De siddende byrådsmedlemmer taler højt om alt det, de vil gøre for Fredericia. De har haft årevis til at handle, men de været passive statister i det socialdemokratiske teater. De har ikke ageret som en aktiv, borger- og erhvervsvenlig opposition. Uanset i nyttesløst fremstiller jeg som handlingens mænd/kvinder, sover i alle tungere end Tornerose. 

Fornyelsens vinde blæser ikke uden Liberal Alliance i byrådet, der så kommer til at leve op til sit navn kommunalbestyrelsen.

Eksempler på de siddende byrødders svigt:

Fredericia er en by med en stolt historie som fæstningsby, men hvor har vi set de kulturelle projekter, der kan integrere historie og innovation? Hvor er de kreative virksomheder inden for kunst, design og kulturarv, som kunne have gjort byen til en destination? I har ikke formået at skabe et miljø, der tiltrækker initiativer. Hvor er de historiske markeder og festivaler, der kunne have skabt handel og forbindelse mellem den gamle og nye bydel? 

Hvor er startups, der kunne have skabt digitale løsninger. Vi lever i en digital tidsalder, men der er intet tegn på, at de siddende politikere har gjort noget for at tiltrække iværksættere eller fremme digital transformation. Teknologiske innovationshuse og inkubationscentre burde allerede være etableret. Fredericia kunne være et hub for digitalt iværksætteri.

Fremtidens grønne løsninger, men hvor er de? Fredericia kunne have været en frontløber for bæredygtige energiprojekter og miljøvenlige byplanlægningsløsninger. Vi står vi med en by, der halter bagefter på disse områder og diskuterer om et brintrør. 

Hvor er turismevirksomheder, der binder landsbyerne, den gamle og nye bydel sammen gennem ruter, attraktioner og fortællinger. Historiske ture og oplevelsescentre kunne have trukket folk til byen, skabt handel og forbundet bydelene.

Et enormt potentiale inden for detailhandel og gastronomi, er ikke blevet udnyttet. Pop-up butikker, markeder og gastronomiske festivaler kunne have skabt liv, de siddende ser en sivegadeløsning som et stor skridt?

Innovative byplanlægning, der udover at binde bydele sammen, gør kommunens landsbysamfund til en del af Fredericia uden at ødelægge deres idyl. Grønne områder, nye byrum og spændende arkitektoniske projekter der skaber en fysisk integration og inviterer folk til at bevæge sig mellem områderne.

Byrådet har haft år til at handle. Igen lytte vi til tomme tønder.

Fredericia har brug for handling, ikke ord, det er på tide, at vi får politikere, der gør noget for at skabe en by i udvikling, ikke stilstand! Her kan friske liberale kræfter gøre en forskel.

Poul Rand, Byrådskandidat 2025 for Liberal Alliance