Fredericia Kommune bruger markant flere penge på ældreområdet end sammenlignelige kommuner. Og flere ældre i Fredericia får hjælp, end man ser andre steder. Det skal der laves om på.
Kataloget er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som kommunaldirektør Thomas Jaap har nedsat. Gruppen består af tre eksterne erhvervsfolk: bestyrelsesformand for havneselskabet ADP Christian Herskind, der bor i København, Group CFO for Monjasa (Milliardæren Anders Østergaards virksomhed red.) Rasmus Ravnholdt Knudsen, der i det daglige primært opholder sig i udlandet som følge af virksomhedens globale forretning, og CEO for T. Hansen Gruppen Bent Jensen, der har fast bopæl i Fredericia og er den eneste af de tre med daglig tilknytning til Fredericia. Som faglig rådgiver har gruppen haft input fra Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Anbefalingerne er på nuværende tidspunkt et oplæg til det nye byråd. De er ikke politisk vedtaget.
Det er en af de tungeste anbefalinger i kataloget »Fredericia i fremtiden«. Arbejdsgruppen foreslår, at adgangen til at få hjælp fra kommunen sænkes, så omfanget og niveauet svarer til andre kommuners.
»Vi foreslår derfor at sænke adgangen til at få hjælp til samme omfang og niveau som andre kommuner,« står der i kataloget.
Besparelsespotentialet vurderes som »meget højt«. Anbefalingen er en del af det oplæg, som det nye byråd nu skal tage stilling til.
Formuleringen er værd at notere. Kataloget skriver, at kommunen skal »sænke adgangen«. Det betyder, at borgere, som i dag er berettiget til hjælp, fremover ikke længere vil være det. Eller at de får mindre hjælp. Det er en direkte konsekvens, ikke en bieffekt.
Det falder sammen med den nye ældrelov, som træder i kraft på landsplan. Den ændrer rammerne for, hvordan kommunerne leverer hjemmehjælp, og lægger vægt på, at borgerne skal klare sig længst muligt i eget liv. Fredericia Kommunes anbefaling bruger denne lov som løftestang til at reducere det samlede serviceniveau.
Det er en mulig læsning af ældreloven, men det er ikke den eneste. Loven kan også læses som et krav om, at kommunerne skal investere i rehabilitering, så borgerne får de kompetencer, der gør dem i stand til at klare sig selv. Den læsning indebærer først og fremmest udgifter, ikke besparelser. I Fredericias katalog er det imidlertid sparelogikken, der har vundet.
Der er også et demokratisk spørgsmål gemt i anbefalingen. Når kommunen sammenligner sit udgiftsniveau med andre kommuners og konkluderer, at det er for højt, hviler konklusionen på en antagelse om, at de andre kommuners niveau er det rigtige. Det er en vurdering, ikke en kendsgerning. Andre kommuner kan være underfinansieret. Deres ældre kan få for lidt hjælp. Sammenligningen fortæller kun, hvor Fredericia ligger, ikke om kommunen ligger det rigtige sted.
Kataloget citerer ingen analyser af, om Fredericias ældre rent faktisk får for meget hjælp. Det citerer alene sammenligningen med andre kommuner. Det er en væsentlig svaghed, som politikerne bør forholde sig til, inden de handler på anbefalingen.
Log ind
Kommentar