Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Opinion

Herslev Børnehave/vuggestue Hvordan kunne det gå så galt?

Herslev Børnehave/vuggestue  Hvordan kunne det gå så galt?

Vi undrer os her langt ude fra Fredericias volde, er det virkelig sådan budgettet for Fredericia Kommune skal se ud? Skal vores børnehave virkelig lukke, det er simpelthen en fejl. Og en fejl kan – og bør selvfølgelig rettes.

Hvem har så skylden? – Ja, det er ikke altid nemt at placere, men i virkeligheden er der måske slet ingen der er skyld i det der er sket,

Skal vi forsøge at placere skylden?

Herslevs Børnehave: Næh, for de er gået fra en tidligere ringe vurdering fra tilsynet til at være en børnehave af høj pædagogisk kvalitet, og deres tilfredshed fra forældre ligger på 4,7 i modsætning til nogle andre børnehaver der ligger nederst på listen med 3,8. Det er ikke nævnt i sparekataloget, en væsentlig mangel når argumentet for lukning forrige gang netop var den dårlige kvalitet. Det husker jeg at der politikere som nævnte i byrådssalen, at den nu er blevet så meget bedre, det nævnes ikke.

Politikerne: Nej egentlig ikke, de fik nemlig kun 4 dage til at læse godt 800 sider høringssvar og kunne derfor slet ikke nå at få uddybet kommentarerne eller konsekvenserne. De skal arbejde ud fra hvad de får fra forvaltningen. Det er så deres opgave, og den kan være svær. Ærgerligt at de ikke besøger os lidt oftere.

Borgerne i Herslev: Nej, tværtimod, for de har trods alt formået at få Real Dania til at opsætte en Naturbase, som børnehaven er super glade for – en åben bygning på et dejligt grønt område hvor de nu kan spise madpakke og hygge sig med at bygge huler, krible-krable og meget andet. Børnehaven har nu endnu bedre vilkår for at være en Naturbørnehave.

Forældrene: Jamen, det kan det vel ikke være når nye forældre får at vide at ’Er det nu en god ide – den er jo lukningstruet’ - for øvrigt er der 4 børn i børnehaven som kommer fra andre byer fordi deres børn trives meget bedre i en mindre børnehave med trygge rammer. Man skal vel ikke have dårlig samvittighed over f.eks. at vælge børnehave i Taulov hvis det er fordi det er der bedsteforældrene bor, Det frie valg må også gælde her i byen og ikke kun inden for voldene.

Forvaltningen: tja, det kan nogen mene, men de har vel bare gjort det de er blevet bedt om – at lave et sparekatalog der beskriver besparelsen. I en privat virksomhed, som f.eks. Real Dania, har man også det der hedder et socialt regnskab, var det blevet lavet, så havde det hele set meget anderledes ud. Skal man være lidt kritisk er det underligt at vuggestuebørn ikke er blevet talt med som dobbelt. Ergo er 25 børn et helt forkert tal. Det er snarere 36 eller 38. Håber det er med i deres udregninger, men det kan man ikke se som almindelig borger når der ikke er udregninger i konsekvensberegningen i sparekataloget. Der er heller intet alternativ! Hvor meget ville det koste hvis man i stedet lukkede en af de andre børnehaver og flyttede nogle af børnene til Herslev.

En besparelse på 0,016% ud af det totale budget betyder måske ikke så meget i det store spil og for dem som bor langt fra Herslev, men for os, der bor her og har et godt fællesskab, der betyder børnehaven utroligt meget mere end andre kan forestille sig, og det gælder både for børn, forældre og alle os der bor i Herslev.

Er det en ommer? Vi håber bare på et mirakel, så vi også i fremtiden kan få lov til at se glade børn i byen. Det er ikke nemt at åbne en børnehave igen når først den ér blevet lukket.

Med venlig hilsen

Dorthe Petersen

Del artiklen

Læs også

Det konsekvensløse samfund: Regningen kommer. Ansvaret gør ofte ikke.Opfordring til sammenhold og samarbejde i Fredericia KommuneBørnehaven i Herslev financierer udvikling af 3. LillebæltsbroAI i budgettet – besparelserne på papiret