Efter at have arbejdet 33 år som kranfører kan Lars Hansen fortælle mange historier. Han har set skift i både teknologi og arbejdsforhold og er vidne til de mange forandringer, som branchen har gennemgået. Han har været på havnen, cirka lige så længe som den ældste kran.

Lars startede sin karriere på byggepladserne som forskallingstømrer i 1980’erne, men fandt hurtigt ud af, at det var hårdt arbejde. En ændring var nødvendig, og han fandt sin niche som kranfører. I dag er han en integreret del af ADP’s hold af specialiserede medarbejdere, som får haven i Fredericia til at løbe rundt.

Dagen efter vi mødes på havnen vil Lars og hans team kl. 18.30 begynde arbejdet på et skib, som ankommer til havnen. Det tager næsten et døgn at losse skibet, og teamet bestående af tre personer arbejder skiftevis, så to er i gang, mens én er på pause.

– I dag er kranførere ikke længere afskåret fra omverdenen. Mobiltelefonernes indtog har skabt en konstant forbindelse til både familie og kolleger, uanset tidspunktet på dagen. Vi er i konstant dialog og deler vores daglige oplevelser, forklarer Lars.

De kraner, Lars arbejder med, har ændret sig over årene. Selvom de generelt har den samme opbygning, er de blevet opdateret med ny styring og en helt anden håndtering af gods.

Containertidsalderen er for alvor sat ind, og det har omdannet vores branche radikalt. Alt transporteres i dag i containere, fra mad og vin, til legoklodser, skrot, korn, øl, byggematerialer og endda maskiner. At vi tilpassede os denne udvikling tidligt, har vist sig at være en klog beslutning, udtaler Lars.

Denne transformation har medført betydelige ændringer i Lars og hans kollegaers arbejdstidsmønstre. I stedet for den traditionelle arbejdsdag, er de nu dybt indflettet i en 24/7-operationscyklus, der typisk tager sin begyndelse med skibets ankomst. Men det er værd at bemærke, at krankørsel faktisk kun udgør cirka en tredjedel af Lars’ samlede arbejdstid.

Lars kigger tilbage på sine oplevelser som kranfører, og hans erindringer er en farverig samling af særlige øjeblikke.

– Jeg ankom tidligt en sommermorgen, hvor solens første stråler svævede over et spejlblankt hav, der svagt klukkede mod kajen. En sæl, måske drevet af nysgerrighed eller bare morgenvaner, popper op fra vandet for at hilse på den nye dag. Det er øjeblikke som dem, der gør det helt særligt at være på havnen.

Men der er også de mere dramatiske øjeblikke, der brænder sig fast i hans erindring. Vinternætter, hvor vinden flænser havet og pisker bølger op i hidsige krusninger.

– Vejret kan blive vildt og uforudsigeligt, og jeg vil ikke undvære Harboørehabitten. Vi er også engang sejlet ud i høje bølger for at fortøjre et skib, mens vinden hujede og bølgerne kaster sig mod skroget. Det er i disse intense stunder, hvor det hjælper at have oparbejdet nogen færdigheder og noget dømmekraft, gennem en masse år ved vandet.

Lars har haft mange mindeværdige øjeblikke i løbet af sin karriere. Nogle af de mest bemærkelsesværdige inkluderer stormen i 1999 hvor alt var kaos og vandet stod op over kajen, branden og tanken der kollapsede i 2016 til bevågenhed fra hele landet, og tiden med sækkebådene, dem der altså ikke sejlede med containere og tog evigheder og at laste. Men også COVID-19 pandemien har sat sine spor.

– Coronapandemien udgjorde en udfordring uden fortilfælde for os alle, og her på havnen indførte vi hurtigt en række forholdsregler for at sikre, at operationerne kunne fortsætte. Det blev hurtigt klart for os, at nøglen til at navigere gennem denne krise var at beskytte kranførerne. Vi blev set som vitale aktiver, og der blev truffet særlige foranstaltninger for at skabe et sikkerhedsnet omkring os. Dette sikrede, at vi altid havde personale klar til at betjene kranerne, hvilket var helt afgørende for vores evne til at holde hjulene i gang under de usædvanlige omstændigheder, fortæller Lars.

Arbejdet som kranfører er meget rutinepræget, men i øjeblikket er Lars i gang med at oplære nye folk.

– Som en del af vores team har vi flere lærlinge under uddannelse. Jeg tror på, at det er afgørende for os alle at bidrage aktivt til deres læreproces. Det handler ikke kun om at lære dem de faglige kompetencer, men også om at forme deres forståelse for vores arbejdskultur, vores fællesskab, og den måde, vi engagerer os på. Det er en integreret del af vores arbejde, og noget vi alle bør prioritere højt, uddyber Lars Hansen.

Lars Hansen, Kranfører. Foto: AVISEN

Selv efter 33 år i jobbet går Lars stadig på arbejde med troen på, at hver dag bliver den bedste. Men det er ikke kun arbejdet, der er vigtigt for Lars

– At interagere og samarbejde med unge mennesker og lærlinge tilfører en unik dynamik og energi i vores arbejdsgruppe. Jeg vil opfordre dem til at deltage aktivt – både internt i vores arbejdsplads, men også i bredere kontekster som fagforeninger og i lokalsamfundet. Søg at involvere andre, når du kan, og gør det med bevidsthed. Forstå vigtigheden af havnen for vores by, dens indflydelse er omfattende og mærkes på mange områder. Men husk også at byens betydning for havnen er mindst lige så afgørende. Dette er en gensidig afhængighed, vi skal værdsætte, og som vi alle er en del af, uddyber Lars engageret.

Efter over tredive år inden for branchen har Lars fået meget indsigt, som er blevet finpudset gennem årene og uden tvivl gavner det hans yngre kolleger. Men, som han bemærker så er de unge mindst lige så vigtige:

– De holder virkelig liv i os, de unge bringer en god mængde dynamik, som vi gamle sjæle ivrigt trækker på. Tag for eksempel vores uskrevne regel om ikke at medbringe frokosten op i kranen. Vi insisterer på at tage pausen nede på jorden og derefter kravle op igen. Det holder os ikke bare i bevægelse, men det holder os også forbundet med resten af teamet, fortæller Lars.

Lars er en del af et større fællesskab, et væv af individer, som hver især bidrager med deres unikke styrker og evner. Hver medarbejder på havnen har sin rolle at spille, og det er denne kollektive indsats, der driver denne dynamiske og livsvigtige industri.

For det er netop denne fortsatte strøm af læring og overførsel af viden, der sikrer havnens fremtidige succes og relevans. Og i denne strøm finder vi også fremtidens Lars’er – de næste generationer af kranfører, der vil præge og forme dette spændende erhverv i de kommende årtier.