Hver måned sætter AVISEN fokus på et af de mange musiktalenter, vi har i Fredericia. De unge, de nye og de mere etablerede. Februar måneds musikprofil i Fredericia er Hans Esbjerg, organist i Christianskirken og en spillemand af guds nåde.

Som en kamæleon evner Hans Esbjerg at tilpasse og bevæge sig frit mellem forskellige musikstilarter og genrer. Han er en dygtig musiker, der er i stand til at spille andre instrumenter end sit hovedinstrument (om end på lavere niveau), han har en bred vifte af musikalske færdigheder.

Kommandobroen, hvor salmer og koret ofte arbejder sammen. Foto: AVISEN

Hans Esbjergs alsidighed og adaptive evne til at omfavne og formidle musik på tværs af forskellige genrer og stile gør ham til en unik og værdifuld del af musikverdenen.

Anmelderen kalder ham gerne en musikalsk kamæleon, en person der altid bringer noget nyt, farverigt og interessant til musikken.

Hans Esbjergs musikalske CV er kort, kontant og alt for beskeden. Han er uddannet pianist ved Det Jyske Musikkonservatorium og afsluttede uddannelsen med en musikpædagogisk diplomeksamen i 1993.

Nogle år senere tog Hans Esbjerg en kandidateksamen ved Det Jyske Musikkonservatorium som kirkemusiker og erhvervede i 2021 titlen Cand. Musicae.

Imponerende piper, der kræver regelmæssig vedligehold. Foto: AVISEN

Anmelderen indrømmer at måtte google den fornemme betegnelse Cand. Musicae for at forstå betydningen og vigtigheden af denne titel.

Hans Esbjergs musikalske rejse fra jyske omgivelser i Tarm til en fornem stilling som organist i en af Fredericias kirker, er et vidnesbyrd om hans dygtighed og dedikation til musikken. Hans Esbjergs musikalske evner har imponeret mange, og hans talentfulde spil på klaver og orgel har gjort ham til en efterspurgt musiker lokalt og på landsplan, han har opnået stor anerkendelse og respekt for sine musikalske færdigheder.

Hans Esbjerg kom fra et hjem, der var fuld af musik, da begge forældre dyrkede musik på flere niveauer, musikken kom ind med modermælken, ja den blev leget frem i det unge liv og i en meget ung alder, var han med sine forældre ude og spille, startende som trommeslager ved lokale skolefester og avancerede som lidt ældre til sølvbryllupper og andre former for privat fester i forsamlingshuse, på denne måde opbyggede han kendskab til datidens populærmusik, revysange og højskolemelodier.

En arbejdsplads i Danmark. Foto: AVISEN

Den blinde organist, Willy Egmose, der udover sit embede i Skjern Kirke, var Skjerns svar på Oscar Peterson og blev en kæmpe inspiration for den unge Hans, der omgående blev smittet med Jazz Bacillen, det blev starten på et venskab, der fortsat eksisterer og en indføring af den unge Hans i jazzens mange afskygninger.

På et direkte spørgsmål til Hans, om hvordan han betegner sig selv som musiker, svarer han kort.

– Jeg er spillemand.

I anmelderens verden en hæders titel, som kun gode kræfter i det danske musikmiljø opnår. Anmelderen husker, da Kim Sjøgren optrådte i Christianskirken og insisterende på at blive kaldt violinklovn og spillemand, bedre anbefaling kan titlen spillemand ikke opnå. Esbjerg nævner også, at han faktisk gerne ser titlen på sin gravsten, når den tid kommer.

Rigtige organister har ikke højdeskræk. Foto: AVISEN

Ved spørgsmålet om vejen fra Den Danske Salme Duo til Duke Ellington, dukker Willy Egmose igen op, da han jazzificerede flere salmer. Den tradition tog Hans fat i og på sin egen måde gik han videre med ideen og gjorde det til sin egen og siden 1996 har han sammen med saxofonisten Christian Vuust ført denne praksis videre i Den Danske Salme duo, ja længe før han tænkte på at blive organist, og det er noget, der fortsat inspirerer Hans den dag i dag i sit musikalske virke.

Når man som Hans Esbjerg har spillet både rock, revy, musicals og jazz samt haft et fornemt samarbejde med Aalborg -, Aarhus – og Sønderjyllands Symfoniorkester, Prinsens – og Slesvigske Musikkorps mv. samt i den mere krydrede ende af musikken med Chili Klaus (Klaus Wunderhits), der også er uddannet pianist, så er man en ”allround” spillemand, som evner at samarbejde og opbygge relationer med andre musikere.

Det store orgel. Foto: AVISEN

MUSIC IS MY MISTRESS, sig de ord og Hans Esbjerg går i selvsving, Music Is My Mistress udkom i 1973, et halvt år før Ellingtons død. Det er titlen på Duke Ellingtons selvbiografi. Hans fortæller livligt om, hvad titlen betyder for ham og den er da også passende til en profil som Hans Esbjerg, da han tilbringer mange timer med musik – også i fritiden.

Hans’ evne til at formidle musik med både energi og ærefrygt for traditionen er en af de styrker, der gør ham til en unik og værdifuld del af enhver musikalsk sammenhæng. Han evner at underlægge sig andre kapelmestre, men nyder især selv at stå med det musikalske ansvar.

Når Hans ikke arbejder med musikken, er det gåture med hustruen i naturen, der trækker, bøger og små sysler i hus og have. Desuden skal der lyttes til forskellige slags musik, da hans smag er bred. Hvem skulle tro, at Hans Esbjerg er stor Beatles fan, holder af Monty Python og ofte bruger ferien i England – er der en skjult anglofil under (u)noderne?

Af forskellige opgaver, Hans besidder, er her nodevender for Brahms Trio. Foto: AVISEN

I Fredericia skal vi være glade for de mange store og dygtige musikprofiler, vi har og de der er på vej op.

Som anmelder for AVISEN er jeg heldig at tale med mange nationale og internationale kunstnere. Jeg bliver dog altid overrasket over, hvor dygtige de lokale er, iderigdommen de besidder og ofte hvor beskedne, de er.

AVISEN har denne regnfulde eftermiddag, talt med en mand, der har en fremragende evne til at kombinere forskellige genrer og skabe noget helt unikt i og med musikken.

Han har opnået lokalt og landsdækkende anerkendelse og har samarbejdet med mange af de største kunstnere i branchen. Christianskirken i Fredericia er hans primære arbejdsplads. Men lugter han savsmuld hopper den musikalske cirkushest gerne til.

Han kan, han vil, han brænder for musik som den ægte spillemand, han er.

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.