Mandag klokken 17.56 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud på Tornsagervej i Pjedsted. Gerningsmændene kom ind via en ulåst bagdør og stjal en række Makita elværktøjer.

Et vidne så en lys stationcar køre væk fra stedet med to personer i bilen, beskrevet som værende i alderen 30-40 år. Manden i bilen havde en tatovering i ansigtet. Vagtchef Mikkel Ross meddeler, at en patrulje blev sendt til stedet, men de fandt ikke gerningsmændene.