Oprindeligt var Kongens Port en træport med jord ovenpå, men i 1700-tallet blev denne adgang erstattet. En palisadeport kom til, men den blev fjernet i løbet af 1800-tallet. Siden har der ikke været en port, indtil opførelsen af den nye port tidligere på sommeren, som blev markeret mandag.
For 12 måneder siden begyndte arbejdet med Kongens Port, der er en del af det overordnede projekt med Fredericia Vold. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden og har til formål at gendanne volden til sin oprindelige tilstand. Derfor var markeringen en del af en serie projekter, der skal realiseres på det historiske voldanlæg.
– Det betyder, at vi er et skridt tættere på projektet fra kyst til kyst. Det sidste skridt i den retning er, når vi kommer til Prangervej med gangbroerne, som skal laves næste år, siger borgmester Steen Wrist.
Arkitekt Erik Brandt Dam deltog også i indvielsen sammen med Wrist. Han fortalte om hele processen med voldanlægget, hvor den sidste del er på Prangervej. I den forbindelse stødte man på en udfordring i processen.
– Det har udfordret myndighederne. Men ved at udfordre noget, prøver man noget nyt. Jeg fik indtrykket af, at vi havde fået afslag. De forskellige ændringer, vi har foretaget, bygger på de samme principper og materialer. Vi troede derfor, at der var en logik i det, men vi fik afslag, fordi de mente, vi havde ændret på voldbroen. Det havde vi også gjort ved Danmarksporten, da vi sænkede voldkronen. Vi foretog et markant indgreb for mange år siden, men der blev de to broer bevaret. Vi fik medhold, da vi indsendte et klagesvar. Jeg ser det ikke som en sejr over Kultur- og Slotstyrelsen, men som en kvalitetssikring af det, vi laver. En dommer havde fokus på ‘brugerne’, altså borgerne, siger Erik Brandt Dam.
Kongens Port er én ud af de tre oprindelige adgangspunkter til festningsområdet, placeret mellem to vigtige bastioner: Kongens og Danmarks. Selvom planen var at placere den i forlængelse af Kongensgade, endte den med en anden lokation. Indgangen var oprindeligt sikret med en trædør og yderligere befæstet af foranliggende forværker, også kendt som raveliner. Ifølge en beskrivelse fra 1767 var indgangen udstyret med egeplanker og -stolper, og overfladen var dækket af jord, hvilket gjorde det muligt for køretøjer at passere ovenover. I stedet for at bygge broer, blev der lavet en dæmning af jord.
Den ravelin, der beskyttede denne indgang, er blandt de bedst bevarede af sin art. I det 19. århundrede undergik porten flere forandringer. I 1849 blev en barriereport installeret, men den blev fjernet i 1857 for at give plads til en udvidelse af passagen.
Vedrørende vagtbygningen tæt på indgangen: Den oprindelige bygning var placeret på vejen vest for porten. Da en ny vagtbygning blev etableret i 1856, blev den opført på den modsatte side af vejen, hvor den stadig står i dag. Efter at vagttjenesten blev ophævet, blev bygningen brugt til forskellige formål, herunder som kaserne og officersbolig. Den tidligere vagtbygning blev solgt til nedrivning ved en auktion den 1. oktober 1856.
