Beskyttelsesrum uden eftersyn – ministeren træder vande. Det gør fredericia kommune også.
I maj lovede beredskabsminister Torsten Schack Pedersen et hurtigt eftersyn af landets beskyttelsesrum – et “vigtigt skridt” for Danmarks sikkerhed. Fem måneder senere er intet sket.Årsagen? Imens står kommunale beredskaber og brandvæsener stille og venter. På papiret har vi plads til 3,7 mio. danskere i beskyttelsesrum – men ingen ved, om rummene faktisk virker, hvis krisen rammer.
Når en minister ikke engang kan levere en simpel tjekliste, må man spørge, om befolkningens sikkerhed reelt står øverst på hans to-do liste. Danmarksdemokraternes beredskabsordfører Lise Bech udtaler, det er “under al kritik”. Liberal Alliances Carsten Bach tilføjer, at ministeren slet ikke spiller en rolle i aktuelle kriser.
Dette er desværre endnu et eksempel på en minister, der er af navn – men ikke af gavn. Lokalt har vi hørt det før: “Det sker nok ikke her.” Men når man ser, hvordan verden ser ud lige nu – med krig i Europa, cyberangreb, klimakatastrofer og politisk uro – så er spørgsmålet ikke længere hypotetisk: Er Fredericia forberedt, hvis krisen kommer? Er vi et militært mål med vores kaserne?
Sidst danskerne blev informeret om, hvordan man overlever en krise, var i 1962. Dengang udgav Statsministeriet pjecen “Hvis krigen kommer”, komplet med pakkelister, beskyttelsesrum og gode råd til, hvordan man undgår panik. I dag er det eneste, vi får af kommunen, en brochure om affaldssortering og en kommunalhjemmeside med ??
Jeg tog i efterårsferien et kig i Bunkermuseet her i Fredericia. Resultatet var – lad os sige det pænt – nedslående. Ifølge kortet har vi 2 beskyttelsesrum i byen der kan virke. Resten er ikke blevet tilset i årevis. Under den kolde krig blev træ døre udskiftet med Jern døre, men er det nok? De fleste er aflåst, fugtige og mere egnede til karpedam end kriseberedskab.
Hvor skal borgerne egentlig søge hen, hvis strømmen går? Hvor evakueres vores skoler, plejehjem og ældrecentre til, hvis katastrofen rammer? har kommunen overhovedet sikret forsyninger til de svageste, hvis transporten bryder sammen? Jeg kan ikke finde nogen lokalplan eller kommunikations plan for offentligheden. Vi har kun denne hensigts erklæring: https://www.fredericia.dk/sites/default/files/edoc_files/Godkendt%20Beredskabspolitik_med%20underskrift.pdf og https://www.fredericia.dk/da/om-kommunen/fakta-praktiske-oplysninger/akuthjaelp-beredskab hvor linket til ”Få overblik over beskyttelsesrum og sikringsrum i Fredericia Kommune” ikke virker.
Ingen oversigt. Ingen borgerpjece. På beredskabsstyrelsens hjemmeside finde denne pjece https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/04/forberedt-paa-kriser.pdf men hvis strømmen er gået?
Nogle aktive borgere og beredskabsentusiaster råder til at lagre forsyninger til otte dage – men den officielle anbefaling fra Beredskabsstyrelsen ligger stadig på tre døgn. Hvad gør Fredericia kommune. Selv Beredskabsstyrelsen anbefaler nu, at danskerne har forsyninger hjemme til otte dage. Men hvad med kommunen – har den selv preppet?
Fredericia var engang Danmarks fæstning. I dag virker det mere som om, vi håber, nogen andre tager sig af det. Vores lokale beredskabsplaner er skrevet til fredstid. Ingen reelle øvelser, ingen SMS-varsling, ingen nødkommunikation, hvis nettet falder. Plejehjemmene har sjældent nødgeneratorer og nød forsyninger, mange ansatte ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis systemerne bryder sammen.
Det er ikke for at male fanden på væggen. Vores dygtige forsvar skal nok håndtere deres del af en opgaverne i en given situation, – men som liberal og borger beksyttende/bekymret kan Jeg ikke sidde stille og se på, at hvis der sker en større hændelse i morgen, så har vi ingen fælles plan for, hvordan Fredericia håndterer borgens sikkerhed. Det nuværende byråd og forvaltning snork sover i timen.