Har nogen læst det?
LEDER. Jeg har siddet med et par håndfulde høringssvar fra Fredericia Kommunes egne medarbejdere, og jeg må indrømme, at jeg ikke kan ryste den tanke af mig, at nogen simpelthen ikke har læst dem. For hvis de havde, ville de have set det, jeg ser: sort på hvidt, i kommunens egen sprogbrug, står der, at to besparelser på ældre- og sundhedsområdet ikke kan klares med de sædvanlige, bekvemme ord om »naturlig afgang« og »vakante stillinger«. Der står, at der skal afskediges medarbejdere. Ikke måske. Ikke i teorien. Der skal.
Det er en sætning, forvaltningen kun skriver, når den ikke længere kan gemme sig. Og den skriver den om et område, hvor besparelsen i forvejen er mere end dobbelt så stor som gennemsnittet i resten af kommunen. Det er ikke en tilfældighed. Det er en prioritering. Og en prioritering, ingen politiker har fundet det nødvendigt at sige højt ved forligsbordet.
Jeg tænker på Sokrates' gamle pointe om, at den, der ved, han intet ved, i det mindste ved dét. Det ville klæde flere af byrådets 21 medlemmer at indrømme det samme: at de skrev under på et budget, hvis konsekvenser de ikke havde sat sig ind i. For nu, uger efter at blækket er tørt, går det op for borgerne, hvad der reelt blev besluttet den 20. september. Ikke i festtalerne om ansvarlighed og sammenhold. Men i realiteten om, hvem der fremover skal vente længere på en rollator, en hjælpehånd eller en genoptræningstime, fordi 7-dagesfristen bliver en formalitet, som ingen længere kan overholde.
Der er noget dybt urimeligt over, at de svageste borgere skal bære en uforholdsmæssigt stor del af regningen for et budget, som byrådet i enighed kaldte ansvarligt. Jeg har svært ved at se ansvarligheden i at spare 13,7 procent på et område, hvor gennemsnittet i resten af kommunen er 5,9. Det er ikke ansvarlighed. Det er en beslutning om, hvem der tæller mindst, når regnestykket skal gå op.
Og det værste er, at det ikke engang var nødvendigt at vælge det i blinde. Der findes velskrevne, fagligt underbyggede høringssvar, der advarer præcis om det, som nu sker. De beskriver konsekvenserne, tallene, risikoen for, at besparelsen flytter regningen videre til hjemmeplejen, til sygehusene, til de pårørende, der må træde til, hvor systemet trækker sig. Den regning kommer. Den er bare ikke bogført endnu.
Så jeg spørger igen, fordi jeg synes, det fortjener et svar: Har nogen læst det? Og hvis svaret er ja — hvorfor tav I så?
Andreas Dyhrberg Andreassen, ansvarshavende chefredaktør
