Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dkSport

Hattrick-helten Højlund sikrede Danmark drømmestart

Hattrick-helten Højlund sikrede Danmark drømmestart

Der blev holdt hof i Højlunds forsamlingshus, da Danmark på en kold torsdag aften i København indledte jagten på EM i Tyskland 2024. Med tre kasser sikrede Rasmus Højlund danskerne en drømmestart på EM-kvalifikationen med en sejr på 3-1 mod Finland.

Der er dømt nye tider for det danske fodboldlandshold. Gennem tiden har der været notoriske målscorere som Preben Elkjær, Ebbe Sand og Jon Dahl Tomasson, men i de senere år har der manglet en rigtig goalgetter. Man har forsøgt sig med eksempelvis Kasper Dolberg og Andreas Cornelius, men det har kun virket i momentvis.

Nu har Danmark fået sig en ny angrebsstjerne. Der er tale om 20-årig Rasmus Højlund, der fik chancen fra start i det danske angreb, og han kvitterede for landstræner Kasper Hjulmands tillid. Efter 20 minutter sendte han danskerne i ekstase, da han fik bolden i kassen til 1-0, der også var stillingen ved pausen.

I anden halvlegs indledning fik Finlands Oliver Antman, der har en fortid i FC Nordsjælland, udlignet, men det fik ikke danskerne til at panikke. Efter flere chancer efterfølgende, lykkedes det Højlund at bringe Danmark på sejrskurs igen med otte minutter tilbage af opgøret, da han blev spillet fri i forbindelse med et hjørnespark. I kampens overtid cementerede Rasmus Højlund sejren, da han med endnu et mål scorede til kampens resultat 3-1.

Danmark skal i aktion igen på søndag, hvor modstanderen er Kazakhstan på udebane.

Del artiklen

Læs også

Michael Hansen efter 2-2 mod Vejle – »En super fed kamp med intensitet og nerve«Lindekilde ærlig efter derby – mål og assist dækker ikke over en skuffende præstationMonjasa Park-mareridtet fortsætter: Vejle spændte endnu en gang ben for FCFLIVE: FC Fredericia mod Vejle Boldklub – følg lokalopgøret på Monjasa Park her