Efter 57 år lukker Panayotis Brudekjoler – en æra i dansk mode slutter

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Et stykke dansk modehistorie går nu på hæld. Efter 57 år i Vejle har Panayotis Brudekjoler – kendt som landets førende brudekjolehus – drejet nøglen om. Det sker, selv om butikkerne aldrig har haft bedre driftstal, fortæller Michael Panayotis, der i dag leder familievirksomheden.

»Det føles paradoksalt, at Gældsstyrelsen tirsdag formiddag havde indkaldt os til møde i Skifteretten i Kolding, for butikkerne har aldrig driftet bedre,« skriver Michael Panayotis i et opslag på Facebook.

Han peger på, at eftervirkningerne fra coronapandemien i sidste ende blev for store:
»Jeg må desværre se i øjnene, at en uoverskuelig gæld fra corona-tiden har indhentet os. De to år med nedlukninger gav en kort opblomstring i 2022, men så fulgte senfølgerne af færre dates, færre forelskelser, færre frierier og i sidste ende færre bryllupper.«

Trods konkursen er der stadig håb om, at Panayotis-navnet vil leve videre. Michael Panayotis oplyser, at interesserede købere arbejder på at videreføre virksomheden.

Fra skrædderi til nationalt modeikon

Historien om Panayotis begynder i 1968, da den græske skrædder Panayotis Diakovasilis åbnede sin første butik i små lokaler på Gormsgade i Vejle. Brudeindustrien var dengang presset, og den unge skrædder måtte supplere med alt fra oplægning af bukser til kostumer til et lokalt cirkus for at få økonomien til at hænge sammen.

I 1970’erne blev Panayotis et landskendt navn, ikke mindst for sine banebrydende designs. Han brød med traditionerne og designede brudekjoler i alt fra grøn silke til hotpants – og i 1971 vakte han international opsigt, da han skabte en sort brudekjole, der blev omtalt verden over.

Virksomheden voksede, og Panayotis blev kendt for sin håndværksmæssige kvalitet og for at holde fast i de klassiske skræddertraditioner. »Det vigtigste er, at man har hjertet med, når man driver sin virksomhed – uanset hvad man laver,« har han tidligere fortalt om virksomhedens filosofi.

En familie og et brand med generationer bag sig

I 2005 blev næste generation for alvor en del af historien, da Michael Panayotis – søn af grundlæggeren – giftede sig med Gitte Panayotis, og parret overtog driften. Siden har butikken udviklet sig fra et klassisk atelier til et moderne brudekjolehus.

Panayotis har i de senere år modtaget flere priser, blandt andet titlen som Årets Brudebutik 2017 og den prestigefyldte Danish Retail Award 2019, som den eneste brudekjoleforretning nogensinde.

I 2018 blev Panayotis også kendt for tv-serien Say Yes to the Dress på Kanal 4, hvor danske brude kunne opleve butikken indefra.

En institution i dansk bryllupskultur

Med sin historie, sine designs og sin kompromisløse tilgang til håndværket har Panayotis gennem fem årtier sat sit præg på dansk bryllupskultur.

»Mange tror, at det er en glamourøs branche, hvor der kun er glade kunder, men bag hver tilfreds brud ligger der et enormt stykke arbejde. Når man ser en glad brud, der har fået sin drømmekjole, ved man, hvorfor man gør det,« sagde Panayotis Diakovasilis i forbindelse med virksomhedens jubilæum.

Nu lukker atelieret i Vejle, men fortællingen om Panayotis lever videre – i tusindvis af brudekjoler, billeder og minder fra generationer af brudepar, som begyndte deres store dag i butikken på Gormsgade.

Enhedslisten Fredericia fastlægger 25 krav før valget – »Vi går til valg på en mere retfærdig, grøn og demokratisk kommune«

Af
Redaktionen
-
0

Enhedslisten går til kommunalvalget i Fredericia med et klart signal: Partiet peger ikke på Socialdemokratiet og den nuværende borgmester Christian Bro, men på sig selv og en ny politisk retning for kommunen. På et medlems- og bestyrelsesmøde tirsdag den 11. november – blot en uge før valget – har Enhedslisten vedtaget et omfattende forhandlingsgrundlag, der indeholder 25 konkrete krav til den kommende valgperiode. Listen danner grundlag for partiets deltagelse i konstitueringsforhandlingerne og for Enhedslistens politiske arbejde i byrådet fra 2026 til 2029.

I pressemeddelelsen, der er sendt ud tirsdag aften af partiets borgmesterkandidat Cecilie Roed Schultz, skriver Enhedslisten, at man går til valg på at skabe »en mere retfærdig, grøn og demokratisk kommune«.

»Lykkes det Enhedslisten at få borgmesterposten, vil vi bruge den til at skabe forandringer, der kan mærkes i fredericianernes hverdag. Hvis vi ikke selv opnår borgmesterposten, vil vi støtte den kandidat, der bedst kan garantere resultater i tråd med vores prioriteringer,« skriver Cecilie Roed Schultz.

De 25 punkter spænder fra social- og velfærdspolitik til klima, transport og borgerinddragelse – og skal fungere som et konkret forhandlingsmandat for partiets konstitueringsgruppe.

Blandt de centrale krav er:
– Folkeskolen skal løftes med mindst 50 millioner kroner i valgperioden for at styrke trivsel, faglighed og fællesskab.
– Minimumsnormeringer i alle daginstitutioner i alle åbningstimer året rundt.
– Gratis skolemad og mellemmåltider i daginstitutionerne skal gøres permanente, hvis evalueringerne viser gode resultater.
– En samlet plan for renovering af skoler og institutioner for at sikre gode rammer for børn og ansatte.
– Et nyt Ungeråd Fredericia med beslutningskompetence og eget budget.
– Ingen lukning af skoler eller daginstitutioner i landsbyer.

Derudover ønsker partiet at annullere besparelsen på konkurrenceudsættelser, så der skabes tryghed for kommunens ansatte, og at dækningsafgiften genindføres, så erhvervslivet bidrager mere til fællesskabet.

Enhedslisten lægger samtidig op til en markant grøn omstilling i kommunen. Partiet vil have solceller på alle egnede kommunale bygninger og sikre, at bæredygtighed bliver en fast del af al nybyggeri og renovering.

Kommunens natur skal bindes sammen af grønne korridorer og vilde levesteder, og der skal anlægges en sammenhængende natursti hele vejen rundt om Fredericia.

Også byudviklingen i Kanalbyen skal ifølge partiet gentænkes:
»Kanalbyen skal være en grøn, folkelig og levende bydel med blandede boligformer, fællesskaber, kultur og natur,« fremgår det af udmeldingen.

Enhedslisten vil styrke den kollektive trafik, så de gratis gule busser får flere afgange, og de blå busser bliver gratis inden for kommunegrænsen. På længere sigt skal der arbejdes for gratis busforbindelser til nabokommunerne.

Samtidig foreslår partiet en kommunal handleplan mod børnefattigdom, en strategi mod social ulighed i sundhed og minimumsbemanding på plejehjem og bosteder.

I pressemeddelelsen lægger Cecilie Roed Schultz vægt på, at kommunens ansatte skal have et bedre arbejdsmiljø og lavere sygefravær. Enhedslisten ønsker, at myndighederne følger anbefalingerne for sagsmængder pr. sagsbehandler, og at borgerne får større indflydelse gennem borgerforslag, lokale budgetter og årlige møder, hvor politikere og borgere sammen prioriterer udviklingen i kommunen.

Med vedtagelsen af de 25 punkter stiller Enhedslisten sig klar som et selvstændigt politisk alternativ, der både søger indflydelse og forandring.

»Vi ønsker et Fredericia, hvor fællesskab, klima og velfærd prioriteres over kortsigtede løsninger. Vi stiller os til rådighed for forandring – og for fredericianerne,« skriver borgmesterkandidat Cecilie Roed Schultz.

Konstitueringsforhandlingerne i Fredericia begynder umiddelbart efter kommunalvalget den 18. november.

Socialudvalgsformand: Plejehjemmets huslejer skal give mening

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Ældre borgere oplever markante huslejestigninger, når de flytter i plejebolig – selvom boligen bliver mindre. Nu vil udvalgsformand David Gulløv (S) se nærmere på sagen.

En borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri. Det kan virke som et paradoks: En ældre borger flytter fra sin egen bolig til en plejebolig på et kommunalt plejehjem – og oplever alligevel en kraftig stigning i huslejen. For formanden for Senior- og Socialudvalget i Fredericia, David Gulløv (S), kalder situationen både uforståelig og uholdbar.

I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan borgerens mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.

Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.

»Det virker urimeligt, hvorfor man som patient skal betale alle fællesarealer til en plejeinstitution,« skriver borgeren og opfordrer byrådspolitikerne til at forklare rimeligheden.

Reglerne ligger ikke i kommunen

De markant højere huslejer har sat gang i en debat i Fredericia, efter at pårørende til ældre har delt historier om voldsomme stigninger ved flytning til kommunale plejecentre. Mange undrer sig over, hvorfor beboerne skal betale for fællesarealer gennem huslejen – selvom de bor i en kommunal plejebolig.

Ifølge David Gulløv ligger forklaringen i lovgivningen.

»Det kan virke meget mærkeligt. Jeg kan sagtens se udfordringen i det. Jeg synes, det skal give mening, og det skal være forståeligt på en eller anden måde. Det kommer også an på, hvordan plejehjemmet er opført. Der ligger jo nogle regler, og det er jo regler, som vi egentlig ikke selv afgør – de er afgjort et helt andet sted i forhold til lejeloven. Vi kan diskutere rimeligt eller ej, men det er jo ikke noget, vi kan gøre noget ved,« siger han.

Han understreger, at kommunen ikke må dække udgifter, som efter loven skal betales af beboerne selv.

»Det må ikke være en del af kommunens drift,« siger han.

»Det gør mig frygtelig ondt«

Alligevel gør sagen indtryk på udvalgsformanden.

»Jeg kan sagtens forstå, at det er uforståeligt for borgerne. Det gør mig frygtelig ondt, når jeg hører, at nogle ældre stort set ingen penge har tilbage sidst på måneden. Jeg tror, de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt har prøvet at stå i sådan en situation – men det er noget helt andet, når man er gammel og ikke længere kan løbe hurtigere for at få det til at hænge sammen,« siger han.

Ifølge Gulløv er det et spørgsmål om værdighed.

»Det gør mig ondt, uanset hvem man er, at man knap nok har til dagen og vejen, når de første udgifter er betalt. Det gør mig rigtig ondt,« siger han.

Vil tage sagen op allerede i denne uge

David Gulløv fortæller, at sagen allerede er på hans radar – og at udvalget vil drøfte den snarest.

»Vi kigger på det. Og det begynder jeg på allerede i løbet af den her uge,« siger han. »Lige nu sidder jeg som formand for Senior- og Socialudvalget, så jeg har en opgave. Forhåbentlig kan jeg få lov til at følge opgaven til dørs efter valget.«

Han lægger ikke skjul på, at det bliver en vanskelig proces.

»Det er svært at sige, om vi overhovedet kan gøre noget ved det. Men hvis der er noget, vi kan gøre noget ved, så synes jeg, vi skylder hinanden som politikere at kigge ind i det. Og det gør vi. Det er helt klart mit mål,« siger han.

Hvor går grænsen?

På spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvad ældre selv skal betale for, tøver han et øjeblik.

»Jeg ved ikke, om der på den måde er nogle grænser. De ældre sidder jo også alt efter, hvem de er, og hvad de har som formål. Så sidder de jo med forskellige kroner på lommen og forskellige muligheder for at betale,« siger han.

Han tilføjer:

»Det handler om, at tingene skal give mening. Nogle ting kan vi måske gøre noget ved – og det er mit mål: at gøre noget ved det, vi kan gøre noget ved.«

En debat om værdighed og rimelighed

Sagen i Fredericia føjer sig ind i en landsdækkende debat om, hvorvidt ældre borgere skal betale husleje og fællesudgifter på linje med almindelige lejere – selv når de flytter i kommunale plejeboliger.

For David Gulløv handler det i sidste ende om respekt for borgernes livssituation:

»Vi skal kunne forklare, hvorfor tingene er, som de er. Og når vi ikke kan det, må vi se, om reglerne er rimelige. Det skylder vi de ældre,« siger han.

Giv børnene ro på – det haster….

Af
Lars Olesen
-
0

OPINION. Folkeskolen er fantastisk og helt sikkert langt bedre end dens rygte, men den er udfordret og de seneste trivselsmålinger viser desværre et lidt dystert billede for Fredericias folkeskoler. Helt basalt er der for mange børn der ikke trives.

Som folkeskolelærer på 20. år kender jeg til nogle af udfodringerne. De mange elever der desværre taber kontakten til folkeskolen og rammes af hverdagens mange krav og forviklinger. Dem hvor den sociale rygsæk er lidt for fyldt med dårlige oplevelser og penalhuset sjældent er blevet fyldt hjemmefra. Men den største gruppe er de elever der rammes af et skoleliv der bliver mere og mere komplekst. Flere faglige forventninger, flere velmente projekter og afbrydelser i hverdagen, flere stressede voksne, mere skærm og urealistiske krav fra en omverden og et tempo som alt for ofte er for højt.

Det mest effektive middel er ikke krav og symbolpolitiske markering, men helt fundamentalt mere nærvær, anerkendelse og rum til forskellighed.

Først og fremmest skal vi sikre mere nærvær til børnene og de unge. For de mindste skolebørn handler det om, at de ikke presses for hurtigt i skole, at klassekvotienterne er lave og at der er plads til rum og samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Når vi når lidt længere op handler det om tid og plads til CO-teaching og pædagogiske ressourcer til de små, men vigtige samtaler om dagligdagens udfordringer.

Børnene skal have mere ro på, men det skal de professionelle i den grad også. Lad os få et ”projektstop” fra kommunens side. Sætte en solid stopklods op for nye spændende pædagogiske projekter og snuptagsløsninger, som måske virker i en teoribog eller i en powerpoint, men alt for sjældent skaber reel forandring i praksis. Lad os i stedet bringe ressourcerne tættere på praksis så den pædagogiske vejledning og støtte tager udgangspunkt i det der er brug for på den enkelte skole. De fagligt dygtige lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen har helt sikkert kompetencer og viden til at ændre det der skal ændres, men en lille hånd i ryggen.

Ny teknologi i prøverummet: Wunderwear i Fredericia scanner sig frem til den perfekte bh-størrelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Hos Wunderwear i Fredericia er en ny teknologi flyttet ind i prøverummet. Her kan kunderne nu få hjælp til at finde den helt rigtige bh-størrelse med en digital scanning, der på få sekunder måler kroppen og giver forslag til den bedste pasform.

Den nye scanner, kaldet Bra Size Scan, er sat op i samarbejde med undertøjsleverandøren Van de Velde, og den er allerede blevet et populært indslag i butikken på Gothersgade.

»Personalet og jeg har selv leget lidt med scanneren, og jeg må bare sige, at jeg er blæst bagover i forhold til, hvor præcis den er. Den scanner i punktform og laver en personlig størrelsesprofil, hvorefter den guider til de modeller, der passer bedst og er på vores lager,« fortæller indehaver Anne-Mette Itzke.

Ifølge hende har kunderne taget godt imod den nye teknologi. Mange synes, det er både sjovt og imponerende at se, hvordan den virker. »Vi har allerede haft en del kunder igennem den, og de fleste synes, det er sjovt at prøve. Det er spændende at se, hvordan det virker, og kunderne synes, at det er virkelig smart,« siger hun.

Selvom scanneren kan give forslag til størrelse og modeller, betyder det dog ikke, at de ansatte bliver mindre vigtige. Tværtimod ser Anne-Mette Itzke teknologien som et supplement til den personlige rådgivning.

»Hvis man er i tvivl om sin størrelse, kan det være rigtig fint at få scanningen med ind over også – det er en ekstra sikkerhed og et superfint supplement til vores arbejde i butikken. Men jeg føler ikke, at mit arbejde er truet af den – den fungerer klart bedst i samspil med os, der arbejder i butikken. Den personlige samtale med kunden er stadig vigtig og noget, maskinen dog ikke kan klare,« siger hun.

Med den nye scanner bliver det altså både lettere og lidt mere high-tech at finde den perfekte bh i Fredericia.

Fredericia kan spare millioner – hvis vi tør slippe kontrollen, og have mere tillid

Af
Helene Lykke
-
0

OPINION. Fredericia Kommune kan spare mellem 58 og 72 millioner kroner på administrationen jf. Cepos’ analyse fra sidste år. Det er mange penge, og de kunne bruges langt bedre på kernevelfærd end på det overflødige bureaukrati.

Et af de tydelige eksempler er den måde, kommunen kontrollerer de private børnepassere på. Hvert kvartal skal både forældre og børnepassere indsende dokumentation for, at betalingen er sket – selvom der allerede findes en underskrevet kontrakt. Det betyder, at hver børnepasser bruger omkring en time på papirarbejde hvert kvartal. Oven i det kommer kommunens egen administration, som også bruger tid og ressourcer på at tjekke dokumenterne – og det er dyrt.

Jeg har talt med flere af børnepasserne, som peger på, at det her ikke bare er besværligt, det er direkte meningsløst. For naturligvis skal der være orden i tingene, men vi må også have tillid til, at voksne mennesker godt kan finde ud af at betale og sige til, hvis noget ikke stemmer.

Da jeg kontaktede både Vejle og Middelfart Kommune for at høre, hvordan de håndterer det, var svaret enkelt: De kræver kun, at der ligger en kontrakt mellem forældre og børnepasser. De oplever ikke snyd – og de bruger derfor ressourcerne langt mere fornuftigt.

Fredericia behøver ikke være den kommune, der altid skal være “duks” og overimplementere kontrolsystemer. Tværtimod burde vi lære af vores nabokommuner, hvor tilliden til borgerne stadig spiller en rolle.

Derfor mener jeg, at vi skal turde rydde ud i det unødvendige bureaukrati og bruge pengene dér, hvor de gør en forskel – på børn, ældre og velfærd. Det er på tide, at vi stopper med at kontrollere borgerne i hoved og bagdel, og i stedet begynder at stole på fredericianerne.

Troværdighed og usandheder i Fredericia

Af
Erik Møller Jørgensen
-
0

Ved sidste folketingsvalg så man, hvor lidt troværdigt Venstre var. Her i Fredericia har vi Peder Tind som et eksempel på det.

I 2024 erfarede jeg, hvor dårlig en tilstand de tre kunstværker med tebreve i byrådssalen var i. Derfor donerede jeg seks malerier, hvis der skulle ske en udskiftning. Ved et besøg af Kulturudvalget i mit atelier blev man enig om, at de skulle ses i byrådssalen. Samtidig blev det aftalt, at hvis de ikke passede, ville min donation stadig være gældende, og kommunen kunne hænge dem op i andre lokaler.

Efterfølgende fik jeg et brev med et dokument, hvor man bekræftede at modtage min donation. Det skulle underskrives af både borgmesteren og mig. For cirka en måned siden fik jeg så en mail fra en Kasper Findal, hvor man alligevel ikke ønskede en prøveophængning i byrådssalen.

Jeg henvendte mig derfor til formanden, Peder Tind. Hans svar var, at det var et enigt udvalg, der ikke ønskede prøveophængningen. Jeg har derefter skrevet til udvalgets medlemmer – de oplyste, at der ikke havde været nogen afstemning, og de havde derfor ikke stemt nej. Der var også nedsat et andet udvalg, hvor jeg talte med et par af medlemmerne. Her fik jeg at vide, at sagen heller ikke havde været på tale, så de havde heller ikke stemt nej.

Sagen med teposer og malerier er en lille sag, der efter over et år afsluttes med en usandhed. Hvad så, hvis Peder Tind bliver borgmester? Hvad vil der så ske, når de store sager kommer på bordet? Beslutningsprocessen i Fredericia Kommune er i forvejen skandaløst ringe.

Så tænk jer godt om, hvis der skulle ske en flertalsændring. Med blå blok som vinder er der et par andre, jeg hellere så som borgmester.

Når politik bliver personligt

Af
Dorthe Fallesen Frimann
-
0

OPINION. Der er dage, hvor politik ikke bare handler om tal, møder og budgetter – men om mennesker. Om os, der bor her. Om de historier, vi bærer med os.

For mig er politik personligt. Det handler om de ældre, der skal have tryghed i hverdagen. Om de unge, der drømmer om en uddannelse og en fremtid i Fredericia. Om de familier, der får hverdagen til at hænge sammen mellem job, fritidsaktiviteter og madpakker. Og det handler om os, der står tidligt op og går sent hjem – for at samfundet kan fungere.

Jeg har selv prøvet, når livet gør ondt, og når systemet kan føles langt væk. Derfor vil jeg være en stemme for dem, der ofte ikke bliver hørt. For de mennesker, der ikke råber højt, men som hver dag trækker læsset.

Politik bliver personligt, når man ser de konsekvenser, beslutninger har – ude på plejehjemmet, i børnehaven, på byggepladsen eller i køkkenet. Derfor kæmper jeg for, at Fredericia skal være et sted, hvor der er plads til alle. Hvor man kan leve et godt liv – uanset om man er ung, gammel, syg, rask, arbejdende eller ledig.

Jeg tror på, at politik skal tage udgangspunkt i virkeligheden. I de mennesker, vi møder. Og jeg tror på, at vi kommer længst, når vi lytter – også til dem, der ikke er enige med os.
Når politik bliver personligt, bliver det også ægte. Og det er sådan, jeg ønsker at gøre politik: med hjertet først.

Sæt dit X ved en, der forstår din hverdag.

Dorthe Fallesen Frimann
Byrådsmedlem (S), Fredericia

Tillid og sund fornuft skal udvikle Fredericia

Af
Poul Rand
-
0

Det er ikke sexy – men det virker.

Alt for mange beslutninger i kommunen drukner i fagforeningsretorik, møder om møder og politisk korrekt snak, mens borgernes penge forsvinder i systemet. Over halvdelen af byrådet består i dag af medlemmer med baggrund i det offentlige eller fagbevægelsen. Mange har et solidt hjerte for velfærd, men alt for få har prøvet at skabe værdi (arbejdspladser der giver skatteindtægter) uden for det offentlige. Det ses på beslutningerne, budgetterne – og på regningerne.

En liberal kommune skal bygges på erfaring, tillid, ansvar og sund fornuft. Tillid til medarbejderne, så de kan løse opgaverne uden kontrolcirkus. Ansvar for borgernes penge, så drift går forud for pynt. Sund fornuft i prioriteringerne – for når alt er lige vigtigt, bliver intet gjort.

Fredericia skal styres som en virksomhed med hjerte og ansvar – ikke som en rødrandet fagforening, hvor forbundsfyrsterne svælger i pamperi, mens de suger livsgnisten ud af dem, der faktisk får tingene til at ske.

Vi skal skabe rammer, hvor virkelysten spirer: hvor lokale virksomheder trives, hvor medarbejdere får frihed til at tænke nyt, og hvor borgerne kan mærke, at kommunen er til for dem – ikke omvendt.

Fredericia fortjener en ærlig hånd på rattet, en Poul Rand hånd – ikke flere smarte planer.

Fra 7-1 til sejr: Fredericia vendte mareridt til magtdemonstration i Slovakiet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub leverede tirsdag aften et europæisk comeback af de sjældne, da holdet vandt 34-27 ude mod Tatran Prešov i Slovakiet. Efter en svær begyndelse, hvor FHK var bagud 7-1 og senere 13-15 ved pausen, fandt Jesper Houmarks mandskab roen og vendte kampen med overbevisende spil, stærk moral og sikre redninger.

Første halvleg begyndte tungt. Fredericia virkede forkrampet, afleveringerne sad ikke, og afslutningerne blev for upræcise. Tatran Prešov udnyttede usikkerheden og bragte sig hurtigt foran 5-1 og siden 7-1, inden Jesper Houmark tog timeout. Der blev dog ikke råbt – i stedet bevarede træneren roen og mindede spillerne om, at der stadig var god tid til at vende kampen.

Timeouten ændrede kampens rytme. Fredericia begyndte at finde balancen, og Sebastian Frandsen kom i gang i målet med flere vigtige redninger, der skabte ny tro hos holdet. I angrebet var det især Mads Kjeldgaard Andersen, der tog ansvar. Med kraftfulde gennembrud og sikre afslutninger begyndte han at bryde gennem det slovakiske forsvar og samle sit hold.

Mod pausen fik Fredericia bedre fat. Anders Kragh Martinusen fra højre back og Martin Bisgaard fra venstre fløj bidrog med mål, og defensiven blev mere solid. Ved pausen var stillingen 15-13 til Tatran – men momentum var tydeligt på vej over på Fredericias hænder.

Efter pausen eksploderede kampen i Fredericias favør. Frandsen fortsatte med at redde store chancer, og Kjeldgaard åbnede anden halvleg med tre hurtige scoringer, der vendte kampen. Kort efter reddede den unge målmand Kalle Nissen Møller et straffekast og blev i samme situation ramt i hovedet, hvilket førte til et kort spilstop og to minutters udvisning til hjemmeholdet.

Fredericia greb momentet. Kasper Palmar og Anders Kragh Martinusen sendte vigtige bolde i nettet, mens Martin Bisgaard fortsatte med at være sikker fra fløjen. Forsvaret stod tæt, Frandsen lukkede igen, og Houmarks tropper viste overskud i både tempo og disciplin.

I kampens afslutning trak Fredericia stille og roligt fra. Tatran Prešov virkede rådvilde, mens danskerne holdt fokus og spillede klogt. Mads Thymann Hansen, Kristian Hubert Larsen og Adam Ljungquist satte de sidste streger på en kamp, hvor alt gik op i en højere enhed.

Da slutsignalet lød, stod Fredericia som vinder med 34-27 efter en præstation båret af tålmodighed, kvalitet og vilje. Mads Kjeldgaard Andersen blev topscorer med ni mål og var kampens store profil. Martin Bisgaard leverede ligeledes ni, mens Frandsen i målet havde flere afgørende redninger på frie chancer.

Fredericia Håndboldklub tog dermed vigtige point i jagten på flere europæiske eventyr – og viste, at ro, tro og sammenhold kan vende selv den sværest tænkelige start.

1...91011...1.339Side 10 af 1.339
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER