøjede priser på forsikringerne og en berettiget følelse af, at der hverken politisk eller forvaltningsmæssigt sker noget som helst. Det er utrykt. Som flittig skribent – mest fordi mine ord på Rådhuset har samme effekt som at sparke ind i et bjerg af Rockwool – har jeg i dagspressen ved flere lejligheder foreslået aktioner, der kan sikre byen og borgerne. Klimasikringen på havnen er OK, hvis den våde trussel kommer fra ekstremt højvande i Lillebælt. Det virker! Det virker desværre modsat når det regner, fordi vandet ikke kan løbe ud i Lillebælt. Kloakeringen i den sydlige del af byen er utidssvarende og værst af alt, er kloaksystemet misligholdt. Både politikere og forvaltningen er tilsendt massevis af borgerobservationer og beviser på, at byens kloakker flere steder er fyld HELT op med alt det, der ikke skal være i en kloak.

Virksomheden der står for rensningen af kloakkerne, lever helt enkelt ikke op til sine forpligtigelser, eller også sikrer den kommunale kontrakt ikke tilstrækkeligt, at arbejdet udføreres elementært ordentligt ved f.eks. at spule udsatte rørforbindelser. Det er dømt til at gå galt – igen.

Kommunale prestigeprojekter i den helt dyre ende af byggeskalaen og en kommunal vision der vil trække bundproppen ud af det kommunale budget, sejler derudaf, medens noget så simpelt som at sikre byen mod oversvømmelse og bortledning af vand i midtbyen ”sander til”. Og, hvad så. Vandet fra regnen fylder kloakkerne hurtigere end vandet løber til en tilstødende pumpe. Derfor bør der graves og støbes et hul i den sydlige del af Gothersgade. Hullet bør have en størrelse som en turistbus og dækkes med stålriste, der kan udsmykkes, så de ligner en scene fra udfaldet fra Fredericia. Det er kunst i fodhøjde. Hullet forbindes til Gammel Havn via en underjordisk tunnel med højvandssikring, så vandet får frit, løb ud i Lillebælt. Omvendt skal automatiske højvandsklapper, forhindre vand fra Lillebælt i, at komme ind i byen. Det kan gøres sværere, men det er der ingen grund til.

Rundtur fremhævede Fredericias vigtige rolle i den grønne omstilling

Årsmødet for Energy Cluster blev for nyligt markeret med en rundtur, der fremhævede potentialet i Fredericias grønne omstilling. Ifølge Rikke Angel, head of communication and event i Energy Cluster, blev denne rundtur en chance for at vise, hvad den grønne omstilling har opnået.

– Årsmødet gav anledning til, at vi organiserede denne rundtur. Formålet var at fremhæve og demonstrere, hvad den grønne omstilling er i stand til, og hvilke ambitioner vi har for den, sagde Angel og tilføjede:

– Mange af vores medlemmer er baseret her, og der sker utroligt mange spændende ting i byen. Energiklyngen fungerede som facilitator for dette samarbejde, hvilket gav anledning til mange synergier og god viden blev delt.

Angel, der selv er fra Fredericia, udtrykte sin begejstring for byens udvikling.

– Selv er jeg fra Fredericia, og det var enormt spændende at se alt det, der foregik her. Vi har kontor i området, hvor Supervoss engang lå, bemærkede hun.

Under årsmødet var fokus på det overordnede tema ‘grøn omstilling’.

-Vi organiserede paneldebatter, hvor de mindre virksomheder fik mulighed for at tale om, hvorvidt samarbejde med andre parter virkelig er så let, fortalte Angel.

Hun understregede vigtigheden af at give mindre virksomheder taletid og synliggøre udfordringerne i samarbejde og grøn omstilling.

– Vi sørgede for, at disse mindre virksomheder også fik taletid – det er ikke altid en dans på roser, og det var vigtigt, at vi fik disse udfordringer frem i lyset.

Medlemsskaren hos Energy Cluster er bred, og inkluderer små og større virksomheder, vidensinstitutioner og kommuner, herunder Fredericia. Ifølge Angel er det afgørende, at alle samarbejder for at opnå det fælles mål.

Dette års møde blev noget særligt takket være et effektivt samarbejde med Experience Fredericia og Messe C.

– Takket være et effektivt samarbejde med Experience Fredericia og Messe C, lykkedes det at designe og skabe unikke rammer for årsmødet, der satte fokus på den grønne omstilling, udtalte David Mogensen, Chefkonsulent ved Business Fredericia.

Programmet for Energy Crawl 2023 startede ved Hotel Fredericia, hvor man kørte mod havnen i Fredericia for at høre om byens visioner på energiområdet. Deltagerne besøgte spændende virksomheder som Airco Process Engineering, Energinet, Arla og mange flere energirelaterede aktører i Trekantområdet. Turen gik også til Taulov Dry Port, Everfuel og Crossbridge Energy – raffinaderiet i Fredericia, der har en vision om at blive CO2-neutral.

Rundturen endte på hotellet, hvor deltagerne havde mulighed for at deltage i Energy Cluster Denmarks netværksmiddag. Her samledes en række virksomheder, forskere og andre, der ønsker at samarbejde om grøn innovation.

Med en sådan vellykket rundtur kunne deltagerne mærke de store ambitioner og den rivende udvikling inden for den grønne omstilling i Fredericia.